God skolegang starter ved middagsbordet

Af Lone Thuesen

Danske forældre skal være mere engagerede i børnenes læring. Forskning viser, at hvis forældre får viden om, hvilken betydning de har for deres børns læring, kan de gøre en kæmpe forskel for deres skolegang. Den viden har været anerkendt og anvendt i Storbritannien i årevis, men også i Danmark ser forskningen nu ud til at komme børnene til gode.

HJEMKUNDSKAB Familien sidder samlet omkring middagsbordet. Far og storebror har stået for maden. Den mindste fortæller, at han lige har set i Lille Nørd, hvordan edderkoppen lokker sit bytte ind i det klistrede spind. Med ét har familien fortabt sig i spisevaner i dyrenes verden, og de ender ved karbonaden med en snak om, hvordan den er havnet der. Ved fælles hjælp får familien rekonstrueret kalvens vej fra mark til middagstallerken.

I løbet af en karbonades-tid er der sat masser af kulturel kapital ind på børnenes konto, alene i kraft af en indholdsrig samtale omkring et måltid, som både er blevet til og bliver spist i fællesskab. Børnene i den familie har gode chancer for at klare sig godt i skolesystemet, fordi de vokser op i en aktiv familiekultur.

Netop en aktiv familiekultur er der nu udsigt til for flere danske børn, efter at skolens parter i et fælles udspil har sat fokus på blandt andet forældrene som ressource. Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening, BUPL (pædagogernes forbund), Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Samfund samt Skolelederforeningen har spurgt syv børne- og skoleforskere til råds for at finde svaret på, hvad der kan gøres bedre for de normalt begavede børn i vanskeligheder, så de lærer at læse og folder deres potentiale fuldt ud.

Svarene fra de syv forskere er i udspillet ’Fælles viden – fælles handling’ kogt ned til fire såkaldte opmærksomhedsfelter, hvoraf det ene lyder: ’Aktiv familiekultur er vigtig for børn og unges uddannelse.’

Tanken med det fælles udspil er, at parterne nu har den samme viden som forskningsverdenen, og den skal de sammen sørge for at få ud i skolesystemet.

»Vi laver nu en pjece, som bliver sendt massivt ud i forvaltninger, skolebestyrelser, til lærerne, skolelederne og pædagogerne, så de får samme information over hele linjen. Den kommer ud med en opfordring om, at man lokalt går i gang med at kigge på de anbefalinger, den kommer med,« fortæller næstformand i skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Forældre kan bedst løse opgaven

Idéen med den nye fælles front er ifølge formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, at gøre op med en kultur, hvor man placerer aben på andres skuldre. Nu skal der samarbejdes, og i den nærmeste fremtid skal han til tastaturet sammen med forældreorganisationen Skole og Samfund.

»Vi vil i fællesskab lave et materiale, der kan inspirere til at tage emnet op på forældremøderne. Parterne er enige om, at vi skal være bedre til at formidle den viden, vi får gennem forskning. Nu ved vi noget om det her, og det er helt afgørende, at vi som lærere får det formidlet ud til forældrene,« fortæller Anders Bondo Christensen.

Men hos Skole og Samfund er formanden ikke enig med Anders Bondo Christensen i, at det er lærerne, der skal fortælle forældrene, hvor vigtige de er. Formand Benedikte Ask Skotte mener derimod, at opgaven ligger hos andre forældre, som kommer med input omkring aktiv familiekultur.

»Der er jo noget psykologisk i, at det ikke er et diktat fra skolen eller en løftet pegefinger fra læreren. Det er enormt troværdigt, når det snarere er en erfaringsudveksling imellem forældre - gode råd fra garvede forældre til de nye forældre på skolen. Det skal gerne føles som en guide eller vejledning, ikke som en invasion af privatlivets fred,« siger formanden for Skole og Samfund.

Den betragtning får hun opbakning til fra skoleledernes næstformand Claus Hjortdal.

»Det virker stærkere, når det er forældre, det kommer fra og ikke endnu en pegefinger fra skolen. Skole og Samfund har direkte kontakt til skolebestyrelserne, og det er via dem, vi bedst sætter fokus på, hvor vigtigt det her er,« siger han.

Et lærende hjem betyder mest

Inspirationen til at sætte fokus på forældrene som ressource er blandt andet hentet i Storbritannien. Her har professor Charles Deforges fra Exeter University ligefrem sat tal på, hvor vigtigt det er for et barns læring at have en aktiv familiekultur. Han har i 2002 foretaget et sammenlignende studie af projekter, som har fokus på forældrenes rolle. Konklusionen er til at tage og føle på:

»Forældrenes involvering i barnets læring har en enorm betydning for, hvordan de klarer sig. Når børn er i syvårsalderen, har deres forældre seks gange så stor indflydelse på deres læring, som skolen har,« forklarer professoren.

Forældrenes betydning daler, efterhånden som børnene bliver ældre, men forældrenes interesse i barnet og skolen er stadig en væsentlig faktor i 16-årsalderen. Og allerede fra børnene er helt små, betyder det noget, om der er et lærende miljø i hjemmet. Det kan være at læse, gå på biblioteket, lege med bogstaver og tal, tegne og male, lege med figurer og antal, lave rim og remser og synge.

»Et lærende hjem betyder blandt andet, at børnene bliver bedre til at samarbejde, bliver mere sociale, får større selvtillid og udvikler sig i forhold til tænkning og erkendelse. Faktisk har det lærende hjem større betydning for børnenes læring end både socio-økonomisk status og forældrenes uddannelse,« konkluderer Charles Deforges.

Ifølge Charles Deforges har det britiske skolevæsen kastet milliarder efter ændringer af skolen. Men det, der har vist sig at have en effekt, er at give forældrene viden om, hvordan de kan være en ressource og gøre en forskel i forhold til deres børns skolegang.

»Politik kan godt påvirkes af videnskabelige beviser, som det skete med rygning. Nu har de bevis for, at forældrene har en kæmpe betydning, og det kræver en ny måde at tænke på,« siger Charles Deforges.

Professoren glæder sig over, at forskningen har gjort indtryk på politikerne i Storbritannien - fra 2010 er det obligatorisk for alle skoler at lave kurser og andre tilbud til forældre, som derved får større viden om læring.

Statsstøttede bogorme

Derudover er der flere nationale tiltag, som støtter forældrene i at hjælpe deres børn. Et af dem hedder ’Bookstart’ og er støttet af staten, men også af 25 forlag, som udgiver børnebøger.

Som baby op til fireårsalderen har alle børn i Skotland, Wales, Irland og England siden år 2000 modtaget en gratis bogpakke med posten. Til forældrene er der masser af information om og gode råd til læsning og oplevelser i bøgernes univers.

Allerede i 1992 sendte man som et forsøg bøger ud til 300 babyer, det vil sige børn op til to år. Men da projektets resultater viste, at de små bogorme var væsentligt bedre klædt på mentalt, når de startede i skole, end det gennemsnitlige barn, blev projektet udvidet og gjort nationalt. Det erklærede formål er, at alle børn i Storbritannien, udover at blive gode læsere, udvikler en livslang kærlighed til bøger.

Også organisationen Campaign for Learning har siden 1995 stået for kampagner i hele Storbritannien, med det formål at hæve social-, økonomisk- og uddannelsesmæssig standard gennem en indsats for hele familien.

Tilbuddene er meget forskellige, men de fleste er partnerskaber mellem skoler, uddannelsesinstitutioner og frivillige organisationer.

Family Learning, der er en underafdeling til Campaign for Learning, arbejder med kurser, undervisningsforløb, festivaler og arrangementer, som indeholder lærende aktiviteter for familier. Forældrene lader sig gerne lokke af børnene og får på den måde pludselig øjnene op for, at det er sjovt at lære sammen.

»Familien er vores første og mest betydningsfulde læringsmiljø, og den har en kæmpe indflydelse på vores værdier, holdninger og overbevisninger,« fortæller Juliette Collier, som er leder af Family Learning.

Derfor er det for hende at se helt logisk, at hvis der skal ændres noget i forhold til børnenes læring og holdning til skolegang, må familien med indover.

Danske lærere skal tage fat

Men fordi noget fungerer godt i én kultur, er det ikke nødvendigvis det rigtige redskab i en anden.

Forskningslektor fra Danmarks Pædagogiske Universitet Birte Ravn har i 25 år studeret forholdet mellem skole og hjem, og de forskelle der er i de europæiske skolekulturer. Hun mener ikke, at de danske skoler direkte kan kopiere de britiske tiltag.

»I Storbritannien har de mange initiativer på det område, som vi kan lære af. Men systemerne er meget forskellige, og derovre har skolen ikke meget med forældrene at gøre. Når det kommer til et samarbejde mellem skole og hjem, er vi meget længere fremme end briterne. Derfor skulle vi kunne gøre det på en bedre måde herhjemme, hvor et samarbejde mellem skole og forældre i forvejen er indbygget i loven om folkeskolen,« mener Birte Ravn.

Ligesom briterne finder hun det vigtigt at gøre forældrene mere opmærksomme på, hvor stor en rolle de selv spiller. Og i en dansk model mener hun, at den information primært skal komme fra lærerne, eftersom det ifølge folkeskoleloven er dem, der skal samarbejde med forældrene om, at børnene får mest muligt ud af deres skolegang.

Skole og Samfund er foran

Bortset fra skolen, mener Birte Ravn, at det er forældreorganisationerne og til dels også medierne og den offentlige debat, som bør gøre opmærksom på, hvor stor en rolle forældrene spiller for deres børns læring.

Skole og Samfund – der er en forening for skolebestyrelser og andre med interesse for folkeskolen - har arbejdet på at brede den viden ud i årevis.

»Vi har kendt til resultaterne fra Storbritannien længe, og har i flere år sammensat kurser og workshops for vores medlemmer - og ude på skolerne har vi fortalt forældrene om, hvor stor en betydning de har for deres børns læring. Men vi arbejder for, at det også i skolen bliver anerkendt, at alle forældre er en ressource for deres børn,« fortæller formand Benedikte Ask Skotte.

Hun pointerer dog, at det kan være problematisk for Skole og Samfund at trække læsset, eftersom de er en forening, som baserer sig på frivillige kræfter. Og de kan være svære at finde.

Også undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener, at Skole og Samfund er de bedste til jobbet. Han er indstillet på at medfinansiere deres tiltag, men han mener, arbejdet nødvendigvis må gøres på frivillig basis.

»Vi lever i et demokrati, der beror på borgernes engagement. Så hvis forældrene ikke vil engagere sig, så tager kommunen og skolen over og gør det på deres måde. Det må forældrene så finde sig i, indtil de vågner op,« mener Bertel Haarder.