Fyrede mangler hjælp til omskoling

Af Research: Peter G. H. Madsen
| @MichaelBraemer

Massefyringer er blevet hverdagskost på de danske arbejdspladser, og der er ingen udsigt til bedring. Samtidig lades de fyrede i stikken, fordi regeringen har fjernet den varslingspulje, der skulle hjælpe dem til nyt job, lyder kritikken fra både lønmodtager- og arbejdsgiverside.

101 medarbejdere på Dansk Eternitfabrik i Aalborg mister deres arbejde, fordi dele af produktionen flyttes til Finland og Polen. 150 medarbejdere må forlade Arla Food i Sønderjylland, fordi distributionen af ferskvarer flyttes til Århus. På Holmegaard Glasværk mister 51 medarbejdere jobbet, fordi dele af produktionen skal flyttes til udlandet, og samme begrundelse bruger Rockwool for at afskedige samme antal i Hedehusene. I Billund mister 50 medarbejdere jobbet på grund af en kapacitetstilpasning på LEGO.

Det er bare et udpluk af de fyringsrunder, der allerede har fundet vej til mediernes spalter i løbet af årets første kvartal. De kommer efter et år, hvor der i forvejen var markant større trafik ud end ind ad fabriksportene. Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen var der 340 varslinger af massefyringer i 2002, som tilsammen berørte godt 16.000 medarbejdere.

Seneste varslede masseafskedigelse kommer fra Egetæpper, som har besluttet at lukke Winfeld-Hansens farveri i Vejle og flytte produktionen til udlandet. 33 medarbejdere mister deres job på den konto. Egetæppers administrerende direktør Vagn Larsen mener, at vi skal indstille os på flere lignende lukninger af danske arbejdspladser.

»Vores beslutning er en uundgåelig følgevirkning af den udflagning af danske arbejdspladser, som allerede har fundet sted. Farveriet farver garner til tekstilindustrien, som i dag befinder sig i enten Fjernøsten eller Østeuropa - kunderne er med andre ord forsvundet. Og vi vil også i de kommende år se flytning af den del af produktionen, hvor lønnen udgør for stor en del af salgsprisen. Produktionen flytter derhen, hvor den er billigst – det er en naturlov. Især når transport er noget af det, der ikke stiger i pris,« siger Vagn Larsen.

Han peger på det amerikanske sportstøjsfirma Nike som model for den produktion, vi skal indstille os på i den vestlige verden. Firmaet selv står kun for udvikling, salg og markedsføring, mens det har 700 fabrikker rundt omkring i verden til at producere for sig. 

Efterlyser hjælp

De special- og metalarbejdere, som fyringsrunderne i den pressede danske industri især er gået ud over, efterlyser imidlertid hjælp til at få kvalifikationer, der kan sætte dem i stand til at bestride andre typer job end dem, de nu tvinges til at forlade.

Forretningsfører i Specialarbejdernes a-kasse Morten Kaspersen, der i februar måtte se ledighedstallet for sine medlemmer vokse til 13,4 procent, bebrejder således regeringen, at den i sin finanslovsaftale med Dansk Folkeparti for 2002 afskaffede den centrale varslingspulje – i 2001 på 40 millioner kroner – som de regionale arbejdsmarkedsråd kunne bruge til uddannelse og vejledning til folk, allerede inden de blev ledige som led i fyringsrunder.

»Det er ikke sikkert, at arbejdspladserne genopstår. Derfor må den centrale varslingspulje genindføres, så man kan hjælpe til med uddannelse ved større fyringer. I det hele taget holder forudsætningerne for arbejdsmarkedsreformen »Flere i arbejde» ikke, fordi den er blevet til under højkonjunktur. Nu har vi lavkonjunktur, og ledigheden stiger med så hastige skridt, at der må afsættes ekstraordinære midler til arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger,« siger han.

I Dansk Metal, hvor ledigheden blandt a-kassens medlemmer i løbet af det seneste år er steget med hele 23,3 procent, er forbundssekretær Valther Andersen ikke mindre harm. Hans vrede skyldes ikke mindst, at regeringen har »genindført« varslingspuljen i en form, der efter hans mening gør mere skade end gavn.

Den nye ordning er uden den centrale pulje. Derfor må de regionale arbejdsmarkedsråd bruge af deres egne aktiveringsmidler, hvis de vil sætte ind ved større fyringsrunder, og fyringsvarslerne i øvrigt lever op til de strenge betingelser, der er for at give hjælpen.

»Det er jo omvendt Robin Hood-politik – man gør de svage svagere. For sker der masseafskedigelser i beskæftigelsesmæssigt svage regioner, bliver man nødt til at bruge de penge, som skulle være brugt til tiltrængt aktivering,« siger Valther Andersen. 

Kravet for at yde hjælp ved massefyringer er, at der for det første skal være tale om en virksomhed med mindst 100 ansatte, for det andet skal mindst 50 fyres og endelig – som den største hurdle – skal de fyrede have skriftligt tilsagn om beskæftigelse i anden virksomhed.

Ubrugelig ordning

Ribe Amt er et af de områder, der har været ramt af en betydelig nedgang i beskæftigelsen. Arbejdsstyrken er typisk lavt- eller ikke-uddannet og sårbar over for dårlige konjunkturer. I øjeblikket arbejder det regionale arbejdsmarkedsråd i Ribe Amt med at afbøde skaderne af tre massefyringer. Det sker imidlertid ved hjælp af midler fra EU’s Socialfond, for medlem af arbejdsmarkedsrådet og LO-formand i amtet Søren Søgaard er enig i, at den »nye« varslingspulje er ubrugelig.

»Reglerne er for stramme. Blandt andet kravet om at de fyrede skal have skriftligt tilsagn om ansættelse hos anden arbejdsgiver. For hvem tager de 140 mennesker ind, som LEGO skiller sig af med,« spørger Søren Søgaard.

Han understreger, at EU’s Socialfond kun er en midlertidig og frem for alt meget omstændelig og bureaukratisk nødløsning, som det regionale arbejdsmarkedsråd har måttet ty til i mangel af et brugbart alternativ. Også han ønsker sig tilbage til den gamle varslingspulje, som rådet har positive erfaringer med.

»Lige før puljen blev nedlagt, brugte vi den til omkvalificering af 120 medarbejdere på Danish Crown i Esbjerg, der var varslet fyret som led i nedlæggelsen af en konservesafdeling. Det lykkedes os at få 90 procent direkte ud i ordinær beskæftigelse,« fortæller han.
Også på arbejdsgiverside i rådet ønsker man de gamle regler tilbage.
»De nye regler er for stramme og for tunge at arbejde med. Det er synd i en situation, hvor vi oplever masseafskedigelser, for i mange tilfælde har de berørte medarbejdere brug for, at der gøres en indsats og fyldes noget på dem, hvis de skal have en chance for andet arbejde,« siger formanden for Dansk Arbejdsgiverforening i Ribe Amt, Axel Lindgreen.

DA vil se tiden an   

Det er imidlertid ikke et synspunkt, den esbjergensiske arbejdsgiver får opbakning til på centralt hold i DA. Her er man  blevet mildere stemt over for regeringen, end da man for lidt over et år siden kritiserede den for at sløjfe varslingspuljen. DA begrundede dengang kritikken med, at der i en tid med mange varslinger om fyringer er brug for særlige initiativer, og at puljen gav mulighed for at anlægge en offensiv strategi, som forhindrer folk i at gro fast i ledighed. DA’s arbejdsmarkedskonsulent Jørgen Bang-Petersen fandt det derfor dengang over for dagbladet BT »uheldigt, at man lige nu beskærer de regionale arbejdsmarkedsråds muligheder.«

I dag vil Jørgen Bang-Petersen ikke gentage kritikken, før han har set regeringens arbejdsmarkedsreform »Flere i arbejde« virke.

»Vi betragter det fortsat som vigtigt, at de regionale arbejdsmarkedsråd har en stor rolle og samtidig de nødvendige redskaber i indsatsen for at få ledige i arbejde – også i forbindelse med større fyringsrunder. Om de nødvendige redskaber er til rådighed nu må komme an på en prøve,« siger han.

Jørgen Bang-Petersen understreger, at den nødvendige indsats over for medarbejdere, der bliver tilovers ved virksomhedslukninger, ikke  nødvendigvis behøver at indebære omkvalificering, men også kan være hjælp til at orientere de afskedigede mod andre dele af arbejdsmarkedet end den, de kommer fra.

Heller ikke Dansk Industri (DI) synger med i det kor, der ønsker den centrale  varslingspulje tilbage, selv om organisationen er meget opmærksom på det pres, medlemsvirksomhederne er under og langtfra vil love, at vi har set de sidste virksomhedslukninger. Holdningen er, at man ikke kan lovgive sig ud af problemerne.

»Der har været tale om en ret voldsom nedgang i den internationale økonomi. I Tyskland – vores største eksportmarked – har økonomien stået i stampe i flere år. Det er baggrunden for de problemer, danske industrivirksomheder står med, og i det lys er vi sluppet relativt nådigt. Selv om det ikke har været nok til at holde beskæftigelsen på samme niveau, er jeg ret imponeret over, hvor gode vi har været til at omstille os til de ændrede vilkår,« siger Richard B. Larsen, underdirektør i DI.