Gymnasier dumper på arbejdsmiljøet

Af

Industrivirksomheder får overraskende selskab af gymnasierne, når det gælder brancher med kritisabelt arbejdsmiljø. Halvdelen af landets gymnasier får en rød eller gul smiley efter Arbejdstilsynets kontrolbesøg. Især skimmelsvamp, dårlig luft og psykisk mistrivsel er et problem.

BUNDKARAKTER Hårdt fysisk og ensidigt, gentaget arbejde, tunge løft og røg, støj og møg karakteriserer langt størstedelen af de brancher, der har den tvivlsomme ære at være de største syndere, når det gælder arbejdsmiljøet. Men de får overraskende selskab af gymnasier, studenterkurser og HF-kurser, som indtager en fjerdeplads på listen over Danmarks 10 værste arbejdsmiljøer.

En systematisk gennemgang af rapporterne fra Arbejdstilsynets kontrolbesøg, bøder og påbud i alle brancher, som Ugebrevet A4 har foretaget viser, at især arbejdspladser i industrien har problemer med arbejdsmiljøet. Det gælder for eksempel fiskefabrikker, dele af byggebranchen og autoværksteder.

Men når Arbejdstilsynet kommer på kontrolbesøg på gymnasierne, falder der røde og gule smileyer for dårligt arbejdsmiljø af til halvdelen af dem. Kun dækcentre og virksomheder, der fremstiller henholdsvis bygningstømmer og karrosserier til bilindustrien, får værre karakterer.

Helt præcist har 21 procent af gymnasierne og HF-kurserne fået en sur, rød smiley, der enten udløser en bøde eller krav om at få rådgivning til at løse problemerne med arbejdsmiljøet. Derudover har 29 procent af gymnasierne og HF kurserne fået en halvgnaven gul smiley og et påbud om at forbedre arbejdsmiljøet. Til sammenligning har fire procent af alle branchers virksomheder samlet set høstet en rød smiley, mens 15 procent har fået en gul.

Det dårlige arbejdsmiljø har ikke bare negative konsekvenser nu, men kan også få det i fremtiden, mener Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening:

»Det her er ikke noget, gymnasierne kan leve med i årevis. Hvis man ikke gør noget ved arbejdsmiljøet, vil gymnasierne ikke kunne rekruttere nok undervisere,« konkluderer han.

Det dårlige arbejdsmiljø på gymnasierne skyldes mange forskellige ting: Dårligt indeklima, støj, kræftfremkaldende stoffer i kemilokalerne og psykisk mistrivsel er ifølge Arbejdstilsynet de store punkter på listen over kritisable forhold.

Inden døre døjer gymnasier og HF-kurserne især med svingende temperaturer og alt for ringe udluftning. På Risskov Gymnasium i Århus er indeklimaet så elendigt, at det påvirker koncentrationen, fortæller Peter Jensen, bygningsansvarlig på gymnasiet.

»Om sommeren kan der være 35-40 graders varme i bygningen. Det er utåleligt og en belastning til eksamen. Om vinteren må vi leve med træk, lave temperaturer og store varmeudgifter.«

Store klasser sluger ilten

Samtidig har mange gymnasier problemer med, at ilten hurtigt bliver brugt op i klasselokalerne. De fleste gymnasier og HF-kurser er bygget i en tid, hvor der maksimalt var 24 til 28 studerende i en klasse. Men siden gymnasierne blev selvejende i 2007, er det ikke usædvanligt med 30 til 36 studerende i en klasse. Seniorforsker Lars Gunnarsen fra Statens Byggeforskningsinstitut forklarer, at dårligt indeklima giver dårlige karakterer.

»Videnskabelige undersøgelser fra blandt andet Danmark, England og USA viser, at dårligt indeklima giver nedsat indlæring. Det er samtidig veldokumenteret, at studerende og undervisere får gener som hovedpine og slimhindeirritation i ringe luftkvalitet som følge af utilstrækkelig ventilation. Hvis luftkvaliteten er ringe og støjniveauet højt, kan det føre til, at de studerende gør sig mindre umage. Man har mere lyst til at gøre en ekstra indsats, hvis arbejdsklimaet er behageligt. Det er spild af menneskelige ressourcer, hvis man skal gå et skoleår om, fordi man ikke kan koncentrere sig på grund af et dårlig indeklima,« mener Lars Gunnarsen.

Også gymnasiernes fysiklokaler får kritik af Arbejdstilsynet. Kræftfremkaldende stoffer bliver jævnligt opbevaret uden ordentlig udsugning, og dampe får lov til at sprede sig i kemilokalerne. Støj og larm bliver også nævnt som et problem.

Gymnasierne glade for kritik

Når gymnasierne får så dårlige karakterer af arbejdsmiljø netop nu, er en del af forklaringen, at Arbejdstilsynet for første gang fører systematisk tilsyn med gymnasierne.

»Sandsynligvis har det dårlige indeklima stået på i mange år. Arbejdstilsynet møder gymnasier, som gerne vil løse problemerne, men staten står for at vedligeholde bygningerne, så rektor kan ikke selv bestemme, om han vil forbedre akustikken eller ventilationen i klasselokalerne. Pengene skal bevilges først,« fortæller Lene Teilberg, tilsynschef hos Arbejdstilsynet.

På Risskov Gymnasium er lærerne ligefrem glade for, at Arbejdstilsynet forlanger bedre udluftning og mindre træk. Kravene betyder, at gymnasiet skal forbedres for et tocifret millionbeløb og får mekanisk udluftning og bedre ovenlysvinduer.

»Vi er tilfredse med påbuddene fra Arbejdstilsynet. Vi har selv påpeget forholdene tidligere, men amtet og siden staten har udskudt forbedringerne. Man kunne ikke finde midlerne,« siger Peter Jensen, bygningsansvarlig på Risskov Gymnasium.

Rektorforeningen er overrasket over, at så mange gymnasier skal bygge om for at få et bedre arbejdsklima.

»Nogle af kravene fra Arbejdstilsynet virker ikke rimelige. Hvis et fredet gymnasium skal have mekanisk udsugning, bliver det vanskeligt og kostbart at trække rør gennem de gamle bygninger,« siger Peter Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.

Universtitets- og Bygningsstyrelsen under Videnskabsministeriet lover dog, at der nu er penge til at forbedre arbejdsmiljøet på gymnasierne. Umiddelbart lyder vurderingen, at det vil koste over 100 millioner kroner at udbedre de problemer, Arbejdstilsynet forlanger. Det bliver især dyrt at bygge nye mekaniske udluftningsanlæg.

Reformer gør ondt

Også det psykiske arbejdsklima på gymnasierne trænger til frisk luft. Hvert 11. gymnasium eller HF har fået en gul eller rød smiley på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, viser Ugebrevet A4’s gennemgang af kontrolrapporterne fra Arbejdstilsynet.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Gorm Leschly peger på, at flere store reformer stadig giver ubehagelige dønninger på lærerværelserne.

»Folketinget har besluttet en række store reformer, som er implementeret uden særlig god forberedelse. Ud over gymnasiereformen har gymnasierne fået selveje, og der er indført taxameterordning og et nyt karaktersystem. Ledelserne på gymnasierne har været voldsomt udfordret af de mange reformer og har ikke samtidig kunnet skabe et godt arbejdsmiljø.«

Gymnasiereformen lægger blandt andet vægt på tværfagligt samarbejde og temauger. Nogle undervisere har efterfølgende oplevet, at arbejdstiden var meget ujævnt fordelt.

Lone Kalstrup, der er formand for Gymnasieskolernes arbejdspladsudvalg, har mødt undervisere, som har haft tre fjerdedele af alle timer i efteråret og den sidste fjerdedel i foråret.

»Nogle kolleger synes, at skæv arbejdsbelastning er dejligt, for så har man meget fri i perioder. Andre, for eksempel børnefamilier, synes, det er belastende og opslidende.«

Ledelserne på gymnasierne er allerede i gang med at se på, hvordan man kan tilrettelægge arbejdet bedre. Formand for gymnasierektorerne Peter Kuhlman erkender dog, at reformen har ført til psykisk dårligt arbejdsmiljø. Han kalder reformen en »kulturrevolution« for mange undervisere:

»Gymnasiereformen har virkelig trukket tænder ud, fordi den er et opgør med den privatpraktiserende lærer. Reformen kræver, at lærerne samarbejder, og det passer nogle bedre end andre. Generelt har lærerkulturen været lidt ledelsesfremmed.«

Både rektorerne og gymnasielærerne melder, at reformen langsomt er ved at glide ned. Den har gjort ondt at synke og fordøje, men det psykiske arbejdsmiljø bliver bedre fremover, lover de.