Håndværkere ringeagtes

Af

En af landets førende kokke, Bo Jacobsen fra spisestedet »Restaurationen« i København, kræver større respekt for manuelt arbejde og et opgør med akademikervældet på håndværksuddannelserne. Ellers går det galt, advarer han.

Du efterlyser respekt for manuelt arbejde. Er der ikke det i dag?

»Nej. Tidligere stod der respekt om håndværkere som malere, kokke og snedkere. I dag er der ingen, der siger et pip til forsvar for håndværksuddannelserne. Regering og folketing kærer sig i disse år alene om de boglige fag. Håndværk og manuelt arbejde regnes slet ikke. Alt handler om universiteterne, og det er ulykkeligt, for vi kan jo ikke være akademikere alle sammen.«

Hvad er galt med uddannelsen af håndværkere?

»Der stilles så høje boglige krav, at boglige svage elever slet ikke kan være med, selv om de er gode til håndværket. Folk med lange boglige uddannelser definerer indholdet i håndværksfag. Hvad nytter det, at nyuddannede kokke på papiret ved, hvordan man driver en kro, hvis de ikke kan lave frikadellefars. Det duer simpelthen ikke.«

Men i dag kan en håndværker vel ikke klare sig, hvis han er dum som et bræt og kun kan lave frikadeller eller samle stikkontakter.

»Man er jo ikke dum, blot fordi man ikke har en boglig uddannelse. Og man bliver heller ikke klog af at gå på universitetet. Jeg kender mange dumme universitetsfolk og kloge håndværkere. Man kan godt læse bøger, selv om man lever af at lave frikadeller.«

Jo, men i en global økonomi er det vel fornuftigt, at Danmark satser på hjerner og mindre på hænder, som findes billigere andre steder i verden.

»At satse på hjerner er fint nok, men der er stadig brug for håndværk, og det er altså ikke kun hjernerne, der kan tjene pengene. Der ville eksempelvis være et enormt eksportpotentiale i at lave ordentlige fødevarer, og det kræver godt håndværk. Ringeagten for håndens arbejde bidrager også til den sociale ulighed.«

Hvordan det?

»Det er de riges børn, som får de boglige uddannelser. Det er der ikke ændret en tøddel ved på 100 år, og det er da uværdigt i et demokratisk samfund. Som minimum må man sikre en mere retfærdig og ligelig fordeling af de midler, der bruges på uddannelse, så håndværksfagene ikke udsultes. I dag skal fire kokkeelever deles om at tilberede én kalvekølle. Men der er ikke mange politikere, der taler med respekt om manuelt arbejde. Man vælger entydigt at servicere andre erhverv. Også i et gammelt arbejderparti som Socialdemokraterne.«

Mærker du konkret, at der rynkes på næsen af håndens arbejde?

»Der rynkes måske ikke på næsen, men når min kone og jeg bliver spurgt, hvad vi laver, fremkalder det normalt kun et skuldertræk, at vi præsenterer os som kokke. Det vil folk da skide på. Når de så hører, at vi også er restauratører, er de ved at falde over deres egne ben, for det er vel nok fornemt sådan at drive en restaurant. Det er da udtryk for ringeagt for håndværket.«

Håndværkere tjener kassen, og I kokke feteres som stjerner. Er din kritik ikke bare klynk?

»Håndværkere tjener ikke kassen, men det er rigtigt, at kokke feteres. Ikke fordi der står stor respekt om håndværket, men fordi akademikerne har møvet sig ind. Det er helt vildt, hvor meget bras intellektuelle kan præstere om mad. På Københavns Universitet er der skabt et helt fakultet for molekylær gastronomi. Hvor latterligt kan det blive? Samme tendens gælder andre håndværk. Da billedskærere, stukkatører og gørtlere var folkeeje, gad ingen intellektuelle beskæftige sig med dem. Nu er disse håndværk ved at uddø, og så bliver det pludselig fint at beskæftige sig med. Akademikerne kan kloge sig, og ikke en kæft kan kontrollere, om de har forstand på, hvad de taler om.«