Global asbestbombe er ved at detonere

Af

Multinationale selskaber risikerer at miste milliarder som følge af en stribe internationale asbestretssager. En ny global retspraksis, hvor selskaber bliver ansvarlige for deres underselskabers aktiviteter over alt på jorden, kan opstå i Storbritannien. I USA er retsvæsnet ved at bryde sammen.

Engelske domstole begynder næste år en historisk retssag, der kan få vidtrækkende konsekvenser. Det britiske byggematerialefirma, Cape plc, er på vej til at blive sagsøgt ved en domstol i London for at sikre kompensation til ofrene for virksomhedens produktion af asbest i Sydafrika.

»Hvis dommen falder ud til fordel for asbestofrene, vil det sætte en ny standard for at holde multinationale selskaber ansvarlige for deres forretningsmetoder, uanset hvor og hvornår, de har fundet sted,« siger Richard Meeran til UgebrevetA4.

Meeran, som er partner i det London-baserede advokatkontor Leigh, Day & Co, repræsenterer en stor del af de 7.500 fortrinsvis sorte sydafrikanere, der gennem de seneste fem år har forsøgt at få erstatning af Cape.

En svinestreg

I 1968 lukkede Cape sin asbestfabrik i Storbritannien på grund af den store sundhedsfare, der var forbundet med arbejdet. Men virksomhedens asbestmine og fabrik i den sydafrikanske provins Prieska blev ved med at virke indtil 1979. Forholdene på fabrikken var ubeskrivelige. Støvniveauet var 30 gange højere end det tilladte i Storbritannien og beskyttelsesudstyr en luksus, der blev anset for unødvendig. De ansatte, hvoraf mange var børn, gik rundt i et veritabelt asbestbad uden på nogen måde at blive advaret af Cape. Indtil videre er 3.000 mennesker i Prieska døde af asbestrelaterede sygdomme.

citationstegnHvis dommen falder ud til fordel for asbestofrene, vil det sætte ny standard for at holde multinationale selskaber ansvarlige for deres forretningsmetoder, uanset hvor og hovrnår, de har fundet sted. RICHARD MEERAN, partner i advokatkontoret Leigh Day & Co.

Cape har gjort alverdens krumspring for at minimere sit ansvar, og virksomheden har satset alt på, at retssagen skulle føres i Sydafrika, fordi det var et lokalt underselskab af Cape, der var ansvarlig. I Sydafrika er erstatningerne for arbejdsskader og sygdomme nemlig som regel kun på 50 britiske pund, omkring 550 danske kroner, mens erstatningsniveauet i Storbritannien er mere end tusind gange højere.

Sidste år indgik Cape forlig med sagsøgerne om at betale mere end 210 millioner danske kroner som kompensation. Men da den første portion skulle betales i sidste uge, manglede pengene. Derfor er sagen nu på vej til domstolen. Bliver Cape dømt, vil det være første gang, et britisk selskab bliver holdt ansvarlig for et underselskabs handlinger i et andet land. Det kan få enorm betydning i andre sager – ikke blot om produktion af asbest i den tredje verden, men også i andre arbejdsmiljøsager.

En regulær asbestepidemi

Tidligere på året skete et andet juridisk gennembrud for asbestofre i selve Storbritannien. I maj blev der afsagt en dom, som sikrer mennesker med asbestrelaterede sygdomme krav på erstatning, selv om de havde været udsat for asbest på flere forskellige arbejdspladser. Afgørelsen har enorm betydning, fordi de fleste bygningsarbejdere ofte skifter fra det ene byggested til det andet under forskellige arbejdsgivere. Det har arbejdsgiverne brugt som argument for, at de ikke kunne holdes ansvarlige.

De britiske forsikringsselskaber regner med, at ofre for asbest-sygdomme i løbet af de næste 20 år vil kræve 81 milliarder kroner i erstatning. Sidste år døde 5.000 mennesker af asbestrelaterede sygdomme alene i Storbritannien. Det tal, forventer myndighederne, vil stige til 10.000 om året i 2010.

Når asbestbomben for alvor sprænger i disse år hænger det sammen med, at der ofte går mellem 30 og 40 år, fra mennesker bliver udsat for påvirkning, til sygdommene slår igennem. En videnskabelig undersøgelse fra Imperial Cancer Research, Storbritannien har forudsagt, at 500.000 mennesker i Vesteuropa i løbet af de næste 35 år vil dø af asbestrelaterede sygdomme. Derfor er det ikke kun i Storbritannien, asbestsagerne udvikler sig dramatisk i disse måneder.

I Frankrig, hvor store mængder asbest tidligere blev importeret fra Canada for at blive brugt på skibsværfterne og i byggebranchen, forventer juridiske analytikere en bølge af søgsmål fra asbestofre. Den franske højesteret besluttede nemlig i februar at hæve erstatningssummerne i en stribe retssager. Forsikringsfolk anslår, at betydningen af dommen kan blive ekstra regninger på 51 milliarder kroner over de næste 20 år. En forklaring på de store erstatningssummer er angiveligt, at myndighederne har indset, at omkostningerne ikke længere først og fremmest kan bæres af de offentlige kasser. Ligeledes er der i Holland inden for det seneste par år givet meget store erstatninger til asbestofre. I EU er fremstilling og salg af asbest til brug uden for EU stadig tilladt, og der er kun taget en principiel beslutning om at udfase produktionen om nogle år. En kreds af EU-parlamentarikere overvejer at introducere en lovgivning, der vil sikre en fælles europæisk standard for erstatningssagerne. Analysefirmaet PwC har anslået, at asbestsagerne kan koste vesteuropæiske selskaber mellem 240 milliarder og 600 milliarder kroner over de kommende år.

Kaos i USA

De tal kan vise sig at være sat alt for lavt. I USA har udviklingen omkring asbestsagerne taget en dramatisk udvikling. Landet har længe haft de største erstatningskrav for alle typer arbejdsskader. Således lægger virksomhederne i disse måneder store beløb til side for at dække krav i fremtiden.

Over 90.000 nye erstatningssager blev anlagt af ofre for asbestsygdomme ved de amerikanske domstole sidste år. Alt i alt anslår eksperter, at der ligger mere end 200.000 sager i systemet, og at det tal vil stige voldsomt det næste par år. Ifølge forsikringseksperter skal erhvervslivet regne med at bruge mellem 1.520 milliarder kroner og 2.090 milliarder kroner på fremtidige erstatningssager. Det astronomiske beløb hænger sammen med tre forhold. For det første har de amerikanske virksomheder været meget langsomme til at udfase brugen af asbest i produktionen. For det andet er det for den almindelige amerikanske lønmodtager helt afgørende at få en omfattende økonomisk kompensation, fordi USA’s sundhedsvæsen og sociale sikringssystemer ikke er gearet til fatale arbejdsskader, som asbest er skyld i.

For det tredje giver det særlige amerikanske juridiske system en meget stor tilskyndelse for driftige advokater til at gå ind i sagerne, fordi de får procenter af erstatningssummerne. De amerikanske domstole har i mange år givet mellem 75 og 150 millioner kroner i erstatning til ofre med konstateret lungehindekræft, som er en følge af asbest. Det er ikke altid, de store beløb rent faktisk bliver udbetalt, men der er uden tvivl store penge at hente for driftige advokater. Nogle advokatbureauer har haft mobile røntgenapparater ude på de arbejdspladser, hvor der tidligere har været asbest i produktionen. Det har skabt en flodbølge af sager – også fra personer, der ikke har nogen påviste symptomer på asbestrelaterede sygdomme, men som har været udsat for de farlige fibre.

Brugen af asbest toppede i den vestlige verden i 1973. Ingen har overblik over katastrofens omfang i udviklingslandene.