Gode børnehaver giver børn bedre karakterer i 9. klasse

Af

En undersøgelse blandt 30.000 danske børn dokumenterer, at elever, som har gået i børnehaver med veluddannet personale, opnår bedre karakterer, når de går til afgangseksamen i folkeskolens 9, klasse. Især drenge og indvandrerbørns karakterer påvirkes positivt af børnehavens normering. Landets førende ekspert i pædagogik kalder undersøgelsen »fuldstændig epokegørende«.

Foto: Illustration: Thinkstock

OVERSETE PÆDAGOGER. Dit barns karakter i folkeskolens niende klasse afhænger af, hvor meget uddannet personale, og hvor stor udskiftning, der var blandt personalet i barnets børnehave for ti år siden.

Især drenge og indvandrerbørn opnår bedre karakterer ved folkeskolens afsluttende eksamen, hvis de går i børnehaver, hvor der er ansat relativt flere mænd, og hvis institutionen generelt har en god normering af ansatte.

For første gang nogensinde kan forskere fra Anvendt KommunalForskning (AKF) i samarbejde med SFI - det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Aarhus Universitet og Maastricht Universitet dokumentere, at børn opnår bedre karakterer ved folkeskolens niendeklasses afgangseksamen, hvis eleverne i starten af livet har gået i en såkaldt »højkvalitets-børnehave«.

Undersøgelsens resultater baseres på omfattende registerdata for 30.000 børn, som afsluttede folkeskolens niendeklasse med eksamen i skriftlig dansk i 2008.

Forskerne dokumenterer, at en gennemsnitlig elev, der får karakteren syv, opnår en karakterfremgang på mellem 0,01 til 0,09 karakterpoint, afhængig af om eleven har gået i en børnehave med en god normering eller eksempelvis for især drenges vedkommende relativt mange mandlige ansatte.

Epokegørende ny viden

Når ’karakterspringene’ trods alt ikke er større, skyldes det, at undersøgelsens konklusioner er renset for baggrundsvariabler som køn, etnicitet, forældres uddannelsesbaggrund og kammeraternes sociale profil. Tilbage står det, der med sikkerhed kan tilbageføres til børnehavens kvalitet, og derfor er resultaterne helt unikke, påpeger en af landets førende eksperter i børn og uddannelse, professor Niels Egelund, der samtidig er formand for regeringens Task Force om Fremtidens Dagtilbud.

»Det er ikke noget ret mange har tænkt på, før de her forskere kommer med deres rapport. Og når vi overhovedet kan lave denne type undersøgelser som noget nyt og fuldstændig epokegørende, skyldes det, at vi i Danmark i en lang årrække har haft en meget høj dækning i dagtilbud, « siger han.

Gavner drenge

Seniorforsker hos SFI Mette Gørtz, der står bag undersøgelsen, fremhæver også det unikke i, at man overhovedet kan spore en sammenhæng 10 år efter børnehavetiden.

»Det er overraskende og opsigtsvækkende, at vi kan spore resultater af børnehavens kvalitet i børnenes faglige formåen hele ti år efter, at de er gået ud af børnehaven,« siger hun.

For at definere, hvad der er en ’god institution’ har forskerne udvalgt følgende fem områder:

• Antal pædagoger og pædagogmedhjælpere per barn.

• Andelen af mandlige pædagoger og pædagogmedhjælpere i børnehaven.

• Andelen af uddannede pædagoger i institutionen.

• Mængden af pædagoger og medhjælpere med anden etnisk baggrund end dansk.

• Stabiliteten af personalestaben i den enkelte børnehave.

Ifølge Mette Gørtz er det mest iøjnefaldende, at ’højkvalitets-børnehaver' især giver højere karakterer for drenge og børn med etnisk baggrund.

»Vi finder, at drenge har mere gavn af højkvalitets-børnehaver end piger. Desuden kan vi se, at især børn med anden etnisk baggrund har stort udbytte af, at der er lav personaleudskiftning i børnehaven,« siger Mette Gørtz.

Stabil stab styrker børnene

For drenge er karaktereffekten af at have gået i en god børnehave dobbelt så høj som hos piger. Især hvis der er mange mænd i institutionen opnår drenge bedre karakterer senere i livet.

»Når andelen af mandlige pædagoger har en særlig positiv effekt for drengene, harmonerer det jo med, at drenge har brug for rollemodeller af deres eget køn. Det kan eksempelvis være, fordi at mænd laver mere drengerettede aktiviteter. Det harmonerer i hvert fald meget godt med den debat, der ellers føres på det her felt,« vurderer hun.

Hos indvandrerbørn kan forskerne konstatere en gennemsnitlig karakterfremgang på 0,05, hvis kun en femtedel af en institutions personalegruppe udskiftes hvert år – set i forhold til, hvis det er op til hvert tredje medlem af personalegruppen, der udskiftes.

Mette Gørtz vurderer, det kan skyldes indvandrerbørns særlige sprogudfordringer.

»En stabil medarbejderstab kan især være en fordel for børn med sprogbarrierer, hvor det måske især tager tid at opbygge relationer til nogle bestemte pædagoger. Hvis der så kommer nye pædagoger, skal barnet til at begynde forfra. Et andet aspekt kunne dog også være, at en stabil personalegruppe kan være et symptom på, at det i det hele taget er en velfungerende institution med en god stemning, en positiv ånd, og en god leder,« siger hun.

Lampen bør lyse

Hos brugerne af landets daginstitutioner, børnene og deres forældre, bliver rapportens konklusion modtaget med dystre miner.

»Det her kan på sigt betyde noget for vores nation, fordi det – sammenholdt med en række andre faktorer – ser ud som om vores børn er dårligere stillet efterhånden, som vi piller ved normeringerne. Det har stor betydning for vores indtjeningsmuligheder som nation, fordi vi ikke er et produktionsland eller et landbrugsland, men vi skal leve af vores intellekt og vores evne til at begå os i en global verden. Hvis det viser sig, at vores intellekt er for nedadgående, fordi der er dårligere kvalitet i institutionerne, bør denne advarselslampe tages meget alvorligt,« siger Lars Klingenberg, formand for Forældreorganisation, Fola.

Professor Niels Egelund bruger rapporten til at fastslå, at vi som samfund har svigtet i forhold til at fokusere på kvaliteten af daginstitutioner.

»Der har været en tilbøjelighed til ikke at se på dagtilbuddene som led i livslang læring. Det er alle, som har svigtet, alle er skyldige,« vurderer han.

»Vi har haft til vane at se området som noget andet end skoleområdet. Det er også klassisk, at daginstitutioner ligger i Socialministeriets regi, hvilket er et levn fra den gang, hvor børneområdet var et sted, hvor enlige mødre anbragte deres børn, så de kunne passe deres arbejde på fabrikken. Daginstitutioner skal over i Undervisningsministeriet, og jeg mener personligt, at der skal lægges langt mere vægt på læringen i dagtilbuddene, end vi hidtil har gjort,« siger Niels Egelund.

Tyre-tosset

Hos arbejdsmarkedets parter, der aktuelt kæmper med vækstproblemer og en skærpet global konkurrence kommer undersøgelsen belejligt.

»Hvis forskningen viser det her, synes jeg, det maner til eftertanke, og det burde få noget politisk fokus. For vi ved, at vi skal have nogle bedre resultater efter folkeskolen, og hvis vi ved, vi kan gøre en indsats allerede i børnehaven, synes vi, det er en god ide,« siger Mads Eriksen, uddannelsespolitisk konsulent i Dansk Industri, der også fremhæver den gode timing, undersøgelsen har:

»Det konkurrencepres vi står i lige nu gør, at vi er nødt til at justere alle steder i systemet for at få så meget som muligt ud af vores talentmasse – og det er børnehaverne selvfølgelig også en del af.«

Fagbevægelsen er enig:

»Det er da tyre-tosset, at vi ikke sørger for at nurse om børnene. De er det grundlag, som vi kommer til at bruge og mangle i fremtiden. En stor del af den udfordring, man har i folkeskolen, kunne man måske komme nemmere om ved. For jo bedre folkeskolen er, jo mere uddannelsesparat er man til at komme videre,« siger LO-sekretær, Ejner K. Holst.

Og måske ser man allerede i dag resultaterne af, at børnehaverne ikke tidligere har været et uddannelsesmæssigt indsatsområde i Danmark.

Siden 2006 har der godt nok været bred politisk konsensus om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, men det er, trods forbedrede resultater, indtil videre ikke lykkedes at nå målet.

Redder ikke målsætningen alene

Et øget fokus på daginstitutioner er dog, isoleret set, ikke det, der redder 95-procents målsætningen, vurderer professor Per Kongshøj Madsen, Aalborg Universitet. Alligevel kan der være en potentiel gevinst at hente for samfundet, hvis man bruger rapporten til at fokusere på drenge og særligt indvandrerdrenges børnehaver.

»Kan man understøtte drenge og især etniske drenges sprog med et øget fokus i daginstitutioner, er det klart noget, de kan tage med sig, så de ikke falder igennem, når de kommer igennem uddannelsessystemet,« vurderer han.

Landets kommuner, der har det konkrete ansvar for kvaliteten af landets børnehaver og vuggestuer, føler dog ikke, at de har svigtet.

I følge formanden for Kommunernes Landsforenings Børne- og Kulturudvalg, Jane Findahl (SF), er kommunerne allerede sporet ind på, at daginstitutioner er et led i barnets senere udvikling, blandt andet i form af massiv efteruddannelse af daginstitutionspersonale.

»Vi har længe været klar over det her, for vi har jo selv kunnet se det. Vi passer nærmest børnene fra de bliver født, så jeg æder ikke den med, at vi ikke har haft fokus på daginstitutioner. Det er da rigtigt, at der samfundsmæssigt har været stor fokus på skolen, men i kommunerne har vi været meget opmærksomme på dagtilbuddenes betydning,« siger hun og tilføjer:

»Vi synes, det er vigtigt, at når man kommer fra en daginstitution til en skole, skal det ikke være som at komme fra Østberlin til Vestberlin. Helhed og sammenhæng fra 0 til 18 års området er meget meget vigtigt, og jeg tror, det går op flere og flere«. 

Læs hele undersøgelsen fra AKF.