Gæstearbejdere forlader de synkende skuder

Af

Finanskrisen får stadig flere udenlandske arbejdere til at tage hjem og færre til at tage ud. Tendensen slår igennem i Europa, USA og Mellemøsten.

HJEMVE Da den islandske økonomi i efteråret kollapsede på den mest spektakulære vis, gik der ikke lang tid før, at de første af knap 10.000 polske arbejdere på den lille Atlanterhavs ø tog flugten hjemad. Hvorfor blive meget længere på den synkende skude, når både jobmuligheder, familie og venner er tættere på i hjemlandet?

Polakkernes hastige farvel til et liv med varme kilder er blot et af mange eksempler på, at hjemveen blandt verdens mange millioner gæstearbejdere tilsyneladende er taget til i takt med finanskrisens udvikling.

Endnu findes der ikke klare statistikker på, hvor mange der har sagt farvel til et eventyr i det udenlandske, men de førende eksperter og organisationer på området er ikke i tvivl om, at fænomenet spreder sig. Direktør Demetrios Papademetriou fra den uafhængige amerikanske tænketank Migration Policy Institute følger situationen nøje.

»Både i USA, Europa og i Mellemøsten er der klare indikationer på, at mange udenlandske arbejdere drager hjemad,« siger han.

Samme konklusion er man nået til i International Organization for Migration (IOM), der med 125 medlemslande og 100 landekontorer er den ledende observant af ind- og udvandringen. I et nyt notat konkluderer IOM, at finanskrisen vil få mange til at tage tilbage til deres hjemlande.

Savner venner og familie

Et af de steder, hvor hjemveen er slået hårdest igennem, er i Storbritannien, hvor østeuropæiske arbejdere på kort tid har pakket deres habengut og er draget østpå.

»Den britiske økonomi har fået hårde tæsk, og arbejdspladserne er forsvundet. Det har fået østeuropæere til at sige farvel og tak,« siger Demetrios Papademetriou.

Hvor voldsom tendensen er, fremgår af en ny rapport fra Institute for Public Policy Research (IPPR) i London. Af rapporten fremgår det, at cirka 52 procent – næsten 400.000 – af de østeuropæere, der i perioden fra 2004 til 2006 kom til Storbritannien for at give en hånd med i bobleøkonomiens forbrugsfest, er taget hjem.

Historien om de hjemvendte østeuropæere handler dog ikke kun om finanskrisen. Mange er også taget hjem, fordi jobmulighederne og fremtidsudsigterne derhjemme ser væsentligt bedre ud end for få år siden. Det gælder blandt andet de polske håndværkere, der på grund af Polens værtskab for europamesterskabet i fodbold i 2012, kan få masser af arbejde - der skal bygges stadions, hoteller og renoveres, så alt skinner som nyt, når fodboldspillerne indtager grønsværen.

Samtidig spiller det også en rolle, at mange østeuropæere efter nogle år i det udenlandske, er begyndt at længes efter venner og familie. I en rundspørge foretaget af IPPR blandt hjemvendte polakker var topscoren på listen over begrundelser for hjemrejsen, at polakkerne savnede familie og venner.

Mexicanere drager hjem

Også i USA har man ifølge Migration Policy Institute set en tendens til, at stadig flere gæstearbejdere vender tilbage til deres hjemland. Det gælder blandt andet for de mexicanske arbejdere. Turen hjemad bliver dog ofte først taget efter hårde kampe, fortæller Demetrios Papademetriou, direktør for Migration Policy Institute.

At mexicanerne kæmper for at blive hænger blandt andet sammen med, at de - ligesom de danskere, der i slutningen af 1800-tallet rejste til USA - ser en hjemrejse som et nederlag. Kan man ikke blære sig med nyvunden rigdom, så er det bedre at blive væk.

Derfor er der også mange eksemp­ler på, at mexicanerne er skiftet fra det ene dårlige job til det næste i et krampagtigt forsøg på at blive i USA.

Først var mexicanerne ansat som bygge- og anlægsarbejdere til en timeløn på 14 dollar. Men da boligmarkedet krakkede, forsvandt jobbene. Så skiftede mange til restaurations- og hotelbranchen. Men også her forsvandt arbejdspladserne, efterhånden som de økonomiske problemer voksede. Tilbage var landbrugssektoren, hvor mange mexicanere på det seneste har arbejdet til en sulteløn på tre til fire dollar i timen under kummerlige forhold, fortæller Demetrios Papademetriou:

»Men selv her er arbejdet sluppet op. Og så kan den eneste udvej være en hjemrejse.«

Færre udvandrer

Flugten fra USA og Storbritannien er blot to af mange eksempler på, at udenlandske arbejdere er begyndt at længes efter deres hjemlande. Fænomenet slår også igennem mange andre steder. Blandt andet har man i Saudi-Arabien og i andre olierige ørkenstater set mange arbejdere drage tilbage til deres hjemlande.

Samtidig med at mange tager tilbage til deres hjemlande, så er der ifølge eksperterne også klare indikationer på, at antallet af personer, der udvandrer, er kraftigt på retur. Talsmand for International Organization for Migration, Jean-Phillipe Chauzy, siger til Ugebrevet A4:

»Når udsigterne til at få et job og skabe sig en fremtid er usikre, er det klart, at mange grundigt overvejer, hvorvidt det kan betale sig at drage ud på en ofte farefuld og dyr rejse til en uvis fremtid.«

Han fortæller videre, at kommunikationsmulighederne med internettet og billige telefonkorts voksende udbredelse i dag er så gode, at rygter om muligheder og problemer lynhurtigt spreder sig fra de, der allerede er rejst, til de, som endnu befinder sig i hjemlandet. »Bliv væk!« lyder det klare budskab.

Selvklart er det svært at sige, hvor mange der undlader at rejse ud. Men ifølge et studie fra Mexicos nationalbank blandt 120.000 mexicanske husholdninger, er udvandringen, der næsten udelukkende går til Nordamerika, faldet med 42 procent på to år.

Tendensen til at færre tager ud og flere rejser hjem, kan skabe betydelige problemer, vurderer International Organization for Migration. De hjemvendte sendte tidligere penge hjem, hvilket har været med til at understøtte økonomien og deres familier. Hvor alvorligt den tendens slår igennem fremgår af et nyt studie fra Verdensbanken. Her anslås det, at mængden af hård udenlandsk valuta, som sendes hjem, vil falde med knap 10 procent i løbet af 2009 og 2010.

Direktør Demetrios Papademetriou fra Migration Policy Institute frygter, hvad faldet i pengeoverførsler kan få af konsekvenser.

»Pengeoverførslerne er livlinen og fundamentet for manges fremtid. De betaler for mad, varme, husly og uddannelse. Det kan få katastrofale følger, hvis pengestrømmen stopper,« siger han.

Vesten har brug for immigranter

Det store spørgsmål er selvfølgelig om tendensen til, at færre rejser ud og flere rejser hjem vil fortsætte. Vil vi med finanskrisen se et fundamentalt skifte til en ny og anderledes verden, hvor verdens arbejdere i stadig mindre grad vinker farvel til familie og venner i jagten på rigdom og lykke?

Næppe, lyder meldingen fra de førende forskere på området. Selv om finanskrisen måske har sat en midlertidig stopper for væksten i migrationen, så er der forhold som gør, at verdens fattigste og mest befolkningsrige egne også om 10, 20 og 30 år, vil se deres stærkeste og mest ambitiøse søge lykken i udlandet.

For det første er det ifølge forskerne naivt at forestille sig, at verdens fattige ikke også i fremtiden vil drage ud i jagten på et bedre liv. Så længe at mulighederne og verdens rigdomme er ulige fordelt, vil vi se migration. Samtidig er det værd at huske på, at den demografiske udvikling i de rigeste dele af verden vil øge behovet for udenlandsk arbejdskraft: Mange lande vil i de kommende år stå med det problem, at andelen af personer i den arbejdsdygtige alder falder voldsomt, mens der bliver stadig flere ældre med behov for pleje og pasning.

»Fundamentalt er der ingenting, der har ændret sig,« siger Jean-Phillipe Chauzy fra International Organization for Migration.

»Finanskrise eller ej, så er migration en integreret del af den moderne og globaliserede verden.«