Hård ekspertkritik af politisk indgreb mod blokader

Af | @IHoumark

Venstres og Dansk Folkepartis ønske om at skabe ro på arbejdsmarkedet med et forbud mod konflikter, som den igangværende mod Vejlegården, vil med stor sikkerhed få den stik modsatte virkning. Det vurderer førende eksperter, der forudser brud på EU-ret, løndumping, en skov af fidus-fagforeninger og udvidet politisk indblanding.

Foto: Foto: Nicolai Brix, Polfoto.

LEX VEJLEGÅRDEN Anarki, social dumping, uro på arbejdsmarkedet, en skov af proforma-fagforeninger og sager ved EU-domstolen. Det er blot nogle af de mulige konsekvenser, hvis politikerne ved lov forbyder konflikter som den igangværende strid mellem 3F og Restaurant Vejlegården.

Advarslerne kommer fra nogle af Danmarks førende eksperter med indsigt i arbejdsmarked, arbejdsret og EU-ret efter, at Venstre og Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om at forbyde blokader som den mod Vejlegården. Fagforbund som 3F, skal ifølge de to partier, tvinges til at respektere overenskomster indgået af andre landsdækkende organisationer som Kristelig Fagbevægelse.

Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs kalder forslaget et »lille, men vigtigt skridt i retning af at modernisere den danske model«, hvor konflikter på arbejdspladser normalt håndteres uden politisk indblanding.

Der er dog langt fra tale om »et lille skridt«, for forslaget om at begrænse retten til at lave blokader kan få store følger. Det vurderer professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. Han er en af flere professorer, der i dagens A4 slår på den helt store alarmklokke.

»Man tager grueligt fejl, hvis man tror, at man ved at ændre på konfliktretten blot foretager en lille ændring. Konfliktretten er en af kronjuvelerne i den danske model, som i mere end 100 år har været med til at sikre, at man finder holdbare løsninger og skaber rolige og stabile vilkår for både lønmodtagere og arbejdsgivere,« siger Henning Jørgensen og fortsætter:

»Med den her lovgivning vil arbejdsgiverne konsekvent søge derhen, hvor de kan få de billigste overenskomster med mere eller mindre dydige organisationer. Det vil føre til et anarki på arbejdsmarkedet, hvor løn- og arbejdsvilkår vil blive så dårlige, at det vil udløse uvarslede strejker og demonstrationer.«

Ulla Tørnæs afviser dog al tale om anarki og uro på arbejdsmarkedet.

»Jeg kan slet ikke se for mig, at vores forslag skulle have så vidtgående virkninger, som Henning Jørgensen beskriver. Han overdramatiserer, og jeg kan kun se det som mangel på bedre argumenter,« siger Ulla Tørnæs.

Løn kan havne i Folketinget

Men Henning Jørgensen står ikke alene med kritikken. Professor og arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Københavns Universitet påpeger, at et brud med traditionen for, at Folketinget og regeringen blander sig så lidt som muligt i, hvordan man løser konflikter på arbejdsmarkedet, vil åbne en glidebane, der kan føre til, at politikerne blander sig i arbejdstid og lønniveau.

»Hvis man bryder princippet om ikke politisk at blande sig i konflikter på arbejdsmarkedet, så åbner man en ladeport for, at politikerne begynder at lovgive om alt muligt. Eksempelvis ved at fastsætte en mindsteløn eller blande sig i arbejdstiden,« siger Jesper Due.

Øget politisk indblanding vil være et meget hårdt anslag mod den fleksibilitet på arbejdsmarkedet, der har stillet Danmark godt i konkurrencen med lande, som Frankrig og Italien, der har meget stiv lovgivning for arbejdsmarkedet.

Professor Henning Jørgensen mener, at det vil være til stor skade, hvis politikerne begynder at blande sig mere i vilkårene for arbejdslivet.  

»Over mere end 100 år har vi fået opbygget et fornemt system, hvor løn- og arbejdsvilkår bliver aftalt mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Det giver ro og respekt om aftalerne. Hvis politikerne begynder at blande sig i stor stil i forholdene på arbejdsmarkedet, så vil vilkårene til stor frustration for erhvervslivet og de ansatte skifte med folketingsflertallene,« siger Henning Jørgensen.

Arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti har været med til at stille beslutningsforslaget. Han forstår bekymringen for øget politisk indblanding, men siger:

»Der er ingen grund til at frygte mere lovgivning for arbejdsmarkedet. Vi har for eksempel ingen planer om at indføre en lovbestemt mindsteløn. Og fagforbund som 3F kan jo bare lade være med at lave sådan en ballade som i sagen med Vejlegården, der provokerer til lovindgreb. Vi ønsker bare med lovforslaget at sikre, at de forskellige fagforeninger skal respektere hinanden,« siger Bent Bøgsted.

Risiko for sag ved EU-Domstolen

Ser man på beslutningsforslaget med juridiske briller, kan der også være problemer forude. Hvis beskyttelsen af virksomheder også gælder for udenlandske virksomheder med udenlandske overenskomster, vil det betyde, at det bliver meget svært at beskytte det danske arbejdsmarked mod løndumping. Gælder beskyttelsen derimod kun danske virksomheder – som foreslået af Venstre og Dansk Folkeparti - vurderer juraprofessor og ekspert i arbejdsret Jens Kristiansen fra Københavns Universitet, at Danmark risikerer at bryde EU-reglerne om retten til serviceudveksling over grænserne.

»Hvis udenlandske virksomheder med overenskomster ikke får den samme beskyttelse mod sympatikonflikter som danske firmaer, så kan det være i strid med retten til fri serviceudveksling og dermed ende med en sag ved EU-Domstolen,« oplyser Jens Kristiansen.

Han henviser til, at Sverige tidligere havde en lovgivning som den, Venstre og Dansk Folkeparti nu foreslår indført i Danmark. Den svenske lovgivning blev imidlertid underkendt af EU-Domstolen i 2007. Da afsagde domstolen dom i den såkaldte Laval-sag, hvor svensk fagbevægelse havde lavet en blokade mod et lettisk byggefirma. Firmaet havde en overenskomst med sig fra Letland, og ifølge domstolen skulle firmaet da nyde samme beskyttelse mod konflikter som svenske firmaer med overenskomster.

Den svenske lovgivning er nu ændret, så det er meget besværligt for svensk fagbevægelse at lave lovlige konflikter mod udenlandske firmaer, som ifølge fagbevægelsen dumper løn- og arbejdsvilkår.

»De danske politikere skal derfor være opmærksomme på, at en afledt virkning af at begrænse konfliktretten over for danske virksomheder kan blive, at fagbevægelsen får vanskeligere med at bekæmpe eventuelt ringe løn- og arbejdsvilkår, som udenlandske firmaer byder sine ansatte,« forklarer Jens Kristiansen.

Ulla Tørnæs oplyser, at man ikke har undersøgt eventuelle problemer med EU-reglerne.

»Når vi fremsætter et beslutningsforslag, har vi ikke kapacitet til at gå ned i alle mulige juridiske spidsfindigheder. Men jeg tror godt, at ministeriernes jurister vil kunne finde holdbare formuleringer,« siger Ulla Tørnæs.

Åbning for platugler

Et kildent punkt i forslaget fra Venstre og Dansk Folkeparti er en formulering om, at der ikke må indledes konflikter mod en arbejdsgiver, der er dækket af en overenskomst med en anden ”landsdækkende” organisation. Ordet ”landsdækkende” er åbent for fortolkning, og det kan indbyde arbejdsgivere til at lave organisationer, der stort set kun eksisterer på papiret. På den måde vil de få billige overenskomster og slippe for konflikter. Det vurderer ekspert i arbejdsret og professor ved Aarhus Universitet Ole Hasselbalch.

»Der er som bekendt stort set ingen grænser for den menneskelige fantasi, og det gælder selvfølgelig også arbejdsgivere. Der er en kraftig økonomisk gevinst ved at lave billige overenskomster med mere eller mindre selvopfundne organisationer,« siger Ole Hasselbalch.

Han forudser, at der vil komme nogle sager, hvor fagbevægelsen vil søge at bevise, at en organisation ikke er landsdækkende. 

Bent Bøgsted (DF) er overbevist om, at man godt kan dæmme op for proforma-fagforeninger.

»Vi skal nok sikre en meget præcis definition af landsdækkende. Det bliver noget med, at fagforeningen skal have kontorer flere steder i landet og have et vist antal medlemmer,« siger Bent Bøgsted.

Piller ved dna i den danske model

De to professorer Henning Jørgensen og Jesper Due mener, at der er for lidt fokus på, hvor vigtig konfliktretten er for den danske model, der gør det danske arbejdsmarked mere smidigt og velfungerende end mange andre landes.

»Det virker fuldstændigt hult på mig, når Venstres politikere taler om, at de har stor respekt for den danske model, og de så samtidig vil røre ved konfliktretten. Den ret er en del af modellens DNA,« siger Jesper Due.

Ifølge professor Henning Jørgensen er retten til at lave blokader, lockout og strejker en af grundene til, at der er stor ro på det danske arbejdsmarked. Retten til at konflikte giver parterne respekt for hinanden og stor interesse i at forhandle sig frem til løsninger.

»Konfliktretten virker konfliktløsende og er stærkt medvirkende til, at vi har meget mere ro på det danske arbejdsmarked i forhold til for eksempel Italien og Frankrig. Ændrer man på konfliktretten, vil det skade hele den danske model,« siger Henning Jørgensen.

Ulla Tørnæs fra Venstre kan ikke se, at den danske model for arbejdsmarkedet bliver bragt i fare med forslaget om at begrænse blokaderetten.

»Jeg har da haft overvejelser om, hvordan vores forslag vil påvirke den danske model. Men jeg ser forslaget som en modernisering. Det er ikke en moderne måde at løse konflikter på, når man oplever firmaer som Restaurant Vejlegården, der ikke kan få afhentet skrald eller leveret varer, fordi arbejdsgiveren bruger sin ret til selv at vælge organisation,« siger Ulla Tørnæs.

Socialdemokraten Lennart Damsbo-Andersen mener, at Venstre og Dansk Folkepart »tager fat i roden af den danske model.« Han henviser til, at forslaget vil gøre det umuligt for ansatte under Krifas overenskomster at få hjælp udefra i form af en blokade til at få en bedre overenskomst.

»Med forslaget vil man fjerne muligheden for at konflikte sig til en bedre aftale end den, som arbejdsgiveren lige synes, man skal have. Det er dårligt for lønmodtagerne og et helt unødvendigt angreb på den danske model,« siger Lennart Damsbo-Andersen.

Konservative imod politisk indblanding

Blandt de borgerlige partier i Folketinget ser Liberal Alliance med sympati på forslaget, men har dog ikke taget endelig stilling. De Konservative derimod er skeptiske netop på grund af traditionen for at undgå politisk indblanding. Den konservative arbejdsmarkedsordfører Mai Henriksen siger:

»Politisk indblanding er ikke vores første bud på en løsning af konflikter som den mod Vejlegården. Vi mener, at alle er bedst tjent med, at arbejdsmarkedets parter selv løser deres stridigheder, som de nu har gjort i mere end 100 år under den danske model.«

Socialdemokrat og formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Lennart Damsbo-Andersen, oplyser, at partiet finder forslaget fra Venstre og Danske Folkeparti helt unødvendigt og vil stemme imod det.

»Arbejdsmarkedets parter er rigtig gode til at lave aftaler. Det medfører blandt andet, at antallet af mistede arbejdsdage som følge af konflikter er mikroskopisk lille i Danmark sammenlignet med mange andre lande. Vi skal fastholde traditionen for, at Christiansborg holder nallerne væk fra konflikter på arbejdsmarkedet,« siger Lennart Damsbo-Andersen.

Forslag får ikke lov at dø

Risikoen for juridiske forhindringer; uro på arbejdsmarkedet og et flertal imod sig i Folketinget får ikke Ulla Tørnæs til at opgive beslutningsforslaget.

»Noget tyder på, at regeringen ikke vil bakke op om vores beslutningsforslag. Men når vi igen får regeringsmagten, vil vi arbejde videre med det, for vi har folkelig opbakning til det,« siger Ulla Tørnæs.

Hun henviser til, at 58 procent af danskerne erklærer sig enige i beslutningsforslaget i en måling foretaget af Rambøll/Analyse Danmark for Jyllands-Posten. 30 procent af danskerne er imod forslaget.