Hård strid om amerikanske arbejderes rettigheder

Af Andreas Bondevik, New York

Et lovforslag, der kan give amerikanske arbejderes rettigheder det største løft siden 1930’erne, er endnu engang fremsat i den amerikanske kongres. Loven vil gøre det langt nemmere at organisere sig fagligt, og med nye politiske vinde kan fagbevægelsen endelig gøre sig håb om, at loven bliver vedtaget. Men der er lagt op til et benhårdt slagsmål.

ORGANISERING »Det er ekstremt vigtigt at være fagligt organiseret i disse tider,« siger elektriker John Ranagan i fagforeningen Local Union No.3, mens han viser Manhattans skyline frem. Vi står på toppen af en skyskraber, der er under opførsel et par blokke fra Times Square i New York.

»Jeg kender folk, der ikke er organiserede og som for mange år siden troede, det var den bedste vej. Men nu, hvor de begynder at blive gamle og ser på, hvad de har, er de ikke så sikre længere,« siger den 57-årige arbejdsleder.

Og John Ranagan kan måske se frem til bedre tider, når det gælder faglig organisering. Lovforslaget Employee Free Choice Act (EFCA) blev nemlig i marts i år genfremsat i den amerikanske kongres, og det går netop ud på at gøre det lettere for amerikanske arbejdstagere at organisere sig. Hvis loven bliver vedtaget, vil det være den vigtigste arbejdsmarkedsreform i USA, siden retten til at organisere sig og til at strejke blev indført i 1935.

Lovforslaget er dog fremsat flere gange uden at opnå flertal. Men med nye politiske vinde i USA har fagbevægelsen forhåbninger om, at lovforslaget endelig går igennem i Kongressen. Og denne gang behøver de ikke være bekymret for et veto fra præsidenten, som den tidligere, republikanske præsident George W. Bush truede med.

I marts sagde den nye, demokratiske præsident Barack Obama nemlig til den største, amerikanske arbejdstagerorganisation AFL-CIO:

»Vi er nødt til at gøre det lettere for arbejderne og for fagforeningerne, som repræsenterer deres interesser.«

Afskaffelse af hemmelige valg

Men loven er omstridt. Og den mest kontroversielle del er afskaffelsen af hemmelige valg, når det skal afgøres, om de ansatte på en virksomhed skal organisere sig. Mens modstanderne af loven mener, de hemmelige valg forhindrer, at ansatte presses til medlemskab, så mener tilhængerne omvendt, at valgene gør det muligt for arbejdsgivere at presse deres ansatte til at sige nej til fagforeningen, eller at de slet og ret fyrer dem.

Fagforeningerne ønsker derfor helt at droppe valgene og i stedet at skaffe den nødvendige støtte til at repræsentere arbejderne ved, at et flertal underskriver medlemskort.

»At erstatte hemmelige valg med offentlig underskrift af medlemskort er helt klart den mest kontroversielle del af lovforslaget,« siger professor og arbejdsmarkedsekspert Gary Chaison ved Clark University i Worcester.

Beskidt salgsmål

I dag er forskellen mellem rige og fattige i USA større end nogensinde, og fagbevægelsen finder det afgørende at få vedtaget Employee Free Choice Act for at vende den udvikling. Større organisering vil nemlig styrke lønudviklingen.

»Produktiviteten er steget kraftigt, men lønnen ligger på samme niveau som i begyndelsen af 1980’erne. Men det bliver et hårdt slagsmål, når der skal stemmes om loven,« konstaterer Ron Blackwell, cheføkonom i AFL-CIO’s hovedkvarter i Washington D. C.

Fra en kontorbygning halvanden kilometer væk ledes kampen for at forhindre, at Employee Free Choice Act bliver vedtaget af Kongressen.

»At standse denne lov er en af vores vigtigste prioriteringer. Vi er ikke modstandere af, at folk organiserer sig, men vi er imod, at det ikke skal ske ved hemmelige valg. Det kan føre til, at ansatte bliver presset til at danne fagforeninger,« siger forskningsleder Glenn Spencer i US Chamber of Commerce.

Han reagerer også på, at myndighederne via en mægler skal kunne gå ind og træffe afgørelse, hvis der opstår en strid mellem en fagforening og en virksomhed.

Præsident Barack Obama har allerede imødekommet fagforeningerne på flere områder. Men Glenn Spencer tror alligevel, at den nye præsident vil tøve, når det gælder Employee Free Choice Act.

»Administrationen ser ud til at forstå de økonomiske konsekvenser af den her lov. Og de ser, at det kontroversielle og splittende lovforslag kan føre til et meget grimt slagsmål i Senatet,« siger Glenn Spencer.

Bekostelig strid

Lobbyistkampen om loven, som af modstandere bliver kaldt ’Job killer bill’ – jobdræber-loven – kan ifølge tidsskriftet The Economist blive den dyreste nogensinde.

Ifølge Glenn Spencer vil Chamber of Commerce angiveligt bruge mellem 10 og 20 millioner dollars på at forsøge at forhindre, at loven bliver vedtaget.

»Men vi har argumenterne på vores side, så vi behøver forhåbentlig ikke bruge lige så meget som fagbevægelsen,« siger Glenn Spencer, som hævder, at modparten – fagbevægelsen – kommer til at spendere omkring 85 millioner dollars.

Kun cirka otte procent af arbejdsstyrken i USA er i dag fagligt organiseret, mod mere end 35 procent i midten af 1950’erne. Fagbevægelsens håb er, at Employee Free Choice Act vil føre til en kraftig stigning i dette tal.

Men enkelte hævder, at splittelsen mellem AFL-CIO og den faglige organisation Change to Win, der er brudt ud af AFL-CIO skader kampen for at få vedtaget den kontroversielle lov. Professor Gary Chaison er imidlertid uenig:

»Jeg tror ikke, det betyder så meget. De er enige om det vigtigste og taler med én stemme, selv om den kommer fra to forskellige grupper. Jeg tror, at AFL-CIO og Change to Win om et år eller to vil være genforenede.«

Hyppige Obama-besøg

Fagbevægelsen kæmpede indædt i valgkampen til præsidentvalget i USA for at få støttespilleren Barack Obama valgt som ny præsident. Og forandringen mærkes allerede i fagbevægelsen. Mens chefen i AFL-CIO John Sweeney kun besøgte Det Hvide Hus en eneste gang i løbet af George W. Bush’ otte år i Det Hvide Hus, har han nu ugentlige møder med Barack Obama.

Blandt dem, som arbejdede for at få Obama valgt, og som nu bruger kræfterne på at få Employee Free Choice Act vedtaget, er fagforeningslederen Bill Sams i landsbyen The Plains i den sydøstlige del af staten Ohio.

»Noget af det vigtigste for at få landets økonomi på fode igen er, at denne lov bliver vedtaget, så arbejderne kan organisere sig frit,« siger Bill Sams.

»Vi bruger lige nu meget tid på at få medlemmer, venner og naboer til at kontakte vores repræsentanter i Kongressen. Så sent som i går aftes indsamlede jeg 50 breve på et møde.«

Skræmmepropaganda

Ifølge Bill Sams er påstandene om, at loven hindrer skabelsen af nye job, en skræmmepropaganda.

»Disse kommentarer kommer fra de samme folk, som eksporterede vore job, og som forventer, at amerikanske arbejdere skal konkurrere med den billigste arbejdskraft i verden,« siger han.

»Folk peger på bilindustrien og siger, at fagforeninger må være noget skidt. Mit svar til dem er, ’hvor mange fagforeninger havde AIG og Lehman Brothers’,« siger Bill Sams med henvisning til forsikringsgiganten American International Group, der kun blev reddet fra konkurs ved den amerikanske regerings mellemkomst, og investeringsbanken Lehman Brothers, der gik nedenom og hjem.

Professor Gary Chaison ved Clark University mener også, at betegnelsen ’Job killer bill’ er fejlagtig.

»Uanset hvad, så vil fagforeningerne organisere arbejdere,« siger Gary Chaison, der spår Employee Free Choice Act fifty-fity chance for at blive vedtaget.

Men det er usikkert, om lovforslaget bliver sat til endelig afstemning i Senatet. Det sker formodentlig kun, hvis Demokraterne er sikre på, at de har de nødvendige 60 stemmer til at undgå en såkaldt ’filibuster’. En filibuster indebærer, at modstanderne i Senatet holder en debat gående i det uendelige for at hindre, at et forslag når til afstemning.

»Jeg tror, de forholder sig afventende. Kongressen er lige i øjeblikket så optaget af økonomiske reformprogrammer, at jeg tvivler på, at fagbevægelsen ønsker en afstemning, før de er gennemført,«, siger professor Gary Chaison.

Spår ny nedgang

Arbejdsmarkedseksperten tror heller ikke, at stigningen i antallet af fagligt organiserede arbejdere på nogle hundrede tusinde de seneste år markerer starten på en ny trend.

»Antallet af organiserede vil falde igen i år, og finanskrisen vil bidrage yderligere til dette fald. Det er så svært at få et job, at de fleste arbejdere, af frygt for at miste jobbet, ikke vil løbe en risiko ved at organisere,« siger Gary Chaison.

Han peger også på, at man i USA traditionelt har set med stor skepsis på fagbevægelsen:

»Der er en opfattelse af, at man ikke kan konkurrerere nationalt eller internationalt, fordi lønniveauet blandt de fagligt organiserede er for højt.«

Tilbage på taget af den halvfærdige skyskraber i nærheden af Times Square på Manhattan stiller den 32-årige tredjegenerations-elektriker Justin Arcuri sig uforstående over for dem, der kaster skylden på de organiserede:

»Jeg forstår ikke folk, som giver fagforeningerne skylden for alt lige fra inflation til mistede arbejdspladser. Det er ikke vores skyld,« siger han.