Græsk krise kan blødgøre gamle Balkan-konflikter

Af Illustration: Rasmus Juul
Jens Thomsen

Grækenlands økonomi ligger i respirator, men der er forår i luften på den diplomatiske front. Forholdet til Tyrkiet og Makedonien synes i bedring, og grækernes behov for international støtte kan bane vej for løsning af gamle stridigheder.


















VENDEKÅBE
 På søfartsmuseet i Athens havneby Piræus står et stolt minde om den græske modstandskamp mod den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig: Ubådstårnet fra den græske ubåd Papanikolis, der nåede i eksil under krigen og blandt andet transporterede allierede kommandosoldater til Kreta og Rhodos.

Papanikolis blev skrottet, så snart tyskerne var drevet ud af Grækenland i 1944, men navnet Papanikolis lever videre i den græske flåde. Grækenlands regering meddelte i sidste måned, at flåden har besluttet at acceptere købet af en ny ubåd med navnet Papanikolis. Ubådsindkøbet kommer på et tidspunkt, hvor Grækenland er i afgrundsdyb økonomisk krise, og regeringen kæmper for at bevare kontrollen over de offentlige udgifter. Men der er en forklaring – og denne gang har tyskerne fat i den lange ende.

For trods sit græske navn er den nye Papanikolis tysk og bygget på HDW-værftet i Kiel, men da den blev leveret for fire år siden, hævdede grækerne, at den led af 400 tekniske fejl og mangler, som gjorde den ubrugelig. Værftet undersøgte problemerne, men tyskerne vurderede, at manglerne var opdigtede eller overdrevne, og at grækerne var ude på at presse prisen. Siden har tyskere og grækere skændtes om den nye Papanikolis, som den græske flåde hårdnakket har nægtet at modtage.

Men nu er striden slut. Sidste efterår begyndte den betændte sag pludselig at gå i sig selv. Græsk økonomi var synkefærdig, og den græske regering havde hårdt brug for venner i EU. Athen havde især brug for Tyskland, og det er forklaringen på, at den græske regering i sidste måned kunne meddele, at Papanikolis til omkring 300 millioner euro (svarende til cirka 2,2 milliarder kroner) nu alligevel er sødygtig ifølge flåden og klar til levering.

I det store politiske spil er striden om Papanikolis en krusning på vandet, men den viser det dilemma, krisen har bragt Grækenland i over for naboer og partnere i EU. For det er svært at være kræsen, når man spiser af hånden. Grækenlands pris for at blive reddet fra økonomisk nedsmeltning kan blive, at landet også må give indrømmelser i nogle af de mere alvorlige konflikter, grækerne i årtier har været involveret i.

Forår i luften

De alvorligste konflikter er det anspændte forhold til nabolandet Tyrkiet, som har overskygget græsk sikkerheds- og udenrigspolitik i mange år. Delingen af Cypern i en græsk og en tyrkisk zone efter Tyrkiets invasion af øen i 1974 er en central del af den græsk-tyrkiske strid, og Cypern har hidtil været et uløseligt problem for det internationale samfund. Det samme gælder Grækenlands strid med nabolandet Makedonien. Græken-

land har i næsten 20 år nægtet at anerkende Makedoniens ønske om at hedde Republikken Makedonien, fordi det nordlige Grækenland også hedder Makedonien.

På overfladen er der tegn på, at nogle af problemerne kan være på vej mod en løsning. Der er nyt liv i forhandlingerne mellem Grækenland og Makedonien i navnestriden. Grækenland ønsker, at det skal være umisforståeligt, at staten Makedonien ikke har noget med den græske provins Makedonien at gøre, og har foreslået navnet Republic of Northern Macedonia. De to lande mødtes i forbindelse med et EU-topmøde i Bruxelles i sidste måned og ventes at fortsætte forhandlingerne i den kommende tid.

Striden har betydning, fordi den spærrer for fremtidigt Makedonsk medlemskab af både EU og NATO.

»Grækenland ønsker en løsning, og hurtigt. Vi kan nå den, men Skopje (Makedoniens hovedstad, red.) må demonstrere politisk vilje,« sagde Grækenlands udenrigsminister Dimitris Droutsas den 6. april.

Angivelig er der også forår i luften i forholdet mellem Grækenland og Tyrkiet. De to lande har flere gange været tæt på væbnet konflikt, fordi de er uenige om grænsedragningen i Det Ægæiske Hav, og beskyldninger om krænkelse af hinandens luftrum hører til dagens orden.

Men skal man tro tyrkisk erhvervsliv, har den økonomiske krise været en øjenåbner i både Athen og Ankara.

»De økonomiske relationer mellem Tyrkiet og Grækenland har udviklet sig kraftigt i de seneste 5 år, og den finansielle krise kom på et tidspunkt, hvor forholdet mellem de to lande var godt, og derfor håber vi, at Grækenland snart kommer ud af krisen igen,« siger Bahadir Kaleagasi, der er repræsentant i Bruxelles for den tyrkiske erhvervsorganisation Tusiad.

Bahadir Kaleagasi og Tusiad er ivrige fortaler for tyrkisk EU-medlemskab og for en reform af det tyrkiske samfund.

»Både Grækenland og Tyrkiet har brug for lavere udgifter til forsvaret og for at investere mere i uddannelse og forskning, og krisen har understreget dette behov. Det står klart, at Grækenland og Tyrkiet har flere fælles interesser end uoverensstemmelser. Den erkendelse er meget mærkbar nu,« siger Bahadir Kaleagasi.

Foråret synes også på vej på regeringsniveau. Tyrkiets premierminister Recep Tayyib Erdogan planlægger et officielt besøg i Grækenland i næste måned, hvor gamle stridigheder og fremtidigt samarbejde er på dagsordenen.

Svaghed kan udnyttes

Der er dog ingen grund til overdreven optimisme, advarer ph.d. og grækenlandsekspert Dr. Spyros Economides fra det Hellenske Observatorium under London School of Economics. Der er foreløbig ingen sikre tegn på, at den økonomiske krise i Grækenland kan fremskynde en løsning af mere alvorlige problemer end tvisten om ubåden Papanikolos.

»Det er logisk at spørge, om krisen kan tvinge Grækenland til at give indrømmelser i nogle af landets uoverensstemmelser med andre lande for til gengæld at få politisk støtte fra især EU, men det ser jeg ingen tegn på,« siger Spyros Economides.

»Det kan skyldes, at situationen i Ankara og Skopje er så ustabil, at Tyrkiet og Makedonien ikke er i stand til at udnytte Grækenlands svaghed. Det kan også skyldes, at den græske regering er så optaget af at løse landets økonomiske problemer, at den ikke magter at tage sig af andre sager,« siger han.

Både striden om Makedoniens navn og delingen af Cypern er forhandlinger, der har kørt i årevis i FN-regi uden resultat. Efter Cypern er blevet optaget i EU, har Grækenland mistet indflydelse på øen, der nu er politisk selvkørende trods konflikten mellem græske og tyrkiske cyprioter.

Nikolaos Bellos, EU-korrespondent for den græske avis Eleftheros Typos, vurderer, at store EU-lande som Tyskland og Frankrig holder hånden over Grækenland i striden med Makedonien og Tyrkiet. Ikke for at hjælp grækerne, men fordi hverken Tyskland eller Frankrig ønsker at fremskynde en normalisering, der ville bringe Makedonien og Tyrkiet tættere på EU-medlemskab, som franske og tyske vælgere er imod.

»Hvis Grækenland havde stået alene under krisen, kunne det være blevet et problem, fordi andre ville prøve at udnytte landets svaghed,« siger Nikolaos Bellos.

»Men hverken Merkel eller Sarkozy ønsker en accelerering af forhandlingerne med Makedonien,« siger Nikolaos Bellos med hentydning til Tysklands kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy.

Men der er andre, som ønsker normale forhold på Balkan, og det stærkeste kort i løsningen af problemerne mellem Grækenland, Makedonien og Tyrkiet kan blive USA, der gerne vil have Makedonien med i NATO og Tyrkiet knyttet tættere til Vesten via EU.

»Der kommer ingen lyde fra USA, men det ville være interessant at vide, om amerikanerne kunne tænkes at udnytte den græske svaghed til at få opfyldt nogle af deres udenrigs- og sikkerhedspolitiske ønsker,« siger Spyros Economides.

USA kan presse Grækenland via NATO eller via Den Internationale Valutafond (IMF), som sammen med EU spiller en central rolle i den finansielle hjælpepakke, Grækenland kan trække på, hvis landet ikke selv kan betale sin gæld.