Fyrede overser penge til uddannelse

Af Peter Andersen

Mere end 70 millioner kroner til efteruddannelse af fyrede kommunalt ansatte samler støv i en hemmelig pulje. Selv om flere tusinde i kommunerne har fået en fyreseddel de seneste år, er der kun brugt godt fem millioner kroner fra den såkaldte tryghedsfond. Både fagbevægelse og Kommunernes Landsforening er overraskede over, at afskedigede ikke står i kø for at søge om penge, men ekspert forklarer den manglende iver med frygten for skolesystemet

Foto: Illustration: Sonja Iskov, Scanpix

HEMMELIG PULJE Pædagogmedhjælpere, pedeller og vejarbejdere i kommunerne fik det, man normalt kalder »et rigtig godt tilbud«, da der sidste år blev indgået overenskomstforlig. På grund af de massive kommunale besparelser blev man enige om at oprette en tryghedspulje til ansatte, der får en fyreseddel.

Og tilbuddet lyder kort og godt: Hvis du er så uheldig at blive afskediget, får du til gengæld 10.000 kroner, som du kan bruge på uddannelse – i bred forstand og efter eget valg.

Meget få har imidlertid valgt at tage imod tilbuddet. Der blev fyldt 80 millioner kroner i puljen, men efter de første 14 måneder er kun godt syv procent af pengene brugt. I præcise tal drejer det sig om 5,56 millioner kroner, som er fordelt mellem 782 fyrede medarbejdere. Og 1. april næste år udløber aftalen.

Blandt de få hundrede, der har valgt at søge puljen om penge til uddannelse, er 54 medlemmer af fagforbundet 3F. Og det er en pæn del færre end ventet, fastslår Kaj Andersen, teamleder i 3F’s afdeling for arbejdsmarked, uddannelse og integration.

»Jeg vil ikke sige, at alle pengene kunne være brugt, for vi ved ikke, hvor mange, der er blevet afskediget. Men der kunne i hvert fald være brugt mange, mange flere. Det er overraskende, for vi synes jo, det er et fantastisk godt tilbud. Men kan få ret meget AMU for 10.000 kroner,« siger han.

Forklaringen på de få ansøgninger er ifølge Kaj Andersen manglende kendskab til puljen rundt om i kommunerne. Hverken ledere, tillidsrepræsentanter eller medarbejdere kender til Tryghedsfonden, påpeger han.

»Der har været tale om en svær begyndelse. Man skal også huske på, at det handler om mennesker, der lige er fyret, og som måske tænker, at nu ”kan det hele også være lige meget”. Derfor handler det om igen og igen at få informeret medlemmerne om, at de har denne mulighed, og det skal ske, før de står med fyresedlen i hånden,« siger Kaj Andersen.

Kræver flere underskrifter 

I FOA – Fag og Arbejde har 333 medlemmer fået midler fra puljen i løbet af det første år. Her peger chefkonsulent Asbjørn Andersen også på, at det kan være en uoverskuelig beslutning at træffe, når man lige er blevet fyret.

»Jeg tror sådan set, vores medlemmer godt ved, at puljen eksisterer. Men før man kan få penge fra puljen, skal man have en underskrift fra den lokale tillidsrepræsentant og leder, og det kan være en barriere, når man lige er blevet afskediget. Det burde jo være en del af den kommunale personalepolitik, men sådan er det desværre de færreste steder, i hvert fald for vores medlemmer,« forklarer han.

Tror ikke på eksperterne

På Aalborg Universitet forsker adjunkt Mads Peter Klindt i ufaglærte og kortuddannedes brug af efteruddannelse. Han mener, at der er dybereliggende årsager. For det er ikke noget nyt, at dem med de korteste uddannelser ikke udnytter de uddannelsesmuligheder, de har.

»Manglende kendskab er et generelt problem. Folk ved, hvad de skal have i dagpenge, men ikke hvor meget uddannelse de har ret til. Og så er der altså stadig mange, som ikke vil tilbage på skolebænken. De kan have dårlige erfaringer fra folkeskolen, eller de ønsker måske ikke at udstille, at de er ordblinde. Den barriere er slet ikke overvundet,« siger han.

Det er mere end 20 år siden, at politikere, eksperter og fagforbund begyndte at snakke om nødvendigheden af efteruddannelse og opkvalificering, fordi de ufaglærte job hastigt forsvinder. Men der er på det punkt et meget stort gab mellem toppen af parnasset og dem nede på gulvet, fremhæver Mads Peter Klindt.

»De kortuddannede ser ikke nødvendigheden af uddannelse som en sandhed. De vil bare ud at finde et nyt arbejde. For dem handler det om at være stabile, hårdtarbejdende og undgå sygedage. De tror ikke på, at de ufaglærte job forsvinder, for samtidig med, at politikerne og eksperterne siger, at det gør de, så er der stadig historier i medierne om ufaglærte job, som ikke kan blive besat,« siger han.

Behov for uddannelsesløft – men hvem skal betale?

Ifølge den seneste prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der forsvinde 213.000 ufaglærte job frem mod 2020 – oveni de 370.000 som er forsvundet de seneste 20 år. Derfor har der været talt om behovet for et historisk uddannelsesløft til dem med de korteste uddannelser, men spørgsmålet er, hvem der skal betale.

Som tidligere beskrevet i Ugebrevet A4 ligger der også millioner af ubrugte uddannelseskroner i de såkaldte kompetencefonde, der er en del af overenskomsterne på det private arbejdsmarked. Og det bliver der lagt mærke til på Christiansborg og i Finansministeriet, vurderer Mads Peter Klindt.

Da kompetencefondene blev indført i overenskomsterne i 2007, var de således led i en handel med den daværende regering, som via en trepartsaftale havde forpligtet sig til at afsætte én milliard kroner ekstra til uddannelsesområdet, hvis arbejdsmarkedets parter ville påtage sig en del af byrden.

»Det er et område, som man har kig på i Finansministeriet, hvor man kan have interesse i at vælte udgifter til efteruddannelse over på arbejdsmarkedets parter. Og hvis man kan se, at lønmodtagerne ikke tager imod de uddannelsestilbud, der ligger i overenskomsterne, begynder folkene i ministeriet måske at spørge sig selv, hvorfor staten skal blive ved med at betale 13.000 kroner om måneden i VEU-godtgørelse,« siger Mads Peter Klindt.

Den problemstilling kan direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen sagtens følge. Men han mener, at det er en forkert måde at tænke på og efterlyser i stedet en kulegravning af hele efteruddannelsessystemet.

»Det er jo ikke nødvendigvis et spørgsmål om, hvor mange ressourcer der bruges, men hvordan de bliver brugt. I tilfældet med Tryghedspuljen får man et tilbud om et kursus, som kan tages i opsigelsesperioden, og hvis man så bliver ledig kan man få et nyt kursus, men de kan ikke kombineres. Jeg tror, at der holdes mange kurser, som folk ikke føler, de kan bruge til noget, fordi der mangler en sammenhæng, og mange anser det nok for formålsløst at gå i gang,« siger Mads Peter Klindt.

Opgør med myte

I løbet af efteråret skal erfaringerne med Tryghedspuljen evalueres af de to parter bag aftalen, Kommunernes Landsforening (KL) og de ansattes forhandlingsorganisation OAO. Parterne skal finde ud af, hvad der skal ske med de penge, der ikke bliver brugt, inden overenskomsten udløber til april næste år.

OAO har gennemført en miniundersøgelse i Brønderslev og Odense kommuner, og de foreløbige resultater viser, at mange ikke kendte til puljen, men at de, der har gjort brug af den, var meget tilfredse.

»Vores analyse er nok, at puljen i for høj grad kommer til at virke som brandslukning, og at det ville være bedre at sætte ind, før skaden er sket, og man har fået en fyreseddel. Der er medarbejdere, som er så vrede på deres leder over fyringen, at de ikke har lyst til at sætte sig ned overfor vedkommende – heller ikke for at indgå en aftale om uddannelse,« siger Michael Jespersen, souschef i OAO.

Det sidste argument afviser Esben Stoustrup fra KL’s overenskomstafdeling.

»Manglende kendskab kan være et problem, selv om kommunerne er informeret. Vi er da også overrasket over, at så få har søgt om penge fra puljen, men vi tror snarere det handler om, at de store fyringsrunder var overstået, inden puljen blev indført. Desuden har mange kommuner i forvejen tilbud om uddannelse til medarbejdere, der afskediges. Så måske har behovet været overvurderet,« siger Esben Stoustrup fra KL’s overenskomstafdeling.

I LO-forbundene vil man nu sætte ind med en massiv indsats for at øge kendskabet til Tryghedspuljen. Ikke mindst i forhold til tillidsrepræsentanterne, skal der handles.

»Vi har en kæmpeopgave i at fortælle, at der altså ikke er mange job tilbage, som man kan klare uden at kunne bruge en pc. Vi har behov for, at endnu flere bliver faglærte, og det er der da også mange, der bliver hvert år. Vi skal også passe på ikke at skabe myter om, at folk ikke vil. Mange bliver glade for det, når de først er i gang. Det er et stort spring, men så stort er det heller ikke,« siger Kaj Andersen fra 3F.