Håndværksmestre svigtes af usynlige myndigheder

Af | @MichaelBraemer

Myndighederne er langt fra gode nok til at sikre, at udenlandske firmaer arbejder efter dansk lovgivning. Det mener ni ud af ti håndværksmestre, viser ny A4-undersøgelse. De pressede danske mestre efterlyser også en øget indsats fra fagbevægelsens og deres egen organisations side. Håndsrækningen til byggebranchen ser dog ud til at komme fra politisk side.

Foto: Illustration: Thinkstock

ØNSKEKONTROL Brian Nohr med firmaet Nohr-Byg i Skødstrup i Jylland er en af de håndværksmestre, der har mærket konsekvenserne af den fri bevægelighed for arbejdskraften i EU. Fra at have 24 ansatte er firmaet i dag reduceret til ejeren selv. Brian Nohr vurderer, at han i de sidste seks år har afgivet tilbud på mellem 50 og 100 byggeopgaver årligt, men stort set fået afslag på dem alle. De er i stedet gået til firmaer til billig, udenlandsk arbejdskraft.

Afslagene piner ham. Især i de tilfælde, hvor han mener, at der er ulovlig arbejdskraft indblandet.

»Byggebranchen er værre end den amerikanske mafia og har altid været det med sorte penge, illegal arbejdskraft og så videre. Det eneste at gøre er at sætte ind med kontrol som i Tyskland, hvor skattemyndigheder og politi dukker regelmæssigt op på byggepladser og tjekker pas, ID, arbejdstilladelse og lønsedler,« mener Brian Nohr, som selv har arbejdet i både Tyskland og Norge i perioder, hvor byggeriet har ligget stille i Danmark.

Og oplevelsen af at konkurrencen fra udenlandske firmaer er hård og unfair, er Brian Nohr langt fra alene om. Langt hovedparten af de danske håndværksmestre, der har deltaget i en undersøgelse som Kaas & Mulvad har udarbejdet for Ugebrevet A4, oplever, at håndværkere fra udlandet i stigende grad tager brødet ud af munden på danske firmaer ved at byde sig til med løn under overenskomsten.

Helt nøjagtig 87 procent af de knap 900 danske håndværksmestre, der har bidraget til undersøgelsen med deres syn på den udenlandske arbejdskraft, giver udtryk for, at myndighederne burde skride ind og bruge flere kræfter på at føre kontrol med udenlandske håndværkere. Indsatsen i dag er nemlig langt fra tilstrækkelig, mener de danske mestre i byggebranchen.

SKAT svigter mest

Størst er utilfredsheden med SKAT og med kontrollen af, om der bliver betalt skat og moms af de penge, som de udenlandske håndværkere tjener. Tre ud af fire håndværksmestre svarer benægtende på, at skattemyndighederne gør nok for at kontrollere, om de udenlandske håndværkere overholder dansk lovgivning.

Når det gælder Arbejdstilsynet og kontrollen med, om sikkerhedsforskrifterne på byggepladserne overholdes, siger 69 af mestrene nej til, at myndigheden gør en tilstrækkelig indsats.

Politiets indsats og kontrollen med, om de udenlandske håndværkere overhovedet arbejder lovligt i landet, er et massivt flertal på to tredjedele af mestrene utilfredse med.  

Sort og usikkert arbejde

En tredjedel af håndværksmestrene giver i undersøgelsen udtryk for, at de tror, at udenlandske håndværkere udfører det meste af deres arbejde sort. Og 73 procent af mestrene mener, at sikkerheden generelt er dårlige de steder, hvor der er udenlandske håndværkere.

Murermester Michael Bruhn fra Brabrand ved Aarhus har i dag tre ansatte mod tidligere 10. For ham er det også blevet en vane at få sine tilbud på byggeopgaver afvist. Ordrerne går til firmaer, der på den ene eller anden måde bryder reglerne. Det er han overbevist om.

»Lige efter finanskrisen satte ind og vi alle var sultne, regnede vi et rigtigt skarpt tilbud ud på en tilbygning til et gymnasium. Det var på 3,9 millioner kroner, men så var vi også gået lige til kanten, og vi vidste, at vi ville være nødt til at holde tungen lige i munden, hvis vi fik opgaven. Så kom der nogle og lavede det for 2,4 millioner - og alle os, der ikke fik jobbet, sad hovedrystende tilbage. For så meget kan man simpelthen ikke ramme ved siden af,« siger han.

Michael Bruhn arbejder mest i den private sektor og ser østeuropæiske håndværkere hos naboer, når han er ude ved private kunder. Naboerne kan så finde på at prale med, hvor billigt arbejdet kan købes, når man installerer østeuropæere på madrasser i kælderen og giver dem 30 kroner i timen plus en kaffemaskine.

»Jeg tror ikke, at nogen af dem, der bestiller sådan et arbejde, ville finde sig i, at deres egne arbejdsgivere behandlede dem på den måde. Men OK, hvis det er socialt accepteret, at man ikke bruger danske håndværkere, men polakker, som man enten installerer i kælderen eller kun betaler 50 kroner i timen, fordi de ikke skal betale skat i Danmark, og man oven i købet kan gøre det med et stort smil på læben, så er det altså enden på dansk håndværk i Danmark,« forudser han.

Forståelig frustration

Ni ud af ti mestre i undersøgelsen vil gerne have deres organisation Dansk Byggeri til at gøre mere for at stoppe udenlandske håndværkere i at konkurrere på lav løn og ringe sikkerhed. Og det forstår direktør fra Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, godt:

»Jeg forstår godt, at mestrene i frustration over de udenlandske firmaer gerne vil have os til at gøre mere. Men jeg kan forsikre om, at det at sikre fair konkurrence er en af vores højest prioriterede sager.«

Dansk Byggeri har sammen med BAT-kartellet, der repræsenterer lønmodtagerne i byggeriet, gennem længere tid kørt kampagnen ’Fair Konkurrence’, som blandt andet vakte opsigt 5. september med besøg på en lang række byggepladser. Derudover prøver Dansk Byggeri via møder med medlemmerne, en Facebook-side og skriftligt materiale at sætte fokus på ulig konkurrence fra udenlandske firmaer.

Også fagbevægelsen burde gøre noget mere for at sætte ind mod den ulige konkurrence fra udenlandske håndværkere, mener håndværksmestrene. 43 procent giver i undersøgelsen udtryk for, at fagbevægelsen gør for lidt for at få udenlandske håndværkere til at overholde danske overenskomster. Seks procent mener endda, at fagbevægelsen slet ikke gør noget.

Sidstnævnte påstand afviser Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT-kartellet, blankt. Men han medgiver gerne, at det kunne gøres endnu mere.

»Hvis vi havde uanede ressourcer, kunne vi gøre meget mere. Men hvis myndighederne var mere fremme på pinden og sorterede virksomhederne efter, om de måtte være her eller ej og efter, om de havde papirerne i orden eller ej, så ville det være lettere for os og også lettere for Dansk Byggeri. For vi render hele tiden efter røvere og banditter. Det er ikke bare løn og arbejdsvilkår, det drejer sig om. Det er også alt andet, de pisser på,« påpeger Gunde Odgaard.

Massive problemer

Razziaen den 5. september, hvor over 1.000 tillidsfolk var frikøbt til at besøge byggeplader med udenlandske firmaer landet over, afdækkede, at under halvdelen af virksomhederne var registreret i det såkaldte RUT-register, der skal kontrollere virksomhederne.

Kun på 38 procent af byggepladserne kunne man bekræfte, at der er indgået en overenskomst. På over halvdelen af byggepladser kunne man ikke få svar om lønnen, og der var problemer med arbejdsmiljøet på næsten en tredjedel af pladserne.

»Nu har vi taget et tværsnit på 244 polske virksomheder en tilfældig dag i RUT-registret. Af de 244 eksisterer de 22 slet ikke ifølge de polske myndigheder. Vi er ved at undersøge de sidste hos det polske finansministerium og den polske pensionsstyrelse. Det er en langsommelig proces, men der er ikke tvivl om, at vi har massive problemer derude,« siger Gunde Odgaard.

BAT-kartellet har på den baggrund store forventninger til, at den nye S-R-SF-regering sætter ind med flere ressourcer, som kan gøre det muligt for myndighederne at kontrollere og sætte ind over for de udenlandske virksomheder, der ikke lever op til myndighedernes krav og den gældende lovgivning. Ikke mindst fordi både S og SF umiddelbart før valget gav tydelige signaler om, at de var parate til at styrke myndighedernes indsats på området.

Konkret foreslår BAT-kartellet blandt andet en fælles kontrolmyndighed, som skal tage sig af alle spørgsmål og kontrolopgaver over for udenlandske virksomheder og arbejdstagere. Den skal have alle de kompetencer, som de forskellige myndigheder i dag har hver for sig.

Kontrolmyndigheden skal ifølge BAT-kartellet tilføres ressourcer på 60 millioner kroner årligt og være i stand til at rykke hurtigt ud ved anmeldelser og kontrolopgaver. Udenlandske virksomheder, der ikke overholder gældende regler, skal ifølge forslaget udvises med det samme og ikke have lov til at drive virksomhed i Danmark i fem år.

Pres på regeringen

Også Dansk Byggeri håber, at man i den nye finanslov vil se flere midler til kontrol af udenlandsk arbejdskraft.

»Vi har henvendt os til den nye regering med en varm opfordring til, at de gør alvor af ordene i regeringsgrundlaget om at øge kontrollen med udenlandske håndværkere. Vi håber, at den nye regering vil sætte handling bag ordene. Vi vil gerne have statueret nogle eksempler ude på villavejene, som viser, at det ikke er i orden, at privatpersoner hyrer udenlandske firmaer, som arbejder her uden at være registreret eller udfører arbejdet sort.«

Yderligere pres på regeringen for at gøre alvor af løfterne fra før valget kom der i weekenden fra LO-formand Harald Børsting, der i sine tale på LO-kongressen i Aalborg søndag bad regeringen om »at lette røven«.

Positive politiske signaler

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lovede, at hun vil styrke samarbejdet mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet for at sikre bedre kontrol.

»Vi vil have snor i de sager, hvor arbejdsgiverne tages i at snyde på vægten. Vi vil stå vagt om den danske model,« sagde Helle Thorning-Schmidt.

Yderligere løfter om en snarlig indsats kom, da beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) senere på kongressen forsikrede, at indsatsen mod social dumping ligger hende meget på sinde:

»Jeg hører om eksempler, hvor politiet ikke kommer, når man anmelder ulovlige forhold. Det dur bare ikke«, pointerede hun.

Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesordfører for SF Eigil Andersen er parat med 60 millioner kroner årligt, hvoraf Arbejdstilsynet, SKAT og Politiet skal have 45 millioner kroner årligt, og arbejdsmarkedets parter får 15 millioner kroner til at oplyse om og føre kontrol med, at virksomhedernes løn- og arbejdsforhold følger danske regler.

»Som forholdene er, udgør de ikke bare en trussel mod danske lønmodtagere, men også mod mange danske arbejdsgivere og mod hele vores velfærdssamfund. For hvis lønniveauet presses ned, giver det også lavere skatteindtægter,« siger han.