Grådighedens æra er forbi

Af

Den finansielle krise er en historisk begivenhed, der i bedste fald skaber rum for en ny verdensorden, hvor grådighed og blind tillid til det frie marked erstattes af globalt samarbejde og regulering, mener den britiske økonom og forfatter Noreena Hertz.

INTERVIEW Krakket på Wall Street i 1929. Berlinmurens fald i 1989. Angrebet på World Trade Center i 2001. Det er alle begivenheder, der har skrevet sig ind i historien og er blevet pejlemærker i vores fælles hukommelse. Det samme vil ske med den igangværende finansielle krise, der vil manifestere sig som den begivenhed, der en gang for alle slog fast, at det frie, uregulerede marked ikke er løsningen på verdens problemer.

»Vi er vidner til historieskrivning i disse dage. Siden Ronald Reagan i 1981 kom til magten som præsident i USA, har der i den vestlige verden hersket en tro på, at de frie uregulerede markeder var målet og løsningen. Nu er det blevet afsløret, at dette dogme var falsk,« siger den indflydelsesrige britiske økonom fra Cambridge Universitet Noreena Hertz.

Hun har før været vidne til, hvad der sker, når de frie markedskræfter fejler. Efter et mislykket forsøg på at blive filmproducent rejste hun i midten af 1990’erne til Rusland, hvor hun blev ansat af Verdensbanken. I de følgende fem år var hun med til at skubbe den privatisering af Ruslands fabrikker igennem, der har formet landet og gjort enkelte til multimilliardærer og millioner til fattige.

Opholdet i Rusland blev et vendepunkt for Noreena Hertz. Hun så fra første parket, hvordan de russiske arbejdere, der tidligere både havde et job, et fællesskab og et socialt sikkerhedsnet, stod tomhændede tilbage efter privatisering af deres arbejdspladser.

falliterklæring for kapitalismen

Selv om Noreena Hertz’ oplevelser i Rusland tiltrak sig stor opmærksomhed, da hun senere fik dem fældet ned på papir, ændrede de ikke synderligt på den udbredte tiltro til kapitalismen og de frie markedskræfter. Men går det, som Noreena Hertz spår, vil finanskrisen sejre, hvor hun fejlede.

»Den finansielle krise er en falliterklæring for kapitalismen, som den har formet sig i de seneste par årtier. Det er blevet afsløret, at kejseren ikke havde noget tøj på,« siger hun og fortsætter:

»Vi vil komme til at se et afgørende skifte i retning af en helt ny verdensorden, hvor regulering vil blive set som en god ting, og globale problemer vil blive tacklet med globale løsninger.«

At vi overhovedet er endt i den giftige sump af fastfrosne pengemarkeder, bankkrak og personlige fallitter hænger ifølge Noreena Hertz sammen med, at der i de seneste år er opstået en stadig større kløft mellem finanshusene og spekulanternes fantasitrillioner og den økonomiske virkelighed.

»De har opereret i et pyramidesystem, som kun har fungeret, fordi alle har troet på, at de kunne sælge deres lodder videre med fortjeneste. De færreste forstod, hvordan de nye finansielle produkter var indrettet, eller hvad de var værd. De fleste var sikkert også ligeglade, så længe de tjente styrtende med penge,« siger hun.

»Men når systemet bryder sammen, så bryder helvede løs. Og det er, hvad vi er vidner til lige nu.«

Kredit blev kastet i grams

Skylden kan dog langt fra alene smides over på skuldrene af driftige og opfindsomme pengemænd. Alle har vi været velvillige deltagere i dette pyramidespil, som for den almindelige borger på Smith Street i England eller Skolevej i Danmark har handlet om fantasipenge bundet op i mursten.

»Der har hersket en kultur af grådighed. I både England, USA og Danmark blev det under boligboomet acceptabelt at være grådig. Det handlede om større og bedre uden skelen til virkeligheden. Forbruget blev afkoblet fra folks indtjening og bundet op på papirpenge, som nu har vist sig at være ... ja, netop papirpenge.«

Ifølge Noreena Hertz befandt vi os i en tid, hvor det blev indbegrebet af ”coolness” at spendere flere tusinde kroner på et par stiletter fra Manolo Blahnik, der fik nærmest gudestatus hos mange kvinder, efter de var blevet profileret i succes tv-serien ”Sex and the City”.

»Fordi lån var så billige, og kreditter blev kastet i grams, blev det mere skamfuldt ikke at have en ny bil end at have gæld.«

Med boligboomets bratte afslutning går vi imidlertid nu ind i en tid, hvor helt andre dogmer og værdier bliver fremherskende, mener Noreena Hertz:

»Der skyller helt klart en væmmelse ved grådighed hen over den vestlige verden nu. Det er interessant at opleve, hvordan modemagasinernes reklamer for luksustasker i 20.000 kroners klassen føles usmagelige og fuldstændig ude af trit med økonomien og den virkelige verden.«

En bedre verden

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad der træder i stedet, når grådighedens æra slutter. Ifølge Noreena Hertz kommer vi til at se en mere afdæmpet og forsigtig livsstil i hele den vestlige verden.

»I takt med at folk blev mere grådige, blev de, bevidst eller ej, også mere risikovillige. Hvad så, om de ikke kunne betale af på lånet til deres hus, var den dominerende tanke, der nu falder til jorden som et korthus i blæsevejr. Jeg tror, at vi er på vej ind i en periode, hvor almindelige mennesker bliver væsentlig mere bange for alt, der indebærer en risiko,« siger hun.

På nationalt og internationalt niveau kommer der også til at ske store ændringer.

»Der foregår et paradigmeskift netop nu. Troen på de frie markedskræfter erstattes af troen på regulering, som i de kommende år vil blive opfattet som en god ting. Ikke alene vil vi se mere regulering af finansmarkederne, reguleringer vil også vinde indpas i mange andre sfærer, som for eksempel i fødevareindustrien og på miljøområdet,« siger Noreena Hertz.

»Grundlæggende bliver der langt mere skepsis over for virksomhedernes motiver og handlinger. Det, mener jeg klart, er en fordel.«

En anden konsekvens af finanskrisen vil være, at der opstår en større forståelse og accept af, at verdens befolkning og nationalstater er gensidigt afhængige på godt og på ondt. I den bedste af alle verdener har finanskrisen i Noreena Hertz’ øjne aflivet forestillingen om, at et enkelt land kan løse egne eller verdens problemer uden samarbejde med andre.

»Globale problemer kræver globale løsninger. Det gælder for finanskrisen, som for klimaforandringer, migration og epidemier,« siger hun.

Frygter alles kamp mod alle

At Noreena Hertz ser muligheder i finanskrisen er dog ikke lig med, at hun ligefrem hilser den velkommen. Som mange andre er hun dybt bekymret over fremtiden oven på de seneste års oppustede og virkelighedsfjerne forbrugsfest.

»Vi ser allerede nu nogle meget alvorlige konsekvenser. Ledigheden er stigende, husholdningernes formuer falder markant, og færre nye projekter sættes i gang. Og det er ikke kun i England eller USA, udviklingen finder sted, men over hele verden.«

I værste fald frygter Noreena Hertz, at landingen bliver så hård, at nationalisme og selvtilstrækkelighed igen vinder frem.

»Fascismens fremvækst i Italien og nazismens i Tyskland var begge funderet på hårde økonomiske tider, så i Europa kender vi alt til, at det kan få katastrofale følger, hvis vi reagerer på en økonomisk krise på den forkerte måde,« siger hun og tilføjer:

»Det negative scenarie er, at det bliver alles kamp mod alle. Her vil hver enkelt nation føre sin politik i isolation. I det tilfælde bliver det ikke et ræs mod bunden, men et ræs mod intetheden, der vil gå ud over os alle.«

Det vil også få konsekvenser på gadeplan, hvor den økonomiske smalhals kan føre til, at alle holder endnu mere fast i deres egne penge og privilegier uden skelen til de svageste eller fællesskabets bedste.

Hvorvidt det kommer til at gå så galt, afhænger meget af de kommende måneders politiske lederskab, mener Noreena Hertz:

»Der skrives historie netop nu. Vi er vidner til døden for laissez faire-kapitalismen, som har domineret den politiske og økonomiske dagsorden siden Ronald Reagan og Margaret Thatcher. Hvad der træder i stedet afhænger af politikernes vilje og lederskab. Hvad er det for et samfund og en verden, som vi gerne vil have? Det er det fundamentale spørgsmål, som vi må stille os selv.«

Hvad der giver Noreena Hertz et vist håb er, at de vestlige regeringer og nationalbanker i langt højere grad end i den finansielle krises spæde start i dag gør en fælles indsats for at bremse problemerne. Det var blandt andet tydeligt, da flere europæiske nationalbanker, Den Europæiske Centralbank, Federal Reserve i USA og Nationalbanken i Kina i begyndelsen af oktober foretog en koordineret sænkning af renten på 50 basispoint.

En anden solstrålehistorie i en ellers grå tid er, at hun og mange andre kritikere af den neoliberalistiske globaliseringsbølge, som eksempelvis nobelpristagerne Joseph Stiglitz og Paul Krugman, oplever en stadig større bevågenhed fra pressen og centrale beslutningstagere.

»Der er helt klart en appetit efter en ny og anderledes debat, hvor det ikke længere er de frie markedskræfter og den utæmmede kapitalisme, der sætter dagsordenen,« siger hun.