GÅ ALDRIG NED PÅ UDSTYR

Gamle maskiner forælder svendebreve fra start

Af

Det vrimler med gamle, utidssvarende maskiner og slidt værktøj på landets erhvervsskoler. Nyudlærte svende er bagud fra start, lyder meldingen fra skolerne. Fagforbundet Dansk Metal har kortlagt problemet og kræver penge på finansloven til et løft af udstyret.

Udstyr og maskiner på erhvervsskolerne er utidssvarende, viser undersøgelse fra Dansk Metal.

Udstyr og maskiner på erhvervsskolerne er utidssvarende, viser undersøgelse fra Dansk Metal.

Foto: Polfoto

Nedslidte værksteder, forældede maskiner og manglende værktøj. Når elever på landets erhvervsskoler skal lære at slibe, svejse, fræse og bore, sker det med gamle maskiner og utidssvarende udstyr, som langtfra matcher det, der møder dem i virksomhederne, når de er i praktik.

Op imod halvdelen af eleverne på landets erhvervsskoler oplever, at maskiner og udstyr på deres skole ikke modsvarer virksomhedernes. Det viser en ny undersøgelse fra fagforbundet Dansk Metal.

Oveni angiver to ud af fem af de i alt 1.176 adspurgte elever på forskellige hovedforløb, at skolens maskiner ikke er up-to-date, mens en tredjedel peger på, at deres skole decideret mangler maskiner og udstyr.

Vi uddanner håndværkere, som kommer ud i industrien og fra start må supplere deres viden med noget, som de i princippet kunne have lært på skolen, hvis vi havde haft udstyret. Jens Olsen, uddannelseschef, erhvervsskolen Selandia i Slagelse

På erhvervsskolen Selandia i Slagelse kender uddannelseschef Jens Olsen alt for godt til slidt udstyr og uddaterede maskiner, der ikke i tilstrækkelig grad ruster eleverne til mødet med erhvervslivet.

På Selandia står maskiner, der er 35-40 år gamle, og Jens Olsen oplever flere svende, der kort efter endt læretid må vende tilbage til skolen for at opkvalificere deres allerede forældede svendebrev.

»Vi uddanner håndværkere, som kommer ud i industrien og fra start må supplere deres viden med noget, som de i princippet kunne have lært på skolen, hvis vi havde haft udstyret,« siger han.

Selandia har smede, der kommer tilbage for at tage svejsecertifikater, efter de er kommet ud og har mødt mere avancerede ting, end skolen har kunnet lære dem.

»Når vi så ikke kan give dem kurset, fordi vi ikke har udstyret, kommer de på en anden teknisk skole og må sommetider helt til Sønderjylland,« fortæller Jens Olsen.

Skidt fra start

Direktør i brancheorganisationen Danske Erhvervsskoler Lars Kunov bekræfter, at nogle svende har brug for at opkvalificere sig yderligere på tærsklen til deres første job.

Når man som industritekniker skal betjene en cnc-maskine, kan det ikke nytte noget, at man på skolen har stået ved en gammel drejebænk. Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri

»Det sker inden for enkelte brancher, hvor udviklingen går meget stærkt, og skolerne har ekstra svært ved at følge med på udstyret. Men et svendebrev skal nødigt være forældet fra start. Eleverne skal opleve at være klædt på til den virkelighed, virksomhederne repræsenterer,« mener Lars Kunov.

Det kommer bag på erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri (DI) Lone Folmer Berthelsen, at udlærte med et dugfrisk svendebrev i hånden må vende tilbage til skolebænken. Det er vigtigt, at eleverne lærer det, de skal bruge i virksomhederne, påpeger hun.

»Det er afgørende, at eleverne arbejder med materiel og maskiner, som overordnet svarer til det, de møder i virksomhederne. Når man som industritekniker skal betjene en cnc-maskine, kan det ikke nytte noget, at man på skolen har stået ved en gammel drejebænk,« siger Lone Folmer Berthelsen og pointerer:

»Det er et problem, hvis eleverne er nødt til at opkvalificere sig efterfølgende. Det er bestemt ikke meningen.«

Elever lærer ikke nok

Det er de seneste års automatisering i industrien, der har gjort, at virksomheder i dag er længder foran skolerne, hvad angår udstyr og maskiner. Det forklarer Dansk Metals uddannelseschef, Per Påskesen, der mener, at skolerne er havnet i en økonomisk klemme.

»Skolerne kan ikke følge med det tempo, virksomheder har. Det bliver sværere og sværere at få til at hænge sammen, for udstyret bliver jo absolut ikke billigere. Der er tale om ganske store investeringer for den enkelte skole,« siger Per Påskesen.

Han er slet ikke er i tvivl om, at det gamle udstyr på skolerne går ud over elevernes læringsforløb.

»Eleverne kan ikke umiddelbart omsætte den viden, de får på skolen, til den virkelighed, der er i praktikken, og modsat. Den virkelighed, de møder i praktikken, gør det unødigt svært for dem at lære tingene i teorien på skolen,« påpeger Per Påskesen.

Han mener, at det ødelægger erhvervsuddannelsernes vekselprincip, hvor netop skiftevis skole- og praktikforløb skal sikre, at eleverne hele tiden bygger videre på deres viden.

Vi fik tildelt værktøj i nogle kasser, hvor halvdelen var gammelt og slidt, og den anden halvdel manglede. Det var rigtig ringe. Jesper Jensen, skibsmontørelev, erhvervsskolen EUC Nord i Frederikshavn

Selv mener over tre fjerdedele af eleverne, at kvaliteten af skolernes udstyr er afgørende for kvaliteten af det svendebrev, de får i hånden ved endt læretid.

Ude af drift

En af de utilfredse elever er 21-årige Jesper Jensen, der er ved at uddanne sig til skibsmontør ved erhvervsskolen EUC Nord i Frederikshavn. Fra første dag oplevede han, hvordan maskiner ude af drift, skæve bor og manglende værktøj skabte problemer i undervisningen.

»Vi fik tildelt værktøj i nogle kasser, hvor halvdelen var gammelt og slidt, og den anden halvdel manglede. Det var rigtig ringe. Vi fik også tildelt et værksted, hvor der slet ikke var det udstyr, vi skulle bruge. Så stod vi bare der og skulle finde på noget at lave med det værktøj, vi nu engang havde,« fortæller Jesper Jensen.

Han er godt træt af at stå med halvfærdige produkter, fordi skolen ikke stiller det nødvendige udstyr til rådighed. Det er langt fra den virkelighed, han har stiftet bekendtskab med i sin tid som lærling hos skibsværftet Orskov Yard.

»På værftet har vi de redskaber, vi skal bruge. Men på skolen er vi ofte ude for, at maskinerne enten ikke virker, eller at der mangler diverse redskaber til dem,« fortæller han.

En fil er en fil

Adjunkt Arnt Vestergaard Louw forsker i erhvervsuddannelser på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. For ham er det ikke så afgørende, at skolerne ligger inde med det sidste nye udstyr, så længe det er tilgængeligt for eleverne og ellers virker.

»Selvfølgelig skal udstyret fungere, men det behøver ikke at være det seneste nye. Det ville være det samme som at sige, at man ikke kan lære at køre bil, hvis ikke man har den nyeste model,« siger Arnt Vestergaard Louw og forklarer:

»Skolerne udgør en anden læringsarena, og derfor skal deres udstyr ikke nødvendigvis matche virksomhedernes. Selvfølgelig skal en maskine ikke være fuldstændigt forældet, men eleverne kan godt tilegne sig de basale erhvervsfaglige kompetencer med udstyr, der ikke er det seneste nye.«

Forskeren er mere bekymret over, at under halvdelen af eleverne finder lærernes viden om den nyeste teknologi tilstrækkelig.

Per Påskesen fra Dansk Metal er lodret uenig i, at udstyr af ældre dato ruster eleverne lige så godt som nyt.

»Udstyret på skolerne har ikke alle de nye features, som den nye generation af udstyr på virksomhederne har. Når eleverne vender tilbage til skolen efter et praktikforløb og igen skal arbejde på noget gammelt udstyr, kan de ikke bygge videre på deres færdigheder fra praktikken,« påpeger Per Påskesen.

Uddannelseschef Jens Olsen fra Selandia medgiver dog, at det avancerede udstyr først for alvor bliver nødvendigt på sidste del af uddannelsen.

»En stor del af lærlingeuddannelsen består i at lære et håndværk helt fra bunden. Det behøver vi ikke de avancerede maskiner til. En fil er jo en fil. Det er først hen imod slutningen af forløbet, når eleverne snart skal ud i erhvervet samt til efteruddannelse, at der bliver brug for avanceret udstyr,« siger han.

Det handler også om dansk konkurrenceevne, påpeger uddannelseschefen:

»Som erhvervsskole er vi sat i verden for at servicere erhvervslivet. Hvis vi skal holde erhvervslivet opdateret med industriteknikere, der kan konkurrere med kineserne, så skal vi have de avancerede maskiner.«

Skolernes svigt

Skolernes brug af gammelt udstyr må aldrig gå ud over elevernes læringsforløb, pointerer Lone Folmer Berthelsen fra DI.

»Der kan være en pædagogisk pointe i, at eleverne står med ældre maskinel for at lære håndværket helt fra bunden. Men hvis ikke det er tilfældet, og eleverne ikke lærer det, de skal, grundet forældet udstyr, har man som skole svigtet sit læringsansvar. Så bliver eleverne undervist i noget, de reelt ikke kan bruge,« mener DI’s erhvervsuddannelseschef.

Og det kan skade elevernes mulighed for at få en praktikplads, påpeger hun:

»Hvis eleverne ikke bliver undervist i det materiel, som nu engang er det gængse ude i virksomhederne, kan det blive et problem at få dem i praktik. Allerede i dag har mange virksomheder store problemer med at finde kvalificerede lærlinge,« siger Lone Folmer Berthelsen.

Derfor skal skolernes udstyr som minimum svare til det, der findes i en gennemsnitlig dansk virksomhed, mener direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler.

»Som skoler hverken kan eller skal vi være spydspidser for udstyr. Men vi skal matche en god middelværdi af, hvad virksomhederne ligger inde med. Vi skal ikke stå med maskiner eller udstyr, som en gennemsnitlig virksomhed for længst har skrottet. Det duer simpelthen ikke,« siger Lars Kunov.

For ham at se er der en sammenhæng mellem udstyret på skolerne og elevernes muligheder for at få praktikplads.

Hvis en skole har rigtig gammelt udstyr, tænker man måske også som elev, at når ikke engang skolen gider tage sig sammen, så gider jeg heller ikke. Arnt Vestergaard Louw, forsker i erhvervsuddannelser, Aalborg Universitet.

»Når eleverne er uddannet på udstyr, der nogenlunde svarer til virksomhedernes, øger det chancen for, at virksomhederne finder det interessant at få dem i praktik. Det er spild, hvis de skal starte helt forfra med at lære eleverne op,« siger Lars Kunov.

Specialiserede skoler

Men det er ganske enkelt ikke muligt for skolerne at introducere eleverne til det hele, forklarer Arnt Vestergaard Louw fra Center for Ungdomsforskning.

»Eleverne kommer jo ud i mange forskellige virksomheder, som er specialiserede i forskellige ting og har mange forskellige slags udstyr. Skolerne kan ikke favne dem alle,« siger forskeren.

Af samme grund foreslår Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler, at skoler landet over udvælges til at specialisere sig inden for helt specifikke fagdiscipliner.

»Nogle områder er så specialiserede, at det ikke giver mening at lægge det ind i grunduddannelsen for alle. Men så skal eleverne have mulighed for at vælge det som fag på nogle centre, der har specialiseret sig inden for bestemte områder,« mener han.

»Så kan det godt være, at eleven i den sidste skoleperiode skal over på en anden skole, der har specialiseret sig i lige nøjagtigt dét tekniske felt. Det vil vi se mere af i fremtiden,« forventer han.

Reform skal følges helt til dørs

Netop nu er folketingets partier i gang med at forhandle næste års finanslov på plads. Ifølge Per Påskesen fra Dansk Metal bør en del af de endnu ikke øremærkede 1,5 mia. kroner, der forhandles om, gå til at opgradere erhvervsskolernes maskiner og udstyr.

Alene på uddannelserne, der hører under hovedindgangen ’Produktion og Udvikling’, er behovet cirka 100 millioner kroner årligt for at holde udstyret up-to-date, vurderer fagforbundet.

»Det er vigtigt, at erhvervsuddannelsesreformen følges op med en pulje til investering i udstyr på skolerne. Eleverne kommer med en tro på, at reformen har hævet kvaliteten, men det gamle og slidte udstyr kan være med til at skræmme dem væk igen. Det vil underminere hele reformens ædle formål om at tiltrække flere elever,« mener Per Påskesen.

Arnt Vestergaard Louw vurderer også, at det kan gå ud over elevernes motivation for at fortsætte på uddannelsen:

»Der ligger en signalværdi til eleverne i, at skolens udstyr og værktøj er lækkert, tilgængeligt og i øvrigt fungerer. Hvis en skole har rigtig gammelt udstyr, tænker man måske også som elev, at når ikke engang skolen gider tage sig sammen, så gider jeg heller ikke.«