GRÆSK TRAGEDIE

Grækerne har mest kig på velfærdsgoder

Af | @IHoumark

Grækerne skiller sig markant ud som det folkefærd, der har mest kig på andre EU-landes sociale goder. Polakker, rumænere og bulgarere derimod er ikke særligt optaget af eksempelvis dagpenge og børnecheck, når de tager arbejde i udlandet, viser EU-måling.

Grækerne er det folkefærd i Europa, som er mest indstillet på at søge ud i verden for at få bedre social sikkerhed. 

Grækerne er det folkefærd i Europa, som er mest indstillet på at søge ud i verden for at få bedre social sikkerhed. 

Foto: Stavakis Thanassis/Polfoto

Det er ikke mange polakker, rumænere eller bulgarere, som sætter sig ned og studerer det danske velfærdssystem, før de søger arbejde her. Fire ud af ti grækere derimod er optaget af, hvad de kan få af velfærdsgoder, hvis de tager job i udlandet.

Det fremgår af en meningsmåling – et såkaldt Eurobarometer – udført i samtlige 28 EU-lande for EU-Kommissionen.

Grækerne hungrer efter velfærdsgoder"Hvad er hovedårsagen til, at du vil overveje at arbejde i et andet EU-land?"
Kilde: Eurobarometer Note: Respondenterne har i et foregående spørgsmål sagt, at de 'bestemt' eller 'formodentlig' vil overveje at arbejde i et andet EU-land inden for de næste ti år. Derefter har de haft mulighed for at vælge en lang række hovedårsager til, at de vil overveje arbejde i udlandet. **I gennemsnittet for EU er Kroatien ikke regnet med.

I målingen, som tidligere er omtalt i Ugebrevet A4, er EU-borgere blevet spurgt om, hvad der kan få dem til at overveje at tage arbejde i et andet EU-land.

Blandt en lang række af årsager kunne borgerne angive ’et bedre socialt sikkerhedsnet for ansatte i andre EU-lande’. Og her skiller grækerne sig markant ud.

Hele 40 procent af grækerne vil overveje at rejse ud for at få større social sikkerhed. Det næste folkefærd på listen er litauerne med en betydeligt lavere andel på 27 procent.

Goder forsvinder under fødderne

De omkring 11 millioner grækere er gennem deres gevaldige økonomiske nedtur blevet mindet om værdien af et socialt sikkerhedsnet. Derfor skiller de sig så markant ud i Eurobarometret. Det vurderer Peter Nedergaard, som er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

»Grækerne har oplevet, at deres pensioner er faldet med 30 procent, og deres understøttelse ved arbejdsløshed er også blevet meget skrabet eller er faldet helt bort for nogles vedkommende,« siger Peter Nedergaard, og fortsætter:

»Når du på den måde oplever goder forsvinde under fødderne på dig, bliver du meget bevidst om, hvordan det ser ud andre steder.«

Grækerne står i en meget usikker situation. Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Københavns Universitet

Usikkerheden om fremtiden påvirker givetvis grækerne. Det vurderer professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Dorte Sindbjerg Martinsen.

»Grækerne står i en meget usikker situation både økonomisk og socialt. Derfor kan det være en attraktion ved at tage arbejde i udlandet, at man kan få et bedre socialt sikkerhedsnet under sig selv og familien,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Selv om forholdsvis mange grækere er optaget af det sociale sikkerhedsnet, hører det med til billedet, at der er stærkere drivkræfter end sociale goder, når grækerne går på jobjagt uden for hjemlandet. 76 procent af grækerne angiver ’bedre løn’ og 43 procent ’arbejdsløshed i hjemlandet’ som årsager til at rejse ud.

Polakker vil have job

Betydeligt længere nede på listen over folkefærd, der er optaget af sociale goder, finder man polakkerne, bulgarerne og rumænere. Her er andelen, som er optaget af det sociale sikkerhedsnet ved job i udlandet, henholdsvis 14 procent for polakkerne, bulgarerne 15 procent og rumænerne 17 procent.

»Vi hører jo igen og igen fra polakker, at de kommer her for at bestille noget. Den ene undersøgelse efter den anden peger i retning af, at polakker rejser ud for at få mere i løn eller blot for at få et job. Velfærdsgoderne er ikke inde i deres overvejelser,« siger Peter Nedergaard.

I en række EU-lande i Øst- og Sydeuropa er der lidt mere opmærksomhed om velfærdsgoder end i Polen og Rumænien. Andelen, som er optaget af det sociale sikkerhedsnet ved job i udlandet, er i Litauen 27 procent, Slovenien 26 procent og Portugal 23 procent.

Det er dog værd at bide mærke i, at ingen af nationaliteterne i EU tillægger det sociale sikkerhedsnet i andre lande størst betydning i forhold til at søge til udlandet. På EU-plan er den mest angivne årsag ’at få en bedre løn’ med et gennemsnitsandel på 50 procent. Herefter kommer med en andel på 28 procent ’arbejdsløshed i hjemlandet’ og også en andel på 28 procent til ’Inden for mit fag er mulighederne for at udvikle sig professionelt eller gøre karriere bedre i andre EU-lande’.

Sikkerhedsnet er en biting

I gennemsnit er det kun 10 procent af EU-borgerne, der angiver et bedre socialt sikkerhedsnet i andre lande som en hovedårsag til at rejse ud.

»En stor del af østeuropæerne har taget arbejde i Storbritannien, hvor det sociale sikkerhedsnet er betydeligt dårligere end i Danmark og de andre nordiske lande. Så en hypotese, om at man først og fremmest rejser efter velfærdsgoder, holder ikke,« siger professor Dorte Sindbjerg Martinsen.

Sociale goder som kontanthjælp og børnecheck er helt klart af mindre betydning, når folk i Syd- og Østeuropa overvejer at rejse efter job. Det vurderer professor Peter Nedergaard.

»Generelt er det sådan med EU-borgere, at de primært tager til andre lande for at få en bedre løn eller bare for at få et job. De sociale goder er en biting i den forbindelse,« fastslår professor Peter Nedergaard.

Selv om velfærdsgoder ikke er afgørende for, at EU-borgere rejser ud, kan de godt have betydning for, hvor man rejser hen.

»Eksempelvis er det lettere at få adgang til sociale goder i Danmark end i Tyskland, og det kan godt få betydning for, hvor man som EU-borger søger hen,« vurderer Peter Nedergaard.