SAMMENSKUDSGILDE

Ghettoer kan hjælpe indvandrere til et arbejde

Af

Tyrkere, pakistanere og polakker samler sig i bestemte områder. Indvandrere kan lettere komme i job, når de bor sammen med andre indvandrere, men det skal være de ’rigtige’, fortæller en forsker.

Det kan gavne integrationen, når man indvandrere bor tæt sammen. På billedet bliver Kalil Ibrahim Harmanci fotograferet sammen med sin familie inden den traditionelle studenterkørsel rundt i København. 

Det kan gavne integrationen, når man indvandrere bor tæt sammen. På billedet bliver Kalil Ibrahim Harmanci fotograferet sammen med sin familie inden den traditionelle studenterkørsel rundt i København. 

Foto: Tobias Selnæs Markussen/Polfoto

I Ishøj bor 3.512 tyrkere; i Brønshøj 1.563 pakistanere; og i postnummer 6000 Kolding har 1.022 bosniere slået sig ned. Indvandrere og flygtninge samler sig ofte i områder, hvor der er i forvejen bor mange fra fædrelandet. Det viser en særopgørelse fra Danmarks Statistik for Ugebrevet A4.

Og i modsætning til den gængse opfattelse kan det være en fordel for integrationen, at flygtninge og indvandrere bor tæt sammen. Og i nogle situationer kan det føre til job. Sådan lyder den overraskende konklusion på forskning, som Anna Piil Damm står bag.

I modsætning til, hvad mange tror, bliver flygtninge ikke dårligere stillet ved at begynde livet i Danmark i et socialt udsat boligområde. Anna Piil Damm, lektor, Aarhus Universitet

Hun er lektor på Økonomi på Aarhus Universitet og forsker i integration, arbejdsløshed og flyttemønstre.

Anna Piil Damm har undersøgt, hvor mange flygtninge fra ikke-vestlige lande, der kom til Danmark fra 1986 til 1998, som det er lykkedes at finde et arbejde.

»I modsætning til, hvad mange tror, bliver flygtninge ikke dårligere stillet ved at begynde livet i Danmark i et socialt udsat boligområde. Når man ikke taler sproget og har en anden kultur, har man behov for landsmænd, der kan hjælpe en i arbejde,« fortæller hun.

Men det er ikke ligegyldigt, hvem man bor sammen med. Hvis mange indvandrere og flygtninge i området er i beskæftigelse, smitter det af, så ledige også har bedre muligheder for at komme i arbejde. Forklaringen er, at en del job findes gennem etniske netværk. De beskæftigede indvandrere hjælper ledige indvandrere i job.

Bor man omvendt i et område med mange ledige indvandrere, mangler det gode etniske netværk, og så er der større risiko for selv at blive arbejdsløs.

»Vi stirrer os blind på, at det er et problem, når mange indvandrere bor sammen. Men det virkelige problem er, når mange indvandrere mangler et arbejde – og det er ikke, fordi de bor i et socialt udsat boligområde eller i en etnisk enklave,« konkluderer hun.

Se de største indvandrergrupper i dit områdeKlik på kortet, og se de ti største indvandrergrupper i hvert postnummer. Du kan zoome i kortet ved at dobbeltklikke.
Kilde: Danmarks Statistik

Ugebrevet A4 beskrev i går, hvordan der snart vil være flere indvandrere end etniske danskere i nogle postnumre i landet.

På Christiansborg er politikerne bekymrede for, at der bliver skabt ghettoer, når for mange indvandrere bor samlet. Balancen mellem danskere og indvandrere må ikke blive for skæv, lyder det fra regeringen og oppositionen.

»Der skal være en blandet beboersammensætning, ellers risikerer vi parallelsamfund – og så følger der ballade med. Det kan godt være, at der er få unge bøller, men de kan lave ravage,« siger Karina Adelsbøl, boligordfører for Dansk Folkeparti.

Folk har måske ikke så lang uddannelse og sproglige kompetencer. Derfor har vi brug for hinanden, når man kommer til Danmark. Erol Sarikaya, tyrkisk født underviser

Erol Sarikaya har boet i Ishøj siden 1992. Her flyttede han til fra Tyrkiet. Erol Sarikaya mener, at der er mange fordele ved at bo tæt på hinanden.

»Vi har et fællesskab. Folk har måske ikke så lang uddannelse og sproglige kompetencer. Derfor har vi brug for hinanden, når man kommer til Danmark. Når man bor tæt, er det også nemmere at besøge venner og familie og fejre nationale og religiøse begivenheder,« siger Erol Sarikaya, som underviser i et kor og orkester, der spiller tyrkisk folkemusik.

Filippinere i Nordsjælland, polakker i Horsens

Når indvandrere klumper sig sammen, sker det langt fra kun i boligblokke og ghettoer. I Charlottenlund og Hellerup ser beboerne ud til at være begejstrede for at hyre filippinere som aupair og anden arbejdskraft. I de to postnumre bor der sammenlagt 584 personer, der stammer fra Filippinerne.

Horsens har til gengæld flest polakker med hele 966 personer boende i postnummeret 8700, mens somalierne er den største minoritet i Viby J. Her bor 798 somaliere.

Andre steder har flygtninge samlet sig i postnumre i etniske enklaver, forklarer Anna Piil Damm fra Aarhus Universitet.

»Dansk Flygtningehjælp har gennem tiden forsøgt at skabe etniske enklaver, så flygtninge havde landsmænd at støtte sig til, hvor de skulle bo,« siger hun og peger på, at strategien har været en succes. Den betyder, at de flygtninge, som kom til Danmark, holder sammen og ikke flytter så langt fra den egn, hvor de oprindeligt blev placeret.

Boligområdet er et integrationshospital

Den almene boligsektor i de store byer trækker indvandrere og flygtninge til. Boligblokkene i Vollsmose, Gellerup Parken og Brøndby Strand huser særligt mange med indvandrerbaggrund.

På en måde er der tale om et integrationshospital, mener Ole Bech Jensen, projektchef i Brabrand Boligforening.

»Folk slår sig ned og støtter sig til andre flygtninge og indvandrere, der har boet længere tid i landet. Langsomt bliver de integreret,« fortæller han.

Desværre er der også den negative side. Knægte laver ballade og lærer af hinanden. Ole Bech Jensen, projektchef, Brabrand Boligforening

Men integrationshospitalet kurerer ikke alle dårligdomme.

»Desværre er der også den negative side. Knægte laver ballade og lærer af hinanden,« siger han.

De etniske goder lokker

Når indvandrere samler sig i bestemte områder, skyldes det fordelene ved at bo tæt, forklarer Anna Piil Damm. Der findes simpelthen etniske goder.

»Det er lettere at købe de råvarer, man ønsker. Man kan praktisere sin religion, og der er klubber og foreninger, hvor folk føler, at der er en forståelse for den situation, man er havnet i. Indvandrere og flygtninge har brug for ligemænd og behov for at møde pionerer, som allerede har gjort de dyrekøbte erfaringer om, hvordan man bedst klarer sig i Danmark,« siger hun og peger på, at udlandsdanskere også søger ligesindede og danner danskerkolonier.

Erol Sarikaya, som oprindelig stammer fra Tyrkiet, er glad for tilbuddene i Ishøj. Der er mange foreninger, sportsklubber og en moske. Fællesskabet med de andre tyrkere i området er en stor styrke, men han bryder sig ikke om den kriminalitet og fundamentalisme, han også ser i Ishøj.

Ligesom mange andre er familien flyttet fra blokkene og ind i villakvarteret.

»Udover det tyrkiske fællesskab vil vi som familie ligeledes gerne være del af det større danske fællesskab,« siger Erol Sarikaya.