Globalisering giver fagbevægelsen nye våben

Af | @JanBirkemose

Mens erhvervslivet for længst har opdaget, at kloden er én stor markedsplads, har fagbevægelsen haft svært ved at finde sine ben på den globale arbejdsplads. Men Group 4 Falck – Wackenhut konflikten viser, at fagbevægelsen kan udnytte globaliseringen som en løftestang i faglige konflikter.

16En række helsidesannoncer i danske dagblade i begyndelsen af november markerede et vendepunkt i fagbevægelsens indstilling til globaliseringen.

Umiddelbart lignede annoncerne, der var indrykket af den amerikanske fagbevægelse i protest mod de arbejdsvilkår, de ansatte har på det danskejede Group 4 Falcks datterselskab i USA, ikke nogen nytænkning. Men i dag er alle enige om, at annoncerne – ubevidst eller bevidst – åbnede fagbvægelsens øjne for en helt ny værktøjskasse af muligheder til at vende globaliseringen til egen fordel.

Mens erhvervslivet i årevis har sat sig i globaliseringens og internationaliseringens forreste vogn, har fagbevægelsen været tvunget i defensiven for at modvirke udflytning af job og presset på ansatte, der får deres arbejdsforhold dikteret fra fjerntliggende hovedkontorer på den anden side af Atlanten.

Men annoncerne afstak en vej ud af den ulige kamp. Filosofien bag annoncerne er, at fagbevægelsen vender det internationale erhvervslivs metoder til egen fordel: Hvis erhvervslivet kan flytte produktionen hen, hvor omkostningerne er lavest, kan fagbevægelsen også rykke sine faglige kampe derhen, hvor der er størst chance for at vinde dem.

Professor ved Handelshøjskolen i København, Peer Hull Kristensen, har forsket i fagbevægelsens nye rolle i globaliseringen. I sin bog »Et grænseløst arbejde« argumenterer han for, at fagbevægelsens eksistensgrundlag er under dramatisk forandring. Udfordringen er ikke bare at tilpasse sig de nye tider, der skal foretages en decideret kovending, påpeger han i bogen.

Strategien bag helsidesannoncerne er i hans øjne et eksempel på den nødvendige kovending.

»Jeg har aldrig set noget lignende. Det er ekstremt kreativt tænkt, og betydningen kan komme til at række langt længere end til den konkrete sag. Vi ser her et af de mest kreative forsøg på at bruge globaliseringen til at styrke fagbevægelsen. Og annoncerne viser, at globaliseringen har et enormt potentiale for at blive udnyttet positivt af fagbevægelsen,« siger Peer Hull Kristensen.

Tilfreds med forløbet

Kampagnen blev gennemført med hjælp fra professionelle kommunikationsbureauer, og baggrunden var, at den amerikanske fagforening SEIU ikke kunne få ledelsen i vagtselskabet Wackenhut, der er ejet af Group 4 Falck, i tale. Fagforeningen ønskede at tegne overenskomst med vagtselskabet, men dørene var hermetisk lukkede for SEIU.

Derfor blev problemet taget op i det internationale fagsekretariat UNI, der repræsenterer mere end 15 millioner serviceansatte fordelt på over 900 fagforeninger verden over. Heri-blandt de to danske forbund, Dansk Funktionærforbund Serviceforbundet (DFF-S) og og Specialarbejderforbundet (SiD).

Karsten Hansen, formand i DFF-S er i dag tilfreds med forløbet af kampagnen.

»Det er vel den første sag af sin art, der har fået så meget volumen. Jeg kan ikke mindes, at nogen andre sager internationalt har fået samme størrelse. Det var igennem arbejdet i UNI, at kampagnen opstod. Og eftersom Falcks hovedsæde ligger i Danmark, blev det os og SiD, der blev krumtappen, og som skulle få åbnet dørene til ledelsen,« siger Karsten Hansen.

Aktørerne i kampagnen lægger ikke skjul på, at det var kampagnens held, at Group 4 Falcks hovedsæde netop ligger i Danmark, hvor der er tradition for et godt samarbejde mellem erhvervsliv og fagbevægelse, og hvor dørene altid står på klem for dialog.

Formanden for den amerikanske fagforening SEIU, Andrew L. Stern, tror ikke, at man var kommet til forhandlingsbordet med Wackenhut, som det skete torsdag i sidste uge, hvis ikke, det havde været for presset mod det danske hovedsæde.

»Vi har gjort den erfaring, at de bedste løsninger træffes, hvis de reelle beslutningstagere bliver gjort opmærksomme på problematikken. Vi havde gjort mange mislykkede forsøg på dialog med Wackenhut, men efter der nu har været kontakt gennem de danske fagforeninger til ledelsen i Group 4 Falck, ser det ud til, at vi kommet et stort skridt nærmere vores mål,« siger Andrew L. Stern og fortsætter:

»Den forhandlingsposition kunne nok ikke være skabt lokalt. Og det er helt sikkert, at den danske kampagne og dialog mellem danske fagforeninger og ledelsen i Group 4 Falck har haft en afgørende positiv indflydelse.«

På farlig kurs

Administrerende direktør i Falck Danmark, Allan Søgaard Larsen, mener, at det er for tidligt at vurdere, om kampagnen når sit mål. Han mener, at fagbevægelsen balancerer på en farlig kurs, når amerikanske interesser forsøger at udnytte det gode klima mellem danske virksomheder og fagforeninger.

»I Danmark har vi et glimrende forhold til fagbevægelsen, der bygger på en gensidig tillid og fælles interesse for at bevare arbejdspladserne. Det forhold forstår amerikanerne ikke. De prøver blot at høste fordelene ved samarbejdet, mens de samtidig fastholder en ødelæggende og krigerisk kampagne mod deres modstandere,« siger Allan Søgaard Larsen og hentyder til trusler fra SEIU, der kom så sent som for to uger siden – efter mødet i torsdags var aftalt.

Her udtalte Andrew L. Stern, at SEIU er klar til at gå efter Wackenhuts kunder, hvis ikke de får deres krav igennem. Blandt andet forestiller Stern sig, at kunderne vil være følsomme over for demonstrationer foran deres virksomheder.

»Den aggressivitet er helt utænkelig i det danske miljø. Her ved fagforeningerne, at det kun vil gå ud over deres egne arbejdspladser, og at der er våbenhvile, når der er forhandlinger. Du kan kun opnå noget som fagforening, hvis forhandlingerne foregår i et tillidsskabende miljø,« siger Falcks danske direktør.

Grænser for indblanding

Allan Søgaard Larsens udtalelser rammer lige ned i et blødt punkt i den nye internationale strategi om at gå efter moderselskaberne – uanset hvor fjernt de befinder sig fra konflikterne.

For hvad nu, hvis forholdet mellem de danske fagforeninger og Group 4 Falck lider skade på grund af en konflikt, der slet ikke har noget med de danske fagforeningers egne medlemmer at gøre?

citationstegnDer er ingen tvivl om, at det er en effektiv metode, og jeg har svært ved at tro, at det er noget, der ikke vil komme meget mere af. Tænk på, hvor let det er at arrangere en verdensomspændende kampagne. Allan Søgaard Larsen, administrerende direktør i Falck Danmark

Professor Peer Hull Kristensen mener også, at danske fagforeninger træder ud i hajfyldt farvand, når de vælger at involvere sig i udenlandske konflikter.

»Fagforeningerne skal træde varsomt for ikke at havne i et dilemma mellem solidaritet med de udenlandske lønmodtagere og beskyttelsen af sine egne medlemmers interesser. Men hvis fagforeninger går ind i det på samme sobre måde, som de plejer at agere over for arbejdsgiverne, kan de højst risikere, at Falcks ledelse måske er sure i et par år,« siger Peer Hull Kristensen.

Karsten Hansen fra DFF-S har da også fra begyndelsen været bevidst om dilemmaet, og at der måtte være en grænse for, hvor langt hans forbund kunne gå i konflikten.

»Vores opgave har netop været at udnytte vores gode forhold til Falck til at få dem til at åbne dørene. Det siger sig selv, at vi ville ødelægge alt, hvis vi satte det forhold på spil med overenskomststridige sympatistrejker, eller hvad man ellers kan finde på. Det har aldrig været på dagsordenen, og jeg tvivler også på, at vores medlemmer ville have forståelse for at ryge i arbejdsretten på grund af en konflikt, der foregår 5.000 kilometer væk,« lyder det fra Karsten Hansen.

Han vil dog ikke afvise, at arbejdsmarkedet engang i fremtiden kan blive så globalt, at man vil opleve strejker i ét land på grund af noget, der foregår i et andet på den modsatte side af kloden.

»Vi skal nok 20-30 år frem i tiden. Men så er det vel ikke urealistisk, at EU har bredt sig så meget, at der er basis for en Europa-fagbevægelse. Det vil være et stærkt våben, men der vil også være uhyggelige konsekvenser med arbejdsret og bod,« siger han.

Flere følger efter

På begge sider af bordet ser man kampagnen som et pilotprojekt, der vil blive efterfulgt af lignende eksempler.

citationstegnVi ser her et af de mest kreative forsøg på at bruge globaliseringen til at styrke fagbevægelsen. Og annoncerne viser, at globaliseringen har et enormt potentiale for at blive udnyttet positivt af fagbevægelsen.Peer Hull Kristensen, professor ved Handelshøjskolen i København

Falcks direktør mener, at eksempler fra Hennes & Mauritz og Securitas allerede har vist, at fagbevægelsen kan opnå fordele ved at gå efter moderselskabet.

»Det har været et andet forløb i de to sager, men de bekræfter begge trenden. Der er ingen tvivl om, at det er en effektiv metode, og jeg har svært ved at tro, at det er noget, der ikke vil komme meget mere af. Tænk på, hvor let det er at arrangere en verdensomspændende kampagne. På et splitsekund kan du sende en mail, og du kan lave globale møder og seminarer over internettet,« siger Allan Søgaard Larsen.

Han bakkes op af Karsten Hansen fra Funktionærforbundet.

»Det har været utroligt effektivt. Og når store multinationale virksomheder vokser sig endnu større og breder sig ud over flere landegrænser, er det helt sikkert noget, vi vil komme til at se meget mere til,« mener han.

I USA ser fagbevægelsen udviklingen af et internationalt samarbejde og koordinerede kampagner som en nødvendig modvægt til globaliseringens nye udfordringer for de ansatte.

»Ingen kan forvente, at en virksomhed, der slår sig ned i et nyt land, ikke skal operere på lokale konkurrencedygtige vilkår. Men hvis en virksomhed har en succesrig og etisk korrekt model i det ene land, hvorfor er det så ikke den model, de eksporterer til det nye land,« spørger Andrew L. Stern og fortsætter:

»I fremtiden vil vi opleve mange flere koordinerede indsatser mellem fagforeninger i forskellige lande. Det er ikke kun, fordi det er effektivt, men også fordi det er nødvendigt. Arbejdsgiverne har jo været meget hurtige til at se mulighederne i globaliseringen. Nu er fagbevægelsen også ved at opdage, hvordan globaliseringen kan udnyttes.«

Mulighed for nye gennembrud

Peer Hull Kristensen er dog ikke sikker på, at Wackenhut-kampagnen ligefrem vil danne skole for, hvordan kommende kampagner skal køres.

»Jeg tror, at dette er et af flere nye eksempler på, hvordan globaliseringen kan bruges af fagbevægelsen. Jeg er sikker på, at der vil blive udviklet nye overraskende metoder. Men en ting står nu lysende klart, nemlig at den globalisering, som man hele tiden har været lidt handlingslammet overfor, også giver mulighed for nye gennembrud,« siger Peer Hull Kristensen og uddyber:

»Hidtil har vi set den modsatte tendens, hvor globaliseringen har fået fagforeningerne til at underminere hinanden i kampen for at bevare egne arbejdspladser. Det plejer altid at være de stærke fagforeninger, der tryner de svage. Men her er der tale om en svag amerikansk fagforening, der får en hånd fra de meget stærkere danske fagforeninger. Det er enormt interessant og kan vise sig at række meget længere.«

Andrew L. Stern fra SEIU erkender, at det lige nu er danskerne, der rækker hånden ud mod de amerikanske kollegaer. Men sådan behøver det ikke at være i fremtiden.

»I dag giver den danske fagbevægelse adgang til dialog med Group 4 Falck. Men ingen ved, hvordan fremtiden ser ud. I morgen er Group 4 Falck måske ikke dansk, og så skal der udtænkes nye adgangsveje.«

I Falcks hovedsæde er administrerende direktør Allan Søgaard Larsen også indstillet på, at de globale kræfter, som virksomheden udnytter kommercielt, har flere ansigter.

»Jeg kan hverken sige, at det er kræfter, vi frygter eller er ligeglade med. Det er et vilkår, vi arbejder med, og en problemstilling, som alle globale virksomheder støder på.«