V FOR VÆKST?

Grundfos: Nabotjek kan være til skade for danske virksomheder

Af | @LaerkeOeland

De skrappe danske regler på energi- og miljøområdet skader ikke danske virksomheder, men giver dem tværtimod en konkurrencefordel, mener Grundfos. Derfor er de imod Venstres forslag om nabotjek af erhvervsrettet lovgivning.

Verdens største producent af varmepumper, Grundfos, mener, at skrappe krav til eksempelvis miljø kan give danske virksomheder en konkurrencefordel.

Verdens største producent af varmepumper, Grundfos, mener, at skrappe krav til eksempelvis miljø kan give danske virksomheder en konkurrencefordel.

Foto: Ulrik Jantzen/Scanpix

Venstres forslag om nabotjek af ny dansk lovgivning er blevet modtaget med åbne arme af erhvervslivet. Men nu møder ideen kritik fra en af Danmarks største eksportvirksomheder, Grundfos.

Nabotjek kan mod hensigten ende med at skade Danmarks konkurrenceevne, mener kommunikationsdirektør i Grundfos Kim Nøhr Skibsted.

»Jeg kan godt forstå ideen, men vi skal passe på, det ikke bliver for uambitiøst. Det skaber ikke fremdrift at gå efter laveste fællesnævner,« siger han.

Som Ugebrevet A4 skriver i dag, vil Venstre sikre, at dansk lovgivning ikke er mere restriktiv end lovgivningen i landene omkring os. Det skal ske ved at sammenligne al ny erhvervsrettet lovgivning med, hvordan de gør i vores nabolande.

Energiafgifterne er en af stenene i vores fundament og har været med til at skabe vækstmuligheder for os. Kim Nøhr Skibsted, kommunikationsdirektør i Grundfos

Forslaget vækker begejstring i Dansk Industri (DI), der mener, det er konkurrenceforvridende for danske virksomheder, hvis dansk lovgivning er mere restriktiv end lovgivningen i de lande, vi konkurrerer med.

Men i Grundfos oplever de den mere restriktive lovgivning på miljø- og energiområdet som en konkurrencefordel, fortæller Kim Nøhr Skibsted.

»Vores succes er skabt på baggrund af en stærk vilje i det danske Folketing til at adfærdsregulere igennem lovgivning. Energiafgifterne er en af stenene i vores fundament og har været med til at skabe vækstmuligheder for os,« siger han.

Danfoss er ikke enig

Grundfos har en stor eksport af blandt andet varmepumper til hele verden, og det udspringer ifølge Kim Nøhr Skibsted af den energibevidsthed, der kom i Danmark efter energikrisen i 1970’erne.

»Det gjorde, at mange danske virksomheder, herunder Grundfos, begyndte at tænke på, hvordan man kan gøre tingene på den mest energi- og miljørigtige måde,« siger han.

Der bredte sig en bevidsthed i industrien om, at der også ude i den store verden var et marked for de ‘grønne’ produkter, forklarer Kim Nøhr Skibsted.

»Det var selvfølgelig ikke den politiske opmærksomhed, der gjorde det alene. Men tanken om, at vi skal begrænse vores forurening af naturen og vores forbrug af fossile brændstoffer, har skabt en mulighed for at eksportere,« siger han.

I Danfoss er de ikke helt enig i den analyse. De eksporterer også varmepumper og andre energieffektive og miljørigtige produkter til hele verden. Men at reducere den succes til et spørgsmål om energilovgivning er forenklet, mener Kim Christensen, der er præsident i Danfoss Heating Solutions.

»Først og fremmest kan det tilskrives den gode ide, den vedvarende innovation, dygtige ingeniører, viljen til tidligt at tage del i globaliseringen og dygtig ledelse,« siger han.

Han mener derfor, det er en god ide at se på, hvad vores nabolande gør, så Danmark ikke kommer til at gå for langt foran de andre lande.

Unødigt bureaukrati

Præsidenten i Danfoss Heating Solutions er dermed på linje med DI, som mener, der skal en meget god grund til, hvis Danmark skal lægge sig på et højere niveau end vores nabolande, når det kommer til regulering af erhvervslivet.

Vi ser løbende regler, hvor man har valgt at stille ekstra krav til de danske virksomheder, uden det har nogen effekt. Sidsel Dyrholm Holst, chef for Mindre og Mellemstore Virksomheder & Entrepreneurship i DI

Og det er der langt fra altid, mener Sidsel Dyrholm Holst, der er chef for Mindre og Mellemstore Virksomheder & Entrepreneurship i DI.

»Vi ser løbende regler, hvor man har valgt at stille ekstra krav til de danske virksomheder, uden det har nogen effekt, ud over at det skader virksomhedernes konkurrenceevne,« siger hun.

Hun ser nabotjekket som et led i processen med at komme det unødige bureaukrati til livs.

»Problemet er, at Danmark ofte ikke bare implementerer det, der er lagt op til fra EU. I stedet indfører vi en række yderligere foranstaltninger på dokumentationssiden og administrationssiden, som ikke tjener noget formål og bare er fordyrende for virksomhederne,« siger hun.

I Grundfos er de enige i, at dansk lovgivning kan være lidt for teknokratisk og regulerende, fortæller kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted.

»Og det er jo ikke altid sjovt, når man er privat virksomhed,« siger han.

Men nabotjekket risikerer at sætte Danmarks position som førende nation på klima- og energiområdet over styr, mener han.

»Vi er et af de lande, der er mest opmærksomme på udfordringerne med klima, energi og miljø, og vi er skarpe på det, fordi vi har nogle bud på, hvordan vi kan komme videre,« siger han.

Danmark kan dermed hive de andre lande og EU op på et højere ambitionsniveau ved at vise, at det kan lade sig gøre eksempelvis at reducere CO2-udledningen.

»Og det kan være med til at skabe en underskov af virksomheder, der har teknologier og produkter inden for det område,« siger Kim Nøhr Skibsted.