Godt skolemiljø skaber vindere

Af
| @MichaelBraemer

Ressourcestærke klassekammerater er en løftestang for børn med sociale belastninger, viser to nye undersøgelser. Et stærkt skolemiljø betyder bedre læseevner – og større chancer for at klare sig selv. Et hul i vores viden om den sociale arv er fyldt ud, siger professor.

Tallene er tydelige. Børn fra hjem uden sociale belastninger får bedre karakterer end børn, som kommer fra knap så stærke hjem. Gennemsnitskarakteren i dansk for 9. klasses elever fra den ressourcestærkeste fjerdedel af skolerne er 8,33. I den fjerdedel af skolerne, der skal løfte de tungeste elever, er karaktergennemsnittet 7,85. Karakteren er en klar pejling på, om børnene bliver klædt ordentligt på i skolen til at klare sig, når de bliver ældre.

Men ikke kun forældrenes baggrund har vigtig betydning for, hvordan det går børnene senere. Som et led i temaet »Det delte Danmark« har Ugebrevet A4 undersøgt, hvilken betydning børns skolemiljø har for, om de senere får en uddannelse og bliver selvforsørgende. Og resultaterne er opsigtsvækkende.

citationstegnElever med en stærk hjemmebaggrund bidrager til at skabe en dynamik i klassen. Der bliver en forskellighed, som er afgørende for at udfordre eleverne. Jan Møller, skoleinspektør, Ballerup

»Undersøgelsen fylder et hul i vores viden om den sociale arv. Vi kan se, at skoleklassens sammensætning har en direkte betydning for børns videre udvikling,« siger Erik Jørgen Hansen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Venner for livet

Af de børn på 14 år med en såkaldt »svag hjemmebaggrund«, der i 1981 gik på en af de tungest belastede skoler, havde 37,4 procent i 2001 enten ingen erhvervsuddannelse eller levede af kontanthjælp. De børn med en »svag hjemmebaggrund«, der i 1981 gik i skole med fortrinsvis stærke elever, stod sig 20 år senere bedre. Af dem var det kun 31,5 procent, der enten ikke fik en erhvervsuddannelse, eller som levede af kontanthjælp.

Undersøgelsen viser, at for alle børn er effekten af at gå i en skole med få sociale belastninger positiv. Og den er mest positiv for børn med sociale belastninger. Kort sagt: Det gælder om at have den rigtige adresse, når barnet meldes ind på den lokale folkeskole.
Særligt i København er skolemiljøet helt afgørende for børn, der har brug for en hjælpende hånd.

Af de københavnerbørn med svag hjemmebaggrund, der i 1981 gik i skole med mange ressourcestærke elever, havde 68 procent i 2001 en uddannelse og fodfæste på arbejdsmarkedet. Blandt børn med svag hjemmebaggrund, som gik i klasse med mange ligestillede, var tallet kun 48 procent. Over halvdelen havde ikke fået en uddannelse, levede af kontanthjælp eller begge dele.

Ifølge Erik Jørgen Hansen er der flere forklaringer på, at skolemiljøet kan opveje sociale belastninger i hjemmet:

»Et godt skoleliv hænger sammen med holdninger, værdier og den tryghed, som forældrene skaber i hjemmet. På mange måder er forældreindstillingen langt vigtigere for skolen end antallet af lærere og klassekvotienten. Stærke forældre og deres børn kompenserer tilsyneladende for svage forældre,« siger han.

Social dynamik

Når skoleinspektør Jan Møller skal forklare effekten af ressourcestærke elever i en klasse, er kodeordet social dynamik. Han har de seneste 25 år arbejdet på Grantofteskolen i Ballerup.

»Elever med en stærk hjemmebaggrund bidrager til at skabe en dynamik i klassen. Der bliver en forskellighed, som er afgørende for at udfordre eleverne,« siger han.

Men forskellighed er ikke kun vigtig i selve skoleklassen. Også en institution som elevrådet er afhængigt af, at der er elever, som der er »kraft og saft i«, og som tager initiativ. Her er det Jan Møllers erfaring, at det hjælper, hvis der også er børn med stærk hjemmebaggrund.

Der går i alt 550 børn på Grantofteskolen, som ligger i et skoledistrikt hovedsagligt bestående af almennyttige boliger med højhuse og en større rækkehusbebyggelse. Jan Møller lægger ikke skjul på, at der på Grantofteskolen er en del børn, hvor forældrene er på overførselsindkomst. Af skolens elever har cirka 12 procent en anden etnisk baggrund end dansk, – en andel, som opleves positivt. Det er gennem årene lykkedes skolen at fastholde sit ry som en god skole, og derfor har Grantofteskolen undgået en negativ spiral, hvor alle de ressourcestærke børn flytter væk. Det er en gevinst, mener Jan Møller – også for børnene med en solid hjemmebaggrund:

»Min erfaring som skolelærer og leder er, at de ressourcestærke børn også vinder ved at gå i en skole, hvor de møder børn med en anden social baggrund. Fagligt klarer de sig lige så fint, som de ellers ville have gjort, men i tilgift får de nogle sociale kompetencer,« siger han.

Læseheste trækker op

At de »svage« elever ikke trækker de »stærke« elevers faglighed ned, understøttes af en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Amterne og Kommunernes Forskningsenhed (AKF). Beatrice Schindler fra AKF har analyseret de danske resultater fra den store OECD undersøgelse fra 2000 af børns læsefærdigheder – den såkaldte PISA-undersøgelse. Hendes analyse viser også, at børn har stor gavn af at gå i klasse med børn, der kommer fra hjem med en højere uddannelsesbaggrund. Et års ekstra uddannelse for klassekammeraternes forældre giver i gennemsnit fem ekstra point i læsefærdigheder på PISA-skalaen – en læseskala med et gennemsnit på 500 point, og hvor danske børn svinger typisk mellem 400 og 500 point.

Ifølge Beatrice Schindler kan man illustrere »klassekammerat-effekten« således: Flytter man en elev fra en klasse, hvor forældrene i gennemsnit har ni års skolegang, til en klasse, hvor forældrene i gennemsnit har 16 års skolegang, vil det give eleven 35 ekstra point. Det skal ses i forhold til, at forskellen på at have en mor med en faglig uddannelse og en mor med en universitetsuddannelse er 37 point! Med andre ord kan klassekammerat-effekten være lige så stor som effekten af forældrenes uddannelse, når det handler om læsefærdigheder.

citationstegnUndersøgelsen fylder et hul i vores viden om den sociale arv. Vi kan se, at skoleklassens sammensætning har en direkte betydning for børns videre udvikling.
Erik Jørgen Hansen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet

Omvendt viser analysen, at det har en begrænset effekt for børn fra veluddannede hjem, at de kommer i klasser med børn med tilsvarende baggrund.

»Elever har brug for rollemodeller i klassen. Det er en stor gevinst, at der er andre børn, de kan lære af. Måske ikke direkte fagligt, men som et meget konkret bevis på, at det kan gøres bedre – at der er noget at stræbe efter,« siger Beatrice Schindler.

Derudover peger Beatrice Schindler på, at det kan påvirke lærernes motivation, hvis de i forvejen ved, at den klasse, de arbejder med, har en social sammensætning, der gør det mindre sandsynligt, at den opnår gode resultater. En konsekvens kan være, at lærerne på forhånd giver op og møder eleverne med lavere forventninger, end de ellers ville have gjort. I værste fald kan der opstå problemer med lærerflugt, fordi lærerne får nok af at undervise op ad bakke hele tiden.