Gymnasier og erhvervsskoler under samme tag

Af | @JanBirkemose

Ungdomsuddannelserne lider under frafald og forkerte studievalg. Derfor bør grænserne og hierarkiet mellem uddannelserne nedbrydes. Nyt debatoplæg fra LO vil samle uddannelserne. Konsekvensen er, at det almene gymnasium nedlægges som selvstændig institution.

Når de unge i fremtiden forlader folkeskolen, skal de alle gå gennem den samme dør for at tage en ungdomsuddannelse. Uanset om valget faldet på automekaniker, konstruktør eller ingeniør, skal uddannelsen tilbydes under samme tag. På den måde vil der blive skabt større ligeværd mellem de forskellige ungdomsuddannelser, og de unge vil få større forståelse for hinandens studievalg. Sådan lyder nogle af opfordringerne i et opsigtsvækkende debatoplæg om fremtidens ungdomsuddannelsespolitik, som præsenteres på LO’s kongres, der åbner på søndag.

Baggrunden for forslaget om fundamentalt at ændre ungdomsuddannelserne er, at flere af uddannelserne lider under stort frafald, og at mange unge ikke vælger deres studie efter, hvad de interesserer sig for. I stedet træffer de unge forkerte valg på baggrund af en social rangorden, der siger, at den ene uddannelsesinstitution er finere eller sjovere end den anden. Samtidig er der flere og flere studenter, der aldrig gør brug af deres studenterhue.

Kernen i LO’s debatoplæg er, at der etableres fire typer uddannelsescentre, der hver især fokuserer på et interesseområde. Det betyder for eksempel, at alle unge, der grundlæggende interesserer sig for tekniske og naturvidenskabelige fag skal vælge det samme uddannelsescenter. Uddannelsescenteret vil tilbyde den samme handelsskole, erhvervsskole og alment gymnasium, som vi kender i dag. Men fokuset på de tre uddannelser på centret er ens.

De fire nye centre, som LO lægger op til, er:

  • Merkantilt uddannelsescenter. Rummer de handelsskoler, erhvervsskoler og almene gymnasier, som vi kender i dag.
  • Teknisk-naturvidenskabeligt uddannelsescenter. Rummer tekniske skoler, erhvervsskoler og almene gymnasier, som vi kender i dag.
  • Pædagogisk-Socialt uddannelsescenter. Rummer en ny pædagogisk-social erhvervsgymnasial uddannelse, samt det almene gymnasium, som vi kender i dag.
  • Kreativ, medie og musisk uddannelsescenter. Rummer en ny medie-, kreativ og musisk erhvervsgymnasial uddannelse, samt det almene gymnasium, som vi kender i dag.

Målet er, at alle fire centre er repræsenteret i hvert amt.

Selv om de enkelte uddannelser vil dele bygninger, er det ikke tanken, at de skal smelte sammen. Hver for sig skal de bevare den faglige profil. Men der lægges op til et stort samarbejde og mulighed for, at eleverne kan få dele af de enkelte uddannelser meritoverført. Desuden skal der være mulighed for samlæsning og valgfag på tværs af uddannelserne.

Da det i langt de fleste tilfælde vil være de nuværende erhvervsskoler, der har de tekniske faciliteter til at rumme uddannelsescentrene, vil forslaget i praksis betyde, at det er de almene gymnasier, der nedlægges som institutioner. De bevares dog som studier.

»Et gennembrud«

Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Erik Jørgen Hansen, der har beskæftiget sig indgående med uddannelsessociologi, er begejstret for udspillet. Han ser muligheden for ligeværd mellem uddannelserne som den største force i oplægget.

»Det er første gang i fire årtier, at man ser et virkeligt gennembrud i debatten om ungdomsuddannelserne. Forslaget er et seriøst bud på, hvordan man får nedbrudt de hierarkier, der er skyld i, at alt for mange unge ikke vælger uddannelse efter interesse, men efter hvad der er prestige i. I og med, at uddannelserne samles under samme tag, tror jeg, at de vil blive opfattet mere ligeværdige,« siger professor Erik Jørgen Hansen, der håber, at oplægget i realiseret form vil kunne skubbe unge fra det almene gymnasium over til andre ungdomsuddannelser.

»Ud fra alle de samfundsmæssige og menneskelige hensyn jeg kan få øje på, er det almene gymnasium et blindspor. Det er den eneste ungdomsuddannelse, der i sig selv ikke giver nogen form for erhvervskompetence, og argumentet om, at studenterhuen giver adgang til videregående uddannelser, har ikke været gangbart siden dengang, hvor det kun var tre procent af en årgang, der kom i gymnasiet. I dag er det almene gymnasium en uddannelse, hvor samfundet er nødt til at putte en masse ekstra uddannelse i de unge, når de er færdige. Ellers kan de ikke bruge gymnasiet til noget,« lyder det fra Erik Jørgen Hansen.

Fælles mursten afliver ikke myter

Den tankegang møder ikke overraskende modstand hos Gymnasieskolernes Rektorforening.

»Det almene gymnasiums opgave er at give både menneskelige og faglige udfordringer. For de fleste 14-15-årige er det meget svært at kunne overskue fremtiden og træffe det rigtige endelige studie- eller erhvervsvalg. For dem har det almene gymnasium en stor berettigelse, fordi det er den ungdomsuddannelse, der åbner de fleste uddannelsesmuligheder. Det er kun godt, hvis flest muligt unge får den mulighed,« siger næstformand i Gymnasieskolernes Rektorforening, Jørgen Christiansen, der er rektor på Amtsgymnasiet i Hadsten.

Han ser både positive og negative elementer i LO’s debatoplæg.

»Vi er helt enige i, at det er positivt med mere samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Det er også fint med mere fleksibilitet og mulighed for, at de unge kan skifte mellem uddannelserne, og vi er også tilfredse med, at LO ønsker at fastholde de fire selvstændige faglige profiler,« siger Jørgen Christiansen og fortsætter:

»Men størrelsen af uddannelsescentrene vil få den modsatte virkning af den, som oplægget forventer. Der vil blive tale om mammutinstitutioner, hvor der vil opstå bureaukratiske kampe mellem de forskellige uddannelsesprofiler. Alt andet lige vil det skabe større afstand til uddannelsesstedet, fremmedgørelse og utryghed for eleverne. Og det vil resultere i større frafald,« siger Jørgen Christiansen.

Han mener det desuden, at det er »mærkeligt«, at man vil nedlægge det almene gymnasium, når det ifølge ham er den ungdomsuddannelse, der har det laveste frafald.

»Det er vigtigt, at uddannelserne nærmer sig hinanden, men jeg er meget betænkelig ved at nedbryde det, der fungerer godt. Det er vigtigt med selvstændige profiler på uddannelserne, og så er det ulogisk at blande det hele sammen i bygninger og mursten. Hvis man skal satse på lighed mellem uddannelserne, skal det ske ved en styrket vejledning i folkeskolen. Der er masser af myter om, hvorvidt det ene eller andet er det fineste. Men myter kommer man ikke til livs ved hjælp af mursten,« siger Rektorforeningens næstformand.

Frygt for centralisering

Formand for Danmarks Erhvervsskoleforening, Peter Kay Mortensen, der også er formand for LO Storkøbenhavn, er enig i tanken om at samle ungdomsuddannelserne.

»Jeg har ingen frygt for, at centrene bliver for store. Der vil opstå nogle spændende miljøer, og der vil være klare fordele af, at eleverne kommer til at kende mere til hinanden. Men problemet er, at de vil blive centreret omkring de større byer, og det betyder at unge fra landet kommer til at rejse længere,« siger Peter Kay Mortensen. Han vurderer samtidig, at et bofællesskab mellem ungdomsuddannelserne også kan føre til ensartede økonomiske rammer.

citationstegnDet er første gang i fire årtier, at man ser et virkeligt gennembrud i debatten om ungdomsuddannelserne. Forslaget er et seriøst bud på, hvordan man får nedbrudt de hierarkier, der er skyld i, at alt for mange unge ikke vælger uddannelse efter interesse, men efter hvad der er prestige i. Erik jørgen hansen, professor

»Hvis uddannelserne skal have de samme institutionelle rammer, bør de økonomiske rammer også ensrettes. I dag har det almene gymnasium langt bedre økonomi end erhvervsskolerne, men hvis man snakker om at sammensmelte institutionerne, vil det også medvirke til at skabe ligeværdighed i økonomien,« lyder det fra Peter Kay Mortensen.

LO’s debatoplæg rummer desuden oplæg til, hvordan erhvervsskolerne bliver styrket, samfundsfordele ved livslang læring og forbedrede muligheder for efter- og videruddannelse.