Generationernes kamp

Af

De unge er utilfredse med politikernes stærke prioritering af de ældre, især hvis det sker på bekostning af uddannelse og daginstitutioner.

Ældrecheck, plejeboliger, hofteoperationer, ejendomsskatterabatter, gratis hjemmehjælp og mimrekort. Jo, Folketingets partier har gennem de senere år været særdeles opmærksomme på ældre danskeres vilkår.

Men politikerne skal passe på med at glemme de unge, når velfærdssamfundets knappe ressourcer skal gennem benhårde prioriteringer, viser undersøgelsen af unge vælgere under 30 år, som Gallup har foretaget for Ugebrevet A4. På spørgsmålet om, hvorvidt man skal løse de ældres problemer først, også selv om det går ud over uddannelse og børnepasning, svarer 62 procent af de unge nej. Kun 22 procent er parat til at tage fra de yngre generationer og give til de ældre. 

Ifølge Venstres Ungdoms formand, Torsten Schack Petersen, er tallene ikke udtryk for egoisme, men understreger tværtimod en stor bevidsthed om personlig ansvarlighed:

»Unge regner med, at vi selv skal betale for vores alderdom i langt højere grad end i dag. Derfor er der ikke stor villighed til at give fra ungdommen til ældre,« siger han.

Formand for de unge Socialdemokrater Kristian Madsen kalder tallene overraskende. 
»Ude på uddannelsesstederne er der mange spørgsmål om efterløn og hjemmehjælp – de unge er meget optaget af ældres vilkår. Jeg så gerne, at fokus blev flyttet lidt fra de ældre til de unge, og tallene tyder på, at der er stemning for det,« siger DSU-formanden.

Tidligere i år undersøgte Ugebrevet vælgernes dagsorden, og den viste, at også danskere under 30 år lægger stor vægt på de ældres vilkår. Men de nye tal viser, at der bobler noget under ungdommens overflade. Det er især de højtuddannede unge, der afviser at prioritere de ældre over de unge. Blandt unge med studentereksamen er der 17 procent, der siger ja til prioriteringen af de ældre, mod 27 procent blandt unge med en folkeskole som højeste uddannelse.

Undersøgelsen afdækker også en interessant forskel mellem mænd og kvinder. Normalt er det kvinderne, der er mest solidarisk med andre grupper i samfundet. Men det gælder ikke i forholdet mellem ældre og unge. 19 procent af kvinderne siger ja til omfordelingen mellem generationerne mod 25 procent af mændene. Ifølge direktør i Ældresagen, Bjarne Hastrup, afspejler det tal, at de unge kvinder er pressede mellem familie og karriere:

»Selv om der er mere ligestilling i dag, er det først og fremmest kvinderne, der trækker læsset i familierne. De oplever tanken om at skære i daginstitutioner til fordel for de ældre som en direkte trussel,« siger Bjarne Hastrup.

Han opfordrer til, at unge ikke ser sig i et modsætningsforhold til ældre.

»Vi mangler en diskussion om, hvordan vi skal fordele byrderne over de næste to-tre generationer. Desværre blev der ikke taget hul på debatten med dette års finanslov. Tværtimod har regeringen planer om skattelettelser i en situation, hvor der stadigvæk er gæld, som skal betales, og svage ældre, der skal hjælpes,« siger Bjarne Hastrup.