Fyldte ordrebøger bremser efteruddannelse

Af | @GitteRedder

Fuld skrue på arbejdsmarkedet betyder, at færre lønmodtagere tager på efteruddannelse og får et nødvendigt kompetenceløft. Ny undersøgelse viser, at kun godt hver tredje dansker på arbejdsmarkedet deltog i efteruddannelse sidste år. Forsker advarer om, at vi er meget langt fra livslang læring, mens undervisningsministeren ser optimistisk på muligheden for at motivere kortuddannede til efteruddannelse.

LIVSLANG LÆRING De ansatte hos pumpekoncernen Grundfos i Bjerringbro knokler. Det vælter ind med nye ordrer, og selv om mange på fabrikken leger med tanken om at bruge et par uger på efteruddannelse, dropper de hurtigt ideen. Fyldte ordrebøger, travlhed i produktionen og besvær med at rekruttere nye medarbejdere betyder ifølge fællestillidsrepræsentant på Grundfos Gert Steen Nielsen, at de fleste udskyder efteruddannelsen til næste år eller året efter.

»Folk har i stor udstrækning lyst til at lære nyt, men når vi er presset i produktionen og mangler arbejdskraft, vælger de fleste at passe kunderne og sætte efteruddannelsen i bero. Når vi har travlt, tænker medarbejderne mere på firmaets bedste end på deres egen uddannelse,« siger Gert Steen Nielsen, der repræsenterer knap 3.000 specialarbejdere, elektrikere og HK’ere på fabrikken i Bjerringbro.

Det er ikke kun på Grundfos, at lønmodtagerne springer over efteruddannelsen. To ud af tre danske lønmodtagere har slet ikke været på skolebænken sidste år, viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Undersøgelsen er den første, som afdækker danskernes holdning til, og brug af, efteruddannelse, efter regeringen og arbejdsmarkedets parter i de seneste år har sat livslang læring og kompetenceløft på dagsordenen. Og at dømme efter A4-undersøgelsen har hverken retten til efteruddannelse i overenskomsterne eller politikernes fokus på livslang læring betydet nogen form for gennembrud i efteruddannelsesaktiviteterne.

Lektor på Institut for Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter Christian Helms Jørgensen kalder det yderst beskæmmende, at kun godt hver tredje deltog i efteruddannelse i 2007. En lignende undersøgelse fra Institut for Konjunkturanalyse i 2001 viste, at fire ud af ti lønmodtagere dengang deltog i efteruddannelse.

»Det er ganske urovækkende, at der ikke er sket en stigning. Lønmodtagerne udnytter ikke de muligheder, de har for at tage efteruddannelse, og det kan undre, når behovet for livslang læring har været så højt på den politiske dagsorden i de seneste to-tre år,« siger Christian Helms Jørgensen.

Hans forbavselse bliver ikke mindre af, at de fleste overenskomster på både det private og offentlige arbejdsmarked i dag giver lønmodtagerne ret til betalt efteruddannelse.

Offentligt ansatte mest på efteruddannelse

Når man dykker længere ned i A4-undersøgelsen, viser den også, at:

  • Blandt de offentligt ansatte har fire ud af ti været på efteruddannelse sidste år. Folkeskolelærere, sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere er generelt lidt flittigere til at tage efteruddannelse end de privatansatte, hvor kun hver tredje var på efteruddannelse i 2007.
  • Godt fire ud af ti lønmodtagere angiver, at der har været så travlt på arbejdspladsen sidste år, at der ikke var tid til at tage på kurser.
  • Fuld skrue på arbejdsmarkedet vil også forhindre, at mange lønmodtagere kommer på efteruddannelse i 2008. Tre ud af ti privatansatte erklærer, at travlhed kan bremse deres efteruddannelse i år, mens det blandt offentligt ansatte er hver fjerde.
  • Også økonomien kan være stopklods for efteruddannelse i den offentlige sektor. Hver fjerde offentligt ansatte vurderer, at budgettet er så presset, at de vil få nej til at bruge tid og penge til efteruddannelse.

Lektor Christian Helms Jørgensen peger på, at globaliseringen og den teknologiske udvikling udfordrer den danske arbejdsstyrke. I takt med udflytning af arbejdspladser og en omstilling af arbejdsmarkedet til mere krævende vidensjob er et kompetenceløft derfor nødvendigt for danske lønmodtagere, men også for arbejdsgiverne, der er afhængige af veluddannet arbejdskraft.

Det var også baggrunden for, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tilbage i 2004 nedsatte det såkaldte trepartsudvalg for styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen herhjemme, og det var også ambitionen om livslang læring, der fik udvidet rettighederne til efteruddannelse i overenskomsterne på det private arbejdsmarked i 2007.

»På nutidens arbejdsmarked er det nødvendigt at forbedre sine kompetencer løbende, men hvad nytter det, at mulighederne er der, hvis lønmodtagere og arbejdsgivere ikke bruger dem? Og her har arbejdsgiverne et stort ansvar, for i nedgangstider har de ikke råd til at efteruddanne medarbejderne, og i opgangstider har de ikke tid. Men virksomhederne prioriterer kortsigtet, hvis de ikke tilskynder medarbejderne til efteruddannelse,« fastslår Christian Helms Jørgensen.

Bertel Haarder ikke alarmeret

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er ikke umiddelbart alarmeret over, at kun godt hver tredje lønmodtager sidste år deltog i efteruddannelse.

»Det er fuldt forståeligt, at de fyldte ordrebøger giver reduktion i brugen af efteruddannelse. Når folk har 37 timers arbejdsuge og kan skalte og valte mellem job, er der nogle, der udskyder efteruddannelse, som altid har været bestemt af konjunkturerne,« siger Bertel Haarder.

Men undervisningsministeren understreger, at der ikke mangler penge og initiativer til formålet. I løbet af kort tid iværksætter ministeren en kampagne målrettet de kortest uddannede på arbejdsmarkedet, og derudover er der afsat en ekstra milliard kroner til efteruddannelse i forbindelse med trepartsaftalen. Endelig etableres der 22 voksenvejledningnetværk rundt om i landet, der skal igangsætte og udbrede efteruddannelse til små og mellemstore virksomheder, hvor efteruddannelse altid har haft trange kår.

»Når vi taler om voksen- og efteruddannelse, har vi udvist rettidig omhu,« siger Bertel Haarder.

Set med fagbevægelsens øjne er de nye tal for uddannelsesaktivitet på det danske arbejdsmarked nedslående. LO-sekretær Ejner K. Holst fastslår, at fagbevægelsen står over for en stor opgave med at overbevise både lønmodtagerne og arbejdsgiverne om, at efteruddannelse skal tages alvorligt hvert eneste år og ikke gang på gang udskydes med henvisning til en trængt økonomi eller en fyldt ordrebog.

»Det kan godt være, at man har travlt nu, men det er de globale markedsvilkår jo flintrende ligeglad med. Verden skal nok få lavet tingene, og hvis vi på morgendagens arbejdsmarked ikke har kvalifikationerne til ny produktion, bliver arbejdspladserne lukket, og vores medlemmer står uden job,« siger Ejner K. Holst og beklager, at der er for mange hovsaløsninger, når det gælder livslang læring.

Nu skal boomet komme

LO-sekretæren sætter dog sin lid til, at der over de næste to år sker et boom i efteruddannelseaktiviteten. De nye kompetencefonde, som lønmodtagere via deres overenskomster fra og med 2009 skal indbetale til, vil begynde at virke, ligesom udmøntningen af trepartsaftalen ifølge Ejner K. Holst vil begynde at skinne igennem.

»Når vi forhandler overenskomst på det private arbejdsmarked i 2010, skal vi helt klart se en stigning i efteruddannelsesaktiviteten. Elles er det en katastrofe,« fastslår Ejner K. Holst.

I Dansk Arbejdsgiverforening påpeger chefkonsulent Ann Poulsen, at stagnationen på efteruddannelsesområdet er et tegn på, at virksomhederne desperat mangler arbejdskraft.

»I det øjeblik, der er mangel på arbejdskraft, vil der også være færre på efteruddannelse. Derfor understøtter undersøgelsen om efteruddannelse blot behovet for, at vi får en jobplan og andre initiativer til at virke, så vi får ekstra tilgang af arbejdskraft,« siger Ann Poulsen.

Hun afviser, at det skorter på vilje hos arbejdsgiverne til at sende deres ansatte på efteruddannelse og henviser til, at arbejdsgiverne også har nikket ja til overenskomster og trepartsaftale, hvor de har store udgifter til efteruddannelse af medarbejderne.

DA-chefkonsulenten vurderer, at efteruddannelsesaktiviteterne vil stige støt i løbet af de næste par år, og i lyset af at Danmark i forvejen ligger i top i verden med udgifter til efteruddannelse, er hun ikke bekymret.

»Hvis konjunkturerne vender, vil flere også komme på efteruddannelse,« siger Ann Poulsen.

Ud over ambitionen om at styrke den samlede voksen- og efteruddannelsesindsats var det også regeringens målsætning med trepartsudvalget og de efterfølgende initiativer, at især de kortuddannede og ufaglærte skulle løftes med nye kompetencer. Kort sagt, skulle bunden af arbejdsmarkedet med en ekstraordinær indsats have nye kompetencer og lærdom. Heller ikke den målsætning er nået ifølge A4-undersøgelsen:

  • Blandt lønmodtagere, der har forladt skole-systemet efter folkeskolen, er det kun hver fjerde, der sidste år var på efteruddannelse.
  • Ikke engang hver tredje faglærte lønmodtager tog efteruddannelse sidste år.
  • Blandt de højtuddannede er interessen for efteruddannelse væsentligt større, og sidste år deltog hver anden højtuddannede i et kursus.

Uddannelseskløften øges

På baggrund af de nye tal advarer uddannelsesforsker Christian Helms Jørgensen om, at uddannelseskløften vokser, og at politikerne og arbejdsmarkedets parter fortsat har en stor udfordring i at nytænke form og udbud af arbejdsmarkedsuddannelserne.

»De, der har færrest kernekompetencer, er mest udsatte, når ordrebogen bliver tyndere. De kortuddannede er i farezonen, og det er et meget kortsigtet perspektiv ikke at sikre dem et uddannelsesløft. Med øgede krav om kompetencer risikerer de at blive marginaliseret, hvis vi får lavkonjunktur,« siger Christian Helms Jørgensen.

Undervisningsministeren er udmærket klar over, at uddannelseskløften risikerer at øges, og derfor understreger han, at ministeriet især har fokus på de kortuddannede og de små- og mellemstore virksomheder i de kommende års arbejde.

»Vores kraftanstrengelse skal ses som en vej til ikke at øge kløften yderligere mellem de uddannede og uuddannede. Ud over at satse på de kortuddannede, er jeg også meget optaget af at lokke flere til at efteruddanne sig ved at modernisere tilbuddene ved blandt andet øget anvendelse af it,« siger Bertel Haarder.

På Grundfos ærgrer fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen sig over, at de ansatte ikke tager mere efteruddannelse. Han oplever, at ældre medarbejdere ofte stritter imod og siger, at de kun har fire-fem år tilbage på arbejdsmarkedet og derfor ikke gider nogen form for efteruddannelse. Andre har ikke lyst til eller mod på, at tage et kursus.

»Den modstand duer ikke. Med det tryk, der er på verdensmarkedet, og med det pres, der er på det danske arbejdsmarked, skal vi jo arbejde i stadig flere år, samtidig med, at vi hele tiden har brug for at lære nyt for at kunne omstille os,« siger Gert Steen Nielsen.

Derfor opfordrer tillidsrepræsentanten sine medlemmer til at melde sig på flere kurser:

»At være solidarisk over for ens arbejdsplads og sørge for, at kunderne får leveret ordrer til tiden er godt. Men uanset hvilken virksomhed man er ansat i, bør medarbejderne tænke mere på deres egen fremtid på arbejdsmarkedet. Trenden er jo, at man ikke længere fejrer 25-års jubilæum på samme arbejdsplads, og derfor skal man holde sig selv i gang og hele tiden lære nyt.«