Globalisering! Bare kom an….

Af Henry Holt Jochumsen, Forbundsformand i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet

Internationalisering ikke skal være en moderne udgave af jungleloven. Når markederne åbner sig, er der endnu mere brug for internationalt samarbejde både mellem regeringer, men også mellem fagbevægelsen i de enkelte lande.

Mange lønmodtagere har gennem tiden mærket det kolde gys, når en udenlandsk koncern overtager deres arbejdsplads, eller direktøren truer med at flytte sin virksomhed til udlandet, hvis der ikke lige bliver filet lidt på arbejdstidsreglerne, overarbejdsbetalingen eller noget helt tredje.

Svaret på den slags trusler er ikke at give køb på de faglige krav over for arbejdsgiverne eller at henvende sig til politikerne for gennem statsstøtte eller smarte afskrivningsordninger at »overtale« arbejdsgiverne til at lade vores arbejdspladser i fred.

Som en nu forhenværende statsminister så udmærket har sagt det: Man vil altid kunne finde en plet på landkortet, hvor timelønnen, arbejdsmiljøet eller miljøreglerne er bare en smule ringere end her til lands.

Og vælger man den vej, undergraver man på længere sigt det, et lille land som Danmark skal bygge sin velstand på. Der er nemlig ikke meget sjov ved en internationalisering baseret på, at billigst er bedst.

I fødevarebranchen mærker vi i øjeblikket, at den meget omtalte globalisering af økonomien også er ved at brede sig til vores område. Senest har Nestlé bebudet lukning af deres danske produktionsanlæg, ligesom der er rygter om, at dele af Dandy-koncernen er på vej over på engelske hænder. Og i slagteribranchen har vi allerede set de første eksempler på, at produktion flyttes til udlandet.

Det faglige svar på de udfordringer er i første omgang at sikre vores medlemmer en anstændig behandling, hvis deres arbejdspladser bliver nedlagt. Socialplaner, efteruddannelse og hjælp til jobsøgning er i dag en hel naturlig del af det faglige arbejde, når vores medlemmer bliver fyret.

Men det skal ikke få os til at glemme, at fødevaresektoren – ligesom resten af arbejdsmarkedet – vil blive dybt påvirket af ændringer i den internationale arbejdsdeling.

Udvidelsen af EU vil helt uundgåeligt føre til store strukturtilpasninger over hele Europa, som vi i fagbevægelsen skal lære at se som en mulighed frem for en trussel.

Vi skal holde fast i, at internationalisering ikke skal være en moderne udgave af jungleloven. Når markederne åbner sig, er der endnu mere brug for internationalt samarbejde både mellem regeringer, men også mellem fagbevægelsen i de enkelte lande. Fri konkurrence er kun en fordel for alle parter, hvis den foregår på fair vilkår. Fri konkurrence, der bygger på hvem, der kan presse løn og arbejdsforhold ned på laveste niveau, kan sammelignes med cykelsporten, hvor man tilsyneladende kun kan være blandt de bedste, hvis man risikerer liv og førlighed ved at proppe sig med doping.

Derfor skal vi arbejde for, at vore kolleger i andre lande får mulighed for at føre faglig kamp på samme vilkår, som vi kan. I NNF har vi allerede oprustet vores samarbejde med kolleger i resten af Europa. Målet er, at vi alle skal have del i internationaliseringens gevinster.

Fagbevægelsen skal også udvikle egne styrker: Veluddannede medarbejdere, fleksible produktionssystemer, der fortsat kan udvikle de produkter, som fremtidens forbrugerne efterspørger. NNF´s høje ambitioner på uddannelsesområdet er en del af vores arbejde for at sikre virksomhedernes fleksibilitet.

Disse indgangsvinkler er vejen frem, når vi i dansk fagbevægelse skal formulere svaret på globaliseringen.