Globaliseringen trækker verden skæv

Af | @MichaelBraemer
| @GitteRedder

En ny rapport kortlægger konsekvenserne af globaliseringen og foreslår en vidtrækkende og forpligtende strategi for en mere retfærdig udvikling. God idé, mener lektor i international økonomi, mens Socialdemokraterne forlanger forespørgselsdebat i Folketinget.

Fattigdomsfælde Verden har desperat brug for konkrete globale og nationale initiativer, som kan være med til at sikre, at globalisering gavner flest muligt. Som de globale markedskræfter fungerer i dag, er de med til at skævvride verden og skabe en social uligevægt både mellem regioner og lande, men også internt i landene, hvor nogle lønmodtagere vinder, og andre taber på de hastigt foranderlige arbejdsmarkeder.

»Det store flertal af kvinder og mænd på denne jord har aldrig oplevet, at globaliseringen har været til deres fordel i form af at opfylde selv det mindste ønske om et godt job til en rimelig løn og under rimelige arbejdsforhold,« konstateres det i en ny international rapport, der offentliggøres i morgen.

citationstegnHvad er meningen med en globalisering, hvor prisen på sko til ens børn bliver billigere, men samtidig koster faderen jobbet. ILO-rapporten, En retfærdig globalisering

Det er FN's internationale arbejdsorganisation, ILO, der fremlægger rapporten »En retfærdig globalisering: Skabelsen af muligheder for alle« fra den såkaldte Verdenskommission om de sociale dimensioner af globalisering. Kommissionen består af 26 højtstående statsledere med den finske præsident Tarja Halonen og Tanzanias præsident Benjamin Mkaba i spidsen og har brugt tre år på at analysere globaliseringen og komme med bud på en fair international arbejdsdeling og investeringspolitik.

Selv om der er potentiale i globaliseringen til, at alle lande og mennesker oplever fremgang, så er kendsgerningen ifølge Verdenskommissionen, at globaliseringen hidtil har været asocial.

»Disse globale ubalancer er moralsk uacceptable, ligesom de ikke er bæredygtige politisk,« fremhæves det i ILO-rapporten, der efterlyser nye strategier for en social globalisering.

Det fremhæves, at de globale markeder er vokset i lyntempo, uden at der er udviklet nye økonomiske og sociale institutioner til at håndtere globaliseringen. Og uden nye magtfulde institutioner til at regulere globaliseringen, vil det fortsat være de magtfulde lande og multinationale virksomheder, der bestemmer. Det skaber et demokratisk underskud i styringen af globaliseringen og betyder ifølge ILO, at verdens arbejdere er sat håbløst uden for indflydelse på de globale spilleregler.

»Hvad er meningen med en globalisering, hvor prisen på sko til ens børn bliver billigere, men samtidig koster faderen jobbet,« spørger en filippiner i ILO-rapporten. Med andre ord nytter det ikke, at varerne bliver billigere og billigere, hvis flere og flere skubbes ud i arbejdsløshed.

Forslag om verdensparlament

Verdenskommissionen kommer med en række bud på, hvordan den stigende internationale handel og arbejdsdeling kan tilrettelægges og styres, så sociale ansvarlighed også sikres:

  • Internationale investeringsaftaler. Der er brug for nye regler for direkte udenlandske investeringer (FDI), så væksten spredes og kommer flere lande til gode. I dag flyder pengestrømmene for eksempel kun til Afrika i meget begrænset omfang, mens Kina og Indien vinder på globaliseringen.
  • Forslag om et slags verdensparlament, hvor en gruppe af parlamentarikere overvåger og understøtter en fair globalisering, der tager højde for både de økonomiske, sociale og miljømæssige sider. Nationale parlamenter skal udarbejde handlingsplaner og understøtte den internationale forsamling. Uden styring får vi ikke en fair globalisering.
  • Respekt for og overholdelse af ILO's arbejdstagerrettigheder skal sikres, så det ikke kan betale sig at spekulere i, hvilke lavtlønslande der uden blusel tilsidesætter rettighederne.
  • Mere indflydelse til frivillige og folkelige
    organisationer samt mere magt til FN.
  • Problemer med migration og menneskehandel skal løses gennem stærkere internationale aftaler.
Markeder skal åbne for u-lande

Lektor i international økonomi Christian Friis Bach, der de seneste ti år har været tæt på globaliseringen – dels som forhandler i verdenshandelsorganisationen WTO, dels i kraft af en formandspost i Mellemfolkeligt Samvirke – vurderer, at ILO-rapporten peger på en række centrale problemer, som verdenssamfundet er nødt til at løse.

»Det er overraskende, at Verdenskommissionen så klart støtter en international investeringsaftale og internationale konkurrenceregler. Det er jo ellers nogle af de mest kontroversielle dele af forhandlingerne i WTO. Og så giver de i rapporten et vink med en vognstang til WTO om, at den også har et ansvar for, at de internationale arbejdstagerrettigheder respekteres,« siger Christian Friis Bach.

Det var nemlig oprindeligt uenighed i WTO, der sendte debatten om handel og arbejdstagerrettigheder videre til kommissionen. Nu sender de problemet retur, og det kan Christian Friis Bach godt more sig over. Mest ærgrer han sig dog over, at de ikke kommer med konkrete bud på løsninger.

»Men de understreger, at arbejdstagerregler ikke må bruges til at holde u-landenes varer ude.

Det var ellers det, u-landene var bange for. Tværtimod skal de rige lande give de fattige lande bedre adgang til deres markeder. Især for tøj, tekstiler og landbrugsprodukter. Og det er netop sådan, problemet skal løses. Et friere internationalt marked, men med stærkere internationale regler for blandt andet arbejdstagerrettigheder,« siger han.

Han kalder det en glimrende idé at skabe internationale parlamentariske forsamlinger, men en slags verdensparlament, som der lægges op til, er ifølge Friis Bach nok for stort og urealistisk et skridt.

»For det er afgørende, at der skabes bedre sammenhæng mellem de internationale organisationer og politikker. Jeg tror mere på, at der sættes flere emner på dagsordenen i WTO, der som den eneste organisation har et stærkt system til at sikre, at reglerne overholdes. Og så skal de globale aftaler for miljø, menneskerettigheder og arbejdstagerregler kobles tættere til WTO,« fastslår han.

Fagforeninger skal forene sig

Når verdens arbejdere sættes uden for indflydelse på de globale spilleregler, skyldes det ifølge den danske globaliseringsekspert ikke kun, at store grænseoverskridende virksomheder har fået enorm indflydelse, men også, at verdens fagforeninger ikke har fundet fælles fodslag.

»Arbejdere i Danmark betragter arbejdere i Indien som konkurrenter, ikke som kolleger. Og den tendens ser faktisk ud til at forstærkes i de her år, hvor arbejdspladserne netop flytter til Indien.

Men det betyder, at fagbevægelsen mister indflydelse på de globale regler og på de globale virksomheder. Og det er en helt forkert strategi for fagbevægelsen. Hvad blev der af Internationale og Karl Marx' idé om, at arbejdere i alle lande skulle forene sig? Det er spilleme det, der er brug for,« siger Christian Friis Bach.

»Der er et enormt behov for faglig organisering og mobilisering i verdens fattige lande, hvor mange arbejdere producerer mere og mere, men får mindre og mindre ud af det. Derfor er det ærgerligt, at rapporten ikke er mere konkret, og det er ærgerligt, at den danske regering skærer ned på støtten til fagbevægelsen i de fattige lande,« mener han.

På baggrund af rapporten vil Socialdemokraterne tage initiativ til en forespørgselsdebat i Folketinget, hvor beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) må redegøre for, hvad regeringen agter at gøre.

»Der skal sættes turbo på udviklingen af Danmark som et videnssamfund, men det skal være som led i den almindelige arbejdsmarkedspolitik. De danske bidrag til ILO har været udsat for voldsomme nedskæringer under denne regering, og det er uholdbart, hvis vi skal afbøde de negative følger af globaliseringen,« siger den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører Jan Petersen.