Garanti for overskud på illegalt arbejde

Politi og retsvæsen lever ikke op til de skærpede regler mod illegalt arbejde, som Folketinget vedtog for to år siden. Ønsket var at konfiskere arbejdsgivernes fortjeneste, men hidtil har de nye regler kun kostet småpenge for de skyldige i tre ud af 48 sager – resten har fået lov at beholde deres overskud.

Stor fortjeneste, lav risiko for at blive opdaget og milde straffe. Sådan lyder de tre vigtigste grunde til, at tusindvis af danskere hvert år vælger at bryde loven og benytte sig af illegal arbejdskraft. Alene inden for byggeriet vurderer Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT), at illegale arbejdere udfører mindst 1.500 årsværk. Det svarer til et årligt tab i skatte- og momsindtægter på 400 millioner kroner.

For at komme udåden til livs vedtog et bredt flertal i Folketinget i 2000 en række stramninger i loven. Men i dag to år efter kan Ugebrevet A4 efter en gennemgang af det usynlige, men velfungerende illegale arbejdsmarked konstatere, at forbrydelsen stadig kan betale sig, og at der næsten er garanti for økonomisk gevinst – også selv om man bliver dømt:

  • Et stort antal sager viser, at risikoen for at blive opdaget af myndighederne er minimal. Mange anmeldelser afvises af politiet, og ofte rykker politiet først ud, efter de udenlandske arbejdere er forsvundet.
  • Gennemgang af domme viser, at bødestørrelserne er minimale og ofte takseres efter forældede regler. Desuden er gevinster kun i meget få tilfælde blevet konfiskeret.
Forstærket indsats mislykket

En undersøgelse foretaget af Rigsadvokaten, som Ugebrevet A4 har fået adgang til, dokumenterer, at politikernes grønne håb om at give modstand til den illegale arbejdskraft og især deres arbejdsgivere er mislykket. Folketingets krav om stramninger er ganske enkelt ikke slået igennem i hovedparten af de sager, som Rigsadvokaten har undersøgt. Blandt andet har domstolene ikke hævet bødestørrelserne fra de tidligere 600 kroner per ulovlig ansat om måneden til 10.000 kroner per påbegyndt måned, som politikerne krævede. Ligeledes er Folketingets ønske om, at fortjeneste ved at ansætte illegal arbejdskraft skulle konfiskeres, også næsten umulig at få øje på i domspraksis.

Rigsadvokaten har gennemgået 48 sager, der er blevet afgjort, siden de nye regler blev indført og frem til februar i år. I kun tre tilfælde har dommerne besluttet at konfiskere den fortjeneste, som den dømte arbejdsgiver har haft. Her drejer de konfiskerede beløb sig om mellem 6.000 og 18.525 kroner. I bemærkningerne til loven hed det ellers, at det skulle være udgangspunkt for sagerne, at fortjenesten blev konfiskeret.

Værre er det dog, at ingen af bøderne i de 15 sager, der er blevet dømt efter udlændingelovens milde paragraf (§ 59 stk. 2), er blevet udmålt efter de nye regler. Det betyder, at de dømte er sluppet med bøder på mellem 600 og 8.000 kroner. Den sidst nævnte bøde drejede sig om en ansættelse af to polakker i syv dage på et frilandsgartneri. Efter de nye regler skulle det som udgangspunkt have kostet 20.000 kroner i bøde.

Rigsadvokaten nævner desuden yderligere 17 sager, hvor hovedparten af bøderne også har været for små. Undersøgelsen har nu fået Rigsadvokaten til at udarbejde et sæt nye retningslinier for, hvilke bødestørrelser anklagerne skal kræve i fremtidige sager.

Kun i de 14 sager, hvor der har været skærpede omstændigheder, vurderer Rigsadvokaten, at de forhøjede bøder er slået igennem.

Rigsadvokatens undersøgelse, der er lavet af statsadvokat Poul Dahl Jensen, giver ikke svar på, om det er dommerstanden eller anklagemyndigheden, der ikke har været opmærksom på de skærpede straffe. Trods gentagne tilbud har Poul Dahl Jensen ikke reageret på Ugebrevet A4’s henvendelser.

Formanden for Dommerforeningen Henrik Linde har ikke set undersøgelsen eller baggrundsmaterialet og kan derfor ikke afgøre, om det er dommerne eller anklagemyndigheden, der har taget fejl. Men han finder under alle omstændigheder undersøgelsens resultat for problematisk.

»Som udgangspunkt skal dommerne følge med i lovændringer, og ændringerne skal slå igennem omgående. Men det er svært at vide, hvad de nærmere forklaringer er. Dommerne konfiskerer jo kun gevinsterne, hvis anklagerne nedlægger påstand om det. Men samtidig vil jeg da sige, at jeg ikke tør udelukke, at nogle af mine kollegaer ikke har været opmærksomme på ændringerne,« siger dommernes formand, Henrik Linde.

Velorganiseret netværk

Efter undersøgelsens afslutning har især én sag påkaldt sig offentlig opmærksomhed. Den drejer sig om et ægtepar, der har haft to litauiske statsborgere ansat i et halvt år for at renovere deres villa ved Furesøen nord for København. Lyngby Ret idømte ægteparret en bøde på 120.000 kroner efter de skærpede regler, men afviste anklagerens krav om konfiskation af den beregnede fortjeneste på 640.000 kroner. Statsadvokaten for Sjælland har nu anket dommen, og hvis Østre Landsret til sin tid giver medhold til anklagerens krav, vil det kunne blive retningsgivende for kommende domme.

citationstegnDet er påfaldende, at de mennesker, der er allerbedst i stand til at betale håndværkerregninger, er dem, der holder liv i det illegale arbejde. Det er rent ud sagt noget forbandet svineri og i den grad ødelæggende for vores velorganiseret arbejdsmarked. JENS KLARSKOV, dirkektør i BYG 

Under domsforhandlingerne i Lyngby Ret fik offentligheden desuden for første gang et indblik i, hvordan det illegale arbejdsmarked fungerer. Ægteparret forklarede, at de havde rettet henvendelse til nogle litauiske arbejdere, der arbejdede på nogle bekendtes villa. Herefter var ægteparrets ønske blevet videreformidlet til en engelsktalende person i Litauen, der efterfølgende havde kontaktet ægteparret telefonisk og aftalt pris og nærmere omstændigheder for byggeriet.

Prisen blev 60 kroner i timen, og det indbefattede, at de to illegale arbejdere skulle indlogeres i huset. I SiD’s lokale afdeling i Lyngby er sagen blot en enkelt ud af mange i området, men ægteparrets oplysninger om, hvordan kontakten blev etableret, bekræfter, hvad afdelingen tidligere har hørt fra uformelle kilder.

»Sagen viser, at der er tale om et velorganiseret netværk, og jeg ville ikke blive overrasket, hvis det er lige så godt organiseret som importen af prostituerede,« siger faglig sekretær i SiD Lyngby og Omegn, Jan Richelsen.

Han mener, at brugen af illegale arbejdere til renovering af villaer i whiskybæltet er meget udbredt.

»Jeg ser hverken halvdelen eller en tredjedel af det, der foregår, men kør en tur langs Strandvejen, så vil enhver kunne se store villaer med håndværkere, hvor der aldrig er parkeret biler fra danske håndværksmestre. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om ulovligt arbejde, men mit skøn er, at mindst én ud af 100 private byggeopgaver i området bliver lavet af illegale ansatte,« lyder det fra Jan Richelsen.

Politiet kommer for sent

Også større byggerier, hvor mindre håndværksmestrer og entreprenører ansætter illegale arbejdere, ses ofte. Bygge-, Anlægs- og Trækartellet undersøgte i 1999 omfanget og kom frem til, at beskæftigelsen af de illegale arbejdere i byggeriet svarede til 1.500 fuldtidsstillinger om året. Et omfang som BAT-kartellet beregnede til at koste staten knap 400 millioner kroner om året i tabte indtægter.

I øjeblikket er BAT-kartellet ved at undersøge, om der er sket en stigning. Sekretariatschef i BAT-kartellet, Gunde Odgaard, oplyser til A4, at resultatet vil foreligge om få uger, og at man forventer en stigning.

Tal fra Danmarks Statistik giver også en klar indikation på, at det illegale arbejdsmarked har fået luft under vingerne. Antallet af anmeldelser, som politiet har rejst sigtelser på, er på få år steget kraftigt. Men i fagforbundene TIB og SiD opleves den officielle statistik kun som toppen af isbjerget. Begge forbund har alenlange lister over anmeldelser af illegalt arbejde, der aldrig er blevet efterforsket af politiet.

Det generelle billede i mange politikredse er, at politiet ofte rykker så sent ud, at de illegale arbejdere er over alle bjerge. TIB’s afdeling i Silkeborg har to gange forsøgt at anmelde sager, og i ingen af tilfældene er politiet kommet til tiden.

Den ene sag handlede om et par russiske arbejdere, der opførte en bjælkehytte. TIB anmeldte sagen til politiet, som først kom otte dage senere, hvor russerne var forsvundet. Den anden sag drejer sig om otte polakker, der var ved at bygge en hal. Her kom politiet fem dage senere. Også her var de illegale arbejdere forsvundet.

Faglig sekretær i TIB-Silkeborg, Bent Ove Hansen, fortæller, at politiets normale forklaring er, at de ikke har ressourcer til at rykke ud med det samme.

Set fra arbejdsgivernes side er udviklingen også uacceptabel. I Byggeriets Arbejdsgivere, BYG, oplyser direktør Jens Klarskov, at det illegale arbejde bliver brugt af kunderne til at presse priserne ned på byggeopgaver.

»Tidligere blev vores medlemmer presset af kunder, der ville have gjort arbejdet sort, men nu findes der kunder, desværre ofte blandt de meget velhavende, der henviser til, at naboen har fået lavet den samme opgave til lavere pris, fordi håndværkerne kom fra Ukraine. Det er helt klart, at det illegale arbejde koster omsætning,« siger direktør Jens Klarskov.

Dyre villaer renoveres billigt

Ifølge Jens Klarskov er arbejdet særdeles velorganiseret og beror ikke på tilfældigheder.

»Man kan sige sig selv, at det ikke er nogen let opgave for en almindelig håndværker fra Østlandene at få foden inden for i en patriciervilla i whiskybæltet. Selv lokale virksomheder kan jo have problemer med at få opgaver, og jeg er sikker på, at det illegale arbejde ikke bliver arrangeret ved, at man går rundt med sin ukrainske rygsæk på en villavej, indtil opgaverne kommer af sig selv.«

Jens Klarskovs erfaring er, at størstedelen af det illegale arbejde foregår i dyre villaer nord for København.

»Det er påfaldende, at de mennesker, der er allerbedst i stand til at betale håndværkerregninger, er dem, der holder liv i det illegale arbejde. Det er rent ud sagt noget forbandet svineri og i den grad ødelæggende for vores ellers velorganiserede arbejdsmarked,« lyder det fra direktøren i Byggeriets Arbejdsgivere.

De fleste sager, der er rejst ved domstolene, drejer sig om byggebranchen, men i hotel- og restaurationsbranchen er det ulovlige arbejde måske endnu mere udbredt. Brancheøkonom i arbejdsgiverorganisationen Horesta, Anette Vangstrup, vurderer, at der årligt udføres sort arbejde i de danske restauranter og hoteller for omkring 1,6 milliarder kroner, og at en stor del af dette udføres af illegale arbejdere. Tallet, som hun vurderer som lavt sat, bygger på en undersøgelse, Horesta har foretaget. Undersøgelsen viste, at der omsættes sort økonomi for omkring fire milliarder kroner om året i branchen. Den normale løndel udgør 40 procent af omsætningen.

»Den sorte og illegale arbejdskraft giver en unfair konkurrence til dem, der vælger at betale moms og skat. Samtidig ødelægger det hele grundlaget for at drive almindelige sund restaurationsforretning i Danmark,« siger Anette Vangstrup.

Af Jan Birkemose, jbi@lo.dk