Grønland accepterer underbetalte kinesere

Af | @MichaelBraemer

For at sætte gang i et mineeventyr har det grønlandske landsstyre fremsat et lovforslag, der skal gøre det muligt at importere billig, udenlandsk arbejdskraft. Fagbevægelsen er i oprør og taler om social dumping. Vilkårene er hårde, hvis man vil have udenlandske investeringer, fastslår professor og formand for rådgivende udvalg i Grønland.

Foto: Foto: Thinkstock.

BRUD Fagbevægelsen i både Grønland og Danmark er i oprør over et lovforslag fra den grønlandske regering (landsstyret), der vil bane vejen for billig, udenlandsk arbejdskraft. Utilsløret social dumping og i strid med en stribe internationale konventioner lyder dommen fra den grønlandske, faglige hovedorganisation SIK og søsterorganisationen i Danmark, LO.

Det handler om minedrift og om ressourcerne i den grønlandske undergrund. Den grønlandske regering argumenterer for, at hvis der skal investeringer til landet og gang i udnyttelsen af ressourcerne, kræver det udenlandske investeringer og anvendelse af udenlandsk arbejdskraft i et meget stort omfang.

Og for at tiltrække de udenlandske investorer er det nødvendigt at give dem lov til at aflønne den udenlandske arbejdskraft under niveauet i de grønlandske overenskomster i en anlægsfase, argumenterer landsstyret.

Den grønlandske hovedorganisation SIK’s formand, Jess G. Berthelsen, kalder det en skandale, at den grønlandske regering vil indføre, hvad han ser som ren social dumping.

»Hvis lovforslaget går igennem, som det ser ud nu, får vi som befolkning ikke en øre ud af de udenlandske investeringer. Forslaget omfatter ikke bare anlæg af miner, men også nærings- og søfartsloven, hvilket vil sige, at vi lokalt heller ikke får noget ud af den handel og transport, der følger med den udenlandske arbejdskraft,« siger Jess G. Berthelsen.

Næstformand for LO i Danmark, Lizette Risgaard, afviser også det grønlandske lovforslag.

»Det er en fuldstændig vanvittig tanke at skulle åbne for underbetalt arbejdskraft i rigsfællesskabet, når vi samtidig bekæmper social dumping alle andre steder i verden,« mener hun. 

Brøler skal ikke gentages

Den grønlandske regering er i lovforslaget stærkt inspireret af loven om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), som blev vedtaget i 1988 for at styrke den danske handelsflåde i den internationale konkurrence.

Ansatte på skibe registreret i DIS er fritaget for skat, og skibene kan derfor aflønne både danske og udenlandske søfolk lavere end ellers. Samtidig er skibene ikke bundet af aftaler mellem rederierne og danske fagforeninger om løn- og ansættelsesvilkår, hvis de hyrer udenlandske besætningsmedlemmer. Og de danske fagforeninger er afskåret fra at blande sig i overenskomstforhandlingerne med de udenlandske ansatte.

»Loven har ikke givet andet end problemer, siden den blev vedtaget, og der er ingen grund til at gentage brøleren i Grønland,« siger Lizette Risgaard.

Frygt for udsivning  

På danske skibe i DIS-registret kan man finde filippinske skibsassistenter, der ifølge fagforbundet 3F aflønnes med 20 kroner i timen. Det er det lønniveau, Jess G. Berthelsen nu frygter importeret til Grønland. Hvis lovforslaget vedtages, tror han nemlig ikke på, at det vil lykkes at afgrænse de lave lønninger.

Ifølge forslaget bliver de ganske vist kun tilladt i forbindelse med anlæg af såkaldte storskalaprojekter, hvor anlægsomkostningerne overstiger en milliard kroner, og hvor der udnyttes enten mineralske råstoffer eller vandkraft til produktion af energi. Men Jess G. Berthelsen frygter, at den lavtlønnede, importerede arbejdskraft vil sive til andre områder.

»Når landsstyret i forvejen ikke kan styre dem, der kommer udefra, gruer jeg for konsekvenserne af at få flere tusinde underbetalte udlændinge til landet. Vi har en stor arbejdsløshed, og alligevel er der kommet 500 ufaglærte fra Thailand og andre lavtlønslande til Grønland,« påpeger han.

Jess G. betvivler ikke, at det er nødvendigt at importere udenlandsk arbejdskraft, hvis de udenlandske investorer skal kunne realisere deres storstilede projekter på Grønland. Men det skal ske i respekt for grønlandske løn- og arbejdsvilkår, mener han.

»Norge, Sverige og Island har også været i gang med storskalaprojekter, og der har man brugt overenskomster, der var gældende i de lande. Hvis det kan lade sig gøre i andre nordiske lande, hvorfor kan det så ikke lade sig gøre i Grønland?« spørger han.

Ikke for Grønlands skyld

Lønnen til den importerede arbejdskraft i anlægsfasen er imidlertid afgørende for de udenlandske firmaers lyst til at investere i Grønland, understreger professor Torben M. Andersen, som er formand for den grønlandske version af vismændene, Økonomisk Råd i Grønland. Torben M. Andersen forstår godt politikernes lyst til at ændre lovgivningen.

Torben M. Andersen mener, det er vigtigt i forbindelse med storskalaprojekterne at skelne mellem en anlægsfase, hvor de udenlandske firmaer etablerer sig på Grønland, og bagefter en driftsfase, hvor det grønlandske samfund høster frugterne i form af varige arbejdspladser på normale lønvilkår. 

»De her firmaer kommer jo ikke til Grønland for Grønlands skyld, men fordi de ser en forretning i det. Derfor er der en grænse for, hvor meget det grønlandske samfund kan hive ud af det her. Jo mere grønlænderne hiver ud af den ene konto, desto mindre får de ud af den anden,« pointerer han.

Torben M. Andersen håber på, at investeringerne bliver realiseret, og at de skaber varige beskæftigelsesmuligheder for befolkningen. Men det kræver, at de udenlandske virksomheder bidrager til omskoling og uddannelse af den lokale arbejdskraft, og det kan man ikke opnå, hvis der samtidig stilles mere strikse lønkrav i anlægsfasen, mener han.

»Vi taler om projekter, der er gigantiske i grønlandsk sammenhæng.  Det kræver et par tusinde mennesker – 10 procent af arbejdsstyrken – i en anlægsfase og det er helt urealistisk at klare med lokal arbejdskraft. Og så havner man i en forhandlingssituation om lønvilkår mellem på den ene side selvstyret, som repræsenterer samfundet og ejer ressourcen, og på den anden side den udenlandske virksomhed, som vil ind. Det er benhård forhandling,« siger han.

Konventioner brydes på stribe  

Listen over udenlandske bejlere er i virkeligheden ikke så stor, som der er skabt et billede af, påpeger Torben M. Andersen. Men en af de seriøse af slagsen er amerikanske Alcoa, en af verdens største aluminiumsproducenter, som afventer de grønlandske politikeres afklaring af rammevilkårene, før den tager beslutning om at investere over 20 milliarder kroner i en aluminiumsfabrik og to vandkraftværker på den grønlandske vestkyst.

Firmaet har som forudsætning for deres projekt krævet, at det får lov til at bruge billig kinesisk og østeuropæisk arbejdskraft til byggerierne.

Sker det efter de retningslinjer, der er skitseret i lovforslaget, vil det ifølge LO være i strid med de tre ILO-konventioner 87, 98 og 111. LO har nemlig tidligere fået medhold i, at DIS-lovgivningen, som danner model for det grønlandske lovforslag, strider mod de tre konventioner, der handler om foreningsfrihed, retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger og om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Derudover mener LO-næstformand Lizette Risgaard også, at det grønlandske lovforslag strider mod ILO-konvention 94, der fastslår, at løn- og ansættelsesforholdene ved offentlige udbud skal være de normale overenskomstmæssige vilkår i det lokalområde, hvor opgaven skal udføres.

»Vi vil rette henvendelse til justitsministeren, hvor vi vil gøre det klart, at lovforslaget er i strid med en række konventioner. Vi vil derfor finde det helt uacceptabelt, hvis regeringen giver lov til at bruge en DIS-inspireret lovgivning til rekruttering af udenlandsk arbejdskraft i Grønland,« siger Lizette Risgaard. 

Dansk lovgivning nødvendig

Justitsministeren, Morten Bødskov (S), kommer ind i billedet, fordi det juridiske område ikke er overdraget til Grønlands Selvstyre. Følgelig er det den danske Udlændingestyrelse, der skal udstede arbejds- og opholdstilladelser til udenlandsk arbejdskraft i landet.

Lovforslaget fremsat i Grønland er i strid med det bærende princip i den danske udlændingelov, som fastslår, at der kun kan udstedes arbejdstilladelse, hvis arbejdet foregår efter de sædvanlige vilkår på arbejdsmarkedet. Derfor skal den danske regering i givet fald fremsætte en særlov for Grønland, hvor der gives mulighed for opholdstilladelse til at arbejde i Grønland på ringere vilkår end ellers.  

Justitsministeriet har gjort landsstyret opmærksom på, at reglerne ikke giver Grønland lov til at bruge udenlandsk arbejdskraft ved storskalaprojekter, som der lægges op til i lovforslaget. Det kræver som nævnt en særlov.

Men på nuværende tidspunkt, hvor grønlænderne ikke har diskuteret deres eget lovforslag endeligt på plads, kan Justitsministeriet ikke sige noget om, hvad en sådan regulering i givet fald vil indebære og hvornår lovreguleringen offentliggøres, meddeler ministeriet via sin pressechef.

Klap lige isbjørnen

Justitsministerens partifælle og socialdemokratisk grønlandsordfører Flemming Møller Mortensen vil på nuværende tidspunkt heller ikke forholde sig konkret til en eventuel dansk særlovgivning, som kan bane vej for billig arbejdskraft i Grønland.

Men netop hjemkommet fra et besøg i Grønland, hvor han havde lejlighed til at tale med en række politikere, er han meget opsat på at advare selvstyret mod at lade iveren efter at tjene penge skygge for konsekvenserne af de beslutninger, det tager.

»Jeg kan godt forstå grønlændernes ønske om at tjene penge og blive uafhængige af Danmark. Men de skal også sørge for at foretage meget nøgterne konsekvensvurderinger for deres land. Løndumping er så sårbart et område, at de virkelig, virkelig, virkelig skal vurdere nøje, om det vil være noget, der medfører en varig påvirkning af samfundet. Og det er der mange, der siger, at det vil have,« siger Flemming Møller Mortensen.

Der er ifølge Flemming Møller Mortensen for mange eksempler på, at politikere har besluttet noget, de troede ville give fremdrift og fordele, men hvor oversete elementer i en konsekvensvurdering har fået dem til at stå tilbage med håret i postkassen.

»Det drejer sig også om sundhedsydelser og om politi og sikkerhed, hvis der kommer flere tusinde arbejdere ind med en fremmed kultur. Jeg mener, grønlænderne skal have tålmodighed til at gøre de her ting ordentligt,« siger den socialdemokratiske grønlandsordfører.

Endeligt lovforslag på trapperne

Høringsfristen på den grønlandske storskalalov er netop udløbet, og arbejdet med det endelige lovudkast er i fuld gang. Erhvervsordfører Naaja Nathanielsen fra Grønlands største parti, det venstresocialistiske Inuit Ataqatigiit (IA), forventer at se det færdige forslag her sidst på måneden.

Spørgsmålet er, hvor meget lovforslaget imødekommer den højlydte kritik af planerne om at indføre social dumping i Grønland. Naaja Nathanielsen påpeger, at hendes parti gentagne gange har taget afstand fra social dumping, og at hun forventer, at det endelige lovforslag kommer til at se anderledes ud end det, der har været i høring.

Men en sikring af det grønlandske lønniveau vil hun ikke love.

»De udenlandske arbejdere kommer til at betale noget lavere skat. Det skal heller ikke være sådan, at den udefra kommende arbejdskraft kommer til at tjene mere end herboende. Der skal laves en ordning, så lønninger svarer til hinanden,« mener erhvervsordføreren. 

Med lidt god vilje kan den ordning allerede læses ind i det lovforslag, som har været i høring. Her står der, at de udenlandske medarbejdere skal have vilkår, der er ’acceptable og sagligt begrundede’ uden at de på nogen måde er holdt op imod grønlandske forhold.

For meget dansk indblanding

IA’s medlem af det danske folketing, Sara Olsvig, mener, at man i denne sag har haft for travlt med at blande sig i grønlandske anliggender fra dansk side.

»Jeg er enig i, at vi ikke skal gå ud og sætte hele den nordiske arbejdsmarkedsmodel over styr. Men jeg mener samtidig, at når man på den ene side siger, at man gerne vil have, at Grønland har selvstyre og selvbestemmelse og på den anden side siger, at det vil man ikke være med til at give Grønland, så er man ude i dobbeltmoral,« siger hun.

For Sara Olsvig er det afgørende, at en storskalalov lægger faste rammer for lønniveauet i de store projekter, der sættes i gang af udenlandske firmaer, så det ikke skal bestemmes fra projekt til projekt og risikere at stille selvstyret i en svag forhandlingsposition. Hun finder det også afgørende, at arbejdsmarkedets parter er med til at fastlægge løn- og ansættelsesforhold.

»Det eneste, vi skal lovgive om, er mindstekravene,« mener Sara Olsvig.

Danskere fastsætter reglerne

I Enhedslisten, som er IA’s danske samarbejdspartner, er man imidlertid ikke bange for at blande sig, selv om partiet normalt har det synspunkt, at grønlænderne har ret til at bestemme mest muligt selv. Også når det gælder retten til at dumme sig, som partiets grønlandsordfører Finn Sørensen udtrykker det.

»Det er os, der bestemmer udlændingereglerne, som siger, at hvis arbejdere fra tredjelande skal have arbejds- og opholdstilladelse, skal de ansættes på almindelige vilkår. Og det princip har vi ikke tænkt os at fravige. Det betyder også, at vi stemmer imod, hvis regeringen kommer med forslag om at dispensere fra den danske udlændingelov,« siger han.

Finn Sørensen mener, at det grønlandske lovforslag vil underminere det grønlandske arbejdsmarked og sætte arbejdsmarkedets parter ud af spillet i forhold til fri forhandling med de virksomheder, der kommer til at operere i Grønland.

»Jeg håber, grønlænderne har is i maven, og hvis der virkelig er de store fordele ved udvinding af råstoffer og energikraft i Grønland, som der tales om, så skal man nok finde ud af at overholde de bestemmelser, der stilles op,« mener han.