FUNK – kvinderne kommer!

Af Gladis Johansson

Yngre kvinder med indvandrerbaggrund har for første gang fået en fælles platform og et ansigt udadtil. Forening for Unge Nydanske Kvinder, der startede som en Facebook-gruppe for et år siden, skal både være et stærkt netværk for kvinderne, bygge bro mellem kulturer og arbejde for integration, fortæller dens formand, Rosa Forozan Faizzad.

INTERVIEW Hvem kender efterhånden ikke det klassiske billede, der ledsager historien i medierne om nydanske kvinder og integration: Kvinde iført tørklæde og lang frakke med indkøbsposer i hænderne, flankeret af en stor børneflok?

Rosa Forozan Faizzad gør. Og sukker. Hun er formand for FUNK – Forening for Unge Nydanske Kvinder – og har selv oplevet, at en artikel om foreningen blev illustreret med et billede af en flok indvandrerpiger med tørklæder. Og dermed for Rosa Forozan Faizzad illustrerede alt andet, end hvad FUNK står for: Nemlig at nedbryde de fastlåste billeder, vi har af hinanden.

»Det var måske det billede, journalisten havde: At alle nydanske kvinder går med tørklæde. Men i vores forening er vi alle religioner og nationaliteter, med og uden tørklæde. Vi har rødder i mindst 25 forskellige lande og er vidt forskellige, hvad angår uddannelser og job. Det fede er, at den her forening er for alle. Vi har ikke sat nogen grænser. Vi er multietniske, og alle er velkomne. Vi ser forskellighed som noget dejligt og virkelig positivt.«

At bygge bro og bryde de stereotype opfattelser, mennesker har af hinanden, er netop et af FUNK’s formål. Hvad enten det er danskeres billede af indvandrere, indvandreres billede af danskere - eller den ene etniske minoritets syn på den anden, for den sags skyld. Foreningen, som tæller omkring 270 medlemmer i aldersgruppen 18 til 30 år, har ligefrem nedfældet sin mission: Et mere tolerant Danmark, hvor forskellighed ses som noget positivt.

»Jeg håber, at vi i første omgang i vores lille forening kan skabe det her multikulturelle samfund. At vi kan få flere medlemmer, at vi gennem vores arbejde kan påvirke andre, og at Danmark på længere sigt bliver et samfund med tolerance og respekt, hvor vi ser forskellighed som potentiale.«

Mennesker skal mødes

Rosa Forozan Faizzad har afghanske rødder, men er vokset op i Århus. Og her har hun selv oplevet, at nationaliteter holdt sig til ’deres egne’: Afghanere med afghanere, tyrkere med tyrkere, danskere med danskere. Og så videre. Selv har hun en stor familie i Århus med fætre og kusiner på hendes egen alder, så der var masser af legekammerater til lille Rosa.

Men blandt andet et studieophold i USA i foråret 2008 - i forbindelse med den uddannelse til lærer, Rosa Forozan Faizzad netop har afsluttet - fik for alvor hendes øjne op for, at man kan leve mange kulturer og nationaliteter sammen, uden at man til stadighed behøver fokusere på forskellighederne. Og uden at forskellighederne behøver være noget problem. Det var den unge lærerstuderende ikke vant til hjemme fra Danmark, hvor hun tit har ærgret sig over det negative fokus på forskellighederne.

»Jeg er blevet meget mere åben, tålmodig og tolerant, end jeg var, før jeg tog til USA. Inden da havde jeg selv mange fordomme. Og det var jo, fordi jeg omgikkes mennesker, der var ligesom mig selv. Men at møde nye mennesker gør, at du udvikler dig som menneske - man får øjnene op for det gode eller mindre gode i andre og i sig selv. Det kan man så vælge at tage til sig eller ej.«

Så det var ønsket om at få mennesker til at mødes, der satte Rosa i gang for et år siden. Og mens hun ledte efter et projekt at kaste sine kræfter i, blev hun slået af fraværet af et forum for unge nydanske kvinder. Det gik op for hende, at der fandtes grupper og foreninger for de yngre indvandrerpiger og for kvinderne på hendes mors alder. Men ikke for hende selv.

»Hvor var alle grupperne til unge kvinder på min egen alder? Jeg syntes, det kunne være spændende at lave noget sammen med sådan en gruppe. Jeg søgte i to måneder, men der var virkelig ikke nogen. De fandtes bare ikke,« erindrer Rosa Forozan Faizzad.

Og når de ikke fandtes, måtte Rosa Forozan Faizzad jo selv løbe en i gang. Det gjorde hun så. I første omgang oprettede hun en gruppe på den sociale internetportal Facebook. Her havde hun rammerne til det, der egentlig bare skulle være et lille, lokalt netværk for de unge kvinder i hendes egen by Århus.

»Det var mit første mål bare at få de her mennesker til at være sammen og have det godt. Vi var kun fem, der mødte op, første gang vi skulle mødes rigtigt, og vi var så forskellige, som vi kunne være. Det var piger, som normalt aldrig ville have mødt hinanden. Men efter en halv time snakkede vi, som om vi havde kendt hinanden hele livet.«

Rollemodeller

Rosa Forozan Faizzad skulle vise sig at være langt fra den eneste, der havde lyst til at være med i sådan en gruppe. Gruppen voksede og kom efterhånden til at omfatte både nydanske kvinder fra andre dele af landet og etnisk danske kvinder. Og i dag er det lokale netværk altså forvandlet til en officiel, landsdækkende forening med formand, bestyrelse, en række formålsparagraffer og indtil videre 270 medlemmer.

Foreningen skal stadig, ligesom den oprindelige Facebook-gruppe, skabe netværk og styrke sammenholdet mellem nydanske kvinder i Danmark, og derfor er de sociale arrangementer og sammenholdet medlemmerne imellem vigtige, mener Rosa Forozan Faizzad.

»At have et netværk betyder rigtig meget, hvad enten man skal finde arbejde, have en uddannelse eller noget helt tredje. Jeg har fået et kæmpe netværk, jeg kan trække på, hvis jeg har brug for det, og det samme har de andre piger.«

Men i dag er FUNK meget mere end et netværk. Foreningen kalder sig ’et samlingspunkt for alle os, der gerne vil gøre verden til et bedre sted, og for os, der mener, at vi alle har et ansvar over for os selv, hinanden og samfundet’. Den vil engagere kvinderne i samfundet og i foreningslivet, fremme integrationen og mindske kulturkløften.

Ifølge Rosa Forozan Faizzad er indvandrerpiger et sjældent syn i foreninger eller i frivilligt arbejde. Det faktum vil FUNK gerne ændre på. Derfor skal foreningens medlemmer ud i landet og holde foredrag på uddannelsesinstitutionerne om vigtigheden af frivilligt arbejde og af at engagere sig, og hvorfor man som ung nydansker måske synes, det er svært. Det betyder også at udfordre den forsvarsmekanisme, mange unge indvandrere har om, at de ’jo ikke helt er en del af det danske samfund’.

»Vi skal fortælle folk, at det kan godt være, det ikke er dit fædreland, at hverken du eller dine forældre er født her. Men du bor her, og fordi du gør det, må du bidrage. Det er faktisk dig, der får gavn af det. Og hvis ikke dig, så dine børn. Der kan kun komme noget godt ud af at engagere sig. Hvis alle gør bare lidt, så kan vi ændre samfundet positivt.«

Projekt ’rollemodeller’, som FUNK kalder foredragsholderne, skal altså lokke de unge kvinder ’ud af busken’. For dermed bliver de også synlige og motiverer endnu flere til at engagere sig. For man ser og hører alt for få nydanske kvinder i mediebilledet, mener Rosa Forozan Faizzad:

»Hvis man lukker øjnene kan man måske lige komme i tanker om fem, der stikker ud. Kan det virkelig passe, at det kun er dem, der har en holdning til tingene og vil noget? Nej, det kan det jo ikke. Der er mange, der gerne vil noget. Og med FUNK markerer vi os.«

Flere projekter i søen

Og synligheden har hurtigt båret frugt. Selv om foreningen først officielt og formelt blev stiftet i januar, har det ikke skortet på henvendelser fra hverken journalister eller folk, som gerne vil samarbejde med FUNK. Og foreningen har allerede sat mange projekter i søen.

Ud over ’rollemodellerne’, som skal ud at holde foredrag, har foreningen gang i projekt ’støttepersoner’ i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, LMS. Her har man nemlig haft svært ved at få de etniske piger til at lukke op i forhold til deres problemer, så de unge, nydanske kvinders forening kom som kaldet. Nu skal 20 af FUNK’s medlemmer med forskellige baggrunde uddannes til at rådgive de nydanske piger.

»Dermed udnytter vi deres potentialer, for flere unge kvinder har efterspurgt rådgivere med samme baggrund som dem selv,« siger Rosa Forozan Faizzad.

Et tredje aktuelt projekt hedder ’politisk magt til kvinder’. Målet er at klæde nydanske kvinder på til at engagere sig politisk via foredrag og oplæg af politikere og politiske eksperter.

Derudover vil foreningen stadig holde sociale arrangementer for medlemmerne og bruge netværket til mindre projekter. Det kan for eksempel være at tromme en flok sammen en formiddag for at samle penge ind til en given sag.

Selv havde Rosa Forozan Faizzad ikke forestillet sig, at sagerne ville tage en sådan drejning, da hun oprettede sin gruppe på Facebook. Foreningen har fået masser af positive tilkendegivelser og støtte. Især fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvis partnerskabsprojekt FUNK er med i og modtager organisationsudvikling fra. Og havde det ikke været for minoritetskonsulenten i DUF, havde foreningen ikke været det, den er i dag, siger Rosa Forozan Faizzad.

»Jeg er gået fra aldrig at have været aktiv i en forening, aldrig at have haft frivilligt arbejde til at være formand for FUNK på et halvt år. I begyndelsen tænkte jeg: ’Hvor svært kan det være?’ Men der har virkelig været meget, jeg skulle lære.«

Men formanden er stolt af udviklingen, stolt af foreningen og ikke mindst stolt af medlemmerne, som for de fleste vedkommende heller aldrig tidligere har været engagerede i en forening eller i frivilligt arbejde.

I næste måned fejrer FUNK sin første fødselsdag med fest for medlemmerne, deres familier, samarbejdspartnere, støtter og alle andre interesserede. Da er det nemlig et år siden, Rosa Forozan Faizzad oprettede Facebook-gruppen. Og FUNK har stadig vokseværk.

»Vi vil gerne fortælle folk, at vi eksisterer. Og vi vil gerne fortælle pigerne, deres familier og andre, hvor meget der er brug for dem, og hvor meget de kan gøre. Det er ikke altid nok at snakke, der skal handling til. Vi har alle sammen ressourcer og kan bidrage med noget. Det handler bare om at finde ud af hvor og hvordan.«