Generation ung arbejdsløs i Europa

Af Peter Munch-Madsen

Arbejdsløsheden blandt unge i Europa stiger markant som følge af den økonomiske krise, og vil give de unge vanskelige vilkår på arbejdsmarkedet i fremtiden. Manglende beskæftigelse kan skabe en generation af mismodige passive unge i et svagt og usikkert Europa, der i stigende grad vil se sig overhalet af andre regionale økonomiske kræfter i verden.

MISERABELT Den seneste besked fra Eurostat til den europæiske ungdom er både tung og deprimerende: Ungdomsarbejdsløsheden er i hastig vækst.
Ifølge Eurostat, som er Europa-Kommissionens center for statistik, har ungdomsarbejdsløsheden ramt Europa hårdt hele vejen fra syd og op til nord – lande som Spanien, Litauen, Sverige, Frankrig og Italien oplever arbejdsløshedsprocenter fra 25 til 45 procent for unge.
Også i Danmark er der sket en markant stigning i ungdomsarbejdsløsheden, som er accelereret endog meget hurtigt de to seneste år.
Ifølge arbejdsmarkedsprofessor ved Aalborg Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Per Kongshøj Madsen står vi foran en generation af unge mennesker, der i årene fremover vil blive præget af et trist møde med arbejdsmarkedet. Det er hans vurdering, at der kan gå flere år, før arrene er helet for de unge, der får en uheldig start på arbejdsmarkedet.
»Talenter går til spilde, marginaliserede grupper opstår og i kølvandet på dårlig integration på arbejdsmarkedet er sociale uroligheder ikke utænkelige – vi har tidligere set unge arbejdsløse brænde biler af i forstæder til Paris. Nu skal vi ikke male væggen sort, men det er klart, at det meget bratte europæiske fald fra tinderne af en lang højkonjunktur til økonomisk sump og hastigt stigende arbejdsløshed giver bølgeskvulp på arbejdsmarkedet, hvor de unge er mest udsatte for at pådrage sig ar,« siger Per Kongshøj Madsen.
Michala Nyvang er ung nyudklækket farmaceut, og hun mærker, hvad den økonomiske nedkøling betyder for nyuddannede i Danmark, hvor ledigheden blandt de yngste på arbejdsmarkedet er steget cirka 40 procent de seneste år. Ganske vist fra et lavt niveau.
»Under højkonjunkturen fik farmaceuter tilbud om job, før de havde afsluttet uddannelses-forløbet. Virksomhederne rev og flåede i os. Nu er der pludselig ikke behov for os. Vendingen på arbejdsmarkedet er sket enormt hurtigt.«
Michala har i løbet af de seneste måneder søgt 30 job uden at komme igennem nåleøjet, og hun begynder nu at spejde mod Malmø og Helsingborg for at se, om der er bedre jobmuligheder på den anden side af Øresund.
»Det kommer desværre nok til at tage lang tid at finde et job. Virksomhederne har smækket ansættelseskasserne i. Jeg møder flere tidligere medstuderende, som har søgt job siden sommeren 2009, og de leder endnu med lys og lygte. Det er bestemt ikke opmuntrende,« fortæller hun.
Undersøgelser viser, at længere tids lediggang for debuttanter på arbejdsmarkedet er noget nær den dårligste start på en fremtidig karriere. Uden job og erfaringsopbygning har unge større sandsynlighed for at få langvarige professionelle og sociale ar.

Ond lønspiral

De såkaldte ar-effekter er i centrum i den rapport, som Institute for the Study of Labour netop har offentliggjort under titlen ’Youth Unemployment: Déjà Vu?’
Rapporten fremhæver, at ungdomsårgange og deres forhold til arbejdsmarkedet er stærkt betinget af temperaturen i den økonomiske cyklus. Når højkonjunkturen buldrer løs, er det de unge på arbejdsmarkedet, der høster gevinsten. Det gælder alle fra ufaglærte til akademikere på tværs af køn og etniske tilhørsforhold. Når væksten dykker, og krisen kradser, er det den samme gruppe, der pådrager sig sår og ar ved at stå uden for arbejdsmarkedet.
David Bell, professor i recessions- og beskæftigelsesstudier ved Stirling University og rådgiver for det skotske parlament, er medforfatter til rapporten og fortæller, at resultaterne taler deres eget sprog.
»De unge uden job vikles ind i en ond lønspiral, som er næsten umulig at skrue sig ud af. Samtidig rammes unge arbejdsløse i højere grad af psykosociale dårligdomme i form af lav livskvalitet, ringe helbred og tro på fremtiden, minimeret selvværd samt øget kriminalitet, stof- og alkoholmisbrug. Sådan har det været under tidligere kriser, og det ser vi også med den nuværende krise.«
David Bell peger på, at unge i Skandinavien generelt går mere sorgløst gennem en arbejdsløshedstur end deres fæller i lande som eksempelvis Spanien, Frankrig, Litauen og Ungarn. Han mener, at europæiske humørforskelle i tacklingen af ungdomsarbejdsløshed blandt andet skal findes i de unge nordeuropæeres bevidsthed om, at et veludviklet sikkerhedsnet i krisetid holder hånden under dem i form af løntilskudsjob, efteruddannelse og omskoling. Derimod er de syd- og østeuropæiske landes efteruddannelses- og aktiveringsindsatser ikke gearet til jobkriser, og det betyder, at unge sydeuropæere generelt er mere pessimistiske i deres syn på jobmuligheder og fremtiden.
Undersøgelsen fra the Institute for the Study of Labour viser imidlertid, at ingen grupper af unge undgår knubs, når ungdomsarbejdsløsheden rammer. Og det er netop det, europæere oplever i disse år, uanset om man er ung i Danmark, Belgien eller Spanien.

Løs ansættelse og ussel løn

27-årige svenske Kei Ito, bosat i Belgien, er med eksamenspapirer fra flere europæiske universiteter et godt eksempel på, hvad det vil sige at kæmpe med udfordringen at få fodfæste på et udsigtsløst europæisk arbejdsmarked.
»Jeg føler mig mere og mere til grin med en uddannelse. Der er flere karriere- og lønmæssige udsigter i at tage et kvalificerende sekretærkursus end en decideret uddannelse. I sidste uge søgte jeg et job, hvor månedslønnen er 2.800 kroner for en kontrakt af 6 måneders varighed. Det kan jeg ikke engang leve for,« siger Kei Ito og forklarer, at stillingen var et praktikophold på fuldtid i en organisation.
Organisationer og virksomheder ved, at unge i eksempelvis Bruxelles er desperate for at få et job, og blot for at få erfaring hopper unge på den slags kontrakter, som ofte er korte. Efter korttidskontrakternes ophør smider arbejdsgiverne typisk de unge ud, og ansætter ny billig arbejdskraft på korte kontrakter. Der er nok ung arbejdskraft at tage af.
»Situationen gør mig desperat. Når min opsparing om kort tid løber ud, har jeg kun ét valg – det er at flytte tilbage til mine forældre i Sverige, hvor jeg kan få kost og logi,« beretter Kei Ito.
Fra Mallorca fortæller unge Sol Pons Rotger, at hun for et år siden mistede sit job sammen med mange andre unge, da det spanske flyselskab Futura International Airlines gik konkurs i den hårdt prøvede internationale luftfartssektor:
»Vi måtte i stor stil flytte tilbage til vores forældre for at klare os økonomisk og undgå social nedtur.«
Mange steder i Europa er problemet, at de ældre på arbejdspladserne er for dyre at fyre på grund af deres oparbejdede rettigheder, mens de unge ikke har tilsvarende ansættelsessikkerhed. Derfor er det de unge og ikke de ældre, der afskediges, når virksomheder omstrukturer – også selv om virksomhederne helst vil bevare ung kvalificeret arbejdskraft.
»Unges meget korte kontrakter er ved at udvikle sig til standarden på flere europæiske arbejdsmarkeder, og det levner ikke unge mulighed for at etablere selvstændige tilværelser,« siger Sol Pons Rotger.

Passiv ungdom

Professor i økonomi Alfredo Pastor ved Iese Business School i Spanien ser med stor bekymring på opblomstringen af en pessimistisk europæisk ungdomsgeneration og bemærker, at unge under tidligere kriser gik på barrikaderne i samlet flok for at protestere over arbejdsløshed, ringe arbejdsvilkår, dårlige uddannelsesudsigter og så videre.
»Nu lægger de sig blot foran tv’et eller pc’en på værelset eller flytter tilbage til deres forældre,« forklarer han.
Også David Bell fra Stirling University undrer sig over, at der ikke allerede er observeret flere konflikter mellem de yngre og ældre generationer i Europa, fordi regionen står foran en række store demografiske, strukturelle og økonomiske udfordringer, hvor unge generationer skal manøvrere i skæv demografi og velfærdsfordeling, som er i den ældre generations favør.
»Den europæiske ungdom er slet ikke klar over tyngden af opgaver, som den vil møde i fremtiden,« lyder dommen fra den skotske professor.
Udviklingen i europæisk ungdomsarbejdsløshed er så småt ved at få alarmklokkerne til at ringe på europæisk politisk hold, fordi Europa for alvor skal berede sig på at håndtere et intensiveret globaliseringskapløb og stigende konkurrencepres fra andre dynamiske regioner i verden. Fra den danske socialdemokratiske lejr i Europa-Parlamentet fremhæver Britta Thomsen, at arbejdsmarkederne mange steder i Europa er ramt af en hæmmende ulighed mellem den ældre og unge generations rettigheder i blandt andet ansættelsesforhold.
»Det er nationale og lokale forhold på arbejdsmarkedsmarkedet, som EU-politikere har vanskeligt ved at ændre, men det er afgjort, at fleksibilitet på arbejdsmarkederne er og bliver en afgørende konkurrenceparameter,« siger Britta Thomsen.
Det spanske socialdemokratiskemedlem af Europa-Parlamentet, Alejandro Cercas, udtrykker seriøs bekymring for tabet af en ung europæisk generation på arbejdsmarkedet, og vurderer, at Europa står dårligt rustet i globaliseringskampen, som vi kæmper med lande som Asien, Indien, Latinamerika og USA. Alejandro Cercas mener, at der er brug for flere indsatser for livslang læring på arbejdsmarkederne i EU, og at der er brug for, at europæerne tager bindet fra øjnene i den globale økonomis tegn.
»Det ser sort ud for Europa,« lyder vurderingen fra europaparlamentarikeren, som også understreger EU’s ringe muligheder for at levere en decideret samlet indsats overfor unges arbejdsløshedsproblemer, fordi regulering af arbejdsmarkeder er nationale anliggender.

Mangel på mod

Krisen i Europa og den tårnhøje arbejdsløshed blandt unge indkapsler mange af de sociale og økonomiske udfordringer, som europæerne står ansigt til ansigt med i en global konkurrence-ramme.
Seniorøkonom i BRFkredit Mikkel Høegh efterlyser, at de europæiske lande sætter turbo på forskning, innovationssamarbejde mellem det private og det offentlige samt konstant uddannelse og efteruddannelse, hvis regionen skal sikre unge jobs og give mening i den globale konkurrence. Det skyldes, at europæerne endnu kun har set toppen af isbjerget af konkurrence fra ung arbejdskraft i fremadstormende økonomier verden over.
»Unge i Europa skal med andre ord stå tidligere op for at øge europæisk produktivitet og forbedre konkurrenceevnen,« forklarer Mikkel Høegh.
I samme vending bemærker professor i sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet Mads Jæger, at det blandt anden er et stort problem for de europæiske økonomier, at unge er så lang tid om at færdiggøre deres studier.
»Unge i Danmark og Europa hygger sig ganske enkelt alt for længe under uddannelsestilværelserne,« lyder meldingen fra sociologen.
Det kan imidlertid vise sig ikke at være nok, at generationen af unge i Europa er parat til at studere hurtigere og yde en ekstra arbejdsindsats i fremtiden. En øget europæisk indsats for mere fleksible arbejdsmarkeder og prioritering af unges ansættelse, forbedret konkurrenceevne og forskningsintensive uddannelser kræver også politisk mod og handling.
»Vi har endnu begge dele til gode i Europa – og det gælder bestemt også i Danmark. Ellers er vejen banet for flere unges sociale glideture og nederlag på arbejdsmarkederne. Det har Europa ganske enkelt ikke råd til,« lyder meldingen fra seniorøkonomen i BRFkredit.