Globaliseringen kan styres

Af

Verden forandrer sig. Det har den gjort længe. Skattetrykket falder ikke i de rige industrialiserede lande. Det stiger. To forhold, der viser, at globaliseringen skal tages med et gran salt, siger amerikansk professor. Han mener, at krisestemningen omkring globalisering bliver brugt som ideologisk løftestang for politiske reformer.

 

13Verden er blevet mindre. Kapitalen bevæger sig lynhurtigt over landegrænserne i jagt på den højeste profit og de laveste omkostninger. Arbejdspladser flytter fra Danmark og andre løntunge områder til Indien og Kina. Det sætter velfærdssamfundet under voldsomt pres for at tilpasse sig de internationale markeder. Derfor skal der skæres i de offentlige udgifter, og lønmodtagerne skal indstille sig på en stadig hårdere konkurrence om deres job. Og det skal gå hurtigt, for udviklingen er hæsblæsende. Sådan lyder i store træk argumenterne, når talen falder på den økonomiske globalisering. Men ifølge den amerikanske sociologiprofessor John L. Campbell er der grund til at stoppe op og konsultere den sunde fornuft.

»Globaliseringen er en økonomisk proces, der har stået på i over 100 år, hvor landene stille og roligt, løbende har tilpasset sig den ændrede virkelighed. Et land som Danmark har i store træk de samme økonomiske frihedsgrader som for 30 år siden. Instrumenterne er måske anderledes, men de danske politikere bestemmer stadigvæk i Danmark. Globaliseringen er blevet nogle politikeres belejligede søforklaring på reformer, der tit skyldes ideologiske ønsker.«

John L. Campbells argument er simpelt. Hvis globaliseringen har en så voldsom kraft, som det hævdes, skulle landenes skattetryk tilnærme sig hinanden i nedadgående retning: Udbyggede velfærdssamfund som Danmark og Sverige, der traditionelt har ligget i skattentoppen, skulle have sænket skatten for at konkurrere med lande som Storbritannien og Irland, der har markant lavere skat. Men det er ikke tilfældet.

Skat, jo tak

John L. Campbell har på baggrund af tal fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD undersøgt, hvor mange skattekroner de indu-strialiserede lande kradser ind.

citationstegnJeg tror ikke, at den økonomiske globalisering vil ændre det danske samfund radikalt. De forandringer, I står overfor, hænger sammen med forhold som det stigende antal ældre og ideologiske uenigheder, ikke den internationale konkurrence.

Tallene viser, at skattetrykket i perioden fra 1970 til 2000 ikke er faldet, snarere tværtimod. I 1970 gik 40,4 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) gennem de offentlige kasser i form af skatteindbetalinger. Det tilsvarende tal i 2000 var 48,8. Selv i et land som New Zealand, der langt fra ligner et nordisk velfærdssamfund, steg skatteandelen af BNP i samme periode fra 27,4 procent til 35,1 procent. I lande som USA og Storbritannien har skatteandelen været nogenlunde konstant de seneste 30 år. Gennemsnittet for skatteandelen i hele OECD-området er steget fra 31,5 procent til 37,4 procent.

»Pointen er, at skattetrykket er en politisk beslutning, og at der ikke er en modsætning mellem at have et højt skattetryk og være konkurrencedygtig i en global økonomi. Skattetrykket er udtryk for politiske kompromisser, der afspejler landenes forskellighed. I USA har der ikke været et ønske om at udvikle et velfærdssamfund, og derfor er skattetrykket lavt. Det ønske har der været i Danmark og Sverige, og derfor er skatten steget. Selv i 1990’erne.«

Når det har været muligt at inddrive flere kroner til de offentlige kasser i Danmark, uden at det er gået ud over landets velstand og konkurrenceevne, skal forklaringen ifølge Campbell findes i den danske samfundsmodel.

Campbell er for tiden gæsteprofessor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Han har i flere år været optaget af Danmarks økonomiske succes i 1990’erne, som  han forbinder med et langt, sejt, politisk træk fra efter Anden Verdenskrig og frem til i dag.

»Velfærdssamfundet spænder et socialt sikkerhedsnet ud under folk, og det giver mulighed for den fleksibilitet på arbejdsmarkedet, der er nødvendig for at klare sig i konkurrencen. Samtidig har virksomhederne adgang til veluddannet arbejdskraft og en god infrastruktur. Erhvervslivet brokker sig ganske vist, det vil det altid gøre, men er også ganske klar over fordelene ved at drive virksomhed i et land som Danmark,« siger John L. Campbell, der konstaterer, at der hvert år kommer mange nye, udenlandske virksomheder til Danmark på trods af den høje skat og det regulerede arbejdsmarked.

»Styrken er, at I gennem et tæt samarbejde mellem stat, kommuner, fagforeninger og virksomheder er i stand til at analysere forandringer og hurtigt reagere. Det gør Danmark til et meget smidigt samfund. Og i den globale økonomi konkurrerer man ikke blot på prisen, men i lige så høj grad på hele samfundsmodellen.«

Det lyder, som om man i princippet bare kan sætte skatten op og op, for alle høster jo tilsyneladende fordele?

»Det er klart, at der en øvre grænse for, hvor meget skat der kan opkræves, før økonomien går i sort, som det skete i Sovjetunionen. Og det er også klart, at grænsen ligger langt før 100 procent. Om det er 55 procent eller 70 procent tør jeg ikke sige. Men man kan ikke bruge globaliseringen som argument for, at der findes et særligt naturgivent niveau for skattetrykket.«

Globaliseringen er en gammel nyhed

En væsentlig årsag til, at Campbell vægrer sig ved at bruge globaliseringen som argument for ændringer i samfundet, er, at fænomenet ifølge professoren ikke er nyt.

I 1914 var 14 procent af verdens bruttonationalprodukt forbundet med international handel. I 1996 var tallet steget til 17 procent. Næppe en dramatisk udvikling. Omsætningen på de finansielle markeder er steget voldsomt de seneste 25 år. Men igen: De finansielle markeder var også sammensmeltede før 1914.

Det virker, som om globaliseringen dybest set ikke betyder noget for et land som Danmark – at sådan har det altid været?

»Danmark er et lille land med en meget åben økonomi. I lever af at eksportere varer, og det er I gode til. Danske virksomheder opererer ofte inden for nichemarkeder, hvor lønnen ikke spiller en afgørende rolle. Det har de gjort i mange år og samfundet er gearet til det. Det kan være, at kravene til omstillingshastigheden bliver større. Men nej, jeg tror ikke, at den økonomiske globalisering vil ændre det danske samfund radikalt. De forandringer, I står overfor, hænger sammen med forhold som det stigende antal ældre og ideologiske uenigheder, ikke den internationale konkurrence.«

Men er der ikke grupper i samfundet, som globaliseringen påvirker kraftigere end andre?

»Alle omstillingsprocesser har omkostninger – også de ændringer, som den internationale økonomi fører med sig. Først var det de ufaglærte, der blev presset på lønnen, siden er faglærte job flyttet, og nu er det de mere veluddannede, som mærker pustet i nakken. Men i kraft af jeres understøttelsessystem, høje uddannelsesniveau og omfattende programmer for efteruddannelse er de danske lønmodtagere forholdsvis godt stillet. I begyndelsen af 1990’erne fik Clinton-regeringen indført en regel i det amerikanske socialvæsen, som betyder, at alle borgere har ret til fem års social hjælp – i alt, gennem hele livet. Alt andet lige er omkostningerne for den fyrede medarbejder større i USA end i Danmark.«

Du siger, at globaliseringen har fundet sted over de seneste 100 år, og at Danmark er et velrustet, fleksibelt land. Er der nogen sikkerhed for, at de næste 10 år ikke bliver helt anderledes?

»Selv om jeg for tiden bor her, er jeg ikke ekspert i Danmark. Men lad mig komme med et eksempel. I en meget global økonomi skulle de bedst uddannede personer i princippet bevæge sig på et globalt arbejdsmarked, søge hen, hvor de får den højeste løn og den laveste skat. I princippet altså, for der er ikke noget, der tyder på, at det sker. Folk bliver hængende i deres hjemlande, fordi de har familie og venner. Forandring tager tid, og det gælder ikke mindst den måde, et samfund fungerer på.«

Du virker meget ubekymret. I den moderne økonomi stiger prisen for viden dramatisk i forhold til tidligere. Vil det ikke alt andet lige få de veluddannede til at forlade et skattetungt land som Danmark?

»Måske på lang sigt. Men skatteforskellen mellem eksempelvis Danmark og Storbritannien har været der i mange år, uden at det har ført til en større udvandring. Så hvorfor skulle det ske nu? Argumentet om de veluddannedes flugt er et eksempel på, hvordan globaliseringen bliver brugt som ideologisk løftestang.«

Trojansk hest

John L. Campbell peger på flere eksempler på, at globaliseringen bliver brugt som politisk rambuk. I USA har den republikanske præsident George W. Bush to gange gennemført voldsomme skattelettelser i toppen af indkomstpyramiden med henvisning til den internationale konkurrence. I Sverige gennemførte den daværende borgerlige regering i begyndelsen af 1990’erne en omfattende skattereform for at skærpe landets konkurrenceevne. Dybest set var reformerne ifølge Campbell drevet af et ønske om at ændre samfundsmodellen i mere markedsorienteret retning.

At særligt de borgerlige partier bruger globaliseringen som argument for reformer er ifølge Campbell ikke tilfældigt. Tankerne om globaliseringens enorme kræfter opstod samtidig med de neo-liberale økonomers indtog på den politiske scene i slutningen af 1970’erne. De ønskede et opgør med statens indblanding i markedsøkonomien, fordi de mente, at markedet i længden er langt mere effektivt end politikerne. Ved hjælp af højreorienterede tænketanke lykkedes det at erobre den offentlige dagsorden og skabe en fælles forståelse af, at globaliseringen kræver friere markedskræfter.

Tænketankene er særligt aktive i USA. Men også i Sverige, som Campbell har studeret nøje, har svenske industriorganisationers tænketanke som Timbro og Center for Erhvervs Politiske Studier gennem mange år forsøgt at styre den offentlige dagsorden ved at skabe en krisestemning om globaliseringen. Og at skelne mellem fup og fakta i den offentlige debat er netop den vigtigste kampplads i debatten om globalisering.

»Der er overhængende risiko for, at en politisk aktør som fagbevægelsen selv bliver en del af det store ståhej omkring globaliseringen. At man accepterer forandringer for forandringens skyld.

Udfordringen for fagbevægelsen er at dokumentere, hvordan udviklingen rent faktisk hænger sammen, og ikke blot acceptere andres forklaringer,« siger John L. Campbell.