Gamle mænd styrer unges uddannelse

Af
| @GitteRedder

Hovedparten af landets erhvervsskoler og gymnasier styres af mænd over 60 år. Det viser en kortlægning af køn og alder blandt ledere og bestyrelsesformænd på landets ungdomsuddannelser. Det vækker bekymring hos eleverne. Tiden er inde til nyt blod i skolernes ledende organer, mener forskere.

Foto: Foto: Holger Damgaard, Polfoto

MODEN LEDELSE Danmarks ungdom ledes af en flok gamle gråhårede mænd. Når de unge på 15 og 16 år begynder på gymnasiet og erhvervsskolen, er det på syv ud af ti skoler en mandlig rektor med en dåbsattest fra 1940erne eller 50erne, der byder velkommen.

Og når lederne på Danmarks ungdomsuddannelser skal drøfte strategi og udvikling med deres bestyrelsesformænd, ser de næsten sig selv i spejlet.  Ni ud af ti bestyrelsesformænd på almene gymnasier og erhvervsskoler er nemlig også mænd.  Og tre ud af fire formænd i de almene gymnasiers bestyrelser har passeret de 60 år.

Næsten hver fjerde bestyrelsesmedlem på gymnasierne er ældre end 70 år.

Det viser en helt ny undersøgelse, som den uafhængige tænketank DEA har gennemført i samarbejde med konsulentvirksomheden Pluss Leadership. 

Ifølge undersøgelsen, der offentliggøres i dag, er kvindelige ledere og bestyrelsesformænd på ungdomsuddannelsesinstitutionerne et yderst sjældent syn. Kun tre ud af ti almene gymnasier har således en kvindelig rektor, og kun hver fjerde erhvervsskole har en kvinde i spidsen.

Seniorkonsulent Line Gry Knudsen fra DEA mener, at den skæve sammensætning er problematisk.  

»I betragtning af, at mange uddannelsesinstitutioner står over for store udfordringer med frafald og tiltrækning af dygtige elever, ville det være en god ide med mere mangfoldigt sammensatte bestyrelser end tilfældet er i dag,« siger hun.

Line Gry Knudsen peger på, at bestyrelserne er med til at udstikke retningen for drift og strategi for uddannelsesinstitutionerne.

»Jeg tænker helt klart, at hvis lederne på en SOSU-skole eller et gymnasium skal bruge bestyrelsen som det fantastiske værktøj, det er, kræver det, at bestyrelsen har et alsidigt blik for og en forståelse for, hvad der rører sig både i uddannelsesverdenen, i virksomhederne og blandt de unge. Det kræver en mere mangfoldig sammensætning af bestyrelserne end vi ser i dag,« siger hun. 

SOSU-skoler kan bryste sig af kvinder

Ifølge DEA-undersøgelsen er samtlige formænd for SOSU-skolernes bestyrelser mænd, men til gengæld kan SOSU-skolerne bryste sig af at have flest kvindelige ledere – nemlig to ud af tre.

Mindst mangfoldighed på alder og køn både blandt lederne og bestyrelsesformændene er der på almene gymnasier og erhvervsskoler.

Direktør i konsulentfirmaet Pluss Leadership Jørgen Ulrik Jensen, der har været med til at gennemføre DEA-undersøgelsen, understreger, at den manglende mangfoldighed er et stort problem.

»Alle undersøgelser viser, at i alle virksomheder og arbejdsgrupper fremmer en vis mangfoldighed altid performance. Hvis der sidder en bestyrelse med folk, der har nogenlunde ens baggrund, som færdes i de samme kredse og via alder har samme perspektiv på livet, så forlænger de ligesom ikke hinanden i det, man bringer ind i bestyrelsesarbejdet. Så alt andet lige ville det være nyttigt med en større mangfoldighed på skolerne og i bestyrelserne,« konstaterer Jørgen Ulrik Jensen.  

Bekymrer de unge

At han befinder sig i en ’old man’s world’, har formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Phillip Dimsits Lerer også registreret, når han tropper op til møder med ungdomsuddannelser som tema. Og det foruroliger ham.

»Det vækker en del bekymring, når man hører de her tal. Vi skal fokusere på, hvordan man kan modspille den aldersforskel, der nu engang er. Det er klart, at der selvfølgelig er nogle udfordringer, når man har ledere på over 50, men samtidig er der også nogle fordele ved det,« siger Phillip Dimsits Lerer.

»Hvis man kan styrke samspillet mellem det at have nogle elever, som er lidt mere up-to-date, og det at have en leder, der til gengæld er med på beatet, når det handler om at få en organisation til at køre, så vil man opnå bedre resultater,« siger han og fortsætter:  

»Man kunne for eksempel forestille sig noget i retningen af, at der kom flere elevrepræsentanter i bestyrelserne, eller at man formaliserede inddragelsen af eleverne på en bedre måde,« siger Phillip Dimsits Lerer, der for et par måneder siden fik studenterhuen på af en landets få kvindelige rektorer, Gitte Transbøl, på Rysensteen Gymnasium i København.

Men selv om hun med sine 54 år trækker både aldersgennemsnittet ned og retter en lille smule op på kønsskævheden blandt gymnasierektorer, vil Gitte Transbøl ikke male Fanden på væggen i forhold til de gamle mænds dominans i uddannelsesverdenen.

»Principielt mener jeg selvfølgelig, at det er vigtigt med mangfoldighed i bestyrelserne og ledelsen på ungdomsuddannelserne. Men for mig er kvaliteten det mest afgørende, og en erfaren bestyrelsesformand og rektor kan lige så godt sikre kvaliteten i undervisningen, som nogle yngre kan. Det centrale er, hvor udfarende og opsøgende lederne er, og hvilket netværk de har,« mener hun.

De færreste gymnasieelever spekulerer ifølge Gitte Transbøl over, om bestyrelsesformanden for deres gymnasium kunne være deres bedstefar.

»Det er vældig meget mere vigtigt, at mangfoldigheden er til stede i lærerkollegiet. Det er lærerne, som både elever og forældre møder og måler os på, og derfor er det her, vi skal være mangfoldige, både hvad angår alder, køn, baggrund og mange andre kompetencer,« siger hun.

Heller ikke formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening og 62-årig rektor på Nørre Gymnasium Jens Boe Nielsen mener, at manglen på mangfoldighed i toppen af uddannelsesinstitutionerne er et stort problem.

»I min optik er det ikke i sig selv en kvalifikation, at man er under 60 år, eller at man er kvinde eller mand. I princippet synes jeg, det er ligegyldigt, om man er det ene eller det andet. Det handler om kompetencer. Jeg køber ikke den anden præmis, og det er ikke kun fordi, jeg selv er over 60 år,« siger han og understreger, at kompetencer, udsyn og ambitioner tæller mere end alder.

Nyt blod

Den vurdering er Marianne Abrahamsen, ekstern lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, som for nylig har udgivet en bog om ledelse i de gymnasiale uddannelser, ikke enig i.

»Den høje andel af mænd afspejler bare, hvordan det ser ud alle andre steder i samfundet. Der er en indgroet forestilling om, at det er mænd, der sidder på de poster,« siger hun.

Og den tese ser ud til at holde stik. I hvert fald viser de nyeste tal fra Erhvervsstyrelsen fra maj 2013, at kun hvert tiende bestyrelsesmedlem i børsnoterede selskaber er en kvinde.

Marianne Abrahamsen konstaterer, at selvom de unge måske ikke er særligt optagede af, hvem der sidder som bestyrelsesformænd, har en bestyrelses sammensætning stor betydning for, hvordan en skole udvikler sig.

»Det er klart, at de ældre mænd, der sidder på formands- og lederposterne nu, har andre erfaringer og en anden opfattelse af skolerne end den yngre generation. Det kunne være godt at få nyt blod ind i ledelsen, fordi de måske har en anden fornemmelse af den generation, der kommer nu, sammenlignet med den, der var tidligere,« siger hun.

En annonce i avisen hjælper ikke

Formanden for Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Ib Haahr, der også er oppe i 60erne, mener, at de grå tindinger fylder for meget i dag i erhvervsskolernes top. Derfor appellerer han til, at de kommuner, regioner og organisationer, der efter kommunalvalget i november skal udpege nye bestyrelsesformænd for de næste fire år, tænker i fornyelse.

»Den nuværende sammensætning med mange ældre mænd sender det signal, at der er mulighed for fantastiske forandringer i skoleverdenen de næste ti år, fordi vi står over for et kæmpestort generationsskifte. Af naturlige årsager vil der ske en udskiftning af alle disse gamle mænd, og det vil bane vej for reformer og nytænkning,« siger han.

Ifølge Ib Haahr har Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne fået ind i deres vedtægter, at man skal tilstræbe en bredere sammensætning i bestyrelsen, både hvad angår køn, alder og faglig baggrund.     

Ib Haahr, der selv kom til verden under et DR-monopol i sort-hvide farver og uden tablets, Facebook og Instagram, understreger, at det er altafgørende, at uddannelsesinstitutionerne evner at kommunikere på de unges egne platforme. Han har erkendt, at hans og hans jævnaldrenes kommunikationsmønster er fuldstændig anderledes end de unges.   

»Det hjælper ikke noget at rykke en annonce i avisen. Nye former for kommunikation, herunder sociale medier, skal indgå, for ellers har man virkelig et problem. Det kan godt være, at den mand, der skal træffe en vigtig beslutning, er 60plus, men han skal have sig en organisation, der forstår sig på de nye medier og kan kommunikere med de unge,« siger han.

Livstidsstillinger

Med sine 43 år er direktør på Københavns Tekniske Skole Ole Heinager et par årtier yngre end de fleste andre direktører på erhvervsskolerne og rektorer på gymnasierne.  Han oplever ikke så meget, at det er alderen, der trykker, men derimod at lederne på i hvert fald erhvervsskolerne ofte har siddet på deres stol meget længe.

»Den store udfordring er, at mange opfatter det som livstidsstillinger at være leder på en ungdomsuddannelse. Og det betyder, at de færdes i lukkede cirkler, går til de samme konferencer, møder de samme mennesker og har de samme netværk. Dermed risikerer man at blive lukket omkring sig selv i stedet for hele tiden at have øjnene op for, hvad der sker af nyt og spændende,« siger Ole Heinager.

I uddannelsesverdenen er Ole Heinager en ren Benjamin.  Og han har sat en større fornyelsesproces i gang på Københavns Tekniske Skole, der med sine mere end 5000 elever og 30 forskellige uddannelser, er en af Danmarks største.  

»Vi er i fuld gang med en fornyelsesproces og et generationsskifte på skolen og er ved at ansætte otte nye uddannelseschefer. For mig er det vigtigt at få forskellige baggrunde, alder og køn ind. Jeg skæver til mangfoldigheden, fordi det er vigtigt med friske øjne på udviklingen, så vi ikke lukker os om os selv i erhvervsskoleverdenen,« fastslår han.

Bestyrelserne skal selv være vågne

Det generationsskifte, som Ole Heinager er i fuld gang med at gennemføre på Københavns Tekniske Skole, vil også komme efter kommunalvalget, påpeger direktør i Pluss Leadership Jørgen Ulrik Jensen over for Ugebrevet A4. Han henviser til, at blandt andet SOSU-skoler, VUC-centre og almene gymnasier først blev selvejende med egne bestyrelser i forbindelse med kommunalreformen i 2006.

»Det er kommuner, regioner og organisationer, der suverænt udpeger bestyrelsesformænd.  Det er en svær proces at styre og sikre, at en bestyrelse får de nødvendige kompetencer hele vejen rundt og en passende mangfoldighed på køn, alder, etnicitet og så videre. Men nu skal det næste hold af bestyrelsesformænd udpeges efter kommunalvalget, og der vurderer jeg, at der er et generationsskifte på vej,« siger han.

Netop skolernes overgang til selvejende institutioner tilbage i 2006 er hele årsagen til, at bestyrelser og ledere i dag består af gamle mænd, mener rektorformand Jens Boe Nielsen.

»Da vi blev selvejende for syv år siden, blev vi bedt om at finde en formand, som havde erfaring med overgangen fra en amtskommunal institution til en statslig selvejende institution. Det udvalg, der var, bestod primært af mænd oppe i årene, der havde erfaringen med sig fra andre lederstillinger,« siger Jens Boe Nielsen.

Men i dag er situationen en anden, og det kan bane vejen for nye kræfter, mener han.

»Det kompetencekrav, vi havde for syv år siden, er ikke så påtrængende i dag, som det var dengang. I dag er skolerne bragt ind i smult vande, og rektorerne er blevet opkvalificerede og er måske ikke i samme grad afhængige af, at der sidder en bestyrelsesformand, som har den indsigt, det dengang krævede at gå fra en institutionsform til en anden. Så nu kan man kigge efter andre kompetencer,« siger rektorformanden.

Jørgen Ulrik Jensen fra Pluss Leadership fremfører, at en vågen bestyrelse på et gymnasium allerede nu kan forholde sig til sin egen kompetenceprofil i forhold til uddannelsesstedets behov.

»Der er intet til hinder for, at man kigger sig rundt og ser, hvad der skal til for at blive en endnu bedre bestyrelse og hvor vi har huller, der skal fyldes ud. Og så tage en dialog med de organisationer, der skal udpege formanden, og gøre opmærksom på, at det måske er en god ide med en bredere og anderledes profil,« siger han.