BJARKE MØLLER:

Gå ikke i panik over EU's indre marked | A4 Blog

Af

En stigning i østeuropæiske lønmodtagere i Danmark har fået politikere og analytikere til at male fanden på væggen, som om velfærdssamfundet er ved at blive undermineret udefra. Det er langt fra tilfældet, skriver Bjarke Møller, der er direktør for Tænketanken Europa og ny blogger for A4.

Bjarke Møller er direktør for Tænketanken EUROPA og blogger for A4 om EU og det indre marked. Han har i mere end to årtier fulgt og dækket den europæiske integrationsproces og samfundsudvikling som journalist og redaktør på Danmarks Radio, korrespondent i Spanien og senest som redaktør for ugebrevet Mandag Morgen. Han er desuden (med-)forfatter til flere bøger om globaliseringen og europæiske spørgsmål.

Det indre marked har været en kæmpe velstandsgevinst for det danske samfund.

Faktisk er Danmark det land i Europa, der målt på indbygger har høstet de største gevinster på det indre marked.

Det har været med til at finansiere en udvidelse af velfærdssamfundet, fordi danske eksportvirksomheder har været dygtige til at udnytte den lige og frie adgang til over 500 millioner forbrugere.

Stigninger i de seneste kriseår har fået både politikere og analytikere til at male fanden på væggen

Det burde være noget, der kan samle blokkene på tværs af midten, men realiteten er, at det indre marked stadig splitter. Tilbage i 1986 sagde et flertal af danskerne ja, men dengang splittede det indre marked på venstrefløjen - mellem nationalister og internationalister.

I dag splitter det indre marked mere på højrefløjen, hvor ikke mindst Dansk Folkeparti har været dygtige til at sætte en kritisk dagsorden, som også har fået borgerlige vælgere til at frygte, at lønmodtagere fra Østeuropa kan komme til Danmark og nyde godt af velfærdsydelser.

Det sker kun i begrænset omfang, og den såkaldte Dano-sag ved EU-domstolen har fastslået, at man slet ikke kan rejse rundt i EU som velfærdsturist og modtage sociale ydelser uden først at have været erhvervsaktiv.

Oppustede tal

Store procentuelle stigninger i de seneste kriseår har alligevel fået både politikere og analytikere til at male fanden på væggen, som om velfærdssamfundet er ved at blive undermineret udefra.

Rolig nu. Det er det heldigvis ikke.

Indtil nu har østeuropæiske lønmodtagere været en overskudsforretning for det danske samfund, når deres betalinger af skatter og afgifter modregnes deres træk på velfærdsydelser. De har ikke været en underskudsforretning.

De oppustede tal bruges politisk til at dramatisere virkeligheden. Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA

De hårde økonomiske fakta har dog ikke afholdt f.eks. DF's Pia Adelsteen fra at stille spørgsmål til beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen om, hvor meget statskassen ville "spare i kontanthjælp og dagpenge, hvis de 90.000 stillinger, der i dag er besat med østeuropæere, i stedet var besat med dansk arbejdskraft?"

Spørgsmålet er ledende. Det er rigtigt, at der i 2014 var 90.875 lønmodtagere fra de østeuropæiske EU-lande i beskæftigelse i Danmark, når man medtager både korterevarende og fuld beskæftigelse.

Tallene er blevet brugt af mange. Men fakta er stadig, at der omregnet til fuldtidsbeskæftigelse blandt østeuropæiske lønmodtagere i Danmark kun var 41.848 fuldtidsbeskæftigede.

De oppustede tal bruges politisk til at dramatisere virkeligheden. Men det grænser til manipulation, hvis man forsøger at bilde de danske vælgere ind, at der er tale om 90.000 fuldtidsstillinger.

Henrik Dam Kristensen gav et nøgternt svar til Pia Adelsteen, da han den 12. december fastslog: »Det er grundlæggende ikke retvisende at antage, at en given reduktion i antallet af udenlandske arbejdstagere i Danmark vil medføre et tilsvarende fald i antallet af ledige danskere.«

Syndebukke

Dam Kristensen understregede samtidig, at »adgang til udenlandsk arbejdskraft kan endvidere indebære, at en række varer og tjenester bliver billigere til gavn for danske husholdninger og virksomheder. Lavere priser øger velstanden og bidrager til, at forbrug og investeringer øges. Derigennem øges også det samlede antal job.«

Det er som taget ud af de første kapitler i økonomiens lærebøger, og disse positive sammenhænge fortjener større opmærksomhed. Også i medierne.

At gøre østeuropæere til syndebukke for arbejdsløshed blandt danskere er simpelthen ikke fair. Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA

Der er mange meninger om østeuropæiske lønmodtagere, og selv dybt ind i fagbevægelsen er der folk, der frygter det værste. I Danmark skal vi ikke acceptere social dumping, og borgerne ønsker ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

Men det er ikke klædeligt, hvis der drages forhastede konklusioner med oppustede tal, eller hvis man ideologisk frit fra leveren påstår, at alle danskere i ledighedskøerne rent faktisk ønsker at påtage sig det arbejde, som lønmodtagerne fra Østeuropa udfører. Virkeligheden er ofte mere nuanceret end som så.

Fakta er stadig, at der foreløbig er tale om en meget begrænset indvandring fra den østlige del af EU. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede udgør de såkaldte "østarbejdere" under to procent af lønmodtagerne i Danmark.

At gøre denne gruppe til syndebukke for arbejdsløshed blandt danskere, for velfærdssamfundets nedskæringer eller social dumping på dele af det danske arbejdsmarkedet er simpelthen ikke fair.

I stedet for at gå i panik over de sidste to procent, er der snart nogen flere, der burde glæde sig over de store velfærdsgevinster, der knytter sig til fortsat dansk medlemskab af EU's indre marked.

Den historie fortjener også at komme mere frem i lyset. Selv i et valgår.

A4 Blog skrives på skift af en række personer med indsigt i danske og europæiske forhold inden for politik, velfærd, arbejdsmarked og erhvervsliv. Alle indlæg er alene udtryk for skribentens holdning. Dette indlæg er bragt på Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.