Gymnasier på vej til selveje

Af

Som en udløber af diskussionen om Danmarks kommende struktur arbejder regeringen på at gøre gymnasierne til selvejende institutioner ligesom erhvervsskolerne. Ens styringsform skal styrke mulighederne for samarbejde mellem ungdomsuddannelserne. Men Socialdemokraterne er imod.

Gymnasierne raser, og handelsskolerne advarer. Alligevel arbejder man i regeringen stadig ud fra princippet, at når alle ungdomsuddannelser skal lægges ind under samme myndighed, regioner eller stat, så bør de også have samme styreform. Og den styreform er ifølge regeringen selvejende institutioner.

Regeringen har i et stykke tid arbejdet med ideen at give gymnasierne status af selvejende institutioner. Før høringsfristen for Strukturkommissionens rapport er slut 7. april, vil ingen regeringspolitikere udtale sig om emner, der har med ny struktur at gøre. Tidligere har Venstres uddannelsesordfører Gitte Lillelund Bech dog udtalt sig til dagbladet Information om gymnasierne som selvejende institutioner.

»Det vil kunne give en bedre undervisning for eleverne, fordi lærerne kan samarbejde bedre på tværs af gymnasier, tekniske skoler og handelsskoler. Samtidig giver det større økonomisk ansvarlighed på hvert enkelt gymnasium, når man selv sidder med budgettet,« sagde Gitte Lillelund Bech.

Frygt for faldende kvalitet

De seneste måneder har det ellers ikke skortet på vrede læserbreve fra gymnasieverdenen, hvor man frygter, at selveje vil medføre færre penge, uensartede uddannelsestilbud landet over og fokus på indtjening frem for pædagogik og kvalitet. Og så har modstanderne af selveje pludselig fået hjælp fra uventet side. 12. januar udsendte Handelsskolernes Forstander og Inspektørforening (HFI) en pressemeddelelse, hvor den – i modsætning til tidligere – advarede mod selveje.

»Vi kan ikke, som staten forvalter det i øjeblikket, anbefale gymnasierne at blive selvejende institutioner,« siger sekretariatschef i HFI, Anette Larsen.

»Systemet er udmærket, men politikerne og staten bruger systemet som sovepude – de forringer konstant de økonomiske muligheder og sender alligevel det fulde ansvar tilbage til skolerne. Vi er økonomisk trængt helt ud i krogen, og vi kan ikke råbe politikerne op,« siger Anette Larsen.

De tekniske skoler er overvejende for selveje-systemet, men i Folketinget vil regeringspartierne formentlig møde modstand fra Socialdemokraterne, når spørgsmålet om selveje til gymnasierne eller ej skal afgøres inden sommerferien.

»Jeg kan ikke se, at selveje til gymnasierne tjener noget formål,« siger politisk ordfører Frank Jensen (S), der forudser, at socialdemokraterne ikke vil anbefale selveje til gymnasierne, når de tager deres endelige beslutning i den kommende tid.

»Det kræver store administrative omkostninger på hvert gymnasium at blive selvejende, og jeg er bekymret for, om det fjerner gymnasiets dynamik, at rektor skal bruge al sin tid på økonomi,« siger han.

Bliver alle ungdomsuddannelser samlet under stat eller regioner, vil forskellige styreformer ikke være nogen hindring for et godt samarbejde, lyder holdningen fra socialdemokraterne.