Gode børnehaver kan bryde social arv

Af | @MichaelBraemer

Gode daginstitutioner kan give udsatte børn afgørende færdigheder og dermed bryde den negative sociale arv. Det konkluderer forskere på baggrund af danske og udenlandske undersøgelser. Forskere og pædagoger foreslår ekstra ressourcer til institutioner i områder med sociale problemer, mens socialministeren efterlyser en ny holdning blandt pædagogerne.

05Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vil bryde den negative sociale arv, hvor sociale problemer går igen fra generation til generation. En oplagt vej er at styrke vuggestuer og børnehaver i kvarterer med mange sociale problemer. Erfaringer fra andre lande viser nemlig, at børn fra udsatte grupper dermed ikke alene klarer sig bedre i skolen, men også præges mindre af arbejdsløshed og kriminalitet senere i livet.

Det fastslår forskere fra Socialforskningsinstituttet, der har kortlagt dansk og udenlandsk forskning om dagpasning og børns udvikling.

»Hvis statsministeren vil bryde den negative sociale arv, skal han forbedre kvaliteten i daginstitutioner med mange socialt udsatte børn. Det er afgørende, at der er en høj kvalitet omkring normeringer, gruppestørrelser, personaleudskiftning med videre. De udenlandske undersøgelser viser, at kvaliteten især har betydning for de socialt svage børn – de mere robuste skal nok klare sig,« siger seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fra Socialforskningsinstituttet (SFI).

Han henviser til otte forskellige forskningsprojekter i USA og Frankrig, hvor børn fra fattige kvarterer blev tilbudt såkaldt »højkvalitets-pasning« og fulgt gennem en længere årrække. Børnene gik i institutioner med gode normeringer og veluddannet personale.
»Højkvalitets-pasningen havde langvarige effekter for børnene, som også vil gælde i Danmark. Flere af projekterne medførte ikke kun, at børnene klarede sig bedre i skolesystemet, men også at færre senere i livet kom på offentlig forsørgelse,« siger Mogens Nygaard Christoffersen.
Herhjemme har Hvidovre Kommune gode erfaringer med »sociale dispensationstimer«, hvor der bevilges ekstra personale til institutioner i svage områder. Pædagogernes fagforening ser gerne noget lignende i andre kommuner:

»Pædagogerne flygter ofte fra institutioner med store sociale problemer. Hvis man vil fastholde kvalificeret personale, må man erkende, at det er en stor opgave, der kræver ekstra ressourcer,« siger Bente Sorgenfrey, der er formand for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsorganisation (BUPL).

Ballast for livet

Socialforskningsinstituttets kortlægning af de danske og udenlandske undersøgelser om pasning og børn er foretaget for BUPL. Når det gælder børn som helhed, stritter forskningen i lidt forskellige retninger. Amerikanske og britiske undersøgelser tyder på, at hvis børn kommer tidligt i daginstitution, kan det svække deres forhold til moren. Skandinaviske analyser konkluderer derimod, at børn i daginstitutioner udvikler færdigheder, som siden styrker dem i skolegangen.
Derimod er det helt entydigt, at ordentlig pasning er afgørende for socialt udsatte børn, som ikke får så meget ballast med hjemmefra:

»Dagpasningen kan give dem færdigheder, som siden bliver afgørende for skolegangen – for eksempel evner til at lære og til at begå sig med kammerater. Og børn fra hjem, hvor ørefignerne hænger lidt løst, kan lære andre måder at løse konflikter på,« siger seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk fra SFI.

Hun peger på, at i Danmark gælder normeringerne typisk alle institutioner i en kommune – hvad enten de ligger i et villakvarter eller i et alment boligområde. Hvis enkelte børn har problemer, bliver der bevilget støttepædagog-timer. Derimod er det sjældent, at institutioner i områder med mange problemer tilføres ekstra ressourcer for at styrke den almindelige sociale og pædagogiske indsats.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at netop de socialt svage grupper bruger vuggestuer og børnehaver mindst. Mens 95 procent af tre-femårige børn med akademiker-forældre er i børnehave, gælder det kun omkring 80 procent blandt lavindkomstgrupper og indvandrere. Som det ses i grafikken, er den sociale slagside endnu mere markant blandt de helt små børn på et-to år.

Samtidig samles de sociale problemer i enkelte vuggestuer og børnehaver. En analyse fra SFI viste for nogle år siden, at de fleste institutioner kun har få børn med sociale og psykiske problemer i hjemmet, og at de »truede børn« især findes på knap en fjerdedel af institutionerne:
»Vuggestuer og børnehaver afspejler det boligområde, som de ligger i. Og vi ved, at befolkningen bor stadig mere opdelt efter deres indkomst og sociale baggrund,« påpeger Mogens Nygaard Christoffersen.

Penge og pædagogik

En styrket indsats for de socialt udsatte børn udløser slagsmål om både penge og holdninger:
»Jeg har svært ved at se, at der kan tages ressourcer til en ekstraordinær indsats ud af den nuværende normering,« siger Bente Sorgenfrey fra BUPL.

Hun peger på, at daginstitutionerne har modtaget 50.000 flere børn de seneste år, uden at der er tilført ekstra ressourcer. Økonomisk smalhals i kommunerne er den største hindring for en styrket social indsats, mener pædagogformanden.

En øget indsats over for den sociale arv handler imidlertid både om økonomi og om pædagogernes holdning til børnene:

»Personalet må ruste sig pædagogisk og fagligt, så de kan komme de socialt udsatte børn i møde. De er typisk dårligere til at søge kontakt med de voksne. De kommer måske klynkende eller slår de andre børn. Især hvis personalet er presset, vil det være lettere at tage sig af hende den lille yndige pige i jordbær-dragten,« siger Anne Dorthe Hestbæk fra SFI.

BUPL-formanden deler den vurdering. Hun vil tage problemet op, når pædagoguddannelsen skal revideres til foråret:

»Jeg er nervøs for, at vi ikke er gode nok til at tage os af de marginaliserede, fordi vi i kraft af vores uddannelse er mere fokuseret på det normale end det unormale,« siger Bente Sorgenfrey.

Socialministeren savner forskning

Socialminister Henriette Kjær (K) er enig i, at daginstitutionerne har en stor rolle at spille i indsatsen for at give børn mere lige muligheder i livet. Institutionerne skal blive bedre til at udligne de meget forskellige forudsætninger, børn fra henholdsvis ressourcestærke og svage familier i dag møder op med, når de kommer i skole.

Derimod er hun helt uenig med BUPL i, at tiltag, der tilgodeser de socialt svage, nødvendigvis kræver ekstra ressourcer. Det er et spørgsmål om pædagogisk tilgang, mener hun.

»Det ypperste i pædagogisk faglighed må være at have blik for de svage. At have øje for, at nogle børn har brug for noget ekstra, må være selve forudsætningen for at søge job i en daginstitution. Jeg kan heller ikke se, at det kræver flere ressourcer at tænke læring ind i en leg – for eksempel rim og remser, der styrker den sproglige kompetence,« siger Henriette Kjær.
Ministeren erkender imidlertid, at der mangler forskning og viden om, hvordan den sociale arv brydes. Derfor er hun er i gang med et kommissorium til et ekspertudvalg, der skal kortlægge problemerne og foreslå løsninger.