Fyringer lammer kommunernes chefgange

Af | @CarstenTerp

Der er jagtsæson året rundt på kommunale chefer. Ledernes faglige organisationer oplever en stigning i antallet af usaglige fyringer. Det skaber et skidt miljø, som kan gå ud over kommunernes effektivitet – og i sidste ende borgerne, frygter de. Ekspert opfordrer politikere og ledende embedsmænd til at finde sammen i en ’politisk tango’.

Foto: Illustration: Lasse Kristensen, Polfoto

JAGET VILDT Det fyger med fyresedler på de kommunale chefgange. Nedskæringer kombineret med et stigende antal afskedigelser begrundet i samarbejdsvanskeligheder skaber ifølge ledernes faglige organisationer et klima, der i værste fald kan true kommunernes mulighed for at løfte deres opgaver.

Organisationerne mener, de hastige klimaforandringer i kommunerne skaber en frygt, som udsletter ledernes risikovilje, kreativitet og lyst til at samarbejde. I stedet fokuserer de på at undgå fejl, der kan koste dem jobbet.

Ofrene er borgere, som oplever en dårligere kommunal service, og kommunale medarbejdere, der skal betjene borgerne i et stadig dårligere arbejdsmiljø.

Henning Thiesen, som er formand for de offentlige chefer i DJØF, siger:

»Frygten er jo ikke fremmende for et godt arbejdsklima, og det kan føre til en nulfejlskultur, som bestemt ikke er hensigtsmæssig. Hvor stor effekten er, kan jeg kun gætte på, men man kan ikke afvise, at det kan stå i vejen for en effektiv udførelse af opgaverne i kommunerne. Jo bedre et samarbejdsklima er, jo bedre udføres arbejdet jo også.«

Fejl straffes hårdt

DJØF's medlemmer sidder typisk på posterne som kommunal- og økonomidirektører. I 2011 blev 64 DJØF-chefer, svarende til fire procent af forbundets kommunale ledere, præsenteret for et gråt stykke papir. Det er flere end i året efter kommunesammenlægningen.

I HK Kommunal, som organiserer kommunale mellemledere, er tendensen genkendelig for ledelseskonsulent Mette Marie Langenge.

»Der er ingen tvivl om, at omløbshastigheden i de kommunale direktioner er forøget voldsomt. Samtidig har vi en tydelig oplevelse af, at der slås meget hårdt ned på fejl og budgetoverskridelser. Den slags skaber uro og ængstelse i ledergrupperne. Og det er ikke befordrende for løsningen af opgaverne,« siger Mette Marie Langenge.

Formanden for Kommunaldirektørforeningen, Rudersdal Kommunes kommunaldirektør Bjarne Pedersen, er enig i, at der er sket en betydelig stigning i antallet af afskedigelser, som er begrundet i samarbejdsvanskeligheder eller manglende tillid til direktøren. Han mener dog ikke, fyringerne tynger kommunerne generelt.

»Hver af disse sager er en for meget og har store personlige og organisatoriske konsekvenser dér, hvor de foregår. Men det er ikke et åg, der forhindrer spændstighed og dynamik i kommunerne generelt,« siger Bjarne Pedersen.

Kommunernes organisation, KL, mener da heller ikke, de kommunale ledere bør lade bekymringen rodfæste sig.

»Der er en stigning i antallet af afskedigelser generelt, men det bør ikke skabe konflikter og ængstelse på direktionsgangene,« siger kontorchef i KL Karsten Thystrup.

Turbulens i toppen

Fra juli 2007 til juli 2012 er antallet af kommunal- og fagdirektører faldet fra 836 til 445.

Det skyldes ikke mindst strukturreformen, der barberede antallet af kommuner ned fra 271 til 98 med et noget mindre direktørbehov til følge.

Efter reformen ramte den finansielle krise, og det førte fra 2009 til en mere blivende smalhals i kommunerne, påpeger Bjarne Pedersen.

»Presset på de kommunale budgetter og kravet om effektiviseringer medførte en harmonisering af direktionsstørrelserne i kommunerne. Nu så vi typisk direktioner på tre-fem medlemmer, hvor de mange steder bestod af syv medlemmer før,« siger Bjarne Pedersen.

Nedskæringerne skaber et angstfuldt klima i kommunerne, mener Mette Marie Langenge fra HK Kommunal.

»Når man jævnligt hører bemærkninger som ’Det kan godt være, vi er syv i direktionen nu, men om et år er vi nok tre’, så sætter det en masse psykiske processer i gang. Det trækker ressourcer ud af organisationen, og man bliver mere forsigtig og agerer mere taktisk for at beskytte sig selv,« siger hun og fastslår:

»Det er ikke fremmende for innovationen og opgaveløsningen i en organisation, hvor der skal samarbejdes på tværs. Nytænkning kommer netop af, at man tør samarbejde.«

Det vilkår bør imidlertid ikke være ukendt for lederne, mener Karsten Thystrup fra KL.

»Det er klart, at det at man taler højt om, at vi var otte og skal ned på fem, kan skabe en vis utilpashed på direktionsgangen, men alle har jo vidst, at vi stod med et alt for højt antal ledere,« siger han.

Principiel voldgift om fem millioner

Danmarkshistoriens mest spektakulære kommunale cheffyring afgøres i disse dage ved en faglig voldgift. I den principielle sag skal tre højesteretsdommere afgøre, om det var berettiget, da Frederiksberg Kommune i februar 2010 fritstillede og siden fyrede sin kommunaldirektør, Suzanne Aaholm.

Ifølge kommunen havde Suzanne Aaholm overskredet sit budget, skjult væsentlige informationer for borgmesteren og kommunalbestyrelsen og undervejs i øvelserne overtrådt styrelsesloven.

Kommunaldirektøren og hendes faglige organisation, DJØF, mente derimod, at kommunen, bakket op af KL, fabrikerede sagen for at slippe af med hende så billigt som muligt. Ifølge kontrakten skal Suzanne Aaholm have fem millioner kroner ved en afskedigelse. Men har kommunen ret i, at hun groft har misligholdt sit ansættelsesforhold, kan den slippe med en halv million.

Hvad de tre højesteretsdommere mener om det spørgsmål, ved vi snart. Men for DJØF er sagen et klokkeklart eksempel på en tendens, hvor samarbejdsproblemer mellem direktører og politikere ender i usaglige fyringer.

Henning Thiesen fra DJØF vil ikke kommentere den konkrete sag, før afgørelsen falder, men han medgiver, at forbundet betragter sagen som vigtig for medlemmernes arbejdsvilkår.

Og hos HK Kommunal fortæller Mette Marie Langenge, at sager om kontant afregning på ingen måde er ukendte.

»Vi ser alt for mange sager, hvor chefer bliver fyret ud af den blå luft med den begrundelse, at de ikke har overholdt deres budget. Og når vi går ind i sagerne, viser det sig, at der ikke er noget, der begrunder sådan en behandling. Det virker, som om man bare har skullet finde en syndebuk,« siger Mette Marie Langenge.

Problemfyringer tager fart

Efter et år med relativ ro efter kommunalreformen toppede antallet af fyrede kommunale DJØF-chefer i 2010 med 85. Og i 2011 blev 64 afskediget - to flere end i året efter reformen.

»Der har været en betydelig stigning i antallet af afskedigelser, som er begrundet i samarbejdsvanskeligheder eller manglende tillid. Det har været rigtig voldsomt i 2010 og ’11, og det er noget relativt nyt i den kommunale verden. Der er ganske givet plads til forbedringer,« siger Bjarne Pedersen fra Kommunaldirektørforeningen.

Formanden for de offentlige chefer hos DJØF, Henning Thiesen, er enig i, at den pressede økonomi spiller ind. Men han mener også, kulturen i kommunerne spiller en rolle.

»Jeg tror, man har en tendens til at lade embedsmanden tage skraldet. Og så har vi jo også set en del afskedigelser, der foregår i en hård tone, hvor man beskylder embedsmanden for grov misligholdelse. Den slags sager får ofte stor pressedækning, så det kan jo være, det smitter,« siger Henning Thiesen.

Hos KL afviser kontorchef Karsten Thystrup, at der er blevet flere konfliktfyldte afskedigelser i kommunerne.

»Vi kan ikke sige, at antallet af problematiske fyringer er eksploderet. De popper op ind imellem, og det kan der være mange årsager til. Den slags sager har altid været der, men der er ikke en stigende tendens,« siger Karsten Thystrup.

Han mener, at det stigende antal afskedigelser dels skyldes implementeringen af kommunalreformen, dels at kommunerne er ved at indføre nogle bedre ansættelsesformer.

»Udskiftningen af tjenestemandsansættelse med åremålsansættelse førte til nogle meget konfliktfyldte afskedigelser. Derfor er vi nu i færd med at implementere kontraktansættelse, som skaber større omsætning, men som samtidig skaber en ansættelsesform, der gør, at vi ikke behøver at skamme os, når vi skilles,« siger han.

Find en rygende pistol

Udpegning af en syndebuk er en klassiker, siger Peter Mose, presserådgiver og forfatter til bogen ’Javel, Hr. Minister’ og ekspert i spillet mellem embedsmænd og politikere.

»Vil man af med folk, finder man bare en rygende pistol eller to,« siger han.

Ifølge Peter Mose minder de regelmæssige møder mellem landets kommunaldirektører om britiske jagerpiloter, når de mødtes under 2. verdenskrig efter et bombetogt over Tyskland: Der er altid en, der mangler.

»Det er et grundvilkår for kommunale direktører. Der er en enorm risiko ved jobbet, og det kræver stor robusthed. En kommunaldirektør skal hele tiden kigge sig over skulderen. Og det er synd og skam, for det skaber et vakuum og tempotab, når der skiftes ud i nøglepersonerne. Og den berørte organisation må lide i uger og måneder,« siger Peter Mose.

Det bekræfter arbejdsmiljøchef Lars Andersen fra Lederne.

»Det er helt givet, at mange forandringer - og især afskedigelser - afspejler sig i arbejdsmiljøet. Hvis man ikke minimerer skadevirkningerne, men tillader afskedigelserne at komme i centrum i organisationen, vil det medføre usikkerhed, uvished og utilfredshed,« siger Lars Andersen.

Bjarne Pedersen fra Kommunaldirektørforeningen genkender billedet fra de kommuner, som bliver ramt af konflikter i topledelsen, men advarer mod at tegne billedet for hårdt op. 

»Det er ikke sådan, at man går rundt og er angste. Det er en for hård generalisering. Men alle mine kolleger arbejder med en åben bevidsthed om, at man skal have samarbejdet med den politiske ledelse til at lykkes. For det er ikke i nogens interesse, at det skal ende i konflikt. Derfor gør man sig meget umage – både blandt politikere og blandt embedsmænd,« siger han.

Dans den politiske tango

Hos HK Kommunal er Mette Marie Langenge bekymret for effekten af det stigende antal fyringer – og af, at afskedigelserne foregår i så hård en tone.

»Jeg er bange for, at det kan gå ret galt, hvis ikke skuden bliver rettet op,« siger hun.

»Når man oplever, at et menneske pludselig bliver ofret og måske efter 20 års ansættelse bliver lempet ud af døren, som om man var en forbryder, skaber det da dønninger i en ledelsesgruppe. Samtidig er jeg bekymret for, at det høje udskiftningstempo vil gå alvorligt ud over ledelseskvaliteten. Det kan bane vej for en cheftype, som fokuserer på at skabe hurtige resultater, og det kan udhule den langsigtede bæredygtighed i kommunerne,« siger hun.

Forfatter og presserådgiver Peter Mose påpeger, at vi befinder os i en velfærdsklemme, hvor kommunerne står overfor store omstillinger. Og det øger risikoen for problemer i administrationen, hvis ikke de ledende embedsmænd og politikere finder sammen i det, han kalder en politisk tango.

»Man skal ikke danse for tæt, men have god føling med hinanden. Og hvis ikke topfigurerne i kommunerne, kan finde sammen i denne tango, kan det gå rygende galt,« siger han.

Og ifølge Bjarne Pedersen fra Kommunaldirektørforeningen er der allerede stor danselyst i kommunerne.

»Der er meget stor bevidsthed om, at man skal have tingene til at fungere – og både politikere og embedsmænd gør sig umage med at undgå, at samarbejdet ender i konflikt. Men det er en kendsgerning, at det kan give store problemer i de tilfælde, hvor det ender med en konflikt. Og de sager har vi alt for mange af. Det skal vi ud af,« mener Bjarne Pedersen.