Hvor blev du af?

Ledige i gule a-kasser får oftere 'dummebøder'

Af

Du har brudt reglerne, så nu tager vi dagpengene fra dig. Den triste besked får ledige medlemmer af såkaldte gule a-kasser forholdsvis ofte ifølge officielle tal. De mange 'dummebøder' kan skyldes, at ledige i gule a-kasser ikke får den samme vejledning og hjælp til jobsøgning som i andre a-kasser, vurderer professorer.

Ledige medlemmer i Kristelig A-kasse bliver langt oftere ramt af 'dummebøder' end arbejdsløse i 3F's a-kasse.

Ledige medlemmer i Kristelig A-kasse bliver langt oftere ramt af 'dummebøder' end arbejdsløse i 3F's a-kasse. Foto: Kim Haugaard/Scanpix.

Det gør ondt i pengepungen, hvis dagpengene bliver taget fra en arbejdsløs. Eksempelvis hvis den ledige ikke er mødt op til en samtale i a-kassen. Det sker alligevel forholdsvis ofte for ledige medlemmer af såkaldte gule a-kasser - eksempelvis Krifa og Det Faglige Hus. De får forholdsvis flere 'dummebøder' end medlemmer af andre a-kasser.

Forholdsvis mange ledige medlemmer af a-kassen under den gule fagforening Det Faglige Hus bliver ramt af 'dummebøder'. I 2016 blev hver 13. dagpengemodtager under a-kassen straffet med en såkaldt sanktion, hvor dagpenge bliver inddraget. Det viser myndigheds-tal fra Jobindsats.dk.

Til sammenligning fik en markant lavere andel af 3F's ledige medlemmer en 'dummebøde' i 2016. Her fik kun hvert 31. ledige medlem den triste besked om en sanktion.  

De overordnede tal for de mere end 10.000 ledige på dagpenge, der i 2016 blev ramt af en sanktion, taler deres tydelige sprog.

De gule a-kasser må dele forholdsvis flere 'dummebøder' ud:

  • 4 ud af 6 gule a-kasser ligger over gennemsnittet for andelen af sanktioner mod ledige medlemmer.
  • I de andre a-kasser er andelen over gennemsnittet langt mindre - her er det 6 ud af 18.

Mere viden og kontakt kan motivere

Der er flere forklaringer på, hvorfor der er så markant en forskel på, hvor stor en andel af medlemmerne i a-kasserne, der kommer galt afsted i forhold til systemets krav.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Professor emeritus og arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer fra Syddansk Universitet vurderer, at de traditionelle a-kasser som for eksempel under fagforbundene 3F og BUPL kan tænkes at være bedre til at motivere deres medlemmer i jobsøgningen.

Man kan godt forestille sig, at når man kommer ned i kristelig a-kasse, så er det måske lidt mere håbløst. Så slår de måske ud med armene og siger, du må bare søge dig et job. Steen Scheuer, professor emeritus ved Syddansk Universitet

I kraft af deres tilknytning til overenskomstbærende fagforeninger, har de traditionelle a-kasser ifølge Steen Scheuer nemlig en langt større kontakt med - og forståelse for - deres medlemmers arbejdsmarked. 

»Man kan godt forestille sig, at når man kommer ned i Kristelig A-kasse, så er det måske lidt mere håbløst. Så slår de måske ud med armene og siger, 'du må bare søge dig et job',« siger Steen Scheuer og fortsætter:

»I 3F's a-kasse kan man måske nemmere tage udgangspunkt i ens baggrund. De har nok mere fingrene på pulsen og ved lidt mere om, hvad der sker, og hvor der er job.« 

»En faktor i at motivere folk til at være aktive i jobsøgningen er jo, at der er nogle råd og nogle vejledere, som 'nudger' dem til at synes, at det ikke er fuldstændigt håbløst. Og altså rådgiver dem på en måde, så de kan se, at det nytter noget.«  

Professor: Gule har andet syn på medlemmer

Det har længe været sådan, at de gule a-kassers medlemmer bliver sanktioneret mere end gennemsnittet, påpeger professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg.

Siden 2004 har ledige medlemmer hos de gule a-kasser ASE, Dana, Det Faglige Hus og Krifa ligget over gennemsnittet, når det gælder andelen, de bliver sanktioneret. 

Grunde til sanktioneringer

En dagpengemodtager kan blandt andet blive sanktioneret, hvis vedkommende:

  • ikke er mødt til aktivitet i jobcentret.
  • ophører i aktivering uden gyldig grund.
  • ikke har medvirket/overholdt jobplan.
  • ikke er mødt hos arbejdsgiver eller ikke ønskede arbejdet.
  • afslår aktivering uden gyldig grund.

Kilde: Jobindsats.dk

UDVID

Adspurgt om årsager til de gule a-kassers mange sanktioner siger Henning Jørgensen:

»De gule fagforeningers a-kasser har vist sig at have nogle lidt specielle måder at arbejde på, som gør, at der er udsving.«

»Der er nogle andre traditioner eller holdninger og værdier, som åbenbart også slår igennem i forvaltningen i a-kasserne.«

Henning Jørgensen vurderer, at de gule a-kasser ikke har så stærk en kontakt til medlemmerne som en hel del af de andre a-kasser.

»I de klassiske fagforeninger og a-kasser, der ved man jo, hvad arbejdsmarkedet og kravene er. Og dér foregår normalt også en løbende vejledning og rådgivning,« siger Henning Jørgensen og fortsætter:

»Hos de gule er der ikke den samme kontakt til medlemmerne, som de andre har.«

Ifølge ham er medlemmernes status ikke den samme i de gule som i de andre a-kasser. Han vurderer, at man bør se eksempelvis Krifa og Det Faglige Hus som forsikringsselskaber frem for organisationer.

»De gule vil gerne slippe så billigt som muligt, og de vil i hvert fald ikke selv kunne pådrages nogle rettelser eller på anden måde komme til at lide under det. Derfor er de hårde og ufølsomme over for medlemmernes situation,« siger Henning Jørgensen.

Gule a-kasser: Vi ønsker det bedste for medlemmerne

Henning Jørgensens forklaringer giver hverken ASE, Det Faglige Hus eller Krifa meget for. Alle tre fortæller, at de følger de gældende regler og bekendtgørelser, og at de i statens tilsyn med a-kasserne sjældent får bemærkninger.

Derudover nævner de tre a-kasser, at meget få klagesager om sanktioner medfører omgørelse eller ny sagsbehandling i a-kassen.

I ASE mener driftsdirektør, Anders Friis Larsen, at Henning Jørgensen fuldstændig har misforstået, hvad deres værdier er.

»Værdisættet, som vi arbejder ud fra, er at gå så langt som muligt for at imødekomme medlemmernes behov. Det tror jeg ikke, at han har blik for. Så i hvert fald i forhold til ASE, udtaler han sig om noget, som han overhovedet ikke har begreb om,« siger Anders Friis Larsen.

Vi behandler sagerne ud fra lovgivningen, og i de tilfælde, hvor vi kan træffe en afgørelse, der er til fordel for vores medlemmer, så gør vi det. Vi fortolker altså lovgivningen så blidt, som vi mener, at vi kan. Mikkel Jørgensen, direktør i Det Faglige Hus

Ifølge ham har ASE ingen interesse i at give medlemmerne sanktioner og gør, hvad man kan for at undgå det.

Samme melding har direktør i Det Faglige Hus Mikkel Jørgensen

»Vi behandler sagerne ud fra lovgivningen, og i de tilfælde, hvor vi kan træffe en afgørelse, der er til fordel for vores medlemmer, så gør vi det. Vi fortolker altså lovgivningen så blidt, som vi mener, at vi kan,« siger Mikkel Jørgensen.

Større krav til bred jobsøgning

I forhold til hvorvidt de gule skulle være for hårde i deres vurderinger af ledige, vil formand i Krifa Søren Fibiger Olesen gerne vende spørgsmålet om. 

Der er jo ingen, der siger, at det er os, der sanktionerer for meget. Det kan jo være andre, der sanktionerer for lidt. Søren Fibiger Olesen, formand for Krifa.

»Der er jo ingen, der siger, at det er os, der sanktionerer for meget. Det kan jo være andre, der sanktionerer for lidt,« siger Søren Fibiger Olesen.

Han mener eksempelvis, at Krifas tværfaglige tilgang kan være en af årsagerne til den højere grad af sanktioner.

»Vi er en tværfaglig a-kasse, og det vil sige, at vi i højere grad stiller krav til, at du søger job uden for det fag, du lige er i. Og hvis ikke du gør det, så vælger vi jo så at sanktionere, fordi det siger lovgivningen,« fortæller formanden for Krifa.

Søren Fibiger Olesen anerkender dog, at han ikke har belæg for at sige, at de fagspecifikke a-kasser ikke stiller samme lovmæssige krav til deres medlemmer om at søge bredt.

Bliver kigget nøje over skulderen

Ifølge Krifa minder deres medlemmer - målt på uddannelse og jobtyper - om 3F’s medlemmer. Men mens 6,2 procent af dagpengemodtagerne i Krifa blev sanktioneret i 2016, var det 3,2 procent for 3F.

Den store forskel har ikke noget at gøre med, at 3F stiller færre krav til sine medlemmer end Krifa. Det mener forretningsfører i 3F's a-kasse, Eva Obdrup

»Udgangspunktet er, ligegyldigt hvilken a-kasse vi snakker om, samme regelsæt. Vi bliver kigget over skulderen på præcis samme vis. Så der er ikke noget råderum til at være blødsøden i a-kasserne,« påpeger Eva Obdrup. 

Umuligt at være blødsøden

Hos Akademikernes A-kasse, hvis medlemmer er nogle af dem, der bliver sanktioneret mindst (1,5 procent), kan man heller ikke se, hvordan det overhovedet skulle være muligt at bøje reglerne og være blødsøden over for medlemmerne.

Man skal være politisk tonedøv, hvis man ikke kan se, at det ville være en katastrofe, hvis vi blev taget med bukserne nede og ikke sanktionerede vores medlemmer. Niels Bjerre, vicedirektør i Akademikernes A-kasse.

Vicedirektør i a-kassen Niels Bjerre forklarer, at emnet længe har interesseret politikerne på Christiansborg, hvorfor det har været under skærpet tilsyn i mange år. Og a-kasserne ville simpelthen ikke have råd til at holde hånden over deres medlemmer. I så fald ville de nemlig risikere at miste refusionen for deres udbetalinger. 

»Man skal være politisk tonedøv, hvis man ikke kan se, at det ville være en katastrofe, hvis vi blev taget med bukserne nede og ikke sanktionerede vores medlemmer,« siger Niels Bjerre.

Der er da heller ikke meget, der tyder på, at a-kasserne tolker reglerne vidt forskelligt.

I hvert fald viser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sidst tilgængelige tilsyn med a-kassernes såkaldte rådighedsvurderinger for 2015, at a-kasserne laver få fejl.

Styrelsen var kun uenig med a-kassernes vurderinger i 1,5 procent af de undersøgte sager. I årene 2008 til 2012 gjaldt det cirka 2 procent af tilfældene. 

Formanden for Danske A-kasser, Torben Poulsen, mener, at der er nogle naturlige årsager til andelen af sanktionerede i a-kasserne. 

»Der er da en forskel i andelen af sanktionerede, men der er også stor forskel på det arbejdsmarked og de uddannelses-baggrunde, de enkelte a-kasser opererer i. Så der vil naturligt være en forskel i andelen af sanktionerede. Om den så er for stor, det synes jeg, er svært at afgøre,« siger Torben Poulsen. 

Korte ansættelser giver større risiko

Det er ikke kun i gule a-kasser, hvor medlemmer ofte bliver sanktioneret. I top fem ligger også El-Fagets og Byggefagenes A-Kasse med henholdsvis 8,5 og 6,1 procent sanktionerede. 

Ifølge El-Fagets A-Kasse ser deres høje placering dog ud til at skyldes, at sanktionerne ikke er registreret korrekt i systemet.

Desto flere gange den enkelte skal huske at møde til samtaler, jo større risiko er der også for, at de kommer til at glemme det. Morten Sloth, leder af Byggefagenes A-kasse.

Men hos Byggefagenes A-Kasse anerkender man og ærgrer sig over, at der bliver sanktioneret meget i forhold til andre. Grunden er ifølge a-kassen, at medlemmerne har rigtig mange kortvarige ansættelser, hvilket kan give den enkelte flere ledighedsperioder på et år.

»Desto flere gange den enkelte skal huske at møde til samtaler, jo større risiko er der jo også for, at de kommer til at glemme det,« forklarer leder af Byggefagenes A-kasse Morten Sloth.

Kigger man på statistikken, er de ledige i Byggefagenes A-Kasse da også nogle af dem, der hurtigst finder arbejde igen.

Se alle tal for sanktionerede og gennemsnitslængde af ledighed

Formanden for Danske A-kasser, Torben Poulsen, ser også mange korte ledighedsperioder som en sandsynlig grund, hvis en a-kasse sanktionerer forholdsvis mange. 

»Det er bare en tænkt situation, og jeg ved det ikke, for det er a-kasserne, der afgør det. Men det kunne jo være en, som har en meget kort ledighed og får at vide, at han kan starte i arbejde mandag om otte dage. Hvis der så ligger en samtale i jobcentret tre dage før, så er der måske ikke så stor motivation for at komme,« foreslår Torben Poulsen. 

Forebyggelse kan være et svar

I Akademikernes A-kasse glæder vicedirektør Niels Bjerre sig over, at a-kassen kan nøjes med at sanktionere forholdsvis få. 

»Det med at der ikke er så mange, der bliver sanktioneret, det henfører altså til, at vi får vejledt korrekt. Man vil jo heller ikke bebrejde en eller anden produktionsvirksomhed, at de har begrænset spild. Det er måske fordi, de har indstillet produktionen ordentligt,« siger Niels Bjerre.

Ifølge ham gør a-kassen meget ud af at klæde sine medlemmer på til at navigere i det komplicerede regelsæt. 

Vi kan med vores tætte kontakt med medlemmerne gøre mere for at forhindre, at medlemmerne kommer i en situation, hvor de skal sanktioneres. Eva Obdrup, forretningsfører i 3F A-Kasse.

Også 3F mener, at dens lavere sanktioneringsgrad kan skyldes en form for forebyggende arbejde. De forholdsvis få sanktioner er en effekt af en tæt dialog med medlemmerne og et stærkt netværk i de lokale afdelinger, vurderer Eva Obdrup og siger: 

»Vi kan med vores tætte kontakt med medlemmerne gøre mere for at forhindre, at medlemmerne kommer i en situation, hvor de skal sanktioneres.« 

Hvem er de gule a-kasser?

i artiklen er de 'gule' a-kasser defineret som a-kasser, der ikke er tilknyttet en traditionel fagforening eller en hovedorganisation som LO eller FTF.

Se Danske A-kassers opdeling af medlemmerne her