Gennembrud for aftaler i EU

Af Peder Munch Hansen

Arbejdsgiverne og lønmodtagerne i EU-landene lægger torsdag en aftale om telearbejde frem for arbejdsministrene. Aftalen er den første, parterne har indgået på eget initiativ.

Et gennembrud for aftalevejen i EU.

Sådan karakteriserer både LO og Dansk Arbejdsgiverforening, DA, den aftale om telearbejde, som de europæiske arbejdsgivere og lønmodtagere torsdag lægger frem for beskæftigelses- og arbejdsministrene, når de mødes til et uformelt rådsmøde i Kolding.

Aftalen er den første, som de europæiske parter har forhandlet på plads, uden EU-Kommissionen har ført ordet, og uden at aftalen ender som et EU-direktiv.

»Det er helt klart et gennembrud for den vej, vi ønsker, at arbejdsmarkedet i EU bevæger sig i retning af. Vi har altid ønsket aftaler frem for lovgivning. Parterne på arbejdsmarkedet er de bedste til at løse spørgsmål om arbejdsmarkedet,« siger LO’s formand, Hans Jensen.

Også i Dansk Arbejdsgiverforening er der tilfredshed med aftalen. Vicedirektør Jørgen Rønnest, der var leder af industri- og arbejdsgiverorganisationen UNICE’s forhandlingsudvalg, ser aftalen som et klart skridt mod den danske aftalemodel.

»Det er et vigtigt skridt mod et system på arbejdsmarkedet, der i højere grad respekterer og gør plads for de nationale traditioner,« siger Jørgen Rønnest.

Aftalen gælder kun såkaldt telearbejde med den ny teknologi. Det betyder, at folk, der for eksempel arbejder hjemme i stedet for i selve firmaet, har samme rettigheder som de øvrige ansatte i virksomheden.

Den ansatte kan ikke kræve at arbejde hjemme, men arbejdsgiverne kan heller ikke tvinge en ansat til det. Parterne skal være enige. Arbejdsgiveren skal sikre, at telearbejderne har ordentligt udstyr at arbejde med. Bruger en ansat sit eget, er der regler, så arbejdsgiveren skal støtte økonomisk. Arbejdsmiljøet skal være i orden, selv om en ansat arbejder uden for firmaets vægge. Og arbejdsgiveren kan ikke trænge ind bag den ansattes vægge for at overvåge, om han eller hun nu også passer sit arbejde.

Det er ti år siden, parterne på det europæiske arbejdsmarked indgik den første aftale. Men da var det EU-Kommissionen, der pressede dem til forhandlingsbordet. Aftalen om forældreorlov blev senere til et EU-direktiv. Siden har parterne indgået endnu to aftaler, der er vedtaget af EU-systemet og er endt som direktiver.

Den ny aftale binder parterne, men de skal selv finde ud af, hvordan de omsætter den i nationale regler. Jørgen Rønnest finder det afgørende, at organisationerne nu går i gang med at efterleve den.

»Fremtiden for denne model for aftaler afhænger af, om organisationerne nu lever op til det, og at de får gennemført den nationalt,« siger Jørgen Rønnest.