Fusioner på vej hos arbejdsgiverne

Af | @GitteRedder
| @JanBirkemose

Når overenskomstforhandlingerne er afsluttet, vil arbejdsgivernes organisationer kaste sig ud i en intern magtkamp. Resultatet bliver få, men store organisationer, som konkurrerer benhårdt om medlemsvirksomhederne. Dansk Arbejdsgiverforening kan se frem til slankekure.

OPBRUD Situationen kan bedst betegnes som Thy-lejr med slips og laksko. De senere år har gifteplanerne blandt arbejdsgivernes organisationer været så løsslupne, at man har oplevet, at de samme organisationer både er gået sammen og blevet skilt igen og nu atter overvejer at slå pjalterne sammen.

Fællesnævneren for de hurtige ægteskaber blandt arbejdsgiverne er dog langt fra romantiske. Derimod er der tale om en benhård kamp om magt og penge og et spørgsmål om at udradere de øvrige organisationer eller selv blive udraderet. Lige nu er der våbenhvile, mens overenskomsterne bliver forhandlet færdige. Men så snart overenskomsterne er på plads, peger alt på, at stridighederne mellem arbejdsgivernes organisationer bryder ud i fuldt omfang.

Kamppladsen bliver især serviceområdet, som er det hurtigst voksende erhvervsområde, og hvor der er i øjeblikket er flere arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, end der er plads til. Det mener i hvert fald formand Poul Erik Pedersen fra det nyetablerede Dansk Erhverv. Han bekræfter, at der er hold i de rygter, der har svirret i et par måneder om en kommende fusion mellem HTS Handel, Transport og Service og Dansk Erhverv.

»Vi har en dialog med HTS om en fusion. HTS har klart sagt, at de ønsker en fusion. Og det forventer vi at gå i gang med, så snart overenskomstforhandlingerne er overstået. Jeg tror, vi kan forvente at se en fusion mellem Dansk Erhverv og HTS inden årets udgang,« lyder det optimistisk fra Poul Erik Pedersen.

Hvis fusionsplanerne mellem Dansk Erhverv og HTS bliver ført ud i livet, vil det med sikkerhed betyde en fremtid med stor ustabilitet i arbejdsgivernes verden. Eksperter er enige om, at et Dansk Erhverv med HTS indenbords bliver så stort, at det øjeblikkelig vil udløse en rivaliserende krig mod Dansk Industri (DI), der til dato nærmest har haft monopol på magten blandt arbejdsgiverne, og som har næsten kontrollerende magt over arbejdsgivernes hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Skærpet kamp om medlemmerne

Selv om magtmotiverne i en kommende rivalisering mellem Dansk Erhverv og Dansk Industri har en fremtrædende plads, er den egentlige og direkte årsag dog, at Dansk Industri for et år siden besluttede at udvide sit organisationsområde til også at dække servicevirksomheder. Allerede nu har industriens gigant på Rådhuspladsen i København formået at lokke store servicekoncerner som TDC, Post Danmark og ISS til sig. Alene i kontingentkroner betyder det en ekstra indtægt for DI på knap 50 millioner kroner om året – svarende til cirka en syvendedel af DI’s samlede kontingentindtægter.

Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet er da heller ikke i tvivl om, at et forvokset Dansk Erhverv vil betyde en skærpet kamp om medlemsvirksomhederne.

»Der er allerede nu en benhård konkurrence om medlemmerne, og det er noget, vi vil se fortsætte,« siger Jørgen Steen Madsen.

Den opfattelse deler professor Ove Kaj Pedersen fra International Center for Business and Politics på Handelshøjskolen i København.

»Vi kommer til at opleve større og mere professionaliserede organisationer, hvor konkurrencen om medlemmerne bliver fremherskende. Derfor vil vi se, at virksomheder flytter fra den ene organisation til den anden. Som det er nu, har en stor virksomhed som ISS reelt ikke nogen alternativer til DI, men det vil de få med en mulig fusion mellem Dansk Erhverv og HTS,« siger Ove Kaj Pedersen.

Og netop det perspektiv er da også noget, der får smilet frem hos Poul Erik Pedersen fra Dansk Erhverv. Selv om det ikke var hans egen organisation, ISS flyttede fra, men HTS, ærgrer det ham, at de traditionelle serviceorganisationer måtte lade ISS smutte til Dansk Industri, som ikke har haft tradition for at organisere servicevirksomheder, men som til gengæld kunne lokke med en topprofessionel organisation uden intern ballade.

»Serviceorganisationerne har i fortiden ikke været gode nok til at kunne fastholde ISS, og det skal vi være i fremtiden. Det nytter ikke noget, at, vi har haft tre organisationerne, som har konkurreret internt, og så ISS smutter ud af bagdøren imens. Derfor har vi en forbandet pligt til at skabe én stærk organisation, og det er det, vi er i gang med,« siger han.

Flere flirterier

Men som i al kærlighed gælder det også blandt arbejdsgiverne, at man aldrig kan være sikker, før begge parter har underskrevet vielsesattesten. Og mens Dansk Erhverv vælger den selvsikre stormkur, kører HTS en mere kostbar attitude og spiller endda på tre heste. Organisationen var i sidste uge stærkt optaget i forligsinstitutionen og ville derfor ikke udtale sig om kommende bryllupper. Men over for A4 oplyste ledelsen i HTS dog, at de har sat et analysearbejde i gang, der opererer med tre muligheder: At HTS forbliver alene, går sammen med Dansk Erhverv eller måske går sammen med Dansk Industri.

Med til regnestykket hører nemlig, at HTS tidligere har haft en uheldig romance, hvor drivende kræfter i Dansk Erhverv var involveret. Tilbage i 2002 gik erhvervsorganisationen HTS-I nemlig sammen med arbejdsgiverorganisationen HTS-A. Forholdet blev dog aldrig lykkeligt, og sidste år valgte parterne at skilles. HTS-I slog derefter pjalterne sammen med Dansk Handel og Service og dannede Dansk Erhverv, mens HTS-A omdefinerede sig til en kombineret arbejdsgiver- og erhvervsorganisation under navnet HTS Handel, Transport og Service.

Dansk Industri finder det forkert at drøfte fusionsplaner og magtkampe midt under overenskomstforhandlingerne. Det betyder dog ikke, at organisationen ikke er interesseret i en mulig fusion med HTS. I en tidligere udtalelse har DI nemlig givet udtryk for, at man er interesseret i at tale med HTS, hvis interessen er gensidig. I forbindelse med denne artikel oplyser Dansk Industri, at interessen er intakt.

Flirteriet mellem HTS og Dansk Industri får dog ikke Dansk Erhverv til at ryste på hænderne. Formand Poul Erik Pedersen er fast overbevist om, at hans nye organisation går en stor fremtid i møde.

»Vi etablerede Dansk Erhverv i slutningen af sidste år, og vores ambition er, at vi i løbet af fem-syv år vil være den største erhvervsorganisation i Danmark. Vi repræsenterer servicesektoren, som er det erhvervsområde, der vokser hurtigst. Derfor vil vi automatisk blive de største,« siger Poul Erik Pedersen, som erkender, at vejen til det mål går gennem en fusion med HTS og en strandhugst blandt DI’s medlemsvirksomheder inden for servicesektoren.

Lillebror gør oprør

Det andet perspektiv i striden mellem arbejdsgiverne er kampen om selve magten. Siden Dansk Industri blev etableret i 1992, har organisationen siddet tungt på magten blandt arbejdsgiverne. Den magt er blandt andet blevet brugt til at svinge taktstokken i Dansk Arbejdsgiverforening, så der ikke bliver godkendt overenskomster uden for DI’s område, der eventuelt kunne medføre lønpres på industriens virksomheder.

»Mange er trætte af at være lillebror og af, at Dansk Industri varetager stadig flere funktioner. Dansk Industri har fordel af at være den store organisation, der dækker det hele. Men ulempen er, at det har skabt en majoritet og en minoritet, der ikke altid føler, at deres interesser bliver varetaget,« siger Ove Kaj Petersen og henviser til, at Dansk Industri udover at have stor magt i Dansk Arbejdsgiverforening også har stor politisk magt.

»DI er den første rigtige politiske organisation herhjemme. De er meget dygtige til kampagner, politisk lobbyisme og medlemsvaretagelse. Det betyder også, at Dansk Arbejdsgiverforening i mange år har stået i skyggen af DI,« siger han.

Men står det til Dansk Erhverv, kan DI godt begynde at vinke farvel til magtens gule førertrøje. Det gælder både på den politiske scene og internt i Dansk Arbejdsgiverforening.

»Det er helt klart, at vi også vil forfølge en strategi om at blive en meget stærk politisk spiller. Her de første måneder går en stor del af vores kapacitet naturligt nok til selve etableringen. Men man kan være 100 procent sikker på, at vi vil komme på banen i de kommende måneder,« siger Poul Erik Pedersen.

DA under yderligere pres

En udsigt til få, men meget stærke arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer har allerede betydet, at Dansk Arbejdsgiverforening er blevet tvunget til at redefinere sin rolle. Flere økonomiske slankekure har været konsekvensen af, at DA er gået fra at have cirka 150 medlemsorganisationer i 1989 til i dag kun 13. Men selv om DA allerede har tilpasset sig en situation med få medlemsorganisationer, mener arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen, at man kan forudse yderligere pres på DA ved, at organisationerne overtager flere og flere opgaver.

»Dansk Arbejdsgiverforening har ikke brug for et kæmpeapparat, der skal kunne klare alt, hvis der er tre mastodonter, der hver for sig er større end DA. Derfor er der allerede sket en tilpasning for DA, og den udvikling vil måske fortsætte, ligesom det i øvrigt også kan forventes at ske for LO,« siger Jørgen Steen Madsen.

Den samme forventning har Dansk Erhverv, der som medlemsorganisation er med til at betale driften af DA.

»Vi har set DI tage flere og flere opgaver til sig, og det vil andre organisationer også gøre efterhånden, som de vokser sig store. Allerede i dag har medlemsorganisationerne en stor rolle på det arbejdsmarkedspolitiske område, og jeg har meget let ved at forestille mig, at det samme kommer til at gælde for en række andre politiske spørgsmål. Det vil efterlade DA med en mere afgrænset opgave som koordinerende instans på overenskomsterne,« siger Poul Erik Pedersen.

Jørgen Steen Madsen mener dog, at man skal være varsom med helt at nedtone DA’s rolle i fremtiden. Dels er den koordinerende rolle i overenskomstforhandlingerne meget væsentlig og magtfuld, og dels vil medlemsorganisationerne fortsat have brug for DA som talerør for arbejdsgiverne i for eksempel trepartsforhandlinger, som har fået en renæssance under den nuværende regering.

»Det er mest hensigtsmæssigt for arbejdsgiverne, hvis de kan tale med en stemme i stedet for tre-fem stemmer, der taler i hver sin retning,« siger Jørgen Steen Madsen.

På grund af de igangværende overenskomstforhandlinger i Forligsinstitutionen har det ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Arbejdsgiverforening.