Generationernes kamp om jobbene i Europa

Af

Når de ældre bliver længere på arbejdsmarkedet, så koster det de unge job. Det mener over halvdelen af borgerne i EU. Især sydeuropæerne ser en højere pensionsalder som en trussel mod de unges adgang til arbejdsmarkedet. Danskerne er det folk i EU, der har suverænt størst tiltro til, at der er plads til alle.

JOB Arbejdsmarkedet og antallet af job er en konstant størrelse, og derfor må alle kæmpe for at få deres del af kagen. Bliver seniorerne hængende i deres job, ja så må de unge pænt stille sig op i arbejdsløshedskøen.

Sådan synes den fremherskende holdning at være i Europa. I hvert fald erklærer 56 procent af EU-borgerne sig helt eller delvist enige i, at de unge vil få stadigt sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, når pensionsalderen udskydes.

Det fremgår af en ny og omfattende undersøgelse fra EU’s Eurobarometer, der har spurgt flere end 25.000 europæere om deres syn på, hvad en senere tilbagetrækningsalder vil få af konsekvenser for de unge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet.

Holdningen varierer fra land til land. Suverænt størst tiltro til, at arbejdsmarkedet rummer plads til alle, har danskerne. Herhjemme mener 26 procent, at de ældre bliver længere i deres job på bekostning af de unge, mens hele 71 procent er sikre på, at der er job til både unge og gamle.

Helt anderledes ser man på sagen i store dele af Sydeuropa. I Grækenland, hvor pessimismen på de unges vegne er mest udbredt, mener 8 ud af 10, at en udskydelse af pensionsalderen vil gøre det sværere for de unge at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og i Italien og Portugal gælder det 7 ud af 10.

Hver tredje ung spanier uden job

Sydeuropæernes holdning hænger ifølge direktør og arbejdsmarkedsekspert Duncan Campbell fra Den Internationale Arbejdsorganisation ILO blandt andet sammen med den katastrofale ungdomsarbejdsløshed i de solbeskinnede lande i syd.

Det kan da også være svært at bevare optimismen, når man ser de seneste opgørelser over ungdomsarbejdsløsheden fra EU’s statistiske kontor Eurostat. Værst ser det ud i Spanien, hvor arbejdsløsheden blandt de 15-24-årige er 35 procent. I Grækenland og Italien er ungdomsarbejdsløsheden 22 procent. Og i Frankrig er 21 procent af de 15-24-årige uden job.

Horderne af arbejdsløse unge er en afgørende faktor for holdningen til arbejdsmarkedet, siger Duncan Campbell:

»Desværre skabes der et billede af, at der kun er et givent antal job til rådighed, og at de nødvendigvis enten må gå til de unge eller til de gamle. Men det jo grundlæggende noget nonsens.«.

ILO har ifølge Duncan Campbell gentagne gange forsøgt at punktere myten om, at arbejdsmarkedet er en konstant størrelse, der ikke kan udvide sig og skabe plads til både unge og gamle. Alligevel lever forestillingen altså i bedste velgående.

Gadekampe og tåregas

På kort sigt kan der dog også være noget om sagen. Særligt i krisetider skabes sjældent nye job, og derfor kan man blive nødt til at deles om det tilgængelige arbejde.

Det har man blandt andet gjort i den danske industrikoncern Danfoss, der har halveret 416 medarbejderes arbejdstid for at undgå fyringerne. Mange udenlandske virksomheder har benyttet sig af en lignende model.

Og mange unge sydeuropæere så utvivlsomt gerne, at modellen blev endnu mere udbredt. I Frankrigs hovedstad Paris gik de unge for nylig på gaderne for at demonstrere deres utilfredshed med, at de ryger først ud af virksomhederne, når krisen kradser. Som en af de unge sagde til den amerikanske avis The New York Times:

»Der er krig mellem generationerne.«

I december var protesterne fra utilfredse unge i Grækenland så voldsomme, at det græske politi tømte deres lager af tåregas og måtte bede om nye forsyninger fra Tyskland og Israel.

Løsningen på hele problematikken er selvfølgelig at få skabt job. Det er bare ikke så ligetil – slet ikke i de nuværende krisetider, siger Duncan Campbell.

»Problemet er, at der mange steder i Sydeuropa er en dårlig sammenhæng mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Mange unge kommer simpelthen ud fra skolen uden at være klædt ordentligt på til at bestride et job. Det er man meget bedre til at sikre i Nordeuropa,« siger han.

Samtidig er jobsikkerheden for ældre medarbejdere i Sydeuropa ekstremt høj. Flere steder er det nærmest umuligt at afskedige ansatte med lang og tro tjeneste bag sig. Det er med til at skabe et arbejdsmarked, hvor beskæftigelsen er meget ulige fordelt – særligt i krisetider.

Udviklingen er med de unge

På lang sigt kan de unge dog trøste sig med, at den befolkningsmæssige udvikling arbejder til deres fordel. Fødselsraterne har i de seneste mange årtier været så lave, at der i mange lande i EU ikke er unge nok til at erstatte de ældre, der forlader arbejdsmarkedet. Og selv om grupper af ældre skulle vælge at udskyde deres pension, så rykker det næppe ved det samlede billede, anslår eksperter.

Et af de steder, der er hårdest ramt, er Italien, viser helt nye opgørelser fra FN’s center for analyser af befolkningsudviklingen i verden. Ifølge FN vil andelen af italienere i den arbejdsdygtige alder – det vil sige 15 til 64 år – falde fra de nuværende godt 65 procent til 55 procent i løbet af de kommende knap 20 år. Det vil alt andet lige gøre kampen om jobbene mindre hård.

Imidlertid kan man ifølge Duncan Campbell fra ILO komme i den ulykkelige situation, at befolkningens aldring skaber et ekstraordinært fald i væksten og produktiviteten. Sker det, vil de ledige job blive færre, og mange unge vil så igen komme til at stå uden job.

»I sidste ende kan vi kun bekæmpe ungdomsledighed gennem vækst,« siger Duncan Campbell.

Derfor er det i hans øjne også vigtigt, at politikerne og arbejdsmarkedets parter på trods af den nuværende krise arbejder på at indrette arbejdsmarkedet, så flest muligt bliver på jobbet i længst mulig tid. Det vil i sidste ende være med til at sikre produktiviteten og væksten fremover.

Optimistiske danskere

På trods af finanskrise og fyringsrunder synes det budskab at være mejslet godt og grundigt ind i danskerne, mener lektor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet:

»Det er en kæmpe fordel, at danskerne i modsætning til mange af deres europæiske brødre og søstre tilsyneladende forstår, at arbejdsmarkedet ikke er en konstant. De unge taber ikke, fordi de ældre bliver på arbejdsmarkedet. Tværtimod.«

Flemming Ibsen ser den nye undersøgelse fra Eurobarometer som bevis for, at danskerne selv i krisetider har en fornuftig og fremsynet tilgang til arbejdsmarkedet.

»Danskerne har en helt ekstremt høj grad af tillid til arbejdsmarkedet. Det er en sejr for den danske arbejdsmarkedsmodel og et godt udgangspunkt for at komme fornuftigt ud på den anden side af krisen,« siger han.

Danskerne er da mildest talt også unikke i denne sammenhæng. Intet land eller folk i EU er bare i nærheden af at besidde den samme tiltro til, at der bliver job til både unge og gamle. Nærmest kommer Storbritannien og Irland, hvor henholdsvis 52 og 51 procent af de adspurgte har tiltro til, at der er job til unge, selv om flere og flere udskyder deres pensionsalder.

Mentalt efterslæb

Danskernes store tillid har flere forklaringer. For det første er den danske ungdomsarbejdsløshed på trods af en markant stigning i det seneste år stadig på et lavt niveau. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik ligger den sæsonkorrigerede arbejdsløshed for de 16-24-årige danskere i øjeblikket på 2,4 procent, hvilket både historisk og internationalt er meget lavt.

»Ungdomsarbejdsløshed har igennem mere end et årti været et ukendt ord for det store flertal af danskerne. Derfor foretager man simpelthen ikke den kobling, at det kan koste de unge, hvis de ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet,« siger Flemming Ibsen.

Med til historien hører dog også, at den seneste tids stigninger i arbejdsløsheden har ramt enkelte grupper af unge særdeles hårdt. Det gælder især i bygge- og anlægsbranchen.

Men det ændrer ikke på billedet rundt omkring i stuerne hos flertallet af danskere, der med Flemming Ibsens ord lider under et »mentalt efterslæb«. Trods mediernes dommedags-skriverier er krisestemningen meget forståeligt ikke trængt ind i hovederne hos de mange danskere, der i det store og hele er uberørte af nedgangstiderne.

»Der er langt til tidligere tiders snak om at dele fattigdommen og arbejdet,« siger Flemming Ibsen med henvisning til, at man så sent som i 1980’erne hørte danskere argumentere for, at de ældre burde trække sig tilbage, så der kunne blive plads til de yngre generationer på arbejdsmarkedet.

Danskernes tiltro til arbejdsmarkedets rummelighed skyldes dog også, at vi i de seneste mange år er blevet tudet ørerne fulde med den skrigende mangel på arbejdskraft, der forventes at opstå i takt med aldringen.

Særligt højt har mantraet lydt, når en af regeringens mange kommissioner er kommet med sine udspil. Det så man tilbage i december 2005, hvor Velfærdskommissionen offentliggjorde sine analyser, og igen, da Skattekommissionen i februar i år fremlagde sine bud på Danmarks redning og fremtid.

Budskabet vil med garanti også gjalde højt og klart, når Arbejdsmarkedskommissionen til august fremlægger sine endelige anbefalinger og analyser. Regeringen har nemlig direkte givet kommissionen til opgave at finde måder til at øge arbejdsstyrken med mindst 20.000 personer.

Alt sammen har det bidraget til at fasttømre danskernes tro på, at der både er plads til og behov for alle på det danske arbejdsmarked. Som professor Jørgen Goul Andersen siger:

»Danskerne er opdraget til at være bekymrede for arbejdsudbuddet på lang sigt og til ikke at se de unges og ældres beskæftigelse som modsætninger. Det har man gjort tidligere, og stort set alle politiske kræfter har meldt ud, at det var en fejl.«