Luk op

»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«

Af | @MariaJeppesen

Flygtninge skal, allerede inden de får asyl, fortælle om deres uddannelse og erhvervsbaggrund, så den fremtidige bopælskommune hurtigere kan finde job til dem i lokale virksomheder. Og så skal de hurtigere ud af asylcentrene. For kun aktive indvandrere har de fornødne ressourcer til en dag at kunne rejse hjem igen. Sådan lyder det fra dem, der til hverdag beskæftiger sig med integration.   

Flygtninge og indvandrere skal integreres og i job - uanset, om de skal sendes hjem igen. Det er faktisk en forudsætning for overhovedet at kunne sende dem hjem, lyder det fra tre af de, der arbejder med flygtninge til dagligt.

Flygtninge og indvandrere skal integreres og i job - uanset, om de skal sendes hjem igen. Det er faktisk en forudsætning for overhovedet at kunne sende dem hjem, lyder det fra tre af de, der arbejder med flygtninge til dagligt.

Foto: Arkiv/Scanpix

Kun ressourcestærke og velintegrerede indvandrere er i stand til at rejse tilbage. Derfor skal indvandrere hurtigere ud på arbejdsmarkedet - uanset om de skal blive i Danmark, eller endemålet er at rejse hjem.

Sådan lyder det fra Morten Goll, der dagligt arbejder med asylansøgere og indvandrere. Og det standpunkt deler han med arbejdsmarkedsforsker.

Når politikere, fagbevægelse og arbejdsgivere inden længe mødes til trepartsforhandlinger, er første punkt på dagsordenen at finde ud af, hvordan man får flere flygtninge og indvandrere integreret på arbejdsmarkedet.

Men hvad siger de, der har fingrene helt nede i mulden og til dagligt arbejder med integration?

Ugebrevet A4 har talt med Morten Goll, daglig leder i medborgerhuset Trampolinhuset, Marit Risdahl, der leder otte asylcentre i Jammerbugt Kommune og Torben Møller Hansen, der er direktør i Foreningen Nydansker.

Alle tre har praktisk erfaring med integration af flygtninge og indvandrere i det danske samfund og på arbejdsmarkedet. Og de har alle bud på, hvordan vi får flere i arbejde.

Deres løsning lyder på, at flygtningenes kompetencer skal kortlægges kort efter, de er kommet til Danmark og inden de får asyl. De skal hurtigt væk fra asylcentrene og ud og møde danskerne. For virksomhederne er klar. Det kræver sådan set bare, at politikerne skærer ned på bureaukratiet og gør det muligt for flygtninge at arbejde, måske endda allerede inden de har fået opholdstilladelse.

Det nytter ikke med stok eller gulerod

Morten Goll er daglig leder i Trampolinhuset i København, der hjælper asylansøgere med at finde fodfæste i det danske samfund og skabe netværk.

Han mener, at isolationen i asylcentrene er ødelæggende for integrationen. Og det spænder ben for, at de en dag er ressourcestærke nok til at rejse hjem igen.

Morten Goll har gennem de seneste seks år været i kontakt med godt 2.000 asylansøgere, der er kommet i Trampolinhuset for at få danskundervisning, juridisk rådgivning, deltage i fællesspisning og danne netværk.  

»Det der virkelig rykker er, at man får aktiveret folk og får dem til selv at ville være en del af samfundet og fællesskabet. Vi har opdaget, at den stærkeste lim i integrationsprocessen er demokrati,« siger Morten Goll, der ikke mener, at man kan tvinge flygtninge til at deltage i fællesskabet.

»Når politikerne begynder at bruge stok eller gulerod, så har de allerede tabt slaget. For stok og gulerod bruger man til at drive æsler med. Men her snakker vi altså om mennesker. Du kan ikke overbevise folk om de demokratiske dyder ved at sætte dem i et asylcenter. For de har ikke selv valgt at være der. Hvis du skal lære folk om demokrati, bliver du nødt til at skabe en situation, hvor de selv vælger det.«

Asylansøgerne, der kommer i Trampolinhuset, aktiverer sig selv ved blandt andet at reparere brugte cykler eller fikse gamle computere. Og alle er med til at gøre rent, lave mad, ligesom de deltager i de ugentlige husmøder, hvor husets fremtid drøftes.

Morten Goll
Morten Goll

Morten Goll fra Trampolinhuset i Københavns nordvestkvarter. Her deltager asylansøgere i de ugentlige husmøder. Foto: Maria Jeppesen.

Morten Goll kalder konsekvent asylcentre for klientfabrikker.

»For 85 procent af dem, der bor i centrene, de ender som klienter til vores velfærdssamfund. Jo længere de er der, jo sygere bliver de psykisk og jo mindre er chancen for, at de kommer ud og bidrager til samfundet. De mister alt håb,« siger Morten Goll.

Ifølge ham er det derfor altafgørende, at flygtninge kommer hurtigt ud af asylcentrene. Han vurderer, at de fleste er i stand til at arbejde efter tre måneder i Danmark. Og selvfølgelig vil de arbejde.

De flygtninge, jeg taler med, fatter simpelthen ikke, hvordan det danske arbejdsmarked kan have råd til, at de går og laver ingenting Morten Goll

»De flygtninge, jeg taler med, fatter simpelthen ikke, hvordan det danske arbejdsmarked kan have råd til, at de går og laver ingenting. De synes, det er komplet hul i hovedet og de vil hellere end gerne ud og rive i noget.«

Og selvom målet fra politisk side er, at de flygtninge, der kommer hertil, skal sendes hjem igen, så er det stadig nødvendigt at få dem i arbejde, fastslår han.

»Jeg tror ikke på, at vi får dem hurtigere hjem ved ikke at integrere dem. Tværtimod. Hvis du giver folk muligheder for at klare sig her, så vil de også være stærke nok til at tro på, at de vil klare sig derhjemme. Men hvis du gør folk til klienter og afhængige af velfærdsstaten, så bliver det meget svært at sende dem tilbage til et sted, hvor der ikke er en velfærdsstat.«

Ved at sikre, at flygtninge har sociale, kulturelle og sproglige kompetencer, så vil de være i stand til at klare sig selv. Og uanset om de skal blive eller hjem, så kan bedst betale sig for alle at give dem de her kompetencer Bent Greve

Og netop pointen i, at man ved at investere i flygtninge og indvandrere og få dem i job også gør dem stærke nok til overhovedet at kunne forlade Danmark og drage mod deres hjemland en dag, deler han med arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra RUC.

»Ved at sikre, at flygtninge har sociale, kulturelle og sproglige kompetencer, så vil de være i stand til at klare sig selv. Og uanset om de skal blive eller hjem, så kan det bedst betale sig for alle at give dem de her kompetencer. Der skal jo også være noget at tage med hjem.«

Vi skal ikke se dem som værdiløse

Marit Risdahl er leder for Jammerbugt Asylafdeling Nord. Hun fortæller, at en tidlig kompetenceafklaring hjælper integrationen godt på vej.

Vi ved, at de får problemer med fordøjelsen, fordi de ikke laver det fysiske arbejde, de er vant til. Deres fordøjelse går simpelthen i stå. Og psykisk føler de sig uduelige Marit Risdahl

»Det første skridt må være, at finde ud af, hvad det er for nogle mennesker, vi har med at gøre,« fastslår Marit Risdahl, der mener, at kompetenceudredningen skal ske, allerede inden opholdstilladelsen er i hus.

Hun er leder for otte asylcentre, der tilsammen huser 1.100 asylansøgere. Her bliver asylansøgerne inden for de første fjorten dage spurgt ind til skolegang, uddannelsesniveau og erhvervserfaring.

I dag er det ellers almindelig praksis, at afklaringen af kompetencer først sker, når en kommune overtager integrationsansvaret, efter der er tildelt asyl.

Men ved at starte tidligt med at fokusere på deres kompetencer, kan man sende asylansøgerne på relevante kurser eller begynde at matche dem op med virksomheder langt tidligere. Og det aktiverer asylansøgerne, mens de venter på en afgørelse.

Marit Risdahl
Marit Risdahl

Marit Risdahl er leder for otte asylcentre i Jammerbugt Asylafdeling, som meget tidligt spørger ind til asylansøgeres uddannelse og erhvervserfaring. Foto:Gitte Jacobsen

»Vi havde en mand fra Syrien, som var professionel berider. Ham sendte vi hen til den lokale rideskole, som fik gavn af hans evner og han fik mulighed for at lave noget og møde danskere, mens han ventede på at få asyl. Det var en succes. Han har nu fået opholdstilladelse, men forløbet på rideskolen satte gang i hans integration og gjorde, at han gik ikke i stå på asylcentret,« siger Marit Risdahl.

Ifølge hende sker det ofte, at asylansøgere, der ikke bliver aktiveret, går i stå. Både fysisk og mentalt.

»Vi ved, at de får problemer med fordøjelsen, fordi de ikke laver det fysiske arbejde, de er vant til. Deres fordøjelse går simpelthen i stå. Og psykisk føler de sig uduelige, fordi de ikke er med til at bidrage med noget. Selvom du kommer med traumer, bekymringer og angst, så bliver tilstanden kun forværret af, at du bare sidder og laver ingenting.«

Og den tidlige kompetenceudredning sætter ikke bare skub i integrationen i asylcentret. Oplysningerne om flygtningenes kompetencer bliver sendt med videre til den tildelte bopælskommune.

»Det sparer tid og fjerner bureaukrati ude i kommunerne. Ved at stå klar med, hvilke kompetencer flygtningene har, kan bopælskommunerne tidligere komme i gang med at matche dem med de lokale virksomheder. Og så skal flygtningene ikke sidde og besvare de samme spørgsmål på jobcentret og hos sagsbehandleren. Men det kommer jo an på, om den enkelte kommune ønsker at anvende oplysningerne.«

Marit Risdahl anerkender, at der vil være nogle asylansøgere, der kommer hertil uden uddannelse eller relevant erhvervserfaring.

»Der er for eksempel gedehyrden fra Afghanistan, der er vant til at vogte geder i bjergene. Her vil det kræve nogle ressourcer fra den kommende arbejdsplads at få ham integreret i arbejdslivet. Men til gengæld er denne gedehyrde vant til at arbejde fra solen står op og til solen går ned. Så arbejdsgiveren får en meget arbejdsom medarbejder,« siger hun og minder om, at flygtninge gerne vil rykkes og lære nyt.

»Ligesom alle andre mennesker, vil de gerne udvikle sig og har lyst til at lære noget nyt. Vi må ikke se dem, som værdiløse, bare fordi vi ikke kan bruge deres kompetencer lige nu og her.«

En eller to uger på sprogskole er rigeligt

Og virksomhederne er klar til at tage imod flygtningene. Det fastslår Torben Møller Hansen. Han har siden 1999 været direktør for Foreningen Nydansker, der i samarbejde med virksomhederne arbejder på at få indvandrere i arbejde.  

Ifølge Torben Møller Hansen skal vi væk fra kommunernes langvarige integrationsprogrammer, der ligger forud for jobbet. For de nyankomne er klar til at arbejde og virksomhederne er mere end klar til at tage imod dem.

Og jo hurtigere kommunerne kan få indvandrerne ud til virksomhederne, jo hurtigere kan virksomhederne tage over med integrationen.

»En eller to uger på sprogskole er rigeligt inden de begynder at arbejde, for sproget kan løbende opgraderes. Kommunerne skal bare sørge for at have et program sat op. Så når flygtningen ankommer til kommunen fra asylcentret med sin kuffert i hånden, så skal konkrete aftaler med virksomheder ligge klar. Man skal tænke sprogundervisningen ind i arbejdet, så man ikke spilder nogens tid. Og kommunen er forpligtiget til at se den lediges tid som noget værdifuldt,« siger Torben Møller Hansen.

Han mener, at det er nødvendigt, at der på Christiansborg og i den offentlige debat er en anerkendelse af virksomhedernes evner til at integrere flygtninge og indvandrere.

» I 2008 havde vi faktisk rykket os ret langt. OECD beskrev Danmark som det positive læringseksempel, når det gælder beskæftigelse af flygtninge og indvandrere. Ledigheden var historisk lav og trappetrins-ordningen og sprogundervisningen fungerede. Så kom krisen og den massive flygtningestrøm. Men vi var godt på vej dengang. Og danske virksomheder har stadig de redskaber og den viden, der skal til, for at integrere indvandrere og flygtningene i arbejde,« fastslår han.

Torben Møller Hansen
Torben Møller Hansen

Som direktør i Foreningen Nydansker har Torben Møller Hansen i mere end 16 år arbejdet for at nedbryde de barrierer, der er for at få indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix/Arkiv

Trappemodellen, hvor indvandrere og flygtninge gradvist bliver integreret på arbejdsmarkedet via virksomhedspraktik kombineret med sprogundervisning, blev introduceret af fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne for mere end ti år siden.

Men den gamle model kan noget endnu, mener Torben Møller Hansen.

Især hvis den parres med den nye Vejle-model, også kaldet branchemodellen. Her tager man udgangspunkt i de lokale virksomheders behov for fremtidig arbejdskraft og integrationsforløbet bliver matchet hertil. Det kunne være detail- eller slagteribranchen, som indvandreren bliver skolet i.

»Vejlemodellen er et succeseksempel. Det giver en strammere styring af praktikforløbet ude i kommunerne og af uddannelse på arbejdspladsen. Vejle har jo siden indførelsen fordoblet sin evne til at få de nyankomne ind på arbejdsmarkedet. Og det er min oplevelse, at de fleste kommuner vil skabe samme succes og få flere ind på arbejdsmarkedet, hvis de bruger Vejle-modellen.«

Han er også overbevist om, at indvandrere har et grundlæggende ønske om at arbejde.

 »Jeg kender ikke til dem, der hellere vil være passivt forsørgede end at arbejde. Og for mændenes vedkommende, så hører det også med til deres maskulinitet, at de er forsørgere og aktive. Alt taler imod at de skulle finde denne passive forsørgelse en attraktiv tilværelse,« siger Torben Møller Hansen.