Gid vi havde sparet mere op til pensionen

Af

Tre ud af ti ældre fortryder, at de ikke har sparet mere op til pensionen. Hvis opsparingen er for lille, er der god grund til at ærgre sig, fastslår eksperter. De små pensioner kan nemlig vise sig stort set værdiløse, fordi de modregnes i offentlige ydelser som ældrecheck, huslejetilskud og tillæg til folkepensionen.

DILEMMA Tre ud af ti pensionister ønsker, de havde sparet mere op til pensionen. Og kun hver anden er helt tilfreds med sin egen opsparing. Det viser en interviewundersøgelse med 500 pensionister foretaget af Capacent Epinion for Ugebrevet A4.

Men problemet er ikke let at løse. Skruer man meget mere op for hjælpen til de fattigste pensionister, vil det nemlig slet ikke kunne betale sig for lavtlønnede ældre at spare op selv, advarer sekretariatschef for Det Økonomiske Råd Lars Haagen Pedersen:

»Vi har det dilemma, at der er nogle, der får for lidt i dag. Men hvis man giver dem mere, så vil det betyde, at nogle andre sparer op, uden at få noget som helst ud af det. For de ældre på arbejdsmarkedet, der er kommet sent i gang med at spare op, er det allerede i dag en dårlig forretning at indbetale til pension,« konstaterer Lars Haagen Pedersen.

Derfor advarer Det Økonomiske Råd også mod at give flere særlige tillæg til de fattigste pensionister:

»Det vil være det samme som at bede folk om at lade være med at spare op i arbejdsmarkedspensionssystemet,« mener Lars Haagen Pedersen.

Som beskrevet i Ugebrevet A4 nr. 19 har 120.000 pensionister i dag så lidt at leve for, at de ikke har råd til helt almindelige forbrugsgoder som nye sko eller en avis. Politikere på tværs af Folketinget erkender, at dem, der ikke kom med i en pensionsordning i tide, ofte må spinke og spare for at få pengene til at række.

Alligevel har de konservatives socialordfører Vivi Kier svært ved at forestille sig, at den nuværende regering skulle ’belønne’ de pensionister, der står uden opsparing i dag.

»De har truffet nogle valg tidligere i deres liv, som de fortryder i dag, men skal vi så sidde og sige, ’det er vel nok ærgerligt, så må de bare få’? For hvor er så incitamentet til at spare op for dem, der så valgte at lægge penge til side i stedet for at bruge dem, da de var yngre?«

Kræver højere folkepension

Spørger man pensionisterne selv, siger tre ud af fire i A4’s interviewundersøgelse, at folkepensionen skal sættes op. Især de fattigste ældre ønsker højere pension til alle, mens de rigeste er mere indstillet på at målrette folkepensionen til dem uden anden opsparing.

Folkepensionen kostede i 2007 staten 82,6 milliarder kroner. Det ville altså koste over 8 milliarder om året at hæve pensionen for alle med blot 10 procent. Derfor er der også langt mellem de politikere, der vil love højere pensioner til alle.

»Der er ikke noget så let i verden som at stå og sige, at man vil give alle mennesker flere penge, men samfundets økonomi skal jo også hænge sammen. Jeg synes faktisk, folkepensionen har et anstændigt niveau, og vi har jo også lavet en ældrecheck til dem, der har mindst. Ryger man ud i nogle kæmpe problemer, så kan man jo henvende sig til kommunen og søge om hjælp til for eksempel briller eller tænder,« siger Vivi Kier (K).

Folkepensionens grundbeløb udgør i dag 5.254 kroner om måneden før skat. Derudover modtager mange pensionister et tillæg på 5.289 kroner for enlige og 2.470 kroner for gifte – men det tillæg aftrappes, hvis der er andre indtægter, for eksempel fra en arbejdsmarkedspension eller en privat pensionsordning. Har man en formue på over 61.800 kroner, ryger ældrechecken på 858 kroner om måneden også.

Alligevel mener Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen godt, regeringen kan give mere til de fattigste pensionister, uden at frygte at danskerne vil spekulere i at gøre sig fattige nok til ældrecheck eller tillægsydelser.

»Der er rigtig meget, der viser, at danskerne faktisk er optaget af at spare op til deres alderdom. Og de, der ikke får sparet op i tilstrækkelig grad, er folk med lav indkomst. Jeg hopper simpelthen ikke på, at man som 35-årig med to små børn sidder og tænker: ’jeg lader være med at spare op, for så får jeg nok folkepensionstillæg om 30 år’. Sådan tror jeg ikke danskerne tænker. Den ufaglærte kvinde på deltid, førtidspensionisten og ham, der har været udsat for en arbejdsulykke, skal også have en ordentlig økonomi som pensionister. Derfor foreslår vi en mærkbar forhøjelse af folkepensionens tillægsydelse,« siger Mette Frederiksen.

En del af de danskere, der ender uden pensionsopsparing, er selvstændige, der ikke fik sparet op i tide, fordi de satsede alle sparepengene på deres virksomhed. Men det er ikke dem, Mette Frederiksen er optaget af at hjælpe. De har selv truffet et aktivt valg, da de undlod at spare op, mener hun:

»Man skal ikke tro, der nødvendigvis er nogen let løsning på det her. Men resultatet af de overvejelser kan jo ikke være, at de fattigste pensionister så bare får lov til at sejle deres egen sø.«

Dansk Folkepartis socialordfører Martin Henriksen mener heller ikke, han vil have svært ved at forklare sine vælgere, hvorfor velfærdssamfundet bliver nødt til at hjælpe dem, der aldrig fik sparet op til pensionen.

»Man kan jo ikke pege fingre af folk, der har haft det svært økonomisk eller socialt. Jeg skal ikke gøre mig til herre over, hvordan folk har disponeret over økonomien gennem livet. Mange har haft svært ved at få økonomien til at løbe rundt og måske prioriteret, at deres børn fik, hvad de havde brug for. Der har måske ikke været råd til at spare op,« siger Martin Henriksen.

Han har foreløbigt bedt socialminister Karen Ellemann (V) forholde sig til, hvad regeringen vil gøre for de 14 procent af pensionisterne, der ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse, lever for så lidt, at der ikke er råd til almindelige forbrugsgoder. Dansk Folkepartis bud hedder flere eller større ældrechecks.

Flere frustrerede pensionister

I Forbrugerrådet forudser cheføkonom Carsten Holdum, at de fattigste pensionisters frustrationer vil vokse i fremtiden, fordi de vil sammenligne sig med det store flertal af ældre, der har råd til det meste, og det voksende mindretal, der bliver direkte velhavende, fordi de har sparet op både på jobbet, i boligen og i banken. Det er da også især de unge pensionister – dem under 70 år - der ifølge A4’s måling ærgrer sig over deres lille opsparing.

Er man aldrig kommet i gang med en pensionsordning, giver Forbrugerrådet det politisk ukorrekte råd helt at lade være.

»Taxachaufføren på 55 år, som ikke har sparet en krone op, han må hellere se sig for, inden han sætter pengene ind på en pensionsordning. Man skal passe på med at lave en meget lille pension, for den første del af pensionsopsparingen bliver hårdt modregnet i de offentlige ydelser. Så er det faktisk bedre at nedbringe lån eller spare dem op i obligationer,« fastslår Carsten Holdum og giver dermed præcis det råd, vismændene frygter, at flere danskere vil følge, hvis de indkomstbestemte ydelser vokser i fremtiden.

»Har man en arbejdsmarkeds- eller firmapension, der ligger over indtægtsgrænserne for folkepensionens tillægsydelser, giver det god mening at spare ekstra op – og det vil være mest fordelagtigt at indbetale til den eksisterede ordning, frem for eksempelvis at lave en ny ordning i banken,« lyder rådet fra Carsten Holdum.

Tvungen opsparing

Gruppen af pensionister med alt for lidt på kistebunden tæller især selvstændige, kvinder og lønmodtagere, der gennem livet har haft en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Og dem er der overraskende mange af.

Ifølge beregninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) henter over 60 procent af de nuværende pensionister mindst 88 procent af deres indkomst fra folkepensionen og ATP. I 2045 indgår 30 procent af pensionisterne stadig i denne kategori. Skal man hjælpe den gruppe på længere sigt, er der kun en vej, mener professor Torben M. Andersen, der stod i spidsen for regeringens velfærdskommission.

»På lidt længere sigt bør man sikre sig, at alle får sparet op til pension gennem en tvungen pensionsopsparing af et vist niveau. For mange vil dette automatisk være opfyldt i kraft af arbejdsmarkedspensioner, men man vil fange ’restgruppen’ på den måde,« siger han.

Også de økonomiske vismænd foreslår en obligatorisk opsparingsordning til alle, som ikke i forvejen sparer op til pension. Ikke kun for den enkelte pensionists skyld, men også for at undgå, at velfærdssamfundet hænger på udgifterne til det stigende antal langlivede ældre, forklarer sekretariatschef, Lars Haagen Pedersen.

»Hvis vi kunne få alle med i en pensionsopsparing, så kunne vi både sikre alle pensionister et vist leveniveau og samtidig sikre, at folk gør det, der er fornuftigt for samfundet.«

Der er dog ikke noget, der tyder på, at Folketinget vil følge eksperternes anbefaling. Tværtimod er den særlige pensionsordning (SP), som kunne have givet fremtidens fattigste pensionister et løft, på vej tilbage i borgernes lommer, hvor pengene næppe bliver liggende til pensionsalderen. Og også ATP-direktør Lars Rhodes forslag om at hæve danskernes indbetalinger eller gøre ATP obligatorisk for arbejdsløse og førtidspensionister, afvises pure af regeringspartierne.

»Vi går ikke ind for tvungen opsparing, fordi det fratager de enkelte mennesker deres frie valg,« siger Vivi Kier (K).

Den konservative socialordfører foreslår i stedet en kampagne, der skal få danskerne til at spare mere op.

Heller ikke Dansk Folkeparti bryder sig om en tvungen opsparing til de danskere, der ikke i forvejen er tvunget til at spare op over overenskomsten og ATP.

»Borgerne betaler jo skat, og er det ikke tvangsopsparing nok?« spørger Martin Henriksen (DF).

Hvis regeringsmagten skifter til venstre side af Folketinget, har eksperternes løsningsforslag større chancer for at blive til virkelighed. Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen, der også er partiets næstformand, vil i hvert fald ikke afvise en øget brug af tvungen pension.