Fyrede frygter langtidsledighed

Af Research: I Malene Eskildsen
| @IHoumark

Det kan blive efterår, og kalenderen kan endda stå på 2010, før der igen er arbejde. Den pessimistiske indstilling har 6 ud af 10 fyrede fra industrien, og lige så mange er bekymrede for deres økonomi, viser undersøgelse. De ledige vil hellere end gerne bruge tiden til at uddanne sig til nyt job. Men stive regler står i vejen.

LEDIGGANG Mens andre sværmer rundt blandt udsprungne træer, så kniber det med forårshumøret for titusindvis af mennesker. De er blevet fyret fra Danfoss, Grundfos, Coloplast eller en af alle de andre industrivirksomheder, som har afskediget folk i bundter. De fyrede frygter, at de ikke bare får en forlænget sommerferie, men at de i mange måneder og måske endda år må klare sig på dagpenge og uden det livsindhold, som et job giver.

En af dem, der ser skyer på forårshimmelen, er tidligere teamleder Lotte Hellum, som sammen med mange andre er blevet fyret fra MAN Diesel i Frederikshavn.

»Jeg har mistet mit arbejdsnetværk, og udsigterne til et nyt lederjob her i nærheden er meget, meget dårlige,« siger Lotte Hellum.

Hendes pessimisme deles af mange andre fyrede fra industrien. Faktisk frygter 6 ud af 10, at de kommer til at gå ledige i mere end tre måneder. Det viser ny A4-undersøgelse, som er den første, større kortlægning af, hvordan de titusindvis af fyrede oplever deres situation. 309 mennesker, som hovedsageligt er ofre for massefyringer i industrien, har deltaget i undersøgelsen.

90 af deltagerne i A4’s undersøgelse kommer fra Danfoss-koncernen og industrivirksomheden Linak på Als. Her håber lederen af 3F’s a-kasse, Hanne Petersen, inderligt, at de fyredes pessimisme bliver gjort til skamme.

»Når folk har gået ledige i tre måneder, så har de typisk allerede fået omkring 30 afslag på jobansøgninger. Det får nogle til at tænke, at ’jeg får nok ikke et job igen foreløbig, og så kan jeg lige så godt indrette mig på det’. Dermed er de inde i en ond spiral,« siger Hanne Petersen.

Dystre udsigter

Arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen bryder sig heller ikke om udsigten til, at titusindvis af fyrede går ledige i lang tid.

»Vi ved fra forskningen, at når arbejdsløse gennem længere tid har fået mange afslag, så får det deres selvværd til at falde. De bliver mindre jobsøgende, og arbejdsgiverne lægger deres ansøgninger over i en særlig dynge. Samfundsøkonomisk er de også en stor belastning, for de trækker på dagpenge, kontanthjælp og måske i sidste ende førtidspension,« siger Flemming Ibsen.

Desværre må han dele den pessimisme, som de fyrede i A4’s undersøgelse udtrykker.

»Hvis du har arbejdet som ufaglært eller metalarbejder i industrien, så er der stor sandsynlighed for, at du kommer til at gå ledig i mere end tre måneder. Mange af de her industrivirksomheder lever af at eksportere, og intet tyder på, at der kommer gang i eksporten igen foreløbig,« konstaterer Flemming Ibsen.

Det er heller ikke de lyse farver, cheføkonom i Nordea Helge Pedersen tager frem, når han maler de økonomiske udsigter. På trods af at regeringen pumper ekstra milliarder af kroner ud til forbrug ved at frigive den særlige pensionsopsparing og yde støtte til renovering af boliger, så går ledigheden ifølge økonomer som Helge Pedersen kun en vej: opad.

»Vi forventer, at ledigheden stiger med cirka 5.000 om måneden resten af året ud. Vi skal nok op over 150.000 arbejdsløse, før ledigheden begynder at falde igen – formodentlig i begyndelsen af 2011,« forudser Helge Pedersen.

Især folk uden uddannelse har dystre jobudsigter. Et forhold de udmærket selv er klar over. 67 procent af deltagerne i A4’s undersøgelse, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen, regner med at komme til at gå ledige i tre måneder eller mere. Det tilsvarende tal for fyrede med en gymnasie-uddannelse er kun 35 procent.

»Nogle af dem, der får svært ved at få job igen, er de fyrede, ufaglærte mænd, som er over 50 år og har været i den samme virksomhed i 20-30 år. Mange af dem skal gennem en større omskoling for at komme i nærheden af et job,« konstaterer a-kassechef Hanne Petersen fra Als.

Uddannelse skal der til

Mere uddannelse klinger fantastisk godt i de fleste fyredes ører. Så mange som 9 ud af 10 vil gerne deltage i kurser eller uddannelse, mens de er arbejdsløse, viser A4’s undersøgelse. Næsten lige så mange – 8 ud af 10 – vurderer, at det er vigtigt for at kunne få nyt arbejde, at de bliver bedre uddannet.

Tallene vækker glæde hos LO-fagbevægelsens næstformand, Lizette Risgaard.

»A4’s undersøgelse tilbageviser de påstande, vi ofte hører fra arbejdsgiverne, om at ’lønmodtagerne er ikke særligt interesseret i at uddanne sig mere’. Lønmodtagerne ved udmærket godt, hvad der skal til for at få job fremover: uddannelse og mere uddannelse,« siger Lizette Risgaard.

Desværre kan de flere og flere arbejdsløse ikke sætte næsen op efter særligt mange timer på skolebænken. En række regler står i vejen, forklarer a-kassechef Hanne Petersen fra fyringsramte Als.

»Inden for de første ni måneder må ledige på dagpenge højst tage seks ugers selvvalgt uddannelse. Det er helt pjattet, når nu vi ved, at det går ned ad bakke med folks selvværd og jobmuligheder efter bare tre måneders ledighed. Og at mange af dem skal over i en anden branche for at få job,« siger Hanne Petersen og fortsætter:

»Før i tiden var det muligt at sætte ledige i gang med et fagligt sporskifte fra dag ét. Den mulighed skal vi have igen.«

LO prøver at presse regeringen til at få mere gang i uddannelse af de ledige. Lizette Risgaard siger:

»Vi ønsker de rigide regler om uddannelse under ledighed fjernet. Noget af det bedste, samfundet kan gøre i den her periode med stigende ledighed, er at løfte de ufaglærte eller kortuddannede op fra bunden af uddannelses-pyramiden.«

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen anbefaler også uddannelse varmt.

»Generelt burde der være langt bedre mulighed for uddannelse under ledighed. Med ny uddannelse i ryggen ville de ledige kvalificere sig bedre til nye job og have større chance for at få varig beskæftigelse. Al erfaring viser, at uddannelse giver et bedre match mellem den ansatte og virksomhedens behov,« siger Flemming Ibsen.

Gruer for huslejen

6 ud af 10 fyrede er meget eller delvist bekymrede for, hvordan de skal klare økonomien fremover, viser A4’s undersøgelse. En bekymring, som Hanne Petersen også ofte møder hos de fyrede på Als.

»Det er virkelig økonomien, som plager mange af de fyrede. Især fordi mange af dem i perioden med mangel på hænder er blevet vant til at have en god indtægt fra en arbejdsuge på 40-50 timer. Nu skal de så pludselig vænne sig af med al luksus-forbrug,« fortæller Hanne Petersen.

Selv om mange fyrede fra Linak eller Danfoss-koncernen går 30-50 procent ned i indtægt, når de havner på dagpenge, så bliver bankerne i området ikke oversvømmet af ængstelige fyrede. Det fortæller Bent Grandt, som er filialdirektør for Sydbank i Nordborg.

»I betragtning af, hvor mange af vores privatkunder der har fået en fyreseddel, så er det forbavsende få af dem, der har henvendt sig til os,« siger Bent Grandt, og fortsætter:

»Vi vil meget gerne have, at de fyrede kommer, for det viser sig ofte efter en gennemgang af deres økonomi, at de slet ikke behøver at være så bekymrede. De kan få tingene til at hænge sammen ved eksempelvis at ændre på deres huslån, sælge bilen eller spare mindre op til pension i en periode.«

Nogle af de fyrede vil formodentlig handle overilet. Den erfaring gjorde tidligere formand for 3F Ringkøbing-Holmsland Paw S. Jensen, da han i 2002-2003 på tæt hold fulgte massefyringer hos vindmøllekoncernen Vestas – der netop igen har bebudet en kæmpe fyringsrunde.

»Mange fyrede handlede meget hurtigt – især hvis deres ægtefælle også var fyret. De gik ud og solgte sommerhuset eller campingvognen i en fart. For nogles vedkommende havde det dog ikke været nødvendigt, hvis de lige havde været en tur i banken og fået dens rådgivning,« fortæller Paw S. Jensen, der efter massefyringerne på Vestas udgav bogen »Arbejdsfordeling og massefyring«.

Dårlige fyringer

Så mange som hver tredje i A4’s undersøgelse – 36 procent – forlader deres virksomhed med en oplevelse af, at blive fyret på en dårlig eller endda meget dårlig måde. Nogle af kommentarerne i undersøgelsen er:

»Det var kaos«, »jeg fik den kolde besked i telefonen«, og »de kører rundt med folk for til sidst at fyre dem«.

Det er dog værd at bemærke i A4’s undersøgelse, at 35 procent synes, at virksomheden har fyret dem på en ordentlig måde. Og 40 procent synes, at virksomheden har været god til at hjælpe dem videre i deres arbejdsliv. Kun 26 procent siger, at virksomheden ikke har givet dem en håndsrækning.

»Noget tyder på, at de store industrivirksomheders personaleafdelinger er blevet lidt mere professionelle. De ved godt, at det er vigtigt at håndtere fyringer ordentligt, for det vil gøre det lettere for dem at holde på de tilbageblevne medarbejdere og rekruttere nye, når krisen er slut,« siger forsker Flemming Ibsen.

Flytter sig gerne for at få job

A4’s undersøgelse viser også, at de fyrede vil strække sig langt for at få nyt arbejde. 65 procent er indstillet på at gå ned i løn, og 73 procent bruger gerne længere tid på transport til og fra job, end de tidligere har gjort.

»Med deres korte eller ingen uddannelse er industriarbejderne næsten tvunget til at være meget mobile, hvis de hurtigt vil have et job igen. De ved godt, at det har nogle omkostninger at være ufaglært,« siger Flemming Ibsen.

Forbundet 3F vurderer, at 122.000 ufaglærte job forsvinder permanent i perioden fra 2009 til 2011. Det massive tab af arbejdspladser kan leder af 3F’s a-kasse på Als Hanne Petersen tale med om.

»Mange af de fyrede ufaglærte fra Linak og Danfoss kan lige godt indstille sig på, at de to virksomheder aldrig giver dem deres job igen. På den baggrund anbefaler vi fyrede at søge over i de områder, hvor der i mange år har været mangel på folk. Det vil eksempelvis sige detailhandlen, landbrug, gartneri og ældrepleje,« fortæller Hanne Petersen.

De fyrede får sikkert rig lejlighed til at afsøge mange muligheder, for der bliver stærkere og stærkere konkurrence om de ledige job. Alene inden for de seneste to uger har Vestas varslet fyringer af 1.275 medarbejdere og Grundfos af 391. I torsdags kom de nyeste tal for ledigheden, som viser sig at stige voldsomt. Fra 71.500 fuldtidsledige i februar til 82.100 i marts. Det er den største stigning fra den ene måned til den anden, siden finanskrisen satte ind i efteråret 2008.