Grønlændere siger ja til omstridt minedrift

Af | @MichaelBraemer
| @GitteRedder

Den menige grønlænder er positiv overfor den omdiskuterede storskalalov, fordi minedrift og udenlandske investeringer kan bane vejen for økonomisk uafhængighed. Det viser en ny meningsmåling foretaget i Grønland. Men fire ud af ti frygter, at løn- og arbejdsvilkår forringes, når udenlandsk arbejdskraft rykker til Grønland.

Foto: Foto: John Rasmussen, Scanpix

MINEFARE Guld, aluminium, jern, uran og sjældne jordarter. Grønlænderne er i den grad klar til minedrift og drømmer om, at råstofferne i undergrunden i fremtiden vil gøre indbyggerne på verdens største ø økonomisk uafhængige.

Men samtidig frygter mange grønlændere, at billig udenlandsk arbejdskraft vil trykke lønnen og forringe deres arbejdsforhold.

Det viser en af de få meningsmålinger om den omdiskuterede storskala-lov, der gennem længere tid er blevet heftigt debatteret i både Danmark og Grønland.

Undersøgelsen blandt 712 repræsentativt udvalgte grønlændere er foretaget via telefoninterview af det grønlandsk baserede analyseinstitut, HS Analyse, for Ugebrevet A4 i februar og marts i år.

Over halvdelen af grønlænderne, nemlig 54 procent, mener ifølge undersøgelsen, at den såkaldte storskalalov får en meget positiv eller overvejende positiv betydning for Grønlands fremtid.

Tilsvarende mener godt halvdelen af grønlænderne, at storskalaloven og udenlandske investeringer er forudsætningen for økonomisk uafhængighed i Grønland.

Ifølge formanden for Grønlands økonomiske Råd, professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen, er grønlænderne pragmatiske i forhold til storskalaloven.

»Undersøgelsen viser, at grønlænderne har et meget stærkt ønske om uafhængighed. Og de er klar over, at råstoffer og minedrift er det mest sandsynlige grundlag for at skabe en selvbærende økonomi,« siger han.

Storskalaloven, som de grønlandske politikere vedtog i december 2012, tillader dog også ansættelse af udenlandsk arbejdskraft efter udenlandsk overenskomst i mineprojekter, hvor anlægsomkostningerne overstiger fem milliarder kroner. Og trods den positive holdning til storskala-loven udtrykker mange også bekymring for konsekvenserne.

Ifølge undersøgelsen mener næsten hver anden grønlænder, at deres løn- og arbejdsforhold i større eller mindre grad kan blive forringet, når udenlandske virksomheder får mulighed for at beskæftige udenlandsk arbejdskraft på mineanlæggene.

Ordentlige vilkår

Grønlændernes frygt for løntrykkeri kommer ikke bag på historiker og grønlandsekspert fra Københavns Universitet, Lars Hovbakke Sørensen.

Han vurderer, at det grønlandske socialdemokratis, Siumut, jordskredssejr ved det grønlandske valg i sidste måned hænger sammen med netop blandingen af begejstring for og betænkelighederne ved storskalaloven.  

Grønlænderne vil have mere hånd i hanke med mineeventyret, så det ikke bliver et mareridt, men en mulighed for økonomisk selvstændighed. Og det er præcis, hvad Siumut lovede under valgkampen, pointerer han.

»Siumut vil jo netop holde fast i storskalaloven, udnytte ressourcerne i undergrunden og have gang i råstofeventyret, men samtidig vil de også genforhandle loven, så den bliver til større fordel for grønlænderne, og man undgår det løntryk, som mange grønlændere frygter. Kort sagt ønsker grønlænderne minedrift i storskala, men det skal ske på ordentlige vilkår,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Forstår skepsis

Grønlands nyvalgte erhvervs- og råstofminister Jens-Erik Kirkegaard, Siumut, forstår godt, at mange grønlændere er lidt lorne ved, at tusindvis af lavtlønnede udenlandske arbejdere kommer til Grønland.

Bekymringerne er netop baggrunden for, at den nye koalitionsregering nu går i gang med at revidere storskalaloven, betoner han.

Hvornår det nye udkast til storskalalov ligger klart, vil råstofministeren dog ikke love.

»Det er meget vigtigt for mig at understrege, at det skal ske i et ordentligt tempo, og at befolkningen også føler sig hørt i processen,« siger han.

Råstofministeren henviser blandt andet til, at det af regeringsgrundlaget fremgår, at »vi skal sikre, at grønlandske faglige organisationer får forhandlingsret«.

Forstår også skepsis

Socialdemokraternes grønlandsordfører i det danske Folketing, Flemming Møller Mortensen, er overbevist om, at justeringerne i storskalaloven netop vil fokusere på arbejdsmarkedsforholdene.

»Jeg tror, at de mange grønlændere, der har været bekymrede for fremtidens løn- og arbejdsforhold, vil blive imødekommet af den nye regering. Der skal være kollektive aftaler, og de grønlandske fagforeninger får, så vidt jeg kan bedømme, yderligere indflydelse,« siger han.

Både den grønlandske råstofminister, Jens-Erik Kirkegaard, og Flemming Møller Mortensen fremhæver, at ILO-konventionerne bliver overholdt i den nuværende storskalalov. Begge henviser til, at det er vurderingen fra det danske beskæftigelsesministerium.

Den vurdering er Enhedslistens grønlandsordfører Finn Sørensen dog ikke enig i, og han understreger, at der for Enhedslistens vedkommende ikke skal være den mindste tvivl om, at de internationale FN-konventioner overholdes.

»Der er et fælles ansvar i Rigsfællesskabet at overholde ILO-kernekonventionerne, og at sikre de grønlandske fagforeningers forhandlingsret er et springende punkt for os. Derfor er det positivt at den nye grønlandske regering lover at ville sikre det,« siger Finn Sørensen.

Folketinget skal stemme ja

Grønlænderne sender også et klart signal til danske politikere om at stemme ja til den særlov, som Folketinget senere skal godkende, for at storskalaloven kan træde i kraft.

Særloven skal give dispensation fra de danske udlændingeregler og dermed opholds- og arbejdstilladelse til de tusindvis af især kinesiske lønmodtagere, der skal arbejde med minedrift.  

To ud af tre grønlændere mener ifølge undersøgelsen, at de danske politikere bør stemme ja til særloven i respekt for det grønlandske selvstyre. Kun 18 procent af grønlænderne mener, at de danske politikere skal stemme nej.

Det danske Folketing skal først stemme om en særlov, når den nye grønlandske regering har vedtaget justeringerne til storskalaloven i det grønlandske parlament, og Venstres grønlandsordfører Gitte Lillelund Bech understreger, at partiet af principielle grunde først vil tage stilling til særloven, når de ser lovforslaget.   

»Men vi har holdt meget fast i, at selve storskalaloven er et grønlandsk ansvar, og det skal vi ikke blande os i. Vi tager alene stilling til ændringerne i den danske udlændingelovgivning,« siger hun og understreger, at respekten for det grønlandske selvstyre er stor i Venstre.

Nødvendigt at arbejde hurtigt

Enhedslistens Finn Sørensen understreger, at hans parti kun kan stemme for en særlov i det danske Folketing, hvis den reviderede storskalalov ikke begrænser fagforeningernes forhandlingsret.

Socialdemokraternes grønlandsordfører Flemming Møller Mortensen vil til gengæld godt love, at det ikke bliver ham og hans parti, der spænder ben for en storskalalov ved at stemme en særlov ned i det danske folketing.

»Vi vil arbejde for, at processen omkring fremlæggelse og vedtagelse af særloven i Folketinget vil gå så hurtigt og gnidningsfrit som overhovedet muligt, så man kan få skabt den endelige ramme for de investeringer og udviklingsprojekter, der skal i gang i Grønland. Befolkningen bakker jo op omkring storskalaloven og ønsker at skabe et økonomisk bæredygtigt samfund,« siger han og håber på en hurtig afklaring af situationen.

»De bebudede ændringer af storskalaloven skaber en del usikkerhed blandt investorerne, og derfor er det godt at få skabt ro, og det tror jeg, at de grønlandske politikere vil sikre meget hurtigt,« siger han

Når grønlænderne ifølge A4-undersøgelsen ser storskalalov og udenlandske investeringer som forudsætning for økonomisk uafhængighed, duer det ikke at trække tingene i langdrag, vurderer Flemming Møller Mortensen.

Aftaler bør holdes

Det er formand for Grønlands økonomiske Råd, professor Torben M. Andersen, enig med ham i. Han kalder det afgørende, at der kommer en hurtig afklaring i forhold til hvilke vilkår, fremtidens minedrift skal bygge på.

Blandt andet lægger den nye regering op til ændringer af både storskalalov og råstoflov, hvor udenlandske selskaber fremover skal betale royalties af udvundne råstoffer.

Foreløbig står der alene i regeringsgrundlaget, at royalty tager udgangspunkt i verdensmarkedspriserne, og at afgiften kan være stigende alt efter projekternes omfang.  

»Selv om man fra grønlandsk side gør meget ud af at betone, at man ikke vil løbe fra indgåede aftaler, er der mange usikkerhedsfaktorer. Grønlænderne ved godt, at det er gift i den slags sammenhænge, hvis man ikke kan regne med det, der er meldt ud. Det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til at trække investorer til,« siger han.

Grænse for frihed

Torben M. Andersen understreger, at selvom den grønlandske undergrund vrimler med dyrebare råstoffer, er der også en grænse for, hvor meget en nyvalgt grønlandsk regering kan tillade sig at spænde buen i forhold til fortsat at være interessant for udenlandske investorer. Også fordi Grønland med sin beliggenhed og dårlige infrastruktur er et omkostningstungt land at operere i.

»Derfor kan man gøre sig selv for dyr set med selskabernes øjne,« siger Torben M. Andersen.

Men råstofminister Jens-Erik Kirkegaard afviser, at Grønland vil gå glip af udenlandske investeringer på grund af en forsinkelse af storskala-loven.

»I løbet af nullerne har Grønland først indført råstofloven i 2009 og herefter storskalaloven i 2012. Det har ikke bremset investeringer og efterspørgslen på efterforskningsaktiviteter. Den udvikling forventer jeg også i fremtiden - også selv om vi reviderer lovene efter de demokratiske spilleregler. Flere internationale undersøgelser viser, at efterspørgslen på råstoffer vil stige de kommende år, hvilket kun bakker op om den antagelse,« siger han.

Endelig peger Jens-Erik Kirkegaard på, at den nye grønlandske regering overholder alle de aftaler, der allerede er indgået.

Nej tak til Klondyke

Men grønlændernes frygt for, at gevinsterne fra minedrift går i lommerne på store udenlandske selskaber, er stor, pointerer grønlandseksperten Lars Hovbakke Sørensen.

Et flertal af vælgerne mener, at overskuddet fra råstofferne i undergrunden også skal komme Grønland til gavn.

Ugebrevet A4s undersøgelse viser da også en overraskende stor opbakning til at etablere et nyt mineselskab, hvor både danske virksomheder, pensionsselskaber, den danske stat og Grønlands selvstyre er med i bestyrelsen.

Næsten seks ud af ti grønlændere – 56 procent – mener, at det er en god idé at etablere sådan et nyt selskab med både danske og grønlandske investorer for bordenden.

Lars Hovbakke Sørensen vurderer, at den store opbakning til en sådan minemodel kan forklares i, at grønlænderne stoler på, at danske kapitalinteresser ikke lænser Grønland.

»Grønlænderne har en idé om, at Danmark kan være garanti for, at nogen ikke går ind og overtager det hele, og at minedriften ikke sker på alt for ufordelagtige vilkår for lønmodtagerne. Man vil trods alt hellere have danskerne ind over minedriften, end at det bliver det rene Klondyke med kineserne,« siger han.

Regeringen melder pas

Venstres grønlandsordfører Gitte Lillelund Bech er glad for, at et flertal af grønlænderne er varme på ideen om at etablere et mineselskab med en bestyrelse og ejerkreds af danske og grønlandske selskaber.

»Mange danske virksomheder og pensionsselskaber er meget interesserede i at investere i Grønland. Fra venstres side synes vi, at det er helt naturligt at undersøge muligheden for at danne et selskab, der skal konkurrere på lige fod med andre selskaber, men hvor man sikrer, at danske og grønlandske interesser involveres. Vi vil helt klart sige til regeringen, at man skal undersøge muligheden,« siger hun.

Men Socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen vender tommelfingeren nedad til et selskab, hvor der er statslig medfinansiering. 

»Det er meldt ud fra den danske regerings side, at det agter vi ikke at deltage i,« fastslår han.

Knap så afvisende er den grønlandske råstofminister.

»Hvis det er det bedste for Grønland, er det også det, som jeg vil arbejde for,« siger Jens-Erik Kirkegaard.