Godt hvert 10. barn har stadig for små chancer i livet

Af Nana Elving Hansen

Over 130.000 børn i Danmark kommer fra ressourcesvage familier. Gennem de seneste 20 år er der ikke sket nogen væsentlig ændring i dette antal på trods af et generelt højere uddannelsesniveau og økonomisk fremgang.

SOCIAL ARV Lange arbejdsløshedskøer, devaluering og kartoffelkur. I 1980’erne var Danmark i økonomisk uføre. I dag er arbejdsløshedskøerne trods finanskrise kortere end nogensinde før, og flere uddanner sig. Alligevel er der stort set lige så mange ressourcesvage børn og familier i dag, som der var i ‘fattigfirserne’.

I 1986 havde 12,4 procent af de danske børn mellem 0 og 17 år en såkaldt svag hjemmebaggrund. 20 år senere i 2006 – som er det senest opgjorte år – var andelen kun faldet til 11 procent. Det viser en undersøgelse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udført for Ugebrevet A4.

Kaare G. Graversen (DF), næstformand i Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) mener, det er »ødelæggende for samfundet,« at antallet af børn, der vokser op i ressourcesvage familier, ikke har ændret sig nævneværdigt siden 1986.

»Vi står med en utrolig stor opgave, som skal løses. Og den skal løses. Ellers kan vi blive ved med at smide gode penge efter dårlige,« siger Kaare G. Graversen.

Han mener, socialpolitikken er god nok, og at kommunerne gør, hvad de kan inden for de økonomiske rammer, de har. Men at rammerne er alt for snævre.

Formanden i Børns Vilkår, Peter Albæk, er ikke overrasket over det sparsomme fald i antallet af ressourcesvage børn og kritiserer i modsætning til Kaare G. Graversen socialpolitikken.

»Det er frustrerende, at vores socialpolitik tilsyneladende er så utilstrækkelig. Grundlæggende betyder det, at socialpolitikken i hvert fald ikke alene kan være med til at løse den her problemstilling,« siger han.

Ifølge ham har også undervisnings- og beskæftigelsesområdet stor betydning i forhold til indsatsen over for gruppen af svage børn.

Ellen Trane Nørby, Venstres velfærdsordfører i Folketinget, er ikke spor alarmeret over udviklingen i antallet af børn med svag hjemmebaggrund, men glæder sig over, at antallet trods alt er blevet reduceret. Hun mener dog, at kommunerne kan gøre en bedre indsats og afviser, at de har for få penge at gøre godt med:

»Det er et spørgsmål om, hvornår man bruger pengene. Man skal til at tænke helt anderledes i kommunerne og gribe ind meget tidligere,« siger hun.

Klarer sig på trods

Hvorvidt et barn har svag hjemmebaggrund, kommer an på forældrenes uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, og om forældrene er skilt. Og de tre faktorer yder stor indflydelse på, hvordan barnet klarer sig videre i livet, både socialt og i forhold til uddannelse og arbejde.

»Engang imellem ser man, at der er børn, der klarer den på trods – men så er det jo netop på trods. Chancen for at klare sig lige så godt som sine jævnaldrende er væsentlig mindre, når man har svag hjemmebaggrund,« siger Peter Albæk.

Ligesom Peter Albæk mener Martin D. Munk, seniorforsker i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI, at blandt andet fejlslagne socialpolitiske redskaber er skyld i, at mange børn stadig vokser op i ressourcesvage familier.

»Folk har kunnet få deres check hver måned, og så har man ikke gjort så meget mere. Det er helt klart et problem, for man har været med til at skabe nogle onde cirkler, som er meget svære at bryde. Hvis man skal ændre på noget som helst, skal man have gang i nogle nye typer indsatser i kommunerne,« siger han.

Et opdelt Danmark

Mens antallet af børn med svag hjemmebaggrund altså ikke har ændret sig markant siden 1986, er der til gengæld sket en synlig ændring i forhold til hvor i Danmark der er flest ressourcesvage familier. I dag har Lolland overtaget ‘førstepladsen’ fra København som den kommune med forholdsvis flest ressourcesvage familier. Og generelt er det i dag i stigende grad udkantskommuner som Lolland, Norddjurs og Kalundborg, der topper listen.

Det skyldes blandt andet, at de ressourcestærke familier i modsætning til tidligere bliver boende i og omkring storbyerne. »Metropol-effekten«, som Martin D. Munk kalder det:

»Unge, ressourcestærke familier bliver tiltrukket af metropoler og de muligheder, der er her. Tilsvarende er der så færre, der flytter til udkantsområderne.«

At huspriserne er betydeligt lavere i udkantsområderne end i storbyområderne spiller også ind.

Det kan ifølge Martin D. Munk få store økonomiske følger, hvis der ikke bliver investeret i udkantsområderne.

»Det får formentlig den konsekvens, at vi får et opdelt Danmark, hvor nogle områder er meget nødlidende og vil samle de familietyper, som har forholdsvis få ressourcer. Det bliver en ond cirkel, der vil betyde, at udkantskommunerne bliver fattigere, fordi skattegrundlaget vil blive meget begrænset, da mange er på kontanthjælp eller lignende,« siger Martin D. Munk.

Det lange, seje træk

Kalundborg Kommune ligger på den vestligste del af Sjælland. Den er en af de udkantskommuner, der har en stor andel børn med svag hjemmebaggrund – i 2006 godt 15 procent af kommunens børn. Det er en problemstilling, de mærker til i kommunen. Så meget, at kommunen forventer en budgetoverskridelse på 41 millioner kroner for 2008 alene på børn- og ungeområdet. Men de arbejder for at vende udviklingen.

»Vi er bevidste om, at vi skal starte tidligt. Vi skal have forebyggende arbejde, for det er den eneste måde, vi kan hæve standarden på. Og der er ikke nogen som helst universalløsning andet end det lange seje træk helt nede fra bunden af,« siger Inge Berg Hansen (S), næstformand i Børn og Ungeudvalget.

Står det til Inge Berg Hansen, skal indsatsen allerede begynde, når sundhedsplejersken første gang møder en familie:

»De kan jo spotte, at her har vi et problem eller kan få det. Og så skal vi sætte ind derfra,« siger hun.

Småbørnschef i kommunen Anne Jørgensen mener, det er vigtigt, at institutionerne både i Kalundborg og i resten af landet lærer af hinanden.

»Hvis man for eksempel har et lavt uddannelsesniveau blandt forældrene, så har man ofte også nogle sprogsvage børn. Det er vigtigt, at vi får klædt de børn på, for hvis børnene ikke får et sprog, så bliver deres sociale kompetencer heller ikke udviklet. Hvis en institution har udviklet et godt system, alle institutioner kan bruge, så hæver det indsatsen for alle børn,« siger hun.

Selv om de sociale tiltag er dyre, og kommunens budget på børn- og ungeområdet er hårdt ramt, er de ikke opgivende i Kalundborg Kommune.

»Vi kan ikke bare lade stå til og sige, at vi ikke har råd til eksperimenter og forebyggende arbejde. Hvis vi ikke gør noget nu, vil det øge vores udgifter på sigt,« siger Inge Berg Hansen.

Fremtiden

En af årsagerne til, at det kan være svært at trække ressourcestærke familier til udkantskommunerne, er de relativt få muligheder for uddannelse.

»Hvis det skal være attraktivt for familierne at bosætte sig et sted, så skal de kunne se, at deres børn kan blive uddannet der. Selvfølgelig er der også uddannelser ude i landet, men du har flere valgmuligheder i Århus og København,« siger seniorforsker Martin D. Munk.

I Kalundborg Kommune må de unge se langt ud over kommunegrænsen, hvis de skal have en videregående uddannelse. Derfor forsøger man i kommunen at skabe en erhvervsudvikling, der også kan bidrage med udvikling og forskning. På den måde håber de at kunne skabe bedre uddannelses- og jobmuligheder for at fastholde de lokale ‘kloge hoveder’ og tiltrække ressourcestærke familier udefra.

»Vi forsøger blandt andet at opbygge naturfaglige miljøer, der kan gøre danske universiteter interesserede i at placere forskning i Kalundborg,« siger udviklingschef Claus Steen Madsen.

Både Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen er enige med Kalundborg Kommune i, at der skal gøres en stor indsats for at bryde den negative sociale arv.

»Det handler om at gøre kommunerne opmærksomme på, at de har et kæmpe ansvar og at finde frem til, hvordan vi løser det bedst,« siger Kaare G. Graversen, næstformand i KL’s social- og sundhedsudvalg.

Til maj skal de danske kommuner på KL’s årlige temamøde diskutere erfaringer med forebyggende indsatser, og hvad der skal gøres i fremtiden.

Og på Christiansborg skal politikerne forhandle ‘Barnets reform’, der blandt andet har fokus på tidlige og forebyggende indsatser.

»Barnets reform handler blandt andet om, hvordan vi får sikret, at kommunerne laver en tidlig indsats. Hvordan vi kan straffe økonomisk, når kommunerne ikke gør noget og økonomisk kan motivere kommunerne til at gribe ind tidligere,« siger velfærdsordfører Ellen Trane Nørby (V), der har store forventninger til en »god, bred reform«.