Håndværkere er de mest flittige danskere

De lønmodtagere, der arbejder flest år i løbet af livet, er elektrikere og mekanikere. Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser til gengæld, at humanister, sociologer og teologer arbejder væsentlig mindre. Ufaglærte er mindst beskæftigede af alle.

ARBEJDSLIV  Hvis man vil undgå for mange år med ledighed, sygdom eller tidlig pension, så skal man blive håndværker. En helt ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser nemlig, at elektrikere bruger 42 år af deres liv på at sørge for ledninger og lys, mens en gennemsnitlig dansker kun trækker i arbejdstøjet 35 år af sit liv, fra hun er 18 år, til hun fylder 80 år.

Håndværksfagene topper listen over 58 forskellige professioner og uddannelsesgrupper, når det kommer til beskæftigelse over et helt liv. Alene i top fem er de tre af professionerne håndværkere. Tømrere, murere og elektrikere er nemlig dem, der, sammen med landmænd og forskere, er fuldtidsbeskæftigede i flest år.

At elektrikerne – og andre håndværksfag i øvrigt – er nogle af dem, der er mest i arbejde, er en rigtig positiv historie, siger Lene Christiansen, der er forbundssekretær med ansvar for arbejdsmiljø hos Dansk El-forbund.

»Mange elektrikere står i lære som 17-årige og er uddannede som 20-årige. At være i fuld beskæftigelse i 42 år, fra man er udlært, til man er pensionsmoden som 62-årig, er da rigtig positivt.«

Sammenlignet med ufaglærte tager de tre typer af håndværkere i toppen af listen 15 år mere på arbejdsmarkedet. Sammenlignet med gennemsnittet blandt de akademiske fag, der kræver lang videregående uddannelse, arbejder elektrikerne og murerne i gennemsnit fem år mere.

Men selv om Lene Christensen fra Dansk El-forbund kalder sine medlemmer både flittige og dygtige, så mener hun, at det er muligheden for at skifte til mindre belastende arbejdsvilkår som pedeller i ejendomme og på skoler, der blandt andet er med til at give mange år med et aktivt arbejdsliv.

»Hvis man forlader faget for tidligt, så er det, fordi faget er for hårdt. Men mange elektrikere har mulighed for at søge væk fra det fysisk hårde arbejde på byggepladserne, inden de bliver nedslidte, og kan præstere de mange år,« siger hun.

En anden forklaring på håndværkernes høje grad af beskæftigelse kommer fra uddannelsesforsker Finn M. Sommer fra Roskilde Universitet (RUC). Han fremhæver, at en stor del af de helt unge i håndværksfagene virkelig knokler, mens de er unge, men til gengæld forlader de faget, når de er 30 år.

»Det betyder, at dem, der bliver i faget, har fundet frem til et arbejdssted eller et særligt arbejde, hvor de kan håndtere det og kan være i lang tid. Måske er de blevet selvstændige og har lærlinge og ansatte. De kan have rigere mulighed for at tilrettelægge arbejdet selv, som giver øget arbejdsglæde og bedre betingelser for at blive på arbejdsmarkedet i flere år end for eksempel ufaglærte.

Ufaglærte er mindst i job

Mens de erhvervsuddannede i gennemsnit er i fuld beskæftigelse i 37 år af deres liv, så er den gruppe, som har færrest år i job, de ufaglærte. De må i gennemsnit nøjes med at tjene egne penge i 27 år ud af et helt liv. Det svarer til 15 år mere med sygdom, arbejdsløshed eller førtidspension end elektrikere, mekanikere og forskere, viser analysen fra AE, som privatøkonom Mie Dalskov Pihl har udarbejdet blandt 58 forskellige uddannelsesgrupper.

»Analysen viser, at jo højere en uddannelse du har, jo højere er din indkomst set over hele livet. Men når vi ser på beskæftigelse, så er det ligegyldigt, hvilken uddannelse du har. Bare det at få en uddannelse er nok til, at der er adgang til arbejde,« siger Mie Dalskov Pihl og tilføjer:

»De håndværksuddannede har rigtig mange år med fuld beskæftigelse, og det viser, at uddannelse sikrer, der er efterspørgsel efter dig. Kort sagt: At uddannelse betaler sig.«

En pointe der suppleres af Finn M. Sommer fra RUC.

»Jeg synes, analysen viser, at uddannelse helt klart kan betale sig. Uddannelse er en god investering for den enkelte. Det koster noget at tage en uddannelse til at starte med, men når man kigger ned over tallene, så er det helt klart, at det kan betale sig – både for den enkelte og for samfundet,« siger han.

Den gruppe, der står uden uddannelse, tjener over et liv i gennemsnit 9,3 millioner kroner, og arbejder altså knap 27 år. Det er otte år færre og 3,2 millioner kroner mindre i livsindkomst end gennemsnitsdanskeren.

Spørger man fagforbundet 3F, der repræsenterer en lang række ufaglærte, er årsagerne til, at ufaglærte i gennemsnit arbejder 15 år mindre end elektrikeren, at det er meget sværere at få fodfæste på arbejdsmarkedet, når man ingen uddannelse har.

»Det er velkendt, at jo dårligere uddannelse man har, jo mindre beskæftigelse har man. Ufaglærte er mere syge og har mere fravær fra arbejdsmarkedet. Og så er de ufaglærte dem, der sorteres først fra, når der er krise, og de er i størst fare for at blive langtidsledige. Når krisen vender, og der igen er efterspørgsel efter arbejdskraft, er de også dem, der kommer sidst ind på arbejdsmarkedet. Samlet set er vores medlemmer uden uddannelse meget sårbare,« siger Per Christensen, forbundssekretær med ansvar for arbejdsmarked og uddannelse hos 3F.

Hårdt arbejdsliv koster

Men ikke bare de ufaglærte står uden for arbejdsmarkedet en stor del af livet. Også skuespillere, tandklinikassistenter, frisører og sosu-hjælpere har langt færre år med arbejde, end danskerne i gennemsnit har. Arbejdsløshed og sæsonfølsomme erhverv er nogle af de primære årsager til, at nogle grupper falder ud i beskæftigelsesstatikken. Men også andre faktorer spiller ind, forklarer forsker i arbejdsløshed og beskæftigelse fra Anvendt KommunalForskning (AKF) Henrik Lindegaard Andersen.

»Det er hårdere at være sosu-hjælper end at være forsker. Der er meget større fysiske krav. At være sosu er et stressende job med mange tunge løft og andre fysiske udfordringer. De har også meget højt sygefravær. Derfor er man i højere grad tilbøjelig til at gå på efterløn og pension – altså at trække sig tilbage tidligt.«

Uddannelsesforsker Finn M. Sommer fra RUC er slet ikke i tvivl om, at arbejdsvilkårene inden for de enkelte fag er med til at bestemme, hvor mange år den enkelte får på arbejdsmarkedet.

»Ufaglærte og sosu-hjælpere har en større nedslidning, og i stigende omfang også problemer med psykisk arbejdsmiljø, stress og så videre. Der er en klar kobling mellem løn, arbejdsvilkår og så længde på arbejdsmarkedet. Jo mere uddannelse, jo længere tid på arbejdsmarkedet,« siger Finn M. Sommer.

Arbejdsløshed, sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet betyder ikke bare, at samfundet taber millioner af kroner. Også for den enkelte er et liv uden for arbejdsmarkedet surt, hårdt og usundt.

Et velfungerende arbejdsliv betyder nemlig rigtig meget for den enkelte. Ifølge Henrik Lindegaard Andersen fra AKF, er det ikke bare surt at være arbejdsløs, men direkte dødeligt.

»Vi ved, at arbejdsløshed påvirker helbredet negativt. Arbejdsløshed er så negativ en ting, at man kan måle det i dødeligheden blandt mænd i 30-årsalderen og 40-årsalderen,« siger Henrik Lindegaard Andersen og tilføjer:

»Dødeligheden er op til 30-35 procent højere for mænd i aldersgruppen 30’erne og 40’erne, hvis de har været arbejdsløse. Selvfølgelig er dødeligheden ikke så høj for den her aldersgruppe som helhed, men den er markant højere for de arbejdsløse, når man sammenligner personer med samme livsbetingelser i øvrigt. Så man kan godt sige, at de dør af at være arbejdsløse.«

Uddannelse giver sjovere liv

Ikke bare en øget risiko for dødelighed for visse dele af befolkningen følger i slipstrømmen af en længere periode med arbejdsløshed. Forskerne finder også en tydelig sammenhæng mellem arbejdsliv og folks generelle velbefindende og sundhed. Der er for eksempel fysisk aktivitet forbundet med job, hvor man måske cykler til og fra arbejdet, som øger sundheden. Desuden giver arbejdet et netværk og sociale relationer, ligesom det øger vores lykke og velbehag.

Som privatøkonom Mie Dalskov Pihl fra AE understreger:

»Det er ikke særlig fedt at stå uden for arbejdsmarkedet. Ser man på livsindkomsten, så viser det sig tydeligt, at det ikke er særlig godt at stå uden beskæftigelse. Derimod får du flere muligheder og generelt et sjovere liv, hvis du tager en uddannelse. Du tjener flere penge hele livet igennem, og så får man en større livsglæde, for det er sjovere at stå op og komme i gang med noget,« siger hun.

Men ikke bare den enkelte vinder meget ved at kvalificere sig. Samfundet har også kun gevinster ud af at uddanne folk, siger Per Christensen fra 3F.

»Det er paradoksalt, at vi ved, at uddannelse er så hamrende god en ide på alle parametre, og alligevel skærer regeringen på AMU-centrene, der er de ufaglærtes foretrukne uddannelsesinstitution, og man skærer i adgangen til de selvvalgte uddannelser, man kan tage, når man er ledig. Da vores medlemmer er meget ledige, rammes de hårdere. Det er helt katastrofalt,« siger Per Christensen.

Han mener, at den eneste vej frem for de ufaglærte er opkvalificering og uddannelse. Og det harmonerer med analysen fra AE, der også viser, at Danmark i 2020 vil mangle 59.000 faglærte samtidig med, at der vil være 110.000 ufaglærte i overskud, som ikke efterspørges af arbejdsmarkedet.

Unge træffer jobsikre valg

Blandt de unge, der står over for at skulle vælge, hvilken plads de vil tage på arbejdsmarkedet i år 2020, er drømmen om et godt arbejdsliv øverst på ønskelisten. Først og fremmest vælger de unge uddannelse ud fra, hvad der er spændende, interessant, og at de kan se sig selv i det. Og så betyder det noget, at de tror på, de kan mestre det, forklarer uddannelsesforsker og lektor Lene Larsen fra Roskilde Universitet.

Men sikkerhed i jobbet efter endt uddannelse er også i stigende grad en faktor, der spiller ind, når de unge skal vælge sig en uddannelse. Det forklarer Jan Svendsen, souschef hos Studievalg København.

»Der vil altid være nogle unge, der forfølger drømme med mere usikker jobsituation, som for eksempel skuespilfaget. Men rigtig mange unge fortæller, at det betyder noget for dem med jobsikkerhed, når de skal vælge uddannelse.«

Også uddannelsesforsker Lene Larsen fra RUC ser, at tryghed i forhold til muligheden for et job spiller lidt mere ind på de unges valg.

»Sikkerhed betyder noget for nogen. De, for hvem sikkerhed betyder noget, vælger folkeskolelærer, murer og den slags. De, der vælger at søge ind som skuespillere, er mere optaget af at leve den drøm ud end at tænke på sikkerhed,« forklarer Lene Larsen og fortsætter:

»De unge er jo et vidt begreb, for jeg kan se på vores egne studerende her på RUC, at den aktuelle akademikerarbejdsløshed er en stor trussel, og det får betydning for, hvordan de unge vælger til og fra blandt de forskellige fag. Man tager ikke så lang en uddannelse for ikke at få noget at lave.«

Ser man på uddannelses betydning for graden af beskæftigelse over et helt liv, så er der rigtig god grund til, at de unge tager et par snusfornuftige sæt briller på, når de læser ansøgningsskemaet til landets uddannelser igennem. AE’s analyse viser nemlig også, at selv om uddannelse betaler sig, så er der nogle uddannelser, der betaler sig bedre end andre.

For eksempel er mange af dem, der har valgt en håndværksmæssig uddannelse, beskæftiget i både 40, 41 og 42 år af livet. Til sammenligning er personer med lang videregående uddannelse som psykolog, sociolog og teolog kun beskæftiget i 33 år.

LÆS MERE:
AE's analyse kan læses på:
http://ae.dk/analyse/fra-ufaglaert-til-faglaert-giver-bonus-baglommen