Fyrede får førstehjælp

Af | @MichaelBraemer

Den nye industri-overenskomst sikrer fyrede medarbejdere to ugers uddannelse. Tillidsrepræsentanter er glade for nyskabelsen, og eksperter kalder det et positivt, men lille skridt til blandt andet at hjælpe de lønmodtagere, hvis arbejdspladser bliver flyttet til udlandet.

06Det er dårlige tider på det danske arbejdsmarked. Arbejdsløsheden har ikke været højere i mere end fem år, og den offentlige debat præges af dystre forudsigelser om endnu flere fyringer og flytning af tusindvis af danske arbejdspladser til udlandet.

Nu kaster den nye overenskomstaftale i industrien imidlertid en redningskrans ud til de industri-arbejdere, der må sige farvel til deres arbejde. Aftalen giver nemlig fremover fyrede medarbejdere, der har været ansat på virksomheden uafbrudt i mindst tre år, ret til to ugers efteruddannelse på arbejdsgiverens regning, hvis fyringen skyldes omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning »eller andre på virksomheden beroende forhold«.

Uddannelsen kan enten tages i opsigelsesperioden eller i de første to måneder efter, man er fratrådt.

Den nye aftale vækker begejstring i Nordjylland, hvor hele 8,8 procent af arbejdsstyrken var ledige i december. Dermed er amtet næstefter Bornholm det amt, hvor flest er arbejdsløse. Jørn Larsen har oplevet nedturen på nærmeste hold som Metal-formand i Frederikshavn, hvor blandt andre de store skibsværfters krise har kastet mange metalarbejdere ud i ledighed de seneste år:

»Det er alle tiders, at uddannelsen til fyrede er kommet ind i overenskomsten. Det er et gennembrud. Nu har man en hel reel mulighed for at få noget uddannelse, der kan ruste en til at finde et nyt job,« siger Jørn Larsen.

Mens initiativet altså modtages med åbne arme i Metal Frederikshavn, er reaktionen noget mere afdæmpet hos Jan Rose Skaksen, økonomisk vismand og professor ved Handelshøjskolen i København:

»Hvis den uddannelse, de fyrede får, bliver målrettet nogle jobfunktioner, der er i fremdrift, er det da et positivt skridt. Men det er ikke noget stort skridt, for 14 dages uddannelse ændrer jo ikke folks uddannelsesstatus fra for eksempel at være ufaglært,« siger han.

Dygtige ufaglærte

Jan Rose Skaksen mener, at Danmark skal imødegå udflytningen af danske arbejdspladser ved en generel og løbende opkvalificering af arbejdsstyrken, så danskerne kan varetage mere videnstunge job. Og i den strategi er de to ugers uddannelse i overenskomstaftalen blot et lille skridt. Men han lægger dog vægt på, at det kan være meget nyttigt for de mange ufaglærte arbejdere i industrien.

»Det danske arbejdsmarked har været kendetegnet af, at de ufaglærte er ekstremt godt kvalificerede i sammenligning med ufaglærte i andre lande. Og man skal ikke undervurdere, hvis dette skridt kan være med til at fastholde det forspring,« siger Jan Rose Skaksen.

Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, kalder også initiativet et skridt i den rigtige retning, selv om det ikke er noget vidundermiddel:

»Det er smaddergodt, at fagbevægelsen begynder at tage opkvalificering med i overenskomsterne. Det er et værktøj, man kan bygge videre på. Pensionsopsparingen i overenskomsterne begyndte i sin tid også med noget, der næsten var ingenting, og nu er det blevet udbygget til en væsentlig ordning,« siger Lars Andersen.

Børge Frederiksen har som formand for Specialarbejderforbundets industrigruppe og næstformand i industrikartellet CO-industri været med til at forhandle aftalen om uddannelse hjem. Han fortæller, at forhandlerne har mødt ønsket om uddannelse til de fyrede på deres tur rundt i landet, hvor de diskuterede overenskomstkravene med medlemmerne. Og han mener, at uddannelseskravet kan være et særdeles nyttigt redskab til at finde nyt job især for medarbejdere, der bliver fyret efter at have specialiseret sig i en bestemt jobfunktion gennem flere år.

»Man bliver selvfølgelig ikke professor på 14 dage, men på den anden side blev Rom jo heller ikke bygget på en dag. Og hvis medlemmerne tager godt imod den her ordning, forestiller jeg mig, at det er noget, vi skal udbygge i overenskomsterne fremover,« siger Børge Frederiksen.

Samfundets opgave

Lise Schachtschabel, fællestillidsrepræsentant på Coloplast, mener, at den nye aftale er den rigtige vej. Hun mener, ordningen er rimelig, fordi det i forhold til andre lande er nemt for danske virksomheder at fyre medarbejdere, og derfor bør de også »aflevere« dem på en pæn måde:

»Min eneste bekymring gælder bestemmelsen om tre års anciennitet for at få ret til uddannelsen.

Mange af dem, der er kort tid på forskellige arbejdspladser, er ofte dem med manglende kompetence. Det er i høj grad dem, der har brug for at komme på kursus. Men dem får vi aldrig samlet op på denne måde,« siger Lise Schachtschabel.

På kabelfabrikken NKT Cables kalder fællestillidsrepræsentant Jørgen Bjergskov Nielsen også den nye uddannelsesordning for en god idé. De to uger kan nemlig bruges til at erhverve sig en helt specifik kompetence som for eksempel et truckkørekort, som efterspørges på den virksomhed, man søger hen til. Men han drysser også malurt i bægeret:

»Jeg kan ikke lade være med at være betænkelig ved den stigende tendens til, at vi via overenskomsterne skal løse opgaver som uddannelse, der burde være et samfundsansvar,« siger Jørgen Bjergskov Nielsen.

Den bekymring kan Jørn Larsen i Metal Frederikshavn godt følge. Han peger på, at politikerne med arbejdsmarkedsreformen »Flere i arbejde« har beskåret mulighederne for uddannelse i løbet af det første år som ledig, så man nu maksimalt kan få 12 ugers uddannelse i løbet af det første ledighedsår. Og det har skabt problemer med at give de ledige den rigtige opkvalificering.

»Man kan godt mene, at det er politikerne og ikke overenskomstparterne, der bør betale for uddannelse. Men i en overenskomstsituation må vi jo forholde os til den virkelighed, der er i øjeblikket,« siger Jørn Larsen.