Global kontrol med finanserne halter

Af Rikke Brøndum

Når finansministrene fra verdens største økonomier om få dage mødes i Washington er der lagt op til en fælles reprimande. Sidste års erklæring om, at G20-landene i fællesskab ville regulere finanssektoren på globalt niveau, hænger i en tynd tråd. Og det kan være ødelæggende for den spirende tillid til de finansielle markeder, lyder det fra eksperter.

EGOTRIP Sidste år fik den globale krise verdens statsledere til at haste sammen for at undgå det totale sammenbrud i verdensøkonomien. Nu skulle det være slut med uregerlige finansmarkeder, som opererede på tværs af grænser, lød det. På G20-møderne i april og september lovede stats- og regeringscheferne derfor hinanden, at de sammen ville gøre op med tårnhøje bonusaflønninger og stramme kapitalkravene til banker og forsikringsinstitutioner for at undgå endnu en krise.

Men når finansministrene fra verdens største økonomier på fredag mødes i Washington, er der lagt op til selvransagelse i stedet for skulderklap. Det går nemlig alt for langsomt med at få indført løfterne om en fælles, global regulering. I stedet for at sætte sin lid til en kollektiv løsning har en række finansministre taget udgangspunkt i deres egne finansmarkeder og gennemført ny national lovgivning – uden at tage hensyn til sidste års løfter.

Det er en udvikling, som vækker bekymring i internationale kredse. Verdensbankens præsident Robert Zoellick var for nylig i Bruxelles og pegede på, at det globale samarbejde om finansiel regulering i kølvandet på krisen er ved at falde fra hinanden.

»Krisen fik de store økonomier til at stå sammen, fordi alle havde det samme problem. Nu oplever jeg derimod, at landene er langt mere optagede af deres nationale økonomiske problemer. Den største udfordring i international politik bliver at holde den globale finansregulering på rette spor,« sagde han.

Verdensbanken er ikke den eneste internationale organisation, som er bekymret. I sidste måned sendte G20’s styringskomité således et brev ud til de deltagende lande med en skarp påmindelse om, at de skal til at rubbe neglene og gøre alvor af at implementere punkterne i den såkaldte G20-erklæring fra september. Her blev landene enige om at begrænse de flerårige bonusaflønninger til bankernes topchefer og at stille nye krav til bankernes kapitalbeholdning inden 2011 gennem de såkaldte Basel II-regler. De forpligtede sig også til at udvikle fælles planer for, hvordan internationale storbanker skal reddes, hvis de går fallit.

»Vi er enige om at forbedre kontrollen med markederne og indføre globale standarder,« lød det i erklæringen.

Lærdom i glemmebogen

Men de ambitiøse løfter er på mange punkter blevet på papiret. Det viser en ny statusrapport fra det såkaldte Financial Stability Board (FSB), en kontrolenhed, som G20-landene nedsatte sidste år til at overvåge de finansielle markeder. En lang række lande – herunder USA, Rusland, Indien og Mexico – har endnu ikke implementeret Basel II-reglerne, selv om de skal være på plads inden årets udgang. Der er også stor forskel på, hvordan landene har forsøgt at begrænse bankernes bonusaflønninger. Ifølge rapporten er det derfor afgørende, at verdens største finansvirksomheder fortsætter med at reformere deres lønningssystemer ud fra den model, FSB har anbefalet

Rapporten kommer samtidig med, at G20-landene skal til at diskutere et forslag fra Tyskland og Frankrig om en international afgift på bankernes aktiviteter. Canada er imod forslaget, mens USA og EU samtidig er uenige om, hvad indtægterne fra en sådan afgift skal bruges til. Udover den diskussion ligger Europa og USA i forvejen i klammeri om, hvordan internationale kapitalfonde skal reguleres.

Tilsammen viser det ifølge chefen for Den Internationale Valutafond, Dominique Strauss-Kahn, at lærdommen fra krisen er ved at gå i glemmebogen

»Vi er ved at glemme krisens lektie om, at finansmarkederne er globale og bør reguleres globalt. Det er fint, at flere lande er i gang med at opbygge deres egne finansielle kontrolmyndigheder. Problemet er bare, at de ikke passer sammen,« udtalte han, ifølge internationale medier, i Bukarest for få uger siden.

Den udlægning er Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School (CBS), enig i. Han er skuffet over den indsats, som landene hidtil har gjort på internationalt plan.

»Der er forskel på, hvad der blev lovet i G20, og hvad der er blevet implementeret. Det hænger dels sammen med, at landene har forskellige problemer og derfor har taget et nationalt udgangspunkt. Men det skyldes også, at G20-tiltagene var uklart formuleret. Basel-II reglerne – som altså skal indføres inden årets udgang – var det eneste punkt med helt konkrete retningslinjer,« siger han og fortsætter:

»Problemet er, at hvis ikke reguleringen bliver koordineret, så vil selskaberne have incitament til at shoppe fra ét land til et andet og etablere sig, hvor kontrollen er mindst. Så får man ikke den stabiliserende effekt, man netop gerne ville have,« forklarer han.

Det samme mener Rym Ayadi, seniorforsker på Centre for European Policy Studies i Bruxelles. Hun forklarer, at forskellige traditioner for regulering gør det vanskeligt at implementere globale regler.

»USA og Europa har forskellige traditioner til markedsregulering, og når de nye vækstøkonomier samtidig også skal blive enige, så er der pludselig mange holdninger, der skal forenes. Nogle lande frygter, at overregulering vil dræbe væksten,« siger hun.

Finanserne splitter EU

I Europa er nationale særinteresser på det finansielle område da også så stærke, at selv ikke et fasttømret samarbejde som EU har formået at få landene til at blive enige. EU-Kommissionen har længe forsøgt at få medlemslandene til i fællesskab at regulere banker, forsikringsselskaber og kapitalfonde. Kommissionen har foreslået et helt nyt europæisk finanstilsyn, som består af to dele; dels et såkaldt Systemic Risk Board (ERSB), som skal overvåge finansmarkederne, dels tre mikro-tilsyn, som skal overvåge de enkelte banker i samarbejde med de nationale finanstilsyn.

Kommissionen så også gerne, at store kapitalfonde fremover bliver forpligtede til at oplyse deres kapitalbeholdning til nationale myndigheder. Men medlemslandene har været stærkt uenige om, hvor meget magt det nye tilsyn skal have, og hvor stramme krav, kapitalfondene skal leve op til. Især Storbritannien har vægret sig mod, hvad premierminister Gordon Brown har kaldt »overregulering«. Før jul måtte EU’s finansministre derfor justere forslaget om de tre europæiske mikro-tilsyn og indføre en vetoret, så det europæiske tilsyn ikke kan overtrumfe nationale finanstilsyn i tilfælde af en konflikt. Vetoretten var en betingelse for briterne for at kunne godtage forslaget, som stadig ikke er endeligt vedtaget. Det samme er sket med direktivet om kapitalfondene, som Storbritannien blokerede for i starten af marts og som har fået skarp kritik fra Washington for at være konkurrenceforvridende.

EU-Kommissionen forsøger samtidig at indføre G20-løfterne om strammere kapitalkrav til bankerne og nye regler for bonusaflønning via det nye kapitalkravsdirektiv IV. Men direktivet er endnu ikke vedtaget, og flere fagfolk i Bruxelles har stillet spørgsmålstegn ved, om det vil stramme kravene for voldsomt.

Men EU-parlamentet og EU’s finansministre har svært ved at blive enige. Mens parlamentet ønsker skarp regulering, så frygter medlemslandene at tabe både national og europæisk konkurrenceevne. Det forklarer tidligere statsminister og nuværende formand for De Europæiske Socialdemokrater (PES) Poul Nyrup Rasmussen, der også er initiativtager til kampagnen Europeans for Financial Reform.

»Briterne har stærke interesser i at beskytte den finansielle sektor, som især London lever af. to ud af tre kapitalfonde ligger i London, og de har truet med at forlade byen, hvis de bliver for hårdt beskattet. Men også andre steder er konservative regeringer bange for at regulere for meget,« siger han.

Optimismen lever stadig

Det er dog ikke alle, som mener det står helt så slemt til. Direktøren for USA’s økonomiministerium, Robert Hormats, pegede for nylig på, at landene siden krisen har formået at udligne en stor del af de nationale forskelle, når det handler om at reformere de finansielle markeder.

»Det er klart, at vi i USA har en anden tradition og et andet system til at overvåge finanssektoren end Europa har. Men der foregår alligevel meget arbejde for at implementere G20’s principper. Landene er godt klar over, at det er nødvendigt, hvis de vil undgå, at de finansielle virksomheder slår sig ned, hvor reguleringen er mindst. Den globale regulering er ganske rigtigt en lang proces, men den er helt bestemt i gang,« sagde Robert Hormats i Bruxelles i sidste måned.

Også Poul Nyrup Rasmussen er positiv på nogle områder.

»Jeg tror, at vi i Europa vil få vedtaget finanstilsynet og kapitalfondsdirektivet i år. Også lande som Australien, Canada og Japan har allerede gjort fremskridt siden sidste år,« siger han.

Det næste G20-topmøde bliver afholdt i juni i Toronto, hvor regeringslederne skal diskutere, hvordan bankerne skal tilbagebetale skatteyderne for de mange redningspakker. EU tager i den forbindelse sit forslag om en international bankafgift med. G20 skal også følge op på udviklingen af nye regler til banksektoren, som blev sat i gang i september sidste år.