Giv os nu noget ærlig tale om reformer

Af Iver Hourmark Andersen, analytiker

Politikerne behandler os som sarte sjæle, der skal beskyttes mod den barske virkelighed. Hvor ville det være rart at blive behandlet som ansvarlig borger, når nu valgkampen begynder.

LEDER Vi skal bare fortælle danskerne, at vi er godt på vej mod stjernerne, hvis vi piller lidt ved blandt andet førtidspensionen, SU’en (Statens Uddannelsesstøtte) og gør det dyrere at ryge cigaretter. Vi kan også tale lidt om, at det nok bliver nødvendigt med nogle besparelser i kommunerne. Når vi så samtidig giver regeringen nye ansigter, så skal vælgerne nok kvittere ved valgurnerne.
Sådan ser statsminister Lars Løkke Rasmussens opskrift tilsyneladende ud for dansk politik. Vælgerne skal for alt i verden ikke have ren besked om, at regeringen har været med til at køre dansk økonomi lige ud i mudderet med blandt andet skattelettelser og afdragsfrie lån. I stedet får den internationale finanskrise og EU skylden for, at det er nødvendigt at finde besparelser. Som et argument sendt fra himlen forsvarer regeringen sig med, at EU’s såkaldte konvergensprogram gør det strengt nødvendigt med nulvækst (læs: nedskæringer) i det offentlige.
Det ville have klædt Lars Løkke Rasmussen, hvis han havde brugt sit nye hold og program til at kigge danskerne direkte i øjnene og forklare dem situationen, som den er: Pengene vælter ud af statskassen, og det kan ikke blive ved. Og i stedet for al det ordgejl om konvergens-kriterier og nulvækst, ville det have været dejligt med ren besked om regeringens plan for at få dansk økonomi op af hullet: Vi kører en grønthøster hen over det offentlige bortset fra sygehusene.
Ren besked får danskerne heller ikke fra regeringen om, at der findes en anden vej end fyringer i det offentlige og velfærdsforringelser over en bred kam. Den anden vej handler om det, som hovedparten af politikere på Christiansborg har gjort til et tabu: reformer. Inde bag Borgens tykke mure er politikerne overbeviste om, at det vil være politisk selvmord at præsentere de kriseplagede vælgere for større ændringer.
Men spørgsmålet er, om ikke vælgerne er modne til at se på reformer. Krisebevidstheden er der: Spørg bare en hvilken som helst dansker, om de ikke kender én, der er arbejdsløs. Eller se på den ansvarlighed, som fagbevægelsen netop har udvist ved at acceptere en beskeden stigning i timelønnen. Vælgerne ved godt, at vi fremover står med mange flere pensionister, og langt færre til at forsørge dem. Over halvdelen (53 procent) af vælgerne giver i en ny måling - gennemført af Rambøll/Analyse Danmark for Morgenavisen Jyllands-Posten - udtryk for, at det er nødvendigt at gennemføre reformer for at øge antallet af mennesker på arbejdsmarkedet.
Så hvorfor præsenterer politikerne ikke vælgerne for nogle spørgsmål om reformer? Eksempelvis: Hvad med at regulere børnechecken efter forældrenes indkomst? Hvad med en reform af dagpengene, hvor man får et lavere kontingent til a-kasserne mod til gengæld at lade dagpengene løbe hurtigere ud? Hvad med en gradvis reform af efterlønnen?
I den næste tid vil dansk politik få mere og mere karakter af valgkamp. Det vil være befriende, hvis både regering og opposition giver danskere hver deres sæt af reformer at vælge imellem. Vælgerne er mere parate, end politikerne tror, til at forholde sig til Danmark anno 2010 i stedet for tom snak om afgrunde, stjerner og 2020.