Hårde krav til nedslidte kvinder

Af | @MichaelBraemer

Fagbevægelsen er i oprør over kravene i den ordning, der skal træde i stedet for efterløn til nedslidte lønmodtagere. Deltidsansatte skal tilbringe op til 50 år på arbejdsmarkedet for at få ret til seniorpension. Det vil især ramme kvinder, som oftere end mænd er på nedsat tid. ’Hul i hovedet,’ lyder det fra FOA.

Foto: Foto: Kirsten Fich Pedersen/Polfoto

DELVIST NEDSLIDT? Nedslidte lønmodtagere kan komme til at kigge langt efter den håndsrækning, der skulle bringe dem frem til pensionsalderen.

Seniorførtidspensionen skulle erstatte efterlønnen for de lønmodtagere, der ikke er i stand til at arbejde de sidste år før folkepensionen. Men nu, mindre end en måned før ordningen træder i kraft, protesterer fagbevægelsen højlydt over, at især kvinder, som har arbejdet på deltid, bliver ramt af særdeles skrappe krav.

I værste fald skal en deltidsansat have været 50 år på arbejdsmarkedet for at komme i betragtning til ordningen, hvor en fuldtidsansat kan klare sig med 25 år. Det fremgår af det udkast til betænkning om seniorførtidspensionen, som netop har været i høring.

Bente Sorgenfrey er formand for det faglige hovedforbund FTF, der rummer store kvindegrupper som pædagoger og sygeplejersker. Hun kalder kravene helt urimelige.

»Mange kvinder går på deltid, fordi de har et hårdt arbejdsliv. Det kan være fysisk hårdt både i rengøringsbranchen, i den pædagogiske sektor, i sundhedssektoren og dele af den private sektor. Det har de selv valgt at kompensere for ved at gå på deltid og lavere løn. Så er der jo ingen rimelighed i at sige, at ’Nu dobler vi kravene op, for folk har bare feset den af’. Det har de jo ikke,« siger FTF-formanden.     

Diskrimination af kvinder

Også politisk sekretær i LO Marie-Louise Knuppert er harm over den måde, social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF) har tænkt sig at forvalte loven på.

»Det er ikke rimeligt, at deltidsansatte på den måde reelt udelukkes fra muligheden for at modtage den nye seniorførtidspension. Mange af de personer, som er gået på deltid, har været tvunget til det af helbredsmæssige årsager for at kunne bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Og det bliver de nu straffet for med den nye bekendtgørelse,« konstaterer hun.

Marie-Louise Knuppert gør samtidig opmærksom på, at deltidsansatte i mange tilfælde er kvinder, som ikke har kunnet få fuldtidsarbejde. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik viser arbejder 120.000 danskere i 2013 ufrivilligt på deltid. Tre ud af fire er kvinder.

»De regler, der lægges op til, er kønsdiskriminerende. LO mener, at nedslidte bør have mulighed for at ansøge om seniorførtidspension, selvom de har arbejdet på deltid. Det er usolidarisk at udelukke denne gruppe fra ordningen,« mener hun.

FOA: Hul i hovedet

Ugebrevet A4 har tidligere skrevet, at mindst én ud af ti 59-årige i arbejdsstyrken ikke kan komme i betragtning til seniorførtidspensionen, som ellers skulle holde hånden under nedslidte efter tilbagetrækningsreformen.

Kravet til ansøgerne er nemlig 25 års anciennitet på arbejdsmarkedet. Men Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at 11 procent af arbejdsstyrken har været kortere tid på arbejdsmarkedet.

I det kvindedominerede forbund FOA havde 12 procent af medlemmerne været under 25 år på arbejdsmarkedet, viste regnestykket.

Nu viser det sig, at endnu flere medlemmer udelukkes fra ordningen på grund af kravene til deltidsansatte. Op mod halvdelen af FOA’s medlemmer, som blandt andre tæller de mange sosu’er, er nemlig ansat på deltid, viste en undersøgelse for nogle år siden.

Men da nedslidning er et stort problem blandt FOA-medlemmer, kalder formand Dennis Kristensen de regler, der lægges op til, absurde.

»Det er jo hul i hovedet at lægge ekstra år på kravene til vores medlemmers anciennitet, når man kan se, at man har at gøre med fag, der selv på deltidsbasis er så stærkt nedslidende, at de ligger i top på alle parametre,« siger han.

Dårlig erstatning for efterlønnen

FOA-formanden henviser til en stribe undersøgelser, der har påvist de hårde arbejdsmiljøbelastninger, som præger de fag, han repræsenterer. Den seneste er en rapport fra Arbejdstilsynet i september i år, hvor både døgn- og hjemmepleje, rengøring, daginstitutioner og transport af passagerer er med på listen over de syv brancher, som giver kvinder størst risiko for langtidssygefravær, førtidspension eller efterløn.    

»I forvejen er kvindefagene ramt på lønnen som følge af den ulighed, der følger af det såkaldte kønsopdelte arbejdsmarked. At man så oven i købet vil ramme dem på muligheden for at modtage seniorførtidspension er simpelthen helt ude i skoven. Det kan ministeren ikke mene alvorligt,« siger Dennis Kristensen.

Seniorførtidspensionen blev lanceret som et plaster på såret for de nedslidte, der med tilbagetrækningsreformen mistede retten til efterløn. Men FOA-formanden ser det som et meget dårligt ét af slagsen.

Den meget begrænsede adgang til ordningen for FOA-medlemmerne, som alt tyder på, skal nemlig holdes op mod, at netop FOA’s medlemmer har været storforbrugere af efterlønnen.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik går 56 procent af medlemmerne af FOA’s a-kasse på efterløn, mens gennemsnittet for arbejdsstyrken er 44 procent.

Hårde kvindejob

En undersøgelse, som professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Per H. Jensen har foretaget, peger også på nedslidning især blandt kvinder.

Han har undersøgt lønmodtageres motiver for at gå på efterløn og fandt blandt andet, at flere kvinder end mænd går på efterløn på grund af dårligt helbred.

»Selv om mange kvinder har været relativt få år på arbejdsmarkedet, har de et dårligt helbred. Mange af de typiske kvindefag som rengøring og montagearbejde er hårde job,« påpeger han.

Per H. Jensen understreger dog, at han i sin undersøgelse ikke skelede til, om folk havde været på fuld tid eller deltid.

Det er nu, der skal råbes op

Det er socialrådgiverne, der kommer til at administrere reglerne. Men det er ikke med deres gode vilje, hvis anciennitetskravene bliver forskellige for henholdsvis deltids- og fuldtidsansatte.  

For hvis en nedslidt borger er tæt på pensionsalderen, og det ikke giver mening hverken for vedkommende eller for samfundsøkonomien med rehabilitering, så skal sagen bare gå glat igennem. Det mener formand for Danmarks Socialrådgiverforening Majbritt Berlau.

»Det er vigtigt, at der ikke stilles alle mulige barrierer op. Og så er det – i vores optik – stort set ligegyldigt, om der er tale om en person, som har arbejdet fuld tid siden 14-års-alderen eller en person, som kun har været tilknyttet arbejdsmarkedet på deltid,« siger hun.

Derfor forstår socialrådgivernes formand også bekymringen i fagbevægelsen og hilser kritikken af bekendtgørelsen velkommen.

»Det er nu, der skal tages stilling til det, for når det først står i loven, så administrerer vi efter det,« pointerer Majbritt Berlau.

Deltid er nu engang deltid

Ugebrevet A4 ville gerne have spurgt social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen, hvordan hun forholder sig til fagbevægelsens kritik, og om hun har tænkt sig at imødekomme den, før hun skriver sin endelige bekendtgørelse. Men ministeren har ikke villet stille op til interview.

I en skriftlig kommentar gør hun imidlertid opmærksom på, at der ifølge hendes vurdering er tale om lempelige krav til omfanget af beskæftigelse.

»Vi skal undgå, at reglerne ender med en masse bureaukrati og tunge dokumentationskrav. Derfor er der ikke fastsat et meget præcist anciennitetskrav for beskæftigelsens omfang, og beskæftigelse ned til 27 timer om ugen betragtes som fuldtidsbeskæftigelse,« skriver hun blandt andet og tilføjer:

»Men deltidsbeskæftigelse på mindre end 27 timer om ugen er nu engang ikke fuldtidsbeskæftigelse, og derfor skal vi have en metode for, hvordan den omregnes til fuldtidsbeskæftigelse. Desuden har kommunerne en mulighed for at tage højde for arbejdets karakter, når de skal omregne fra deltidsbeskæftigelse.«

Klare regler, tak

I udkastet til bekendtgørelsen og den skrivelse, der uddyber den, åbnes der ganske rigtigt for, at kommunerne i de enkelte tilfælde kan kompensere fra de skrappe regler ud fra egne skøn og vurderinger. For eksempel hvis deltidsansættelsen har haft et omfang, der nærmer sig de minimum 27 timer ugentligt, eller hvis den deltidsbeskæftigedes arbejde har været særligt nedslidende.

Det beroliger imidlertid ikke FTF-formand Bente Sorgenfrey. Hun er ikke tryg ved kommunalbestyrelsers skøn og vurderinger, når det drejer sig om behovet for seniorførtidspension til nedslidte.

»Jeg vil ikke sige, at kommunalbestyrelser skønner forkert. Men i økonomisk trange tider er der ikke tvivl om, at der bliver set på alt, som har med udgifter at gøre. Så det vil være op ad bakke,« mener hun.

Socialrådgivernes formand, Majbritt Berlau, vil også være glad, hvis der kan luges ud i mulighederne for vilkårlige beslutninger i de forskellige kommunalbestyrelser. Hun mener, at der lægges for meget op til kommunernes egne vurderinger i ministerens bekendtgørelse.  

»Det er ikke et spørgsmål om det kommunale selvstyre, men om at sætte nogle rammer for, hvad borgeren er berettiget til. Det må ikke være sådan, at man ved, at éns sag går mere glat igennem, hvis man flytter til Næstved, end hvis man bliver boende i Slagelse. Specielt i en lovgivning som denne er vi nødt til at have rimeligt faste og objektive krav, så borgerne ved, hvad de har at rette sig efter,« mener hun.