Fupfirmaer fra Østeuropa udfordrer danske job

Af Lotte Hansen, freelancejournalist

Når EU udvides, står Danmarks dør åben for billige østeuropæiske lønmodtagere forklædt som enmandsfirmaer. Det vil skærpe kampen mellem arbejdskraftens fri bevægelighed og danske minimumslønninger. Som selvstændige kan de nye firmaer nemlig omgå danske regler. Firmaerne findes allerede herhjemme og udfordrer både aftalesystemet og skattevæsenet.

10To arme, to ben og en momsregistrering er alt, hvad der skal til for at komme uden om regler for mindsteløn, pensionsindbetalinger og feriedage. Men flere enmandsfirmaer arbejder i praksis som almindelige lønmodtagere. De har blot valgt den komfortable titel som selvstændig som en måde at slippe uden om overenskomstaftaler og a-skat. Og når EU udvides med ti lande 1. maj næste år vil andelen af forklædte lønmodtagere stige, advarer Bygge-, Anlægs-, og Trækartellet, BAT, og Specialarbejderforbundet, SiD. Fagbevægelsen frygter en organiseret indmarch fra østeuropæiske enmandfirmaer. Dermed trues mange års kamp for minimumslønninger, arbejdstid og ferie af en grundpille i det europæiske handelssamarbejde: Arbejdskraftens fri bevægelighed.

Fidusen, som også udnyttes af et stigende antal danske håndværkere, består i, at den enkelte håndværker slår sig ned som sin egen mester. I modsætning til de reelle enmandsfirmaer, som selv organiserer deres arbejde, opsøger nye kunder og råder over egne arbejdsmaterialer, råder de såkaldte arme-og benfirmaer ikke over andet end deres egen arbejdskraft, som de »sælger« på lønmodtagerlignende vilkår til en enkelt entreprenør.

Underbyder lønnen

I mange tilfælde har den forklædte mester tidligere været ansat hos entreprenøren, og er det måske stadigvæk. Men nu har han skiftet titel: Fra at være almindelig lønmodtager, hvor arbejdsgiveren har indeholdt a-skat af hans løn, er han nu »underleverandør« eller »konsulent« for sin tidligere chef. I den situation behøver han hverken overholde regler om minimumsløn, arbejdstid eller ferieindbetaling. Samtidig er hans salær ikke fratrukket a-skat.

»Arme- og benfirmaerne går rundt på byggepladsen og arbejder efter andre regler end os andre, de har jo kun sig selv at stå til regnskab overfor. De underbyder lønnen i forhold til vores medlemmer og bruger i første omgang skattesystemet til at få en god forretning ud af det alligevel,« siger bygningsgruppeformand Peter Hougård Nielsen, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB).

citationstegnArme- og benfirmaerne går rundt på byggepladsen og arbejder efter andre regler end os andre, de har jo kun sig selv at stå til regnskab overfor. De underbyder lønnen i forhold til vores medlemmer og bruger i første omgang skattesystemet til at få en god forretning ud af det alligevel. Peter Hougård Nielsen, bygningsgruppeformand i TIB

Han henviser til, at de danske arme- og benvirskomheder arbejder for 30-40 kroner under gennemsnitslønnen, og han mener, lovgivningen er alt for slap:

»Du kan købe en stige og en kassevogn, og så kan du starte egen virksomhed,« siger han.

Svært at opdage på skattesedlen

I Danmark er antallet af enmandsfirmaer i byggebranchen ifølge Danmarks Statistik steget med knap 20 procent inden for de seneste fem år. BAT-forbundenes a-kasser har siden 1997 mistet over 4.000 medlemmer til de selvstændiges a-kasser ASE og DANA. Hvor mange af dem der er reelle håndværksmestre, og hvor mange der er forklædte lønmodtagere er dog svært at gøre op i praksis.

Hos TIB er man ikke i tvivl om, at antallet af arme- og benfirmaer er i vækst. Ud af de godt 10.000 selvstændige enmandsfirmaer i bygge- og anlægsbranchen vurderer Peter Hougård Nielsen, at godt halvdelen ligger i den grå zone. De vælger arme- og benmodellen, fordi de får skattefordelen og sparer fagforeningskontingentet.

»Vi møder dem ude på de fleste byggepladser især i hovedstadsområdet,« siger han.

Vanskeligt at efterprøve

Skattelovgivningen rummer »ganske gode« muligheder for at gribe ind over for arme- og benfirmaerne, mener specialkonsulent i Told- og Skattestyrelsen, Carl Sørensen. Men ude i kommunerne føler man sig dog ofte magtesløse over for konstruktionen. De ligningsmedarbejdere i ToldSkat, som A4 har talt med, kender alle til arme- og benfirmaerne og beskriver disse typer sager som de allersværeste at efterprøve. For selv om der står i skatteloven, at en selvstændig ikke må arbejde på lønmodtagerlignende vilkår, så kan det i det efterfølgende årsregnskab være svært at se, om den pågældende eksempelvis selv medbragte materiale og planlagde sit arbejde.

Organiseret handel med selvstændige

Allerede i dag er der dukket »selvstændige« østeuropæere op herhjemme. I Helsingør har politiet netop smidt to polske murere ud, som påstod, at de var selvstændige entreprenører. Gennem en svensk mellemmand var de to polske håndværkere registreret i et engelsk skuffeselskab og derfra med henvisning til reglen om arbejdskraftens fri bevægelighed i EU sendt videre som selvstændige entreprenører i Danmark. Samme metode har sendt flere hundrede østeuropæere til Sverige.

Politiet i Helsingør mente, at de to polske håndværkere manglede en arbejdstilladelse, men det benægter den svenske mellemmand jurist Carl Lindberg. Han henviser til, at de via deres tilknytning til et engelsk firma skal opfattes som EU-borgere. I næste uge vil han lægge sag an mod Danmark ved den europæiske kommissionsdomstol.

»Den danske stat vil åbenbart ikke acceptere reglerne i dag, men så bare vent til om ti måneder. Da behøver de østeuropæiske håndværkere ikke en engelsk kontakt for at komme ind i landet. Så kan de bare komme den lige vej,« siger Carl Lindberg.

Han har sendt håndværkere til både Norge og Tyskland gennem sine engelske selskaber. Alle otte mand, han havde i Danmark, er nu sendt hjem. I alt er han mellemmand for 24 hånværkere, men han kunne sagtens udvide, hvis han ville. Han er ikke i tvivl om, at antallet af håndværkere fra Østeuropa vil stige, når EU åbnes mod øst.

»Der står selvfølgelig ikke 10.000 østeuropæiske enmandsfirmaer og vil slå sig ned i Danmark 1. maj, men der står måske 200, og 1. oktober er det tal vokset til over 1.000,« vurderer Carl Lindberg.

Konsulent Ronald Madsen fra SiD’s distrikt i Frederiksborg Amt stod bag anmeldelsen af de to polske murere i Helsingør, og han frygter, at flere »snydeselvstændige« vil følge efter, når EU udvides.

»Det bliver ikke sjovt efter 1. maj, så må vi finde ud af, hvordan vi så begrænser problemet,« siger han.

Fagbevægelsen ruster op

Ifølge EU’s momsregler kan EU-borgere starte selvstændig virksomhed i ethvert EU-land. SiD arbejder på et forslag om forbedret regulering på området.

»Som reglerne er i dag, står fagbevægelsen reelt magtesløs,« siger international rådgiver i SiD, Lars Lyngse.

»Arme- og benvirksomhederne virker som skruebrækkere, fordi de bevidst forsøger at omgå overenskomsterne. Enkeltmandsfirmaerne, hvad enten de er danskere eller udlændinge, blæser højt og flot på alle regler. Vi mener, at problemet bedst løses på europæisk niveau,« siger Lars Lyngse.

I BAT regner man også med, at flere arme-og benfirmaer vil komme med åbningen af EU’s grænse mod øst.

»De virksomheder, som ikke har villet ansætte illegal arbejdskraft, kan nu helt legalt benytte denne nye metode. Det kan øge incitamentet for mange, som før har frygtet bøden,« sige økonomisk og politisk konsulent i BAT, Morten Olesen.

Her vil man ikke afvente skrappere regler på området, men har taget sagen i egen hånd, så man er klar til at håndtere de udenlandske virksomheder.

»Vi vil opbygge nogle taskforce udrykningsgrupper, som med kort frist kan rykke ud på de danske byggepladser. I taskforce grupperne skal folk kunne tale de østeuropæiske sprog, så de hurtigt kan afklare, på hvilke vilkår håndværkerne er ansat,« siger Morten Olesen.

Klar til at blokere

Hos BAT er man desuden klar til at trække et par klassiske metoder frem, hvis man opdager østeuropæiske fupenmandsfirmaer.

»Så går vi ud og blokerer arbejdspladsen,« siger Morten Olsen.

citationstegnDe virksomheder, som ikke har villet ansætte illegal arbejdskraft, kan nu helt legalt benytte denne nye metode. Det kan øge incitamentet for mange, som før har frygtet bøden. Morten Olesen, konsulent i BAT-kartellet

Direktør Børge Elgaard fra Dansk Byggeri er enig i, at der findes en gruppe useriøse mestre, som ikke opfylder kravet til at være mester. Han tror dog ikke på, at man kan sætte generelle regler op for, hvornår et firma er seriøst, og hvornår det er useriøst.

Men han mener også, at de useriøse arme- og benfirmaer skal stoppes.

»Hvis der er mellemmænd involveret, og de dikterer prisen, så ligner det hvid slavehandel, og det er vi ikke interesserede i,« siger Børge Elgaard og henviser til eksemplerne med de svenske mellemmænd.

»På det område tror jeg godt, vi kan blive enige med BAT om at finde en løsning,« tilføjer han.
Socialdemokraterne vil bede regeringen om en redegørelse for arme- og benfirmaerne i lyset af EU-udvidelsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Svend Erik Hovmand (V).