Glade rim flytter ingen stemmer

Af
| @GitteRedder

Med hjemmestrikkede slogans prøver håbefulde byrådskandidater at gafle stemmer. Hver anden kandidat har et slogan, viser ny undersøgelse. Men de er af temmelig blandet kvalitet, mener en valgforsker. Og en ekspert i retorik vurderer, at vælgerne kun sjældent bliver klogere på, hvad kandidaterne vil politisk.

Foto: Foto: Michael Hansen/Polfoto

RIMSMEDE ’Altid oppe på lakridserne’, ’Folk med begge ben på jorden hænger ikke på træerne’ og ’Lad os sammen strø i kommunen flere frø.’

Det vrimler med slogans i den kommunale valgkamp. Byrådskandidater profilerer sig på valgplakater, i pjecer, i radiospots og på biler og busser med slogans, som de håber giver lidt ekstra opmærksomhed hos vælgerne. Og måske endda et kryds på stemmesedlen tirsdag 19. november.

Ifølge en undersøgelse, som Ugebrevet A4 har gennemført blandt kandidater til kommunalvalget, har mere end hver anden – 53 procent – et slogan, som de anvender i de kommende uger.

Med knap 9.000 byrådskandidater betyder det, at der er cirka 4.500 valgslogans i omløb lige nu. Og interessen for at bruge slogans er stor blandt alle partier og i alle egne af Danmark, viser undersøgelsen, hvor 669 byrådskandidater fra alle partier har deltaget.

Blandt Konservative er det i undersøgelsen to ud af tre – 67 procent – der bruger slogans for at skaffe vælgere. Og blandt socialdemokrater er det 52 procent, mens det er lige præcis hver anden Venstre-kandidat, der har et slogan. 

 Ugebrevet A4 har præsenteret forsker i retorik på Københavns Universitet lektor Lisa Storm Villadsen for en stribe af slogans, der florerer i den igangværende valgkamp. Og hun er ikke imponeret.

»Som vælgere bliver vi ikke spor klogere på, hvad kandidaterne vil de næste fire år i kommunalbestyrelsen. De fleste slogans har ingen politiske budskaber, eller også har de nogle budskaber, som vi alle sammen er enige i. Når man har et slogan som ’Velfærd og vækst’ eller ’Sammenhold i kommunen’, kan jeg jo ikke høre om det er en konservativ eller SF-kandidat, sloganet stammer fra,« siger Lisa Storm Villadsen.

De platte er de værste

Et godt slogan skal ifølge eksperten helst være skarpt, have en original metafor eller hentydning, have bogstavrim eller klare politiske pointer, hvis det skal bide sig fast hos vælgerne.  

»De værste slogans er dem, der kommer med det, man teknisk kalder platheder. »Gitte for fremtiden« er for eksempel et plat slogan, for ingen er jo interesseret i en dårligere fremtid,« konstaterer hun.

Retorik-eksperten mener, at mange politikere har en overdreven tiltro til, hvad de kan signalere i et enkelt slogan.

»Jeg ser ikke slogans som en særlig effektiv måde at lave valgkamp på. Men et slogan kan da have den funktion, at vælgernes øjne hviler nogle ekstra sekunder på en valgplakat eller folder, fordi vi naturligt læser en billedtekst eller tekst fremhævet med fed. Dermed kommer der måske en større genkendelseseffekt, fordi man trods alt har set kandidaten lidt grundigere an end andre,« siger Lisa Storm Villadsen.

Ingen surhed eller kant

Kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus Roger Buch har også haft mulighed for at øje flere hundrede valgslogans.   

»Det er en meget blandet landhandel af ordspil, rim på ens navn eller en politisk idé, og de fleste slogans er fuldstændig blottet for politik. Det handler om en smart formulering i stedet for et politisk budskab,« konstaterer Roger Buch.

For nogle år siden gennemførte valgforskeren et studie af lokalpolitiske programmer. Konklusionen var, at lokalpolitik var positiv og fremadrettet.

»Akkurat det samme mønster gør sig gældende i de slogans, som byrådskandidaterne bruger. De handler om det gode og det positive. Om fremtiden og alt det gode, man vil gøre for borgerne i kommuner fremadrettet. Der er ikke megen surhed eller kant,« fastslår Roger Buch.

Hjemmestrik og genbrug

Langt de fleste slogans er blevet til hjemme hos byrådskandidaterne med hjælp fra venner og familie men uden professionel assistance. Det gælder også for Kisser Lehnert, der stiller op for Liberal Alliance både til kommunalbestyrelsen i Ringsted og til regionsvalget i Sjælland.  Hun hyggede sig med en veninde over et glas rødvin, og så kom sloganet af sig selv, fortæller hun.

’Sæt X ved Kisser for en fremtid på dine præmisser.  Dit liv, dit ansvar, dit VALG’, lyder Kisser Lehnerts slogan.

»Jeg er glad for det, fordi det passer til mig og den politik, jeg står for. Jeg mener jo, at folk skal tage ansvar; at vi er individer og ikke skal passes ned i små kasser. Jeg vil have en kommune på borgernes præmisser, og borgerne er forskellige og ikke en stor grå masse,« siger hun.

I Morsø kommune i det nordvestlige Jylland opstiller Kjeld Bak Pedersen for Socialdemokraterne. Og han går ind for genbrug. Derfor bruger han det samme hjemmestrikkede slogan, ’En fremtid i fællesskab’, som han gjorde under kommunalvalgkampene i 2005 og 2009.

»Vælgerne kender mig som en mand, der er ægte socialdemokrat, og det, synes jeg, at mit slogan understreger. Sloganet har grobund i den socialdemokratiske bevægelse, og jeg værner om dyder som lighed, solidaritet og frihed,« fastslår Kjeld Bak Pedersen.

Kling og klang

Valgforsker Roger Buch fremhæver, at langt de fleste kandidater til byrådsvalget kører en kampagne med et yderst begrænset budget, hvor familie, venner og andre amatører giver en hjælpende hånd – også med at forfatte et slogan.

»Det handler om at slå sit navn fast og skille sig ud fra mængden for at tiltrække de personlige stemmer. Men mange af de her slogans er lavet af små og ukendte kandidater, som ikke skal gøre sig forhåbninger om, at det bliver sloganet, der er giver dem særlig opmærksomhed og åbner folks øjne for dem,« siger Roger Buch

For at et slogan skal have værdi, skal det – udover et enkelt budskab – også gentages igen og igen med kampagner og annoncer, fremfører han.  Ligesom med de store landsdækkende kampagner ved folketingsvalg skal budskabet fyres af adskillige gange.  

»Det skal hamres ind i hovedet på folk igen og igen, for at man kan huske dem, men det har de færreste lokalpolitikere jo råd til,« påpeger Roger Buch.  

Ekspert i retorik Lisa Storm Villadsen fremhæver endvidere, at et godt slogan kan have mange udtryk.

»Et godt slogan skal helst have en form for sproglig appel. Det kan rime eller der kan være en rytme, eller på anden måde have appel. Men man skal også passe på, at det ikke kammer over med rim og ordspil, for så bliver det hurtigt poppet. Så tager rimet over frem for indholdet, og det bliver kling og klang,« fastslår hun.

Ikke så meget pjat …

SFs byrådskandidat, Lene Hatt, fra Guldborgsund kommune har valgt at bruge rim i sit slogan for at blive genvalgt til kommunalbestyrelsen på Lolland-Falster.    

’Ikke så meget pjat – stem på Lene Hatt. Stem SF, det er sund fornuft. Sund og grøn kommune for alle’, lyder sloganet, som hun især bruger i radio- og tv-spots for at skaffe stemmer.

»Vælgerne synes, at det er et sjovt slogan, og de smiler, når de hører det. Selvfølgelig rimer det, og det gør, at folk husker det,« forklarer hun.

Men sloganet er ikke kun pjat, understreger byrådsveteranen, der har siddet i byrådet i 28 år og nu skal vælges for ottende gang.

»Frem for alt er det hårdt arbejde at sidde i en kommunalbestyrelse, og med mit slogan får jeg også fortalt, at jeg tager det politiske arbejde i kommunen seriøst og ikke bare pjatter,« siger Lene Hatt.

Retorik-ekspert Lisa Storm Villadsen medgiver, at Lene Hatts slogan kalder på smilet.

»Det er et sjovt slogan, men som vælger bliver jeg ikke spor klogere. Og i værste fald udtrykker det en utålmodig ringeagt overfor andre kommunalpolitikere, hvis det er dem, der siger noget pjat. Så sloganet har en kortsigtet effekt, fordi man trækker på smilebåndet, men man får ikke meget at vide om programmet,« lyder vurderingen fra Lisa Storm Villadsen.  

Hvis du ikke fatter en meter …

I Vejle har Venstre-politikeren Peder Hummelmose også leget med bogstavrim i sit slogan.  

’Hvis du ikke fatter en meter, så stem på Peder’, lyder sloganet, der er inspireret af L’Easys tv-reklamer med den altid hjælpsomme Peter. 

»Som formand for teknisk udvalg har jeg rigtig mange opkald, der handler om trafik og veje, og derfor passer det slogan til mig, samtidig med at det rimer,« siger Peder Hummelmose.

Han har siddet i kommunalbestyrelsen i otte år og bruger sit slogan i valgannoncer i ugeaviser og i Vejle Amts Folkeblad.

»Og reaktionen fra vælgerne er positiv. De smiler og kan genkende det fra tv-reklamen, samtidig med at de så husker det,« siger han.

I den midtjyske kommune Favrskov har Venstres byrådskandidat Thomas Storm to korte slogans, som han bruger i forskellige sammenhænge. Det ene slogan hedder ’Hal til alle’ og det andet ’Thomas Storm – Viljen til fremskridt’.

De to slogans bliver brugt på klistermærker, i foldere og på et kæmpe banner på to gange tre meter, der er sat op på en indfaldsvej i kommunen, hvor der dagligt er mange forbipasserende biler og cyklister.

»Jeg mener, at de signalerer fornyelse og nytænkning, og at jeg ikke vil lade tingene stå stille. Visse beslutninger her i kommunen trækker i langdrag, og jeg synes selv, at de slogans understreger, at jeg sætter handling bag ordene,« siger han.

Her bor vi!

I Københavns kommune hænger valgplakater med den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen. Med korslagte arme står Frank Jensen, og sloganet på plakaten lyder: ’Her bor vi. Respekt for København’.

I modsætning til mange andre byrådskandidater har Frank Jensen købt sig til professionel hjælp fra et kommunikationsbureau, der laver en sammenhængende valgkampagne for ham.  Og sloganet, ’Her bor vi’, får faktisk pæne karakterer af retorik-eksperten.

»Sloganet har en vis kvalitet i og med, at det fremhæver, at man som borgere har nogle fælles interesser og et fælles ansvar. På den måde minder man vælgerne om, at når de går ind i stemmeboksen, er de med til at tage ansvar for byens udvikling. Ved at sige ’Her bor vi’ beder vælgerne nogle om at sidde i kommunalbestyrelsen på deres vegne og tage sig af byen,« siger hun.   

Roger Buch har et favoritslogan, der efterhånden har nogle år på bagen.

»I Rødding kommune var der en kandidat, der havde ét slogan og ét valgløfte: ’Jeg lover fortsat at være Arne G’. Folk stemte på ham, fordi de havde tiltro til ham. Han lovede at blive ved med at være sig selv, og så havde han jo ikke lovet for meget,« fortæller Roger Buch.